Du kan læse en optakt til slaget på Green Mountain<\/a>.<\/p>","date":"13\/2-2022 kl. 19:58","date_unformatted":"2022-02-13 19:58:27","km_driven":"192,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"311146","title":"Danskerne","text":"Andreas Kron<\/b> er til start på en rute, hvor han ikke burde være uden chance. Han er derfor omtalt ovenfor.<\/p>","date":"13\/2-2022 kl. 19:56","date_unformatted":"2022-02-13 19:56:51","km_driven":"192,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"311145","title":"Vinderbud","text":"
***** Alexey Lutsenko<\/p>\r\n\r\n
**** Miguel Angel Lopez, Tim Wellens<\/p>\r\n\r\n
*** Emanuel Buchmann, Warren Barguil, Giovanni Aleotti, Jai Hindley, Andreas Kron<\/p>\r\n\r\n
** Gonzalo Serrano, Kobe Goossens, Lennard Kämna, Georg Steinhauser, Gotzon Martin, Jonathan Lastra, Marco Tizza<\/p>\r\n\r\n
* Roger Adria, Steff Cras, Mikel Iturria, Sean Quinn, Luis Angel Maté, Cian Uijtdebroeks, Sylvain Moniquet, Fernando Barcelo, Sergio Samitier, Biniam Girmay, Loic Vliegen, Oier Lazkano, Connor Swift, Raul Garcia Pierna, Jan Bakelants, Benjamin Declercq, Jhonatan Restrepo, Arjen Livyns, Abner Gonzalez, Axel Laurance, Pelayo Sanchez<\/p>","date":"13\/2-2022 kl. 19:56","date_unformatted":"2022-02-13 19:56:44","km_driven":"192,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"311144","title":"Favoritterne","text":"
Det er altid en tricky sag at skulle vurdere et nyt løb, specielt når det er så særegent som dette. Det er skabt med inspiration fra Strade Bianche, men man forstår godt, når løbsarrangøren og den spanske landstræner Momparler siger, at der er betydelige forskelle. Hvor den italienske nyklassiker byder på korte, hidsige og meget stejle stigning, har dette løb meget mere appel til klatrerne. Fællestrækket er gruset og antallet af højdemeter, men stigningerne er meget forskellige.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Stigningerne er dog også rigtigt andalusiske i den forstand, at de er jævne, bløde opkørsler uden stejle procenter – den slags stigninger, vi vil se til overflod i Ruta del Sol senere på ugen. Det er mere opslidende end velegnede til at skabe store forskelle, men det samlede løb er dog så hårdt, at jeg regner med et ret selektivt løb. Målstigningen tager også virkelig fat med 7,6% over de sidste 2,1 km, hvoraf de første 1400 m stadig er på grus, og det giver en god chance for, at der kan gøres forskel til allersidst. Stigningerne har stadig en længde, som gør, at det ikke er som i det rigtige Strade Bianche, er et Van der Poel-løb, men blandt de mest klatrestærke bør er et godt punch næppe uden betydning, hvis det først er til allersidst, at forskellen for alvor kan gøres.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kan også blive et løb, der er svært at kontrollere og kan blive åbnet tidligt. Det vil bestemt ikke undre mig, hvis favoritterne allerede spiller ud på næstsidste stigning, og i et løb, hvor antallet af stærke hold er begrænset, kan det godt blive en ret taktisk affære. Det vil ikke undre mig, hvis vi allerede har en decimeret favoritgruppe inden sidste omgang på rundstrækningen, og her kan det være en fordel at sidde i overtal og at snige sig væk på nedkørslen. Derefter er stigningerne ikke bare sådan, at bedste mand kører de andre ud af hjulet på den sidste opkørsel, og løbet kan derfor sagtens udvikle sig så taktisk, at bedste mand ikke nødvendigvis vinder. Jeg vil dog stadig tro, at Astana, Bora og Lotto nok skal kontrollere den lette midterfase, så det bliver favoritterne, der skal slås om det på de sidste fire stigninger, hvor et gæt kunne være, at der for alvor åbnes på næstsidste stigning, så hold med overtal – særligt Bora – kan få udbytte af at være flere mand.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En anden faktor er gruset. Det er et løb for klatrere, men det spiller en rolle, at det er på grusveje. Her er det altid en fordel at have en siddende kørestil, og det vil utvivlsomt komme i spil. Her er det ikke nødvendigvis en fordel at være feltets letteste. Samlet set regner jeg med, at vi får et opgør mellem løbets mest klatrestærke folk på de to eller tre sidste stigninger, hvor et godt punch og en evne til at håndtere gruset er væsentlige faktorer i tillæg til klatreevner, et stærkt hold til det taktiske spil og ikke mindst god februarform!<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er et ganske pænt felt, der er samlet til den første udgave, og det gør det til et ret åbent løb, hvor jeg kan se flere forskellige vindere. Det er derfor også med usikkerhed, at jeg peger på Alexey Lutsenko<\/b>. Vi ved, at kasakken, der har vundet Tour of Oman to gange, plejer at være skræmmende, når han efter sin obligatoriske højdetræning i februar, starter sin sæson. Der var dog en markant undtagelse i 2021, hvor han var helt fra snøvsen i årets første uger, og det skaber noget usikkerhed i forhold til den nye Lutsenko, der er begyndt at satse på grand tours. Hans første store mål er dog som altid klassikerne, og sidste år var det også hans intention at starte, som han plejer, hvilket det efter alt at dømme vil være igen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Er han på toppen, er det et løb, der passer ham. Han er robust rytter, der kan klare gruset, og han har masser af punch til den eksplosive finale. Han er også en taktisk snu rytter, der ikke er bange for at tage initiativ fra distancen, og det kan være et afgørende våben i dette løb. Sammen med Miguel Angel Lopez udgør han en skræmmende duo til det taktiske spil, men det kan være en svaghed, at resten af holdet er uhyggeligt svagt. To mand blandt favoritterne er dog stadig en god hånd, og hvis han starter, som han plejer, tror jeg, at Lutsenko kan vinde i sæsonens første løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Astanas andet kort, Miguel Angel Lopez<\/b>, er til gengæld i dokumentet form, som han plejer at være det fra start. Det så vi med hans fornemme angreb i Murcia i går, hvor han lignede bedste klatrer, indtil han fik krampe. Han havde foretrukket vanskeligere stigninger, men de er lange nok til, at han vil være med i front, og han har heller ikke et ringe punch. Min største bekymring er, at hans stil og vægt ikke er specielt velegnet til grus, men Lopez kan sagtens køre stærkt siddende, som vi har set masser af gange. Det er et tricky løb for ham at vinde, men han virkede så overbevisende i går, at jeg tror på ham – også fordi han og Lutsenko bør udgøre en drømmeduo i finalen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er også usikker på Tim Wellens<\/b>. Som altid startede han som lyn og torden på Mallorca, men det var altså stadig ikke den gamle Wellens. Det så vi med det skuffende resultat på Andratx-stigningen, og hans egne meldinger fra de sværeste stigninger indikerede også, at han ikke var bedste klatrer. I forvejen er disse stigninger til den lange side for ham, men til gengæld vil han elske gruset, hvor han som en robust type står stærkt. Den eksplosive finale passer ham også som fod i hose, ikke mindst fordi den er så uhyre teknisk, da han altid læser tekniske afslutninger helt eminent. Når han alligevel ikke er min favorit, skyldes det hans ekstremt skuffende 2021 og en sæsonstart, der som altid har været god, men ikke så overbevisende, som den plejer at være.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bora kommer med det bredeste hold, og her er det nok Emanuel Buchmann<\/b>, man skal have de største forventninger til. Tyskeren er helt uden punch, men stigningerne har en længde, der bringer ham i spil. Han er også blandt klatrerne en gigant, der meget sjældent rejser sig fra sadlen, og disse grusvejsstigninger passer ham derfor. Udfordringen er, at han skal alene hjem for at vinde, men det er også muligt i dette terræn, hvis han og Bora får udnyttet deres overtal klogt. Han har før leveret to gigantiske soloridt på Mallorca, hvor han igen i år startede stærkt, men vi må også erkende, at han her heller ikke var så overlegen, som han tidligere har været. Det skaber frygt efter halvandet år, hvor han aldrig har været sig selv.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En rytter med dokumenteret god form er Warren Barguil<\/b>, der er startet bedre, end han plejer. Franskmanden er en spinkel fyr, der næppe vil elske gruset, men han før overrasket på brosten og synes ikke at være skræmt af den slags udfordringer. Hans eksplosive natur passer faktisk ganske perfekt til denne rute, men vi så også på Mallorca og i Murcia, at han har manglet det sidste. Dertil kommer, at hans hold er svagt, nå han er oppe mod hold med flere optioner. Arkea vil ønske, at Connor Swift <\/b>kan være med fremme, men hans klatring rækker ikke hele vejen, som vi så i Besseges, og selvom Benjamin Declercq<\/b> var god i Saudi Tour og Matis Louvel<\/b> i Murica, er dette for megen klatring.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Bora har også Giovanni Aleotti<\/b>, der burde være god på disse eksplosive stigninger. Til gengæld er gruset næppe en fordel for en spinkel fyr som ham, men den største usikkerhed relaterer sig til formen. Det er nemlig hans sæsondebut, og vi har stadig til gode at lære hans sæsonstarter at kende. Han gjorde dog store fremskridt i andet halvår i sidste sæson, og han er åbenlyst i en rivende udvikling, der gør ham konkurrencedygtig i dette løb, hvis han er i form. Også han er en del af Bora-overtallet, og det kan gøre den afgørende forskel. Fraværet af forudgående løb gør ham dog til en total joker.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Boras tredje kort er Jai Hindley<\/b>, men han virkede ikke flyvende i Murcia i går. Omvendt indikerede de efterfølgende udtalelser, at det måske hele tiden var planen at gå efter en spurt med Jonas Koch, og derfor er det muligt, at han slet ikke forsøgte at svare på Lopez’ angreb. Han passer udmærket til denne form for eksplosive løb, men han er ikke altid startet stærkt, og han har meget at bevise efter det skadesramte 2021. Jeg regner ikke med, at han er stærkeste mand, men Boras overtal kan gøre forskellen. Boras næste kort er Lennard Kämna<\/b>, der egentlig burde passe udmærket til grus, men som var relativt formsvag i Saudi Tour, selvom han rejste sig en anelse på kongeetapen. Han skal vinde med en offensiv tilgang. Endelig har de supertalentet Cian Uijtdebroeks<\/b>, der kom lovende fra start på Mallorca, men skuffede lidt i Mellemøsten, inden han blev syg. Han synes ikke helt at have niveauet til at være med helt fremme endnu.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Lottos anden kandidat er Andreas Kron<\/b>, men danskeren var en af Mallorcas skuffelser. Modsat sidste år, hvor han startede som lyn og torden, var han et stykke fra sit niveau, og spørgsmålet er, om han har nået at indhente det forsømte. Stigningerne er nok også lange for ham, ligesom hans kørestil ikke synes ideel til grus, men den eksplosive afslutning passer ham som fod i hose. Han og Wellens udgør en fremragende og offensivt tænkende duo, men med benene fra Mallorca er det nok også først og fremmest taktik, der skal være vejen til dansk sejr. Som tredje option har de Steff Cras<\/b>, der viste klar fremgang i Vueltaen, men som har misset sin sæsonstart af helbredsårsager, og som nok også mangler lidt for at kunne vinde på dette niveau. Den fjerde mulighed er unge Sylvain Moniquet<\/b>, men han skal have forbedret sig meget over vinteren, hvis han skal være helt fremme i sin sæsondebut.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En af løbets jokere er Gonzalo Serrano<\/b>, der skal løfte Movistar-arven, efter at Alejandro Valverde som nærkontakt desværre har indgivet et sent afbud. Han kørte på Mallorca, hvor han var tidlig hjælper og endda styrtede i et af løbene, og det er derfor svært at blive klog på hans form. Han burde dog have det helt rigtige punch til finalen og burde være fin på grus. Han forbedrede sig meget på lange stigninger i Tour de Suisse sidste år, men spørgsmålet er alligevel, om ikke der bliver lidt for meget klatring for en fyr som ham, særligt på denne årstid. Movistars alternativer er Abner Gonzalez, Oier Lazkano <\/b>og Sergio Samitier<\/b>, der dog end ikke sad i første gruppe i går og derfor næppe kan have formen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Intermarché stiller med den i år så flyvende Kobe Goossens<\/b>, der igen i går bekræftede sit niveauspring, indtil han måtte slippe Brandon McNulty og Barguil. Han var dog ikke helt så skarp som på Mallorca, hvor han var flyvende, og spørgsmålet er, om ikke vi nu ser hans mere reelle niveau, efterhånden som rivalerne forbedrer sig. Det vil derfor undre mig, hvis han vinder, men med sin form og sine klatreevner bør han komme langt. Som alternativ har holdet Loic Vliegen<\/b>, der viste stigende form i går, men klatringen er nok lidt for voldsom til et topresultat. Vi så også igen i går, at Biniam Girmay<\/b> i år klatrer for skuffende, og derfor bør dette løb være for hårdt. Jan Bakelants<\/b> kan komme et stykke, men ikke hele vejen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
En spændende rytter er unge Georg Steinhauser<\/b>. Det tyske klatretalent sad fint med i går, selvom han ikke kunne matche de allerbedste. Han er en atypisk stor klatrer, og derfor kunne et grusvejsløb godt være noget for ham. Han har trods sine få løb og mange studier vist sit potentiale allerede nu, og det skal blive interessant at se, hvor langt han kommer her. EF har også et andet klatretalent i Sean Quinn<\/b>, men han manglede lidt i sit åbningsløb i går.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Euskaltel kommer med en spændende kandidat i Gotzon Martin<\/b>. Den eksplosive spanier klatrer bedre og bedre, og han syntes i Valencia at have taget endnu et skridt op, selvom han endda styrtede på 2. etape. Dette løb burde passe ganske godt til en fyr som ham, selvom omfanget af klatringen nok er lidt for voldsomt. Også Mikel Iturria<\/b> viste fin form i Valencia og bør komme et stykke, ligesom Luis Angel Maté<\/b> bør gøre det i sin hjemregion.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hos Caja Rural har det været en skuffende start for Jonathan Lastra<\/b>, men han viste heldigvis fremgang i går. Det var dog også et betydeligt lettere løb end dette, og han skal nærme sig sit niveau fra maj, hvis han skal være med fremme. Det har vi ikke set i lang tid, og det ser vi næppe heller i morgen. Det kunne være et godt løb for Fernando Barcelo<\/b>, der godt kan lide grus, som vi har set i Paris-Tours, men efter hans hæderlige start i Valencia, skuffede han i går.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Måske kan Marco Tizza<\/b> gøre det hæderligt. Italieneren har langt om længe igen fået en professionel kontrakt, og dette eksplosive løb burde passe ham fint. Der er for meget klatring, men han har før overrasket mig på ruter, der egentlig burde være for hårde. Til gengæld har Remy Mertz<\/b> skuffet fra start, og Arjen Livyns<\/b> kæmper sig fortsat tilbage efter sin skade.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er svært at tro på de øvrige hold. Egentlig burde jeg have store forventninger til Roger Adria<\/b>, men han viste skuffende form både i Valencia og i går, og efter sin gode start på Mallorca, kom Raul Garcia Perina<\/b> ned på jorden i går. Hos B&B skuffede Axel Laurance<\/b> i går, og løbet må være for hårdt for Thibault Ferasse<\/b> og den fallerede Jonathan Hivert<\/b>. Da Ander Okamika<\/b> og Adria Moreno<\/b> er formsvage, skal Burgos nok sætte deres lid til Pelayo Sanchez<\/b>, der dog styrtede i går og er overmatchet. Hos Drone Hopper synes alle klatrerne formsvage, og vi så i går, at Jhonatan Restrepo<\/b> kun er hæderlig, men ikke flyvende fra start. Eolos eneste klatrere er Mark Christian<\/b> og Alejandro Ropero<\/b>, der slet ikke viste form i går. Hos Human Powered Health er det vel Ben King<\/b>, der kommer længst, da Kristian Aasvold<\/b> ikke klatrede som en drøm i Valencia. Sport Vlaanderen og Manuela Fundacion er uden reelle klatrere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
BEMÆRK: Den endelige startliste foreligger ikke. Jeg opdaterer optakten, hvis\/når den foreligger senere på aftenen.<\/b><\/p>","date":"13\/2-2022 kl. 19:56","date_unformatted":"2022-02-13 19:56:36","km_driven":"192,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"311053","title":"Vejret","text":"
I år har de spanske løb været begunstiget af perfekt vejr, men her kunne det være gået galt. Det vil nemlig regne i natte- og morgentimerne, men heldigvis når det at klare op til løbet, hvor der kun vil være få skyer og en temperatur i målbyen på 13 grader. Der vil være en let til jævn vind (14-17 km\/t) fra vest. Det giver hovedsageligt med- og sidemedvind på første del og dernæst mod- og sidemodvind på det følgende stykke frem til rundstrækningerne. Her vil der næsten kun være sidevind. Det gælder også på begge de to stigninger, men der vil primært være medvind på de sidste 700 m med asfalt på målbakken, kun afbrudt af et kort sidevindsstykke efter svinget med 300 m igen.<\/p>","date":"13\/2-2022 kl. 15:43","date_unformatted":"2022-02-13 15:43:23","km_driven":"192,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"311043","title":"Ruten","text":"
For enhver ny løbsarrangør er den vigtigste opgave i de første udgaver at give et løb en klar identitet, men for den nye andalusiske arrangørgruppe har der her været en grundskabelon at gå ud fra. Når ideen har været at skabe et spansk Strade Bianche, har det været givet, at man skulle opsøge et større kvantum af spanske grusveje, og samtidig skulle der gerne fremkomme en rute, der er ganske kuperet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er i den grad lykkedes til den første udgave. Over i alt syv sektioner bydes der på 39,7 km på grusveje, og selvom det er færre end i Strade Bianche, er det tilstrækkeligt til at give løbet en klar identitet som et grusvejsløb. Med knap 3100 højdemeter byder ruten endda på stort set præcis samme mængde klatring som den italienske storebror, der dog er marginalt kortere end de knap 200 km, som det spanske løb vil byde på.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som nævnt ovenfor er der imidlertid også markant forskelle. Hvor Strade Bianche er karakteriseret ved sine korte, stejle mure, vil man her næsten udelukkende gøre brug af den slags lange, jævne opkørsler, som man finder til overflod, når man bevæger sig væk fra den spanske solkyst og ind i det ru terræn i den indre del af Andalusien.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I alt skal der tilbagelægges 192,4 km mellem Baeza og Ubeda, der er to nabobyer, som ligger ganske få kilometer fra hinanden. Løbet indledes endda med, at man kører de få let stigende kilometer mod øst fra Baeze til Ubeda, idet man dog passerer nord om målbyen. Herfra går det videre mod øst på et plateau, inden man kører mod sydøst ad et langt lettere faldende stykke.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbets første nøglepunkt nås nu, når man efter 25,4 km kører mod syd og sydøst ad det første grusvejsstykke, der er 8, km langt og byder på en stigning (3,6 km, 3,9%) midtvejs. På toppen kører man mod sydvest ad et let faldende stykke, inden man efter 46,0 km drejer mod nordøst for at køre ad en lang stigning (11,2 km, 3,0%). Den indledes med det andet grusvejsstykke (3,9 km), som efter et kort asfaltstykke ved 50,9 km-mærket leder direkte over i det tredje grusstykke (3,6 km), hvorefter den sidste del af stigningen foregår på asfalt. På toppen tager man en kort en kort nedkørsel, der leder ned byen Cazorla, hvor man laver en lille afstikker for at køre mod nordøst op og ned ad en stigning (2,2 km, 8,9%), hvis top rundes efter 68 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter nedkørslen fra bakken er man tilbage i Cazorla, og nu bliver det meget lettere. Et faldende stykke leder mod nordvest, hvorefter en først let faldende og siden flad vej får mod nordvest op langs floden Santo Tome. I byen af samme navn drejer man mod vest og siden sydvest, syd, atter sydvest og slutteligt nordvest for at køre gennem fladlandet tilbage mod målbyen. Det flade terræn får en brat ende efter 119,9 km, hvor man rammer den afsluttende rundstrækning. Det sker akkurat i bunden af løbets målstigning (6,6 km, 5,2%), som bestiges fra syd og indledes med 6,0 km på grusvej.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter 126,0 km krydser man målstregen for første gang, og løbet afsluttes nu med omgange på to forskellige rundstrækninger, hvoraf den første er en forlænget udgave af den sidste. Den er 43,4 km lang og indledes med, at man kører mod nord ud gennem byen ad en let stigende vej, inden man fortsætter videre mod nord ad en lige vej, der falder ned mod det nordligste punkt. Her vender man efter 141,8 km rundt for at køre mod syd op ad endnu en stigning (5,5 km, 4,8%), hvoraf de første 5,3 km er på grus, inden man fortsætter mod syd ad på et småkuperet plateau tilbage til Ubeda. Denne gang kører man dog uden om selve centrum og dermed mål for at køre ad en lige og faldende vej mod syd ned til bunden af målstigning, der bestiges fra syd for anden gang. Derfra går det efter 163,3 km igen op ad stigningen (6,6 km, 5,2%) og de 6,0 km på grus, inden målstregen krydses for anden gang efter 169,4 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet afsluttes nu med en omgang på den 22,3 km lange finalerundstrækning. Som på den store rundstrækning kører man på det småkuperede plateau mod nord ud ad byen, men denne gang vender man med det samme rundt for at køre mod sydvest uden om byen. Nu går det igen mod syd ad den lige og faldende vej, der leder ned til det sydligste punkt og bunden af målbakken (6,6 km, 5,2%). Her drejer man efter 186,4 km mod nord for at køre op til toppen og målstregen for tredje og sidste gang, hvilket igen betyder, at man skal over den 6,0 km lange grusvej, inden de sidste 700 m er på asfalt. Den sidste del af stigningen er stejlest, idet det stiger med 7,6% over de sidste 2,1 km<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter afslutningen på gruset drejer man 100 m senere skarpt til højre, inden der med 300 m igen er et skarpt venstresving. Herfra går det frem til et 180-graderssving efterfulgt af en meget skarp kurve, hvorefter vejen bugter sig frem til stregen. Stigningen flader ud på de sidste 200 m, der kun stiger ganske let.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet byder på i alt 3064 højdemeter.<\/p>","date":"13\/2-2022 kl. 15:29","date_unformatted":"2022-02-13 15:29:11","km_driven":"192,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"311042","title":"L\u00f8bets rolle og historie","text":"
Den rige spanske løbsscene er blevet reduceret til nærmest ingenting, og mange af de etapeløb, der var spredt ud over kalenderen, er forsvundet. Landet har imidlertid aldrig været specielt interesseret i endagsløb, og det er ikke en tilfældighed, at langt de fleste af deres store ryttere er etapeløbsspecialister. Det betyder, at deres klassikerscene aldrig har været særlig omfangsrig, og faktisk har sprinterløbet Clasica de Almeria i mange år været det eneste store løb uden for Baskerlandet. I den cykelgale region har der været en anderledes tradition for endagsløb med Clasica San Sebastian som højdepunktet, men det er helt naturligt i forlængelse af traditionen, at det baskiske løb er det eneste spanske endagsløb på WorldTouren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det fantastiske spanske cykelterræn er imidlertid lige så velegnet til endags- som til etapeløb, og det er derfor kun naturligt, at den spanske endagsscene udvides med noget, der har karakter af en rigtig klassiker. Det er der i hvert fald en række ivrige cykelfolk i Andalusien-regionen, der har tænkt, og de beriger os i 2022 med et helt nyt endagsløb, der på alle måder er skabt i den ånd, der kendetegner de største endagsløb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Arrangørgruppen kommer fra Jaen-området, hvor det kuperede terræn er skabt til cykelløb, men der er også mindre oplagte cykelveje. Sådan var det som bekendt også i Italien, hvor man alligevel lod sig inspirere til at skabe en nyklassiker på grusveje, da man for nu snart 20 år siden skabte Strade Bianche. Den ide har de spanske entreprenører ladet sig inspirere af, og derfor gik de videre med ideen om at skabe en spansk udgave af Strade Bianche.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den ide bliver nu til virkelighed, og det er i den grad en opmuntring. I de senere år har det været helt uhørt at se nye spanske løb opstå, og faktisk har dagens orden i stedet været, at det ene etapeløb efter det andet er blevet først reduceret i længde og siden helt forsvundet fra kalenderen. Man skulle ellers ikke tro, at der på ryggen af en coronapandemi, der ramte Spanien hårdt, kunne blive plads til at bryde den trend, men det bliver tilfældet i 2022, hvor folkene bag det nye løb i Jaen får følgeskab af en arrangørgruppe, der 22 år efter den sidste professionelle udgave af det historiske Vuelta a Galicia i februars sidste uge byder på en premiere på et nyt galicisk etapeløb, Gran Camino.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dermed er den spanske vinterkalender, der er den eneste relativt intakte del af den spanske kalender, nu i særklasse den mest omfangsrige. I januar og februar kan det store land på Den Iberiske Halvø således byde på ikke færre end tre etape- og ni endagsløb spredt ligeligt ud over fem uger. I det lys er det ikke mærkeligt, at Spanien generelt synes at vinde kampen om stjernerne i disse forberedende uger, hvor særligt løbene i Mellemøsten, der ellers tidligere var så populære, har mistet deres tiltrækningskraft – en kraft, som nu i stedet synes at være sendt til Spanien.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den nye spanske klassiker har fået det mundrette navn Clasica Jaen Paraiso Interior, og arrangørerne har haft en klar ide med foretagendet. Den spanske landstræner, Pascual Momparler, kom angiveligt med forslaget om at lave en spansk version af Strade Bianche, og sådan er det også blevet. Til den første udgave er der designet en rute, der både inkluderer 39,7 km på grusveje og mere end 3000 højdemeter. Med andre ord byder det nye løb på den kombination af klatring og grus, der har givet den italienske nyklassiker sit særpræg, men alligevel er der forskelle. Momparler har i hvert fald advaret mod at sammenligne de to løb direkte og beskrevet det spanske løb som værende betydeligt hårdere.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Forskellene er da også tydelige. Hvor Strade Bianche er kendetegnet ved de korte, hidsige og meget stejle stigninger, byder den spanske pendant på lange og langt mere jævne grusvejsstigninger. Med andre ord er det umiddelbart et løb, der passer bedre til mere regulære klatretyper modsat Strade Bianche, der har en kraftig appel til eksplosive folk.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en sådan klassikeragtig rute lå det næsten i kortene, at løbet skulle være et forårsløb. Det har dog været mere oplagt at bruge den naturlige synergi fra den meget omfangsrige spanske februarkalender, der byder på et hav af løb i den sydlige del af Spanien, hvor vintervejret er betydeligt bedre end i andre dele af Europa. Løbet har slået pjalterne sammen med endagsløbene Vuelta a Murcia og Clasica de Almeria, der hidtil har været placeret i weekenden imellem de to store etapeløb Volta a la Comunidad Valenciana og Ruta del Sol, og de tre endagsløb byder ny på en forlænget weekend mellem de to etapeløb med løbet i Jaen placeret om mandagen<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I første omgang bliver der altså ikke tale om en forårsklassiker, men om et vinterløb, hvilket unægtelig vil give det et præg af forberedelse. Om løbet kan vokse ud af den rolle og med samme hast som sin italienske storebror udvikle sig til rigtig klassiker må tiden vise. I første omgang repræsenterer det i hvert fald et kærkomment bevis på, at den hensygnende spanske kalender igen er i fremgang, og det bliver et bevis på, at man i Spanien også kan køre spektakulære endagsløb uden for Baskerlandet. På papiret synes kimen lagt til, at vi den kommende mandag kan blive vidner til et løb, der forhåbentlig får en spændende fremtid i møde.<\/p>","date":"13\/2-2022 kl. 15:29","date_unformatted":"2022-02-13 15:29:00","km_driven":"192,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"311040","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Clasica Jaen Paraiso Interior. Dagens løb køres fra Baeza til Ubeda over 192.4 kilometer. Vi starter kl. 16.00.<\/p>","date":"13\/2-2022 kl. 15:28","date_unformatted":"2022-02-13 15:28:50","km_driven":"192,4","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"},{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"}]}