Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Rundt om BMC Racing Teams Tour-trup

Rundt om BMC Racing Teams Tour-trup

27. juni 2016 23:35Foto: A.S.O.

Stiller til start med to kaptajner, der begge skal bevise, at de har niveauet til at udfordre de bedste i kampen om podiepladserne i Paris.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Tejay van Garderen har i en årrække været frontfiguren på dette amerikanske mandskab i Tour de France. Men i år flankeres han af Richie Porte, der efter flere sæsoner som superhjælperytter for Christopher Froome selv skal forsøge sig i klassementet i Tour de France.

 

Hvem holdet i den sidste ende vil køre for ved holdet nok ikke engang selv endnu. De to ryttere er begge meget tempostærke og stærke i bjergene, men begge mangler det store gennembrud i Tour de France sammenhæng. Begge mangler de stabilitet gennem tre uger. Det kan meget vel være, at Porte er helt med fremme i starten af løbet, men får regel problemer senere i løbet, hvor Tejay van Garderens typisk bliver stærkere. Så det bliver således en taktisk balancegang for mandskabet. meldingen går dog på, at de to ryttere har det godt sammen, og der er fortrøstning om, at det nok skal fungere med to frontfigurer på holdet.

 

Derudover er holdet til start med Greg van Avermaet, der desværre måtte gå glip af største brostensklassikere grundet et styrt, trods en fremragende form. Finder han den form han viste i det tidlige forår igen, så er han et rigtig godt bud på en etapevinder på de mere kuperede etaper. Derudover har holdet også tempostærke Rohan Dennis til start, der dog uden tvivl sikkert havde ønsket sig en flad enkeltstart tidligere i løbet. En disciplin har mestre til perfektion, hvilket han viste med sidste års sejr på den indledende enkeltstart.

 

Læs også
Klassikerrytter tæt på UAE-skifte

 

 

Tejay van Garderen - udfordret holdkaptajn

Land: USA

Alder: 27

Professionel siden:  2010

Tidligere Tour-deltagelser: 5

Bedste Tour-præstation: 5

Sejre som professionel/sejre i år: 13/2  

Største sejr:Tour of California, 2013.

 

Sidste års exit i Tour de France var meget mystisk. Den amerikanske rytter var uden tvivl i sit livs form forud for det franske etapeløb og havde bl.a. kørt lige op med Chris Froome i Criterium de Dauphiné. Trods lidt sygdom var modet oppe ved starten af 17. etape, men hurtigt stort det klart, at kroppen langt fra var, hvor den skulle være, og den amerikanske rytter måtte slippe feltet hurtigt på etapens første stigning. Siden faldt han længere og længere tilbage og måtte til slut lade sig udgå - et tårevædet farvel til løbet.

 

Tejay van Garderen har været betragtet som et kæmpe talent gennem hele karrieren. Som U23-rytter tog han mange sejre i diverse etapeløb, og han var blandt andet helt med fremme i Tour de l’Avenir to år i træk inden han blev professionel på det daværende Team HTC-Columbia. Skiftet til BMC Racing Team var med meget store ambitioner, og selvom han flere gange har vist sig fremme i Tour de France, så mangler det store gennembrud.

 

Det blev alligevel til en forlængelse af kontrakten forud for denne sæson. Men det er ikke længere som holdets ubestridte leder, at han kommer til start efter Richie Portes ankomst til holdet. Tejay van Garderen skal altså bevise sit værd, hvis han skal holde sin placering på holdet.

 

I denne sæson har planerne været anlagt lidt anderledes end tidligere, da Tejay van Garderen har startet sæsonen i Europa frem for et af de mere eksotiske oversøiske løb. Selvom det ikke er blevet til de helt store sejre, så har det været en udmærket forår med topplaceringer i bl.a. Volta a Catalunya og Tour de Romandie. Senest viste han udmærket form i Tour de Suisse, hvor det blev til en sejr på 7. etape, men også til en lidt skuffende samlet sjetteplads.

 

I forhold til dette års Tour de France er det ikke en fordel, at der er relativt få enkeltstartskilometer, så van Garderen skal virkelig ramme bjergformen, hvis han skal forbedre sin femteplads, der indtil nu er karrierens bedste resultat i Tour de France.

 

 

Richie Porte - outsider jagter stabilitet

Land: Austalien

Alder: 31

Professionel siden:  2008

Tidligere Tour-deltagelser: 5

Bedste Tour-præstation: 19

Sejre som professionel/sejre i år: 21/1 

Største sejr: Paris - Nice, 2013 og 2015.

 

Læs også
Optakt: 3. etape af Tour de Romandie

 

Richie Porte er en af verdens bedste etapeløbsryttere, men han mangler det store gennembrud i et treugers etapeløb. Han er simpelthen ikke stabil nok og ender typisk med at miste adskillige minutter på en eller to etaper. Det fik de tidligere arbejdsgivere hos Sky Racing Team til at gå langt for at forbedre resultaterne i de lange etapeløb. Den australske rytter fik således sin helt egen camper under sidste års Giro d’Italia, så han var mindst muligt udsat for bakterier under det tre uger lange etapeløb. Desværre havde det ikke den ønskede effekt. Den australske rytter styrter på løbets 13. etape og må et par etaper efter trække sig fra løbet.

 

Der er ikke tvivl om at skiftet væk fra Sky Racing Team sker for at søge egne ambitioner i Tour de France, og det har fra kontraktunderskriften været meldt åbent ud, at han på papiret er ligestillet med Tejay van Garderen. Men spørgsmålet er om han i virkeligheden er et skridt højere på rangstigen. I hvert fald var han til start i Criterium du Dauphiné sammen med hovedparten af Tour-truppen, mens Tejay van Garderen var til start i Schweiz.

 

Ambitionerne har forud for sæsonen været store. Porte var ude med meldinger om, at han havde ambitioner om sejre i et par etapeløb og en topplacering i Tour de France. Selvom det har været en flot forårssæson, så mangler den store sejr for det nye mandskab endnu. Det er blot til en enkelt etapesejr i Santos Tour Down Under.

 

Porte har dog flere gange vist, at topniveauet er højt. Senest med en flot indsats i Criterium du Dauphiné, hvor Porte på løbets første store bjergetape kørte lige op med Chris Froome. Desværre var Porte ikke på niveau de næste etaper og gled således ned til en samlet fjerdeplads. Det vil uden tvivl sætte gang i spekulationer om, hvorvidt Porte har den stabilitet der skal til for, at han for alvor kan udfordrer de øvrige favoritter i kampen om podiepladserne.

 

 

Brent Bookwalter - stærk allrounder

Land: USA

Alder: 32

Professionel siden: 2005

Tidligere Tour-deltagelser: 3

Bedste Tour-præstation: 91

Sejre som professionel/sejre i år: 2/0 

Største sejr: 2. etape USA Pro Challenge, 2015.

 

Brent Bookwalter har her relativt sent i karrieren fået en lille opblomstring i etapeløbene. Før sidste sæson var der langt mellem topresultater, hvis der ses bort fra et par gode enkeltstarter, men der kom lidt af gennembrud under Tour od Utah og USA Pro Challenge i hjemlandet, hvor han sluttede på podiet i begge løb.

 

Denne fremgang er fastholdt i denne sæson, hvor Bookwalter tidligt tog en samlet 8. plads i Vuelta a Andalucia og siden kørte sig på podiet i Tour of California, og derved har været på podiet i de tre største etapeløb i hjemlandet.

 

Enkeltstarten har altid været der, hvor Bookwalter har været stærkest, men evnerne på stigningerne er klart forbedret, hvilket de seneste par års resultater viser. Bookwalter bliver således formentlig en værdifuld hjælperytter for holdets stjerner i Tour de France også på de mere kuperede etaper. De sidste forberedelser til Touren var via Criterium du Dauphiné, hvor han var hjælperytter for Rochie Porte og derved resultatmæssigt ikke gjorde meget væsen af sig,

 

Læs også
Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

 

 

Marcus Burghardt - udbrudsstærk ryttere

Land: Tyskland

Alder: 33

Professionel siden: 2005

Tidligere Tour-deltagelser: 7

Bedste Tour-præstation: 58

Sejre som professionel/sejre i år: 6/0

Største sejr: Gent - Wevelgem, 2007.

 

Marcus Burghardt har stor rutine i Tour de France. Det er ikke færre end Burghardts ottende Tour de France og han kan således bidrage med stor rutine til holdet i de tre uger i Frankrig.

 

Marcus Burghardt har desuden en god næse for at komme med i de rigtige udbrud, og han har flere gange formået at færdiggøre arbejdet. Blandt andet på 18. etape af Tour de France i 2008, hvor det blev til en etapesejr. Således bliver Burghardts primære rolle formentlig at holde styr på tropperne og passe på kaptajnerne, men man skal bestemt ikke udelukke, at han får muligheden for at køre med i udbrud og dermed gå efter en etapesejr.

 

De sidste forberedelser til Touren var en relativ anonym deltagelse i Criterium du Dauphiné.

 

 

Damiano Caruso - solid bjergerytter

Land: Italien

Alder: 28

Professionel siden: 2009

Tidligere Tour-deltagelser: 1

Bedste Tour-præstation: 53

Sejre som professionel/sejre i år:  1/0

Største sejr: 5. etape Coppi e Bartali, 2013.

 

Damiano Caruso er ikke en af de ryttere, der gør mest væsen af sig selv, men han har en vigtig rolle på BMC-mandskabet, da det er begrænset, hvad der er af ryttere, som kan være med i bjergene. Det kan Caruso selvom det ikke bliver til de store resultater selv. Men han kan altså sagtens være med, hvilket han ikke mindst viste med en samlet 8. plads i sidste års Giro d’Italia og en samlet 9. plads i Vuelta a Espana året før.

 

Efter skiftet til BMC har Caruso dog mest været hjælperytter for særligt Tejay van Garderen, og det har også i høj grad været den rolle han har varetaget i år.

 

Læs også
Lefevere om mulig Alaphilippe-skifte: Måske vil han prøve noget andet

 

Det er Carusos andet Tour de France, idet han sluttede som nr 53 i sidste års Tour. Caruso gjorde det senest fornuftigt i Criterium du Daphine, hvor han endte på en samlet 21. plads.

 

 

Rohan Dennis - dygtig tempospecialist

Land: Australien

Alder: 26

Professionel siden: 2009

Tidligere Tour-deltagelser: 2

Bedste Tour-præstation: 101

Sejre som professionel/sejre i år: 11/2

Største sejr: 1. etape Tour de France, 2015.

 

Rohan Dennis bragede ind i sidste års Tour de France med den hurtigste enkeltstart nogensinde, da han vandt den korte flade etape i Utrecht. Det er da helt klart også på enkeltstarterne, at Rohan Dennis har sin store force, og det er i denne sæson blevet til netop to sejre i den disciplin - ved de australske mesterskaber og på enkeltstarten i Tour of California.

 

Det er klart, at Rohan Dennis ikke jubler over, at den første enkeltstart først kommer på 13. etape, og at løbets anden enkeltstart er en dissideret bjergenkeltstart. Det er nu ikke fordi Dennis er uden evner i bjergene, men når man nu er så stor en specialist, så ville en enkeltstart tidligere i løbet have været en meget stor mulighed. Når det er bemærket, så vil Dennis fortsat være blandt favoritterne til sejren på den første forholdsvis flade enkeltstart.

 

Forårets foreløbige højdepunkt er andenpladsen i Tour of California, hvor han trods sejren på enkeltstarten måtte se sig slået af Julien Alaphilippe. Siden var han også til start i Critérium du Dauphiné, hvor han gjorde hæderligt, men hvor man også kunne se begrænsningerne på den stærkt kuperede prolog, hvor han sluttede som nr 30.

 

 

 

Amaël  Moinard - rutineret hjælperytter

Land: 34 år

Alder: Frankrig

Professionel siden: 2005

Tidligere Tour-deltagelser: 7

Bedste Tour-præstation: 14

Sejre som professionel/sejre i år: 

Største sejr: 7. etape Paris - Nice, 2009

 

Læs også
Optakt: 6. etape af Presidential Tour of Türkiye

 

Amaël Moinard kom til BMC-mandskabet fra Cofidis i 2011 og har siden spillet en vigtig rolle som loyal hjælperytter for holdets kaptajner. Han var blandt andet en af de stærkeste hjælperyttere, som Cadel Evans havde til rådighed, da han i 2011 vandt Tour de France.

 

På BMC-holdet er hans primære rolle hjælperytter, men han har nogle fine personlige resultater tilbage fra sin tid på Cofidis. Blandt andet en etapesejr i Paris-Nice fra 2010 og en samlet 14. plads i Tour de France fra 2008. Med den store rutine vil han være en vigtig hjælper i dette års Tour.

 

Det har igen i år været et hæderligt og seneste forberedelser til Touren endte med en samlet 50. plads i Critérium du Dauphiné.

 

 

Michael Schär - solid hjælperytter

Land: Schweiz

Alder: 29

Professionel siden: 2006

Tidligere Tour-deltagelser: 5

Bedste Tour-præstation: 43

Sejre som professionel/sejre i år: 2/0

Største sejr: Schweizisk mester 2013.

 

Michael Schär er ingen sejrsmaskine, men han er en solid hjælperytter, der nu er med i Tour de France for sjette gang i karrieren. Rollen er formentlig entydigt at agere hjælperytter for holdets kaptajner på særligt de flade etaper. Det er han som skabt til eftersom han med sine hele 196 cm kan tage en hel del vind for de øvrige i feltet.

 

De sidste forberedelser til Touren var i hjemlandet og Tour de Suisse, hvor det blev til en hæderlig 30. plads i det samlede klassement.

 

 

Greg Van Avermaet - spurtstærk klassikerrytter

Land: Belgien

Alder: 31

Professionel siden:  2006

Tidligere Tour-deltagelser: 3

Bedste Tour-præstation: 38

Sejre som professionel/sejre i år: 26/3

Største sejr: Tirreno - Adriatico, 2016.

 

Greg van Avermaet var helt fantastisk kørende i det tidlige forår. Han vandt en flot sejr i Omloop Het Nieuwsblad, hvor han bl.a. slog Peter Sagan i spurten, og han overraskede stort med samlet sejr i Tirreno-Adriatico. Der var derfor også enorme forventninger til van Avermaet i brostensklassikerne, der desværre sluttede alt for tidligt med et styrt i Ronde van Vlaanderen, som kostede et brækket kraveben og resten af foråret.

 

Greg van Avermaet vendte tilbage til feltet i Tour of California, hvor han var tæt på etapesejren på løbets 4. etape, men denne gang måtte se sig oversprintet af Peter Sagan. Sidste forberedelse til Touren var i Criterium du Dauphiné, hvor han viste sig fremme et par gange på løbets første etaper. Det er således lidt svært at vurdere, hvorvidt han endnu helt har ramt det niveau han viste i det tidlige forår, men er han det, så må han være blandt de absolut topfavoritter til sejren på bl.a. løbets anden etape, der slutter med en kort stigning kort før mål.

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?