en optakt<\/a>.<\/p>","date":"8\/6-2022 kl. 22:38","date_unformatted":"2022-06-08 22:38:11","km_driven":"162,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"326194","title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Wout van Aert, Jordi Meeus<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Sebastian Molano, Ethan Hayter, Luca Mozzato, Hugo Page, Jasper Stuyven<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Edvald Boasson Hagen, Jannik Steimle, Matis Louvel, Clement Venturini, Sean Quinn, Alexandr Riabushenko, Simon Clarke, Omer Goldstein, Benjamin Thomas, Sandy Dujardin<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Kandidater til et udbrud: Mikkel Honoré, Remi Cavagna, Jannik Steimle, Dries Devenyns, Andrea Bagioli, Nils Politt, Kevin Geniets, Valentin Madouas, Simon Clarke, Benjamin Thomas, Sandy Dujardin, Matis Louvel, Franck Bonnamour, Simone Velasco, Jasper Stuyven, Hugo Page<\/p>","date":"8\/6-2022 kl. 19:57","date_unformatted":"2022-06-08 19:57:56","km_driven":"162,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"326193","title":"Favoritterne","text":"
I gamle dage havde det nu været slut med fladland i Dauphiné. Der var nemlig garanti for, at enkeltstarten blev fulgt op af fire store bjergetaper, men sådan er det ikke længere. I stedet sætter vi klassementskampen på pause i yderligere to dage, inden den genoptages i weekenden med blot to, men til gengæld meget svære dage i bjergene.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Faktisk kunne kontrasten til fortiden ikke være større. Løbet fortsætter nemlig med den letteste etape, og hvis de tungere sprintere skal gøre sig forhåbninger om at få en spurt, er det nu. Der kan være en lille chance også fredag, men her er chancen for en udbrudssejr relativt stor, særligt fordi mange hold vil spare sig til weekenden. Det handler i hvert fald om at slå til torsdag, for muligheden bliver ikke større.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Let bliver det dog ikke. Der skal stadig klatres 2000 højdemeter, og selvom de hovedsageligt kommer langt fra mål, lurer de to små bakker i finalen som en trussel. Den første er nu så let, at den ikke burde kunne true nogen, men den sidste han en vis sværhedsgrad. Det er dog kun den sidste kilometer, der er sværere, og kun de sidste 400 m, der for alvor er stejle. Sørger man for at ramme den helt fremme i feltet, er det svært over så kort en distance at blive sat af.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor må Dylan Groenewegen lugte blod, og der kan ikke være den store tvivl om, at BikeExchange vil jagte benhårdt. De er her for at spurte, og indtil har alle deres anstrengelser ikke uventet været forgæves. De har absolut intet at miste ved at kaste hele holdet ind i jagten på udbruddet, og denne gang ligger alle de lange stigninger så langt fra mål, at der næppe vil være hold, der bruger dem til at sætte ham under pres.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vi så dog i mandags, at udbrudssejre altid er en trussel i Dauphiné, og med en relativt hård start er der lagt op til angrebsfest. Det kan sagtens være, at udbruddet først kører på stigningen, og så bliver det en stærk gruppe. BikeExchange vil formentlig ikke tage risici og derfor køre med stram elastik, men det er bestemt ikke sikkert, at de er stærke nok til at hente udbruddet, hvis ikke de får hjælp.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er ikke sikkert, at de gør det. Afstandene i klassementet er ved at være store, og Jumbo behøver formentlig ikke at hente dem. Til gengæld må Wout van Aert være ret desperat efter tre kiksere i træk, og selvom de også skal tænke på weekenden, vil jeg tro, at Jumbo vil give belgieren chancen igen i morgen, inden de så nok sparer på krudtet fredag. Derudover har vi set, at Trek tror meget på Jasper Stuyven, at Ineos har også hidtil troet på Ethan Hayter, og sågar at EF jagtede for Sean Quinn i mandags.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Der er altså fem hold, som kan tænkes at indgå i jagten, og måske kan vi endda melde UAE ind i kampen. Sebastian Molano overlevede forleden, inden han fik defekt i finalen, og selvom de fortsat står meget stærkt med Juan Ayuso, led deres klassement et lille knæk med Brandon McNultys uheld i dag. Det er ikke utænkeligt, at også de vil bruge lidt kræfter, hvis det bliver nødvendigt. Samlet set er der altså fem hold med en mulig interesse, og jeg vil tro, at flere af dem vil deltage i arbejdet undervejs, særligt hvis BikeExchange kommer under pres.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Vinden er også en faktor. Det bliver igen blæsende, og mens der vil være modvind i starten, vil der være nogle sidevindsstykker frem mod stigningerne. Det kan skabe noget nervøsitet, men jeg tror ikke på splittelse. Der er som regel en del læ i området, og på lange stræk ser det også ud til, at der er mere mod- end sidevind.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Udbruddet skal helst være tæt på, når de rammer medvinden i bunden af den første bakke, men det har sprinterholdene formentlig styr på, selvom udbrud sagtens kan snyde feltet i så kraftig en medvind. Chancen for en udbrudssejr er bestemt reel under disse betingelser, men mit gæt er en spurt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det skyldes også, at der vil blive gået til stålet på bakkerne. Vi har set, at Trek er klar på at trykke til, og jeg vil tro, at Ineos er det samme. Det er også muligt, at Jumbo nu vil bruge nogle kræfter på det, da Van Aert som sagt må være lidt desperat. Det gør det også svært med sene angreb på den sidste stejle bakke. Medvinden vil hjælpe, men afstanden er lidt for lang, vejene lidt for lige og farten formentlig lidt for høj, når de nævnte hold trykker til.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg regner altså med en spurt, og jeg tror, at alle sprinterne har en god chance for at klare den, når bakkerne er så korte. Selve spurten er også dejligt enkel med 5 km uden sving og hele 2 km fra den sidste rundkørsel. Med kraftig medvind bliver det en sand højhastighedsspurt med masser af plads til at lade farten tale, men alligevel er positionering vigtig. Vejen er nemlig relativt smal, og risikoen for at blive lukket inde er ganske betydelig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg prøver at pege på Dylan Groenewegen<\/b>. Hollænderen er ikke en stor klatrer, og risikoen for, at han falder fra på de sidste bakker, er bestemt betydelig. Han har dog klatret godt i dette løb, og særligt i går imponerede han mig. Som sagt er den sidste bakke så kort, at man næsten ikke kan blive sat, hvis man holder sig fremme forinden, og selvom han helt sikkert vil tabe positioner, har han hele 13 km til at komme frem igen. Det burde kunne lade sig gøre, hvis han har de ben, han havde i går, men vi ved desværre også, at han kan være ret svingende i et etapeløb, som han også har været her.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det handler dog ikke kun om overlevelse. Han skal også være frisk til at spurte, og han vil utvivlsomt betale en højere pris end de holdbare folk. Den største udfordring er dog positioneringen. Groenewegens store problem siden comebacket har været, at det har fungeret helt håbløst, og han har misset langt de fleste af sine spurter. Det kan sagtens gå galt igen her, men heldigvis for ham er finalen uhyre enkelt. Hans tog med Alex Edmondson og Amund Grøndahl Jansen burde også høre til blandt de stærkeste, og han hjælpes også af det relativt lave antal sprintere. Jeg er stadig alvorligt lange for, at han bliver lukket inde, for det er formentlig Jumbo, der kan dominere lead-outet, men hvis han kan spurte frit fra en rimelig position, føler jeg mig overbevist om, at han vinder. Hans ydmygelse af Fabio Jakobsen i Ungarn var så skræmmende, voldsom og beundringsværdig, at han helt indiskutabelt er den hurtigste i dette felt. Nu skal han bare overleve bakkerne og ikke mindst undgå at blive lukket inde, som han plejer.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den størst rival må være Wout van Aert<\/b>. Jeg var ganske vist ikke overbevist af hans spurt i søndags, men han har tydeligt bevist, at det formentlig kun er Groenewegen og måske Molano, der kan slå ham på fart. Denne lange powerspurt burde passe ham som fod i hose, og han har den store fordel, at Christophe Laporte må regnes som feltets bedste lead-out man. Lægger man dertil, at Van Aert selv er en ørn i positionskampen, er sandsynligheden for, at han kan starte fra den optimale position, stor, og så vil der ikke være mange, der kan gå forbi. Han vil også have fordel af større friskhed, og falder Groenewegen fra, vil han utvivlsomt være manden, der skal slås.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg har været begejstret for Jordi Meeus<\/b> i dette løb. Belgieren var igennem foråret i en gedigen formkrise, hvor han blev sat i tide og utide, men i dette løb har han klatret godt. Normalt burde han kunne klare korte, eksplosive stigninger, der slet ikke passer ham så ringe, og nu synes han endelig at have formen til at vise det. Grundet krisen har han stort set ikke spurtet i år, men det skyldes desværre også ringe positionering. Heldigvis er toget med Matthew Walls<\/b>, som dog desværre nok kan falde fra undervejs, Nils Politt <\/b>og Lukas Pöstlberger et af de bedste i dette felt. Hans fart har været lidt svingende, men han fandt den mod slutningen af Vueltaen sidste år, hvor han sluttede fremragende af med fire spurter i endagsløb og en 1. plads, to 2. pladser og en 3. plads. Hvis han nærmer sig den fart og holdbarhed igen, burde han med et stærkt tog have en reel chance for at vinde. Walls vil normalt være et alternativ, men de har meldt ud, at Meeus er deres sprinter, og Walls styrtede tillige i går, ligesom han meget vel kan være for tung. Falder Meeus fra, kan Politt jagte en top 10.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dernæst er der Sebastian Molano<\/b>. Det var opløftende at se, hvordan colombianeren klarede stigningen i mandags, men det var en skam, at han ikke fik lov at spurte grundet den ærgerlige defekt. Det fortæller imidlertid, at han ikke burde få problemer på disse småbakker, og at formen er ganske god. Desværre har han spurtet skuffende i går, men med den nylige sejr i Mayenne fik han bevist, at han stadig må regnes som en af de bedste i dette felt, også med en chance for at true Van Aert. Udfordringen er, at han i år har positioneret sig ringere, end han plejer, og han har ikke megen støtte. Han er dog en af de få, der faktisk har en lead-out man i Rui Oliveira, og det burde hjælpe ham meget i et felt uden mange sprintere. Lykkes det ham at sidde rigtigt, vil han have farten til at køre med om sejren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er nok tvivlsomt, om Ethan Hayter<\/b> har farten. På papiret er han langsommere end de tre ovennævnte, men jeg var faktisk ret imponeret af ham på 1. etape, hvor han fik åbnet for lang en spurt i modvinden, men alligevel pressede Van Aert. Dagen efter blev han dog sat klart til vægs, og skal han slå de ovennævnte, skal han formentlig vinde via sit tog. Vi så til gengæld i søndags, at Filippo Ganna og Michal Kwiatkowski dominerede, og selvom de mangler lidt fart til sidst, kan de håbe, at det kan gentage sig. Lykkes et perfekt lead-out i et felt, hvor folk er trætte, viste 1. etape, at det vel ikke er helt umuligt for briten at vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Indtil nu er det ikke lykkedes for Luca Mozzato<\/b> at spurte. Italieneren har været mindre holdbar, end jeg havde ventet, men på denne etape burde han have en chance. Han er bestemt ikke verdens hurtigste i en boulevardspurt, men i dette felt burde han komme langt. Han har ikke det bedste hold til at støtte sig, men han plejer at være hæderlig i positionskampen, som han var det, da han forleden blev nr. 2 bag Arnaud de Lie i Marcel Kint Classic. Her var det dog også åbenlyst, at det virkelig skal flaske sig, hvis hans fart skal række til faktisk at vinde. Falder han fra igen, vil Franck Bonnamour<\/b> måske forsøge sig i stedet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg har været meget imponeret over Hugo Page<\/b> i dette løb. I begge spurter har han lignet en af de hurtigste, og særligt søndag kom med meget høj fart bagfra. Det er dog ikke tilfældigt, at han sad for langt tilbage, for støtten fra holdet er svagt. Jan Bakelants kan med sin rutine forhåbentlig sørge for, at han sidder lidt bedre denne gang. Lykkes det, synes hans fart at føre meget langt, og han har også vist, at han klatrer bedre end de fleste, hvorfor friskheden bør være stor.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Løbet her har igen bekræftet, at Jasper Stuyven<\/b> mangler noget fart, og det gør ham til en usandsynlig vinder. Til gengæld beviste han på 1. etape, at hans positionering er god, og det taler for, at han vil sidde rigtigt. Man kan herefter håbe, at Trek får gjort det for hårdt for de rigtige sprintere, og at han i et hårdere løb måske også har en større chance mod folk som Van Aert og Hayter. De er på papiret hurtigere, men med sin gode positionering giver han i hvert fald sig selv chancen for at være i position til at udnytte de fejl, de måtte begå.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Total har et godt tog med to kandidater i form af Edvald Boasson Hagen<\/b> og Sandy Dujardin.<\/b> De kørte for Boasson Hagen i søndags, og da Dujardin var træt mandag, mens nordmanden virkelig imponerede med sit føringsarbejde i går, vil jeg tro, at de igen satser på den erfarne af de to. Vi så i søndags igen, at han mangler noget fart, men han viste til gengæld også i Tirreno, at han vil kunne komme lidt længere i dette felt. Han har stor fordel af sin rutine i positionskampen, og med Dujardin som støtte har han også et af de bedste hold. Kører de for Dujardin, er det ham, der har den gode støtte, men også han vil mangle noget fart.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg var skuffet over den fart, Jannik Steimle<\/b> viste i søndags, hvor han i spurten kun gled baglæns. Til gengæld så vi holdets styrke, og det kan han lukrere på igen i morgen. Et tog med Remi Cavagna, Mikkel Honoré og Andrea Bagioli<\/b> kommer langt i dette felt, og den lange powerspurt burde også passe Steimle. Problemet er, at finalen er lidt for enkel til, at man vinder på ren position, men den smalle vej giver ham i hvert fald en bedre chance. Det er også muligt, at de kører for Bagioli, men i denne form for højhastighedsspurt vil jeg tro, at det handler om Steimle, som det gjorde på 1. etape.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg håber, at det bliver i morgen, at Matis Louvel<\/b> endelig kommer i position. Det er ikke lykkedes endnu, men jeg har en ide om, at han vil være en af de hurtigere i dette felt. Hans problem er den manglende støtte, men nu, hvor holdet er ude af klassementet, har han formentlig hele holdet til sin rådighed. Lykkes det ham at sidde rigtigt, tror jeg, at han vil vise sig hurtigere, end vi har set hidtil.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er slet ikke en spurt for Clement Venturini<\/b>. Franskmanden skal bruge tekniske og gerne stigende finaler, og han er ikke vild med højhastighedsspurter. Det er ikke mærkeligt, at han kørte godt i den tekniske finale mandag, men skuffede i powerspurten søndag. Han er dog stadig en af de hurtigste i dette felt, og selvom han på det seneste har positioneret sig skidt, har han et ganske solidt hold med Stan Dewulf, Oliver Naesen og Greg van Avermaet til at hjælpe i positionskampen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sean Quinn<\/b> er blevet så glad for at spurte, at han forleden satte sit hold til at jagte. Vi så dog også trods 3. pladsen søndag, at han mangler noget fart, og her var han primært fremme grundet det gode tog med Jens Keukeleire og Owain Doull. Det er til gengæld også et af de bedre i dette felt, og det burde føre til, at han igen vil sidde fornuftigt. Til gengæld er han en usandsynlig vinder.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er Alexandr Riabushenko<\/b> også, men det var opløftende at se hans fine spurt i mandags. Måske er der alligevel lidt af den fart, der tidligere har givet ham en 2. plads i en spurt i Baskerlandet, og nu synes han for en sjælden gangs skyld faktisk at være i form. Han har fornuftig støtte af Simone Velasco<\/b>, hvis hjul han dog tabte på 1. etape, men holder han sig til denne gang, synes hans fart at være bedre, end vi har set i nogen tid.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hvad gør Israel-PT? Det så ud til, at de kørte for Omer Goldstein<\/b> i søndags og for Simon Clarke<\/b> i mandags. Begge mangler noget fart, og jeg tvivler på, at vi vil se Goldstein helt fremme, selvom han måtte få støtte af australieren. Mere forventning kan der være til Clarke, hvis det er ham, der satses på. Han mangler noget fart, men han har noget rutine med sin positionering, og det indbragte ham sidste år et overraskende godt resultat i en baskisk massespurt, der kan minde lidt om det, vi ser her.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig er der Benjamin Thomas<\/b>. Franskmanden har i dette løb helt usædvanligt blandet sig i spurterne, og han har været i feltets top 10 begge gange. Det vidner om visse evner i positionskampen, men i denne højhastighedsspurt på flad vej er det svært at se ham helt fremme, selvom han overraskede ved at slå Benoit Cosnefroy og Alex Arnaburu på kongeetapem i Mayenne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hos Bahrain har man Heinrich Haussler<\/b>, men han synes at klatre meget skidt lige nu, og jeg vil tro, at hans prioritet er at beskytte kaptajnerne. Hos Movistar spurter Matteo Jorgenson<\/b> næppe, og det har Kevin Geniets<\/b> heller ikke gjort for FDJ, som Tobias Johannessen<\/b> ikke har gjort det for Uno-X. Lotto har Carlos Barbero<\/b>, der formentlig vil blande sig, hvis han denne gang kommer med hjem, men hans form synes ikke i top. Alternativet er Maxim van Gils<\/b>, der var overraskende god i søndags, men han bør få det svært i denne lynhurtige finale, som det også vil gælde for Kevin Vermaerke<\/b> fra DSM.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som sagt har et udbrud en fair chance, og her er det igen nærliggende at se på Quick-Step med særligt Remi Cavagna<\/b> og Mikkel Honoré<\/b>, men også Andrea Bagioli, Jannik Steimle<\/b> og Dries Devenyns<\/b>. Andre gode kandidater er Nils Politt, Kevin Geniets, Valentin Madouas, Simon Clarke, Anders Skaarseth, Jasper Stuyven, Benjamin Thomas, Simon Geschke, Sandy Dujardin, Matis Louvel, Simon Guglielmi, Huge Page, Simone Velasco, Kevin Vermaerke <\/b>og Franck Bonnamour.<\/b><\/p>","date":"8\/6-2022 kl. 19:57","date_unformatted":"2022-06-08 19:57:48","km_driven":"162,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"326192","title":"Analyse af 4. etape","text":"
Det er sjældent, at en enkeltstart er imødeset med så stor spænding, som det er tilfældet med åbningsetapen på årets Tour de France. Normalt spredes de bedste temporyttere nemlig lidt ud over Giroen og Touren, men det er bestemt ikke tilfældet i år. En sjældent tempofattig Giro kombineret med en efterhånden sjælden mulighed for temporytterne for at jagte den første gule trøje har betydet, at de næsten alle har fravalgt den italienske rundtur til fordel for verdens største cykelløb. Vi vil savne Remco Evenepoel og Tom Dumoulin, der begge ville være at regne som reelle topkandidater på den flade rute i København, men ellers tyder alt på, at vi får hele verdenseliten til start.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sådan er det ikke i denne uges Dauphiné. Både Dauphiné og Tour de Suisse har nemlig præsenteret en næsten identisk enkeltstartsmenu, da de begge byder på én enkeltstart af en nogenlunde identisk distance, og begge er endda stort set helt flade. For tempofænomenerne kan den ene forberedelse være lige så god som den anden, og det er da også kun naturligt, at de to schweiziske maskiner Stefan Bissegger og Stefan Küng naturligvis kører på hjemmebanen, hvor de får selskab af Rohan Dennis, der lidt overraskende kører sin egen chance i Schweiz i stedet for at agere hjælperytter i Dauphiné. Tadej Pogacar, der dog næppe vinder på den flade tonserrute i København, kører et helt andet sted, nemlig på hjemmebanen i Slovenien, hvor han slet ikke får mulighed for at teste tempobenene.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
At kalde dagens enkeltstart i Dauphiné for en generalprøve frem mod Touren er i det lys en overraskelse. En generalprøve kræver, at hovedrolleindehaverne er til stede, og det var de ikke, da det i dag gik løs med den længste enkeltstart i det franske etapeløb, siden Bradley Wiggins lagde grunden til sin anden sejr ved at knuse al modstand på vej mod sin Tour-triumf i 2012. Selvom terrænet var stort set lige så fladt som i den danske hovedstad, var distancen også for lang til at kunne bruges som et præcist pejlemærke for kampen om den gule trøje om et par uger i den danske hovedstad.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel var det svært ikke at sidde med fornemmelsen af, at der var lidt københavnergeneralprøve over de 32 km i Sydfrankrig. Det skyldes naturligvis tilstedeværelsen af Filippo Ganna og Wout van Aert. Jeg er ikke stensikker på, at de faktisk er de to største favoritter, når det endelige slag skal slås i Danmark, men jeg føler mig ret overbevist om, at de vil være nr. 1 og 2 på listen, når bookmakerne engang åbner for spil på udfaldet af 1. etape. I det lys var dagens opgør en indikation på, hvem der kan ende i gult i den danske hovedstad, også selvom distancen var en helt, helt anden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
At de to vil figurere øverst på de fleste favoritlister, skyldes naturligvis deres vilde VM-duel i Belgien for ca. ni måneder siden. Dengang kørte de stort set lige op, og havde Ganna ikke fundet noget ekstra frem til allersidst, havde belgierne formentlig stadig været i ekstase over, at de kunne hylde en verdensmester på hjemlig grund. Bare 6 sekunder var Van Aert fra at få revanche for nederlaget i 2020, og længe havde han endda haft kurs mod sejren, indtil Ganna fandt et eller andet uforklarligt frem, da det blev alvor.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er næppe nogen trøst, men Van Aert kunne den eftermiddag glæde sig over, at afstanden var blevet mindre. Et år tidligere var han levet slået med 26 sekunder, endda over en kortere distance, men sidste efterår fandt vi ud af, at de to er stort set helt jævnbyrdige, når det handler om at træde watt på flad vej over lange distancer. Derfor var der måske i virkeligheden også lidt mere VM-revanche end Tour-generalprøve over dagens opgør, for en 32 km lang og flad enkeltstart var ikke væsentligt forskelligt fra de 43 km, de kørte i Belgien sidste efterår.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Udfaldet blev da også præcis det samme. Igen blev det en knivskarp afgørelse, der bekræftede, at feltet lige nu har to helt jævnbyrdige wattmonstre øverst på tronen, når det handler om denne form for tempotons i fladt terræn over længere distancer. Eneste væsentlige forskel var, at det denne gang var Van Aert, der var bagud efter sidste mellemtid, men vinderen blev den samme, og afstanden var kun en smule mindre, end den var det i Belgien for et år siden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Forskellene er så små, at de må regnes som så jævnbyrdige, at det er dagsformen og detaljer, der bestemmer, hvem der er bedst – i hvert fald hvis man alene kigger på tallene. I dag tyder noget dog på, at Ganna satte en fed streg under, at han lige nu har overhånden. Meget tyder nemlig på, at vejret var til Van Aerts fordel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var forud for etapen velkendt, at det ville blæse op undervejs, men det var svært at spå om, hvem der ville have fordel af det. Ruten gik samlet set stort set stik nord, og det ville derfor være bestemt af, om man havde mest læ på med- eller modvindsstykkerne. Da den ene lille klatrer efter den anden fra gruppen af sidst startende satte gode tider, stod det imidlertid klart, at det var i de sidste, der havde fordelen, og af dem var den størst hos Van Aert, der som sidste mand kørte i den kraftigste vind af dem alle.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De varierende vindforhold var også tydelige. Til slut fik vi den ene supertid efter 11 km, hvor der primært havde været sidemedvind, men da de ramte den nu kraftigere modvind på andet stykke gled de fleste – særligt de små folk – langt tilbage. Til slut var der igen en smule mere med- end modvind, og her kunne de fleste således atter køre sig lidt op.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det mønster fulgte duellen mellem Ganna og Van Aert også, og det var altså italieneren, der akkurat havde overhånden, selvom meget tyder på, at han havde de vanskeligste betingelser. Dermed fik han sat en streg under, at det er helt fortjent, at der er ham, der bærer regnbuestriberne, og han fik også vist, at han lige nu synes at have en overhånd i forhold til Van Aert frem mod København, hvor den kortere distance formodes at være til fordel for banespecialisten Ganna. Det havde næsten også været lidt urimeligt, hvis vejret skulle hjælpe Van Aert til sejr, for faktisk spillede vejrforholdene ind, da Van Aert for hidtil eneste gang fik skovlen under italieneren under Tirreno sidste år – igen til belgisk fordel. Dengang kostede det dog ikke Ganna sejren, for selvom han under identiske betingelser måske havde slået belgieren, var han alligevel blevet slået af Stefan Küng, der havde kørt stort set samtidig med ham selv.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
For Van Aert må det vække en anelse bekymring, når han drømmer så stort om den gule trøje i København. Ikke blot var afstanden mellem de to formentlig større end ved VM, når man indregner vejrforholdene, nederlaget kommer også efter nogle dage, hvor han ikke har virket helt så flyvende som ventet. Hans spurt på 1. etape var mindre overbevisende, end man kunne have forventet, og i går var han i vanskeligheder mod slutningen af en stigning i en gruppe, hvor de stadig var på den gode side af 20 mand. Mere og mere indikerer, at han ikke er helt på det niveau, han har, når han er allerbedst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er dog ikke nødvendigvis et problem. Van Aert har lært af den fejl, han begik sidste efterår, hvor han frem mod VM toppede alt for tidligt. Det var derfor, at han holdt meget igen i løbene frem mod de store klassikere, og det er ganske tænkeligt, at han også denne gang har forsøgt ikke at flyve alt for højt i Dauphiné. Hvis det er tilfældet, går det jo ganske godt – også selvom det må bekymre, at vi sidste år så, hvordan Ganna forbedrede sig voldsomt fra generalprøven ved EM frem mod hovedmålet ved VM.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Han kan også glæde sig over, at han til juli ikke skal slås med Ethan Hayter. I virkeligheden bør han stå på listen sammen med Evenepoel og Dumoulin over store afsavn d. 1. juli, for i dag satte han en fed streg under, at han har bevæget sig ind i den absolutte tempoelite. Det startede med hans flotte VM-enkeltstart sidste år, men dengang var han stadig milevidt fra Ganna og Van Aert, selvom han var i flyvende god form. I år har man gennem hans stærke præstationer i foråret, hvor han ellers var uhyre formsvag, bevist, at han nu skal regnes som en af de allerbedste, og det satte han en fed streg under i dag, hvor han endelig kørte en enkeltstart i lidt bedre form, end han gjorde i sæsonstarten. Særligt urovækkende for favoritterne må det være, at briten var hele 13 sekunder hurtigere end Ganna på det sidste stykke, selvom han kørte på et tidspunkt, hvor det endnu ikke for alvor var blæst op. Fortsætter han udviklingen i denne takt, skal de formentlig allerede til at bekymre sig lidt for, hvad der kan ske i Australien til september.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Her vil Luke Durbridge også elske at brillere på sin hjemmebane, og det er bestemt muligt, at det kan ske. Naturligvis kommer han ikke i nærheden af medaljerne, men i dag red han videre på det BikeExchange-mirakel, holdet har gennemført med deres erhvervelse i nyt materiel og et målrettet fokus. Det gav sejre på begge enkeltstarter i Giroen, og i dag kørte Durbridge for første gang siden 2019 i top 10 på en europæisk enkeltstart. Han slog endda en specialist som Jonas Vingegaard klart, selvom danskeren kørte på et tidspunkt, hvor vejret var bedre, og det vidner om, at BikeExchange-miraklet bare bliver ved og ved.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
For ham var der tale om en genfødsel. Det var der til gengæld ikke for Mattia Cattaneo. Italieneren opdagede nærmest ved et tilfælde i Giroen i 2019, at han kunne køre enkeltstart, og siden har han gjort det til sit hovedmål at blive tempospecialist. Den mission er lykkedes på fabelagtig vis, for sidste år var han fra slutningen af april i top 9 på alle sine syv enkeltstarter, hvoraf de seks var på WorldTouren og to i Touren, hvor han blev nr. 6 og 8. Han rundede det hele af ved at tage en stor skalp og sin første sejr, da han slog Joao Almeida i Luxembourg, og det tegnede et billede af, at han nu er en del af tempoeliten. Det bekræftede han med dagens fabelagtige ridt, hvor han endda slog superspecialisten Primoz Roglic på en rute, der ganske vist ikke var til fordel for sloveneren, men bestemt heller ikke til fordel for italieneren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dermed blev han også vinderen af klassementsslaget, for da Van Aert har meldt sig ud af klassementskampen, er det ham, der lige nu reelt fører i kampen om den gule trøje. Det er dog nok en tilsnigelse, for Cattaneo er alt for begrænset i bjergene til at være en reel vinderkandidat. Det er naturligvis Roglic, der som ventet kan tage hjem fra enkeltstarten med den overhånd, som alle vidste, at han ville have på dette tidspunkt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel var dagens præstation endnu et tegn på, at sloveneren ikke helt synes at være, hvor han var, da han var bedst. Naturligvis er det ikke ringe at slå en specialist som Vingegaard med 30 sekunder, men – italiensk fremgang eller ej – er det altså højst usædvanligt, at Roglic bliver slået af en fyr som Cattaneo på en enkeltstart i et ugelangt etapeløb. Det er klart, at han i forhold til Ganna og Van Aert altid vil være på udebane i fladlandet, men heller ikke i dag havde Roglic den aura af usårlighed, han plejer at have, når det går løs i et ugelangt etapeløb som dette.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det ændrer naturligvis ikke på, at Roglic stadig er den store favorit. I går lignede han en mand i totalt overskud, og han udnyttede også de 32 km til at give alle sine rivaler et nyrestød, der betyder, at han kan køre defensivt fra nu. Han har endda verdens bedste løjtnant, for Vingegaard satte for anden dag i træk en fed streg under, at det var helt begrundet, når holdet forud for løbet måske nok nedspillede forventninger – måske for som altid at fjerne presset – men samtidig fortalte, at hans tal var gode. Det er de helt åbenlyst, da danskeren i dag bekræftede de forrygende tempoevner, han udviklede sidste år, og med dagens præstation kan man ikke helt udelukke, at det kan ende med Jumbo-dobbeltsejr til de to Tour-kaptajner, som det gjorde i Baskerlandet sidste år.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det bliver dog nok trods alt svært. Steven Kruijswijk var ingenlunde flyvende i går, og Van Aert viste også svaghedstegn. Det bliver svært at beskytte Vingegaard så meget, at han selv kan ende som nr. 2. I dag var afstandene nemlig mindre, end Roglic kunne have ønsket, for mange af hans værste rivaler gjorde det langt bedre, end man kunne have ventet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mest opløftende var det med Enric Mas. Ganske vist gik han desværre ned på den sidste tredjedel, men han kørte stadig sin bedste enkeltstart siden Touren i 2020, og dermed genfandt han endelig de tempoevner, der jo engang har sendt ham i top 4 på en Tour-enkeltstart. Med det bliver han måske atter den komplette rytter, han engang var, og når man kobler det med det vilde niveauspring, han lavede efter Touren sidste år, som kom til udtryk i en Vuelta, hvor han frem til sit styrt kørte lige op med Roglic, og som er fortsat i hans uhyre overbevisende forår, fremstår Mas pludselig som en mand, man ikke kun skal tage seriøst i dette løb, men særligt til juli, hvor han endda får glæde af sin enorme motor over tre uger. I det hele taget var det en stor dag for Movistar, der også kunne se Matteo Jorgenson køre en helt uventet god enkeltstart, endda selvom han missede Giroen med en skade.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Han var imidlertid ikke alene. Også Ben O’Connor fik bevist, at han har forbedret sig helt enormt, som han sidste år gjorde det i bjergene, og hvis han kan finde de procent, han manglede i bjergene i foråret, ser det pludselig ganske lovende ud. Det gør det for så vidt også for Jack Haig, der er den tredje meget stærke rene klatrer til at true Roglic, for selvom det slet ikke var helt så prangende, var hans enkeltstart stadig ganske hæderlig.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det hele taget tyder noget på, at Bahrains fokus på enkeltstarten, der har været holdets store svaghed, bærer frugt. I dag kørte Damiano Caruso nemlig endelig en enkeltstart, som vi så, da han var bedst, og han har i den grad meldt sig ind i kampen både i dette løb og i Touren. Også Dylan Teuns kørte en for ham ganske flot enkeltstart, mens Luis Leon Sanchez for første gang i en menneskealder viste sine gamle tempoevner, og dermed synes der endelig at være lidt lys for enden af den arabiske tempotunnel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er der bestemt også for det andet arabiske hold, UAE. Vi vidste godt, at Juan Ayuso var et fænomen, og at man altid skal vente sig en overraskelse fra sportens største fænomener, men det var alligevel uventet at se ham i top 10 på en enkeltstart, der handlede om rent tempotons. Efter tidligere i år at have spurtet med de bedste i puncheurfinaler og klatret med de bedste i bjergene har han vist, at han mestrer alle sportens facetter med en sådan selvfølgelighed, at man alt for let glemmer, at han stadig er bare 19 år. Ligesom det var tilfældet, da han med sit vanlige blik for talent fik fingre i Tadej Pogacar, inden han for alvor havde slået igennem, har Matxin Fernandez nu gjort det igen ved at hente Ayuso på et tidspunkt, hvor han stadig var et ret ubeskrevet, men dog hypet blad. Til gengæld var alt ikke fryd og gammen, da Brandon McNulty, som skulle have sikret sig et forspring i dag, blev ramt af uheld, men en stærk afslutning fik dog bevist, at formen i det mindste er fin, selvom det nu ser svært ud at være med i kampen om podiet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det håber Tao Geoghegan Hart at være, og det kan vel ikke længere helt udelukkes. For bare to uger siden var det ellers stadig helt sløjt i Norge, men i dag kørte han vel sin bedste enkeltstart siden Tour of California i 2018. Vi har dog stadig til gode at se ham i bjergene, inden genfødslen kan proklameres. Som bekendt kørte han også en forrygende enkeltstart i Tirreno, og selvom han forlod løbet med sygdom, tydede resten af foråret jo ikke just på, at han var i nærheden af sit bedste niveau. Det kan også bare være udtryk for Ineos’ evner inden for denne disciplin efter en dag, hvor Ganna vandt, Hayter blev nr. 3, Eddie Dunbar slet ikke blødte som forventet, og Michal Kwiatkowski kørte en af sine bedre enkeltstarter i en tid, hvor hans niveau i disciplinen har været aftagende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det har det i den grad også for Wilco Kelderman. Han er da også stadig en skygge af den rytter, der tidligere kørte på podiet i WorldTour-enkeltstarter, men hvor enkeltstarter i 2021 var en svaghed, har de i år ikke været en katastrofe. Han skuffede på 21. etape af Giroen, men i dag kørte han som i Budapest under Giroen ganske hæderligt, også selvom det for ham burde være uhørt at blive slået af O’Connor. I det hele taget var det en god dag for Bora, da den i år så uhyggeligt formsvage Patrick Konrad kørte en af sine bedre enkeltstarter og endelig synes tilbage på sporet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kom David Gaudu også i går, men han endte som en af dagens tabere. Normalt ville en 23. plads have været mere end godkendt på denne flade rute, men efter det vilde ridt, han lavede i Algarve, havde man grund til at tro, at han ville have vist større fremgang. Det skal dog ikke ændre på, at han i dag kom bedre igennem etape, end man ville have ventet for et år siden, og uanset hvordan resten af løbet går, har han med sin etapesejr gjort det til en succes.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mere glæde må der være hos Tobias Johannessen. Ganske vist endte han nær bunden af listen over klassementsfavoritter, men med tanke på, at han i Besseges tidligere i år fik bevist, at han slet, slet ikke hr brugt mange kræfter på en disciplin, hvor han er helt uden rutine, gik det jo faktisk meget godt. Det endte slet ikke i den katastrofe, man kunne have frygtet, og nu har han fået fjernet den væsentligste sten i skoen for hans anden top 10 i et WorldTour-etapeløb. Anderledes var det med Antonio Tiberi, der altid har haft disciplinen som en styrke, og som i dag beviste, at han stille og roligt nærmer sig eliten.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Johannessen slog endda en superspecialist som Benjamin Thomas. Det havde de færreste nok ventet, men at Thomas underpræsterer, kan ikke undre. Skiftet til Cofidis, der er uden tempohistorik, har helt åbenlyst kostet dyrt gennem hele året, og det blev tydeligt understreget igen i dag, selvom han forinden havde vist superform. I det hele taget var det en trist dag for Frankrig, der også måtte se den ikke altid særligt stabile Remi Cavagna køre en højst overraskende ringe enkeltstart og Bruno Armirail måske nok rejse sig efter et tempomæssigt katastrofalt 2021, men ikke præstere på det niveau, man kunne have ønsket.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Cavagna var endda regnet som en mand, der måske kunne komme tæt på Ganna og Van Aert, men når det ikke lykkedes over en lang distance, er det svært at se det ske over en kort, hvis han udtages til Touren og får chancen i København. I dag fik de to fænomener nemlig sat en streg under, hvorfor så mange anser enkeltstarten i København som en duel mellem de to. Tour de Suisse vil give os en bedre ide om, hvorvidt det nu også er det rigtige billede, men foreløbig kan Ganna i hvert fald ånde lettet op. Efter dagens magtdemonstration er kursen rettet direkte mod København, sejr på karrierens allerførste første Tour-etape og en gul trøje, der vil passe så fint i et garderobeskab, som allerede tæller en flere lyserøde af slagsen.<\/p>","date":"8\/6-2022 kl. 18:22","date_unformatted":"2022-06-08 18:22:58","km_driven":"162,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"326054","title":"Vejret","text":"
Trods en regnfuld morgen ser det ud til, at rytterne kan nyde en flot torsdag. Der ventes kun få skyer og i mål en temperatur på 20 grader. Til gengæld vil det være blæsende med en jævn til frisk vind (19-21 km\/t) fra nordvest og nordnordvest. Det giver mod- og sidemodvind på etapens første halvdel, hvorefter man får skiftevis sidemed- og sidevind frem til stigningerne. Fra bunden af den første af disse vil der stort set være direkte medvind resten af vejen, herunder på den lange opløbsstrækning.<\/p>","date":"8\/6-2022 kl. 14:52","date_unformatted":"2022-06-08 14:52:46","km_driven":"162,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"326053","title":"Ruten","text":"
Inden ASO overtog ansvaret, var det helt fast, at Dauphiné altid sluttede med fire store bjergetaper, hvor der oftest var mål på toppen om torsdagen og lørdagen og flade finaler fredag og søndag. Den faste tradition har ændret sig i de senere år, hvor der også i løbets anden halvdel har været enkelte muligheder for sprinterne, selvom bjergerne altid har domineret weekenden. I 2018 vendte man tilbage til den gamle model med fire store dage i bjergene, men den nye tradition med en flad torsdagsetape er blevet den nye norm. Denne gang har arrangørerne endda henlagt løbets letteste etape til femtedagen, og selvom der stadig skal klatres 2000 højdemeter og bydes på to bakker i finalen, taler alt for, at vi skal have en større massespurt denne eftermiddag.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I alt skal der tilbagelægges 162,3 km, der fører feltet fra Thizy-les-Bourges til Chaintré. Startbyen ligger i udkanten af det kuperede Massif-Central, mens målbyen er placeret i den flade Saone-dal, og derfor er det indledningen, der er vanskeligst. Det falder indledningsvist, når man kører mod nordøst og syd væk fra målbyen, inden man kører mod nord ad en let stigende vej. Kort efter drejer man mod nordøst for at passere kategori 3-stigningen Col des Ecorbans (4,2 km, 5,6%), der er en jævn stigning med top efter 27,9 km. En let nedkørsel leder nu mod nordøst og nordvest ned til dagens spurt, som kommer efter 43,8 km. Umiddelbart herefter tager man hul på dagens hovedudfordring, når man kører mod nordøst op ad kategori 2-stigningen Cote de Dun (4,9 km, 6,8%), der stiger jævnt med ca. 6% over de første 4 km, inden den slutter med 9,2% over den sidste lille kilometer frem mod toppen, som rundes efter 52,3 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den markerer til gengæld afslutningen på den hårde start. En let nedkørsel leder mod nordøst, hvorefter man kører mod nordvest ad en lang og relativt flad vej, der leder frem til byen Lugny-les-Charolles, hvor man drejer mod nordøst for at køres frem til Charolles, som passeres efter 83,1 km i det nordligste punkt. Nu følger man en let stigende vej mod sydøst, inden man drejer mod nordøst, hvorefter det begynder at falde let. Herfra snor man sig igennem let faldende og senere fladt terræn mod nordøst.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Finalen indledes, når man drejer mod sydøst for at køre op ad kategori 4-stigningen Col du Bois Clair (2,7 km, 3,7%), der har 500 m med 6,5% på den første kilometer, men ellers er meget let. Toppen rundes efter 138,2 km, hvorefter det går mod syd via en nedkørsel og småkuperet terræn. Kort efter drejer man mod sydøst for at passeres kategori 4-stigningen Cote de Vergisson (1,8 km, 4,8%), der efter 500 m med 1,2% stiger med 5,3% over en kilometer og slutter med 300 m med 9,4% frem mod toppen, som rundes efter 149,6 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Herfra resterer 12,7 km, som indledes med en nedkørsel, der leder videre mod sydøst, inden det går ad en let faldende vej ind mod målbyen. Med 5000 m igen drejer man skarpt til højre, hvorefter der er to rundkørsler med 3100 m og 2000 m igen, mens det går ad en lige, flad og 6 m bred vej frem til stregen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 1991 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Chaintré har ikke tidligere i dette årtusinde været målby for et stort cykelløb.<\/p>","date":"8\/6-2022 kl. 14:52","date_unformatted":"2022-06-08 14:52:38","km_driven":"162,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"326051","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Criterium du Dauphin\u00e9 (5. etape). Dagens løb køres fra Thizy-les-Bourges til Chaintr\u00e9 over 162.3 kilometer. Vi starter kl. 14.55.<\/p>","date":"8\/6-2022 kl. 14:52","date_unformatted":"2022-06-08 14:52:28","km_driven":"162,3","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"}]}