Feltet.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart.
ACCEPTÈR COOKIES » LÆS MERE »

Yates: Kun Contador er på Froomes niveau
03. February 2016 af Nikolaj Corfitz Jensen Foto: Tinkoff-Saxo

Alberto Contador er på vej ind i det, der kan blive hans sidste sæson som professionel, men det betyder ikke, at han er færdig på toppen, mener hans sportsdirektør, Sean Yates. 

Man skal efterhånden langt tilbage i historiebøgerne for at finde et år, hvor Alberto Contador ikke kæmpede med om sejren i mindst én Grand Tour, og det kommer ikke til at ændre sig i denne sæson, mener spanierens sportsdirektør på Tinkoff, Sean Yates. Nu vil Contador nemlig give Chris Froome kamp til stregen under Tour de France.

 

”Jeg mener, at Alberto er den eneste, der er på Froomes niveau,” siger Yates til VeloNews.

 

”Alberto er altid motiveret, men nu, hvor det måske bliver hans sidste sæson, er han endnu mere motiveret, hvis det overhovedet er muligt. Alberto er en kriger, og han vil være fast besluttet på at være i den bedst mulige form til Touren.”

 

Sean Yates er bestemt også en mand, der ved, hvordan man vinder Tour de France. Fra 2010 til 2012 var han nemlig ansat på Team Sky, hvor han var med til at bygge holdet op, sådan at det i hans sidste år med dem kunne køre Bradley Wiggins til en længe ventet britisk Tour-sejr. I den tid arbejdede han også sammen med Chris Froome, som vandt Touren året efter, men nu mener han altså, at Alberto Contador har det, der skal til, for at bryde Skys dominans - og han er ikke den eneste.

 

”Jeg forventer en stor kamp i år (om Tour-sejren, red.). Når man også har Porte, Van Garderen, Nairo [Quintana], Aru, Nibali og flere andre, bliver der meget hård kamp om det. Niveauet er meget, meget højt, og fra nu af bliver det kun højere,” afslutter Yates.

 

Selv, hvis Contador ikke skulle formå at vinde nogle Grand Tours i denne sæson, kan den 33-årige rytter med stolthed se tilbage på en karriere, hvor han vandt Giro d’Italia og Tour de France to gange og Vuelta a España tre gange. 

Luke Rowe: Jeg kommer igen
Landevej
18.08 2017
Test: Assos bibshorts og jersey
Udstyr og test
18.08 2017
Vuelta a Espana: Favoritten
Landevej
18.08 2017
Vuelta a Espana: Outsiderne
Landevej
18.08 2017
Transferliste 2017-2018
Landevej
18.08 2017

Cyclassics HamburgWT 20/08-20/08

Bretagne Classic - Ouest-FranceWTD 27/08-27/08

Brussels Cycling Classic1.HC 02/09-02/09

Tour de DMZ 20172.NCUP 02/09-05/09