første del her<\/a>.<\/p>","date":"9\/3-2022 kl. 16:12","date_unformatted":"2022-03-09 16:12:29","km_driven":"117","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"313910","title":"Vinderbud","text":"Feltet.dks vinderbud: Mark Cavendish<\/p>\r\n\r\n
Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Tim Merlier<\/p>\r\n\r\n
Outsidere: Olav Kooij, Alexander Kristoff, Giacomo Nizzolo, Elia Viviani, Nacer Bouhanni<\/p>\r\n\r\n
Jokers: Matteo Moschetti, Phil Bauhaus, Arnaud Demare, Kaden Groves, Simone Consonni, Peter Sagan, Pascal Ackermann, Alberto Dainese<\/p>","date":"8\/3-2022 kl. 22:22","date_unformatted":"2022-03-08 22:22:43","km_driven":"170","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"313909","title":"Favoritterne","text":"
Er man sprinter, er det gode ved årets udgave af Tirreno-Adriatico, at arrangørerne har været i deres gavmilde hjørne. I mange år har det været kutyme, at løbet bød på to sprinteretaper, men i år bliver der tre af slagsen. Således er der lagt op til revanche bare 24 timer efter det første opgør.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Den revanche burde også komme. Med det meget stærke sprinterfelt, vi har samlet i årets løb, skal det gå galt, hvis ikke denne etape skal ende i en massespurt. Faktisk er der næsten lige så mange højdemeter som på dagens etape, men denne gang kommer de næsten alle tidligt. Således er der næsten 50 km fra toppen af den sidste rigtige stigning, og det er endda bare en ganske blød opkørsel.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor regner jeg også med en klassisk sprinteretape. Heller ikke denne gang kan vi vente os kamp om udbruddet, og det bliver sikkert bare igen en flok fra wildcardholdene, der stikker af. Herefter vil Ineos tage kontrol, og de viste i dag, at de er villige til at arbejde både for trøjen og Elia Vivianis chancer. Alpecin er også nødt til at hjælpe til nu, og Lotto skal nok være på den igen, selvom det gik galt i dag. Dertil kommer, at det vil ligne Quick-Step dårligt ikke at tage fat, i hvert fald hvis lokummet brænder, og da også FDJ, Israel-Premier Tech, Intermarché og Arkea er her med et hovedfokus på massespurterne, burde der ikke mangle folk til at jagte. Udbruddet bør derfor let blive hentet – dog nok ikke så tidligt, at Tadej Pogacar kan gå efter flere bonussekunder – og da der bare er svag vind, ligner det en halvkedelig affære.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Heldigvis bliver det ikke kedeligt i spurten, der er ganske interessant. I videoen nedenfor kan man (ganske vist i dårlig kvalitet) se spurten fra 2012, og den er ganske tricky. En god position i det sene sving er i hvert fald altafgørende, og det stiller krav til lead-outet. Til gengæld er opløbet ret bredt, og det er en ganske hård og stigende spurt, hvor man meget let kan åbne for tidligt, især fordi der er modvind. Uden et godt lead-out kommer man ikke langt, men der er plads til at lade både fart og poweren tale.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dagens spurt endte i det totale kaos, og det kan det meget vel gøre igen i morgen. Der er ikke mange gode tog, og det betød i dag manglende kontrol og mange sprintere, der var ganske alene. Det kan gøre det til lidt af et lotteri, særligt når det sidste sving kommer så sent. Hvis også Merlier var blevet lukket inde i dag, havde ingen af de tre hurtigste jo vundet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg så dog ét tog, der fungerede godt. Jeg var ellers bekymret for Quick-Step, men i dag viste Kasper Asgreen så høj klasse, at jeg peger på Mark Cavendish<\/b>. I dag måtte de skifte hest, sandsynligvis fordi han var mærket efter at have været sat, men i morgen burde han ikke få den slags problemer. Lægger man dertil, at Julian Alaphilippe og Remco Evenepoel normalt heller ikke er for fine til at indgå i deres tog, og at Davide Ballerini er en fremragende lead-out, begynder det at se lovende ud i et løb, hvor det sidste sving er altafgørende. Et let stigende opløb passer Cavendish ganske fint, og han virkede uhyre overbevisende i de få spurter, han kørte i Oman og UAE Tour – ikke mindst i sidstnævnte. Juryen er stadig ude i forhold til, hvem der faktisk er hurtigst i dette felt, men Cavendish er som minimum tæt på. Jeg tror, at toget i denne finale kan gøre den sidste forskel, der giver ham sejren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I går var min hovedbegrundelse for at pege på Caleb Ewan<\/b> jo ellers, at hans tog så stærkt ud. Som beskrevet i analysen viste det sig slet ikke at være tilfældet, men det kan der som bekendt rettes op på. I en stigende spurt som denne er Ewan formentlig den allerbedste, og derfor tror jeg også, at han vinder, hvis han kan spurte nogenlunde uhindret. Problemet er bare det sidste sving, hvor han risikerer at sidde for langt tilbage, hvis det tog, der fortsat er ved at blive sammenkørt, heller ikke fungerer denne gang. Heldigvis for ham er vejen bred, og med den fart, han har vist i år, kan han rette op på meget, selv hvis han sidder langt tilbage. Og så skal vi ikke glemme, at Rudiger Selig jo normalt er en af de bedre lead-out men.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Stigende spurter er heller ikke ringe for Tim Merlier<\/b>. Det har han vist i blandt andet Giroen og Le Samyn, men med ham er det som altid et lotteri. Hans positionering halter, og selvom det gik godt i dag, var det kun anden gang i år ud af fire mulige spurter. Toget er ungt og urutineret og har i hvert fald ikke styrken til at sætte ham op fra spids. Han skal altid komme bagfra, men det er han også fremragende til, når han åbner for sine lange powerspurter. Fartmæssigt var han i Giroen sidste år fuldt på højde med Ewan – mindst – men blandt de tre hurtigste er det nok ham, der har mindst glæde af, at det stiger let, at vi taler om en modvindsspurt, og ikke mindst at svinget kommer så sent.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Som jeg skriver i analysen, fik vi i dag bekræftet, hvor forrygende hurtig Olav Kooij<\/b> er. Det er altid svært at sammenligne farten på ryttere, der har læ, og ryttere, der ikke har, men han så ud til at være fuldt på højde med Merlier, som han hentede kraftigt ind på. Til gengæld så vi også igen, at hans tog er for svagt, og han vil formentlig igen sidde alt for langt tilbage. Umiddelbart har han næppe heller samme glæde af det stigende opløb, men det kan han stadig nå at modbevise. Lykkes det ham at sidde rigtigt, bliver jeg efter i dag ikke spor forundret, hvis han vinder.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det sene sving bringer også Alexander Kristoff<\/b> i spil. Det er klart, at der er hurtigere folk end ham, men han har sit våben i det supertog, der har domineret så mange spurter i år. I dag kiksede det en sjælden gang, men ellers har Sven Erik Bystrøm, Adrien Petit og ikke mindst Andrea Pasqualon virkelig imponeret. Kristoff er en af de få, der kan blive sat perfekt op fra spids, og med Pasqualon foran Kristoff ser det ikke slemt ud. Kristoff er bedst i powerspurter, der stiger let, og det er vel nogenlunde, hvad vi har her. De hurtigere folk skal sidde længere tilbage, men som vi så i dag, er det bestemt heller ikke umuligt, at det vil ske.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag var den lidt gal med timingen, men Giacomo Nizzolo<\/b> kan være ret begejstret for, hvordan toget med Daryl Impey, Matthias Brändle, Alex Dowsett og Rick Zabel fungerede. Kan de gentage det med en smule bedre fingerspidsfornemmelse, må italieneren også regnes som en af de ryttere, der kan få det bedste lead-out. Et stigende opløb burde også gøre ham mere konkurrencedygtig end i et fladt, men desværre har det knebet med hans positionering i år. Jeg frygter lidt, at toget mangler den sidste meget hurtige mand til, at han kan få det lead-out, der skal give ham sejren.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I dag så det ud til, at Elia Viviani<\/b> kunne have gjort det godt, hvis han havde holdt hjulet på Filippo Ganna og Ben Swift. Det lignede ham ikke at misse det, men det vidner om, at han nok kan regne med bedre støtte, end man skulle frygte. Swift gjorde det også godt som lead-out i Valencia, og Viviani er så god i positionskampen, at et sent sving normalt er til hans fordel. Han bliver dog ikke sat perfekt op, og da der er andre, der er bedre i stigende opløb – selvom han sagtens kan vinde i dem – skal der lidt held til, hvis han skal vinde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det gik galt for Nacer Bouhanni<\/b> i dag, og han er da heller ikke den positioneringskonge, han var engang. Han er dog stadig en af de bedste, og i sidste års Tour viste han også flere gange, at hans fart igen er ganske konkurrencedygtig. Dan McLay har også vist sig som en ganske god lead-out man, og generelt er Bouhanni vild med finaler med sene sving. Han har også før imponeret i stigende opløb, der er vanskeligere end dette, men måske mangler han stadig den sidste form efter sin hjernerystelse i januar.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg var glad for at se, at Matteo Moschetti<\/b> kom med hjem i dag. Dermed er han slet ikke så formsvag, som jeg efter afbuddet til UAE Tour frygtede. Vi så i Valencia, at hans topfart er ganske fin igen, og vi har tidligere i Giroen og på Hatta Dam set, at han måske er allerbedst, når det stiger. Faktisk kan hans fart formentlig føre ham meget langt, men hans tog tæller kun Quinn Simmons og Edward Theuns. De lykkedes ikke med at komme frem i dag, og generelt har det knebet så meget i positionskampen på det sidste, at det måske gentager sig i morgen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det var virkelig en skam, at Phil Bauhaus<\/b> mistede et tråd bag Ballerini i dag. Her havde vi ellers chancen for at måle ham mod Merlier. Vi så sidste år i Polen, at han kørte en fremragende stigende spurt, der var hårdere end denne, og opløbet passer ham derfor ikke dårligt, selvom det næppe er nogen fordel, at det stiger. Sidste år havde han generelt en imponerende fart, men min bekymring går igen på positioneringen. Det gik godt i dag, men jeg frygter, at det lille tog med Jasha Sütterlin og Heinrich Haussler er for svagt, når der nok også er folk, der i denne form for finale er hurtigere end ham.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Igen i dag kiksede FDJs engang så stærkt tog. Jacopo Guarnieri var ellers fremme, men han havde tabt Arnaud Demare<\/b>. Det er efterhånden kikset så mange gange, at jeg har tabt håbet, særligt fordi Demare i det sidste års tid heller ikke har imponeret med sin fart. Til gengæld burde han stå meget stærkere i denne spurt, end i en flad spurt, og havde han blot holdt Guarnieris hjul i dag, havde det måske slet ikke været så slemt. Det giver mig lidt håb, selvom jeg stadig frygter, at farten ikke rækker i dette selskab.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I analysen roser jeg Kaden Groves<\/b>, der efter det lovende arbejde i Oman beviste, at han nu også kan positionere sig i dette stærke felt. Det har han faktisk gjort i alle årets spurter, og det er vigtigt i en finale med et sent sving. Han viste sig også hurtigere, end jeg havde ventet, og vi så på 1. etape i Oman, at han kørte en ganske fin spurt i en stigende finale. Det var dog også tydeligt, at Merlier og Kooij var betydeligt hurtigere, og derfor ligner det mere et topresultat end en sejr.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Jeg er lidt spændt på at se Simone Consonni<\/b> i morgen. I dag så han faktisk ganske hurtig ud, og i et stigende opløb står han meget stærkere. Han er også god i positionskampen og har i Davide Cimolai en af de bedste lead-out men. I det lys vil jeg tro, at han har en god chance for igen at sidde fremme, men det vil trods alt undre mig, hvis ikke der er hurtigere folk end ham, selv når finalen er stigende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er imponerende med Peter Sagan<\/b>. Trods den ringe form var det alligevel ham, der sad i hjulet på Ballerini, da denne fik det perfekt lead-out. Derfor er det sene sving en sand gave for slovakken, der formentlig igen vil sidde helt perfekt. Et stigende opløb er normalt også en gave for ham, men spørgsmålet er, om det er det nu. Han begyndte hurtigt at træde firkantet i dagens spurt, og spørgsmålet er, om ikke en hård, stigende spurt lige nu er lidt for meget. Han gled i hvert fald hurtigt baglæns i dag, og derfor vinder han nok ikke. Til gengæld betyder hans positionering, at han efter al sandsynlighed igen er med fremme.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Lidt af det samme kan siges om Pascal Ackermann<\/b>. Det gik galt i dag, men vi så senest i UAE Tour, at han er god i positionskampen. Han har endda god hjælp af den genfødte Maximiliano Richeze, og derfor er der gode chancer for, at han sidder godt. Selvom han godt kan spurte i stigende opløb, er det dog i dette felt en klar ulempe, og da han også har manglet fart de seneste sæsoner, vil jeg blive meget overrasket, hvis han pludselig bryder sin tørke i lige netop denne spurt. Til gengæld kan han sagtens ende ganske fornuftigt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Endelig er der Alberto Dainese<\/b>. Italieneren må stadig antages at være lynhurtig, men vi får det bare aldrig at se, fordi han aldrig kommer i position. Han har endnu ikke kørt en ordentlig spurt i år, selvom han har haft et hav af chancer. Til gengæld er formen ganske god, for han har klatret stærkt og bad i dag sit hold lægge pres på. I det lys tror jeg også, at han har det fint med et stigende opløb, men formentlig ender han igen uden for top 10. Sidder han endelig rigtigt, bør han til gengæld komme langt.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Hos de øvrige hold har jeg opgivet Jordi Meeus<\/b>, der virker meget formsvag, har et beskedent tog og har kikset i sin positionering, selvom han ellers er god i stigende opløb. I denne form for opløb er Andrea Vendrame<\/b> meget mere konkurrencedygtig end på flad vej, men han er stadig ikke hurtig nok til at være med i front i dette selskab. Hos Bardiani er det stadig ikke lykkedes for Sacha Modolo<\/b> eller Filippo Fiorelli<\/b> at køre en ordentlig spurt i år, og hos Eolo vil jeg tro, at Giovanni Lonardi<\/b> trods støtten fra Vincenzo Albanese<\/b> taber i positionskampen. Det gør Alex Aranburu<\/b> også, selvom han måske godt kunne finde på at prøve, når det stiger, mens Magnus Cort<\/b> har indikeret, at han efter sin sygdom næppe deltager. Jhonatan Restrepo<\/b> og Davide Martinelli<\/b> mangler begge den fornødne fart.<\/p>","date":"8\/3-2022 kl. 22:22","date_unformatted":"2022-03-08 22:22:26","km_driven":"170","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"313905","title":"Analyse af 2. etape","text":"
De største sprintere hører altid til blandt feltets superstjerner. Det kan godt være, at deres kamp for etapesejre i grand tours bare er et subplot i forhold til det helt store opgør om den samlede sejr, men de bedste af dem regnes alligevel som hørende til blandt sportens giganter. Ryttere som Mark Cavendish og Mario Cipollini vil formentlig rangere ret højt, hvis man lavede en spørgeundersøgelse for at kortlægge rytterkendskabet blandt folk, som ikke interesserer sig specielt meget for cykelsport.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Alligevel er de anderledes. For de andre af sportens største ryttere handler det om at vinde de største løb. Det er eksempelvis ikke nogen katastrofe, at hverken Primoz Roglic eller Julian Alaphilippe har vundet endnu, selvom de også har kørt løb inden deres deltagelse i denne uges etapeløb. En rytter som Richard Carapaz, der jo også må regnes som en af sportens allerstørste, har altid for vane at være milevidt fra sit niveau i det meste af foråret, og mange vil også huske, hvordan Lance Armstrong med få undtagelser byggede hele sin sæson op om at toppe i sommermånederne.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sådan er det bare ikke med sprinterne. De skal sørge for, at holdene får deres sejre gennem hele sæsonen, også selvom vi bare taler om mindre løb. Selvfølgelig kan ingen diskutere, at de alle har mindst én grand tour som det måske største løb – i hvert fald for dem, der ikke er så holdbare, at de også stræber efter løb som Milano-Sanremo og Gent-Wevelgem – men en sæson er aldrig helt god, hvis man ender med blot to eller tre sejre, selvom de er kommet i nogle af de største løb. Jo, hvis man er en sprinter fra andet geled, er bare en enkelt grand tour-etapesejr sæsonreddende, men sådan er det ikke for sprintergiganterne. Caleb Ewan vandt jo eksempelvis to Giro-etaper sidste år, men alligevel er det nok de færreste, der vil betegne hans sæson som nogen stor succes – heller ikke selvom uheld var hovedårsagen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor er det så vigtigt for de store navne hurtigt at få de første sejre, gerne allerede i vintermånederne. Sådan er det heldigvis også gået for de fleste i år. Skal man udpege en sprinternes superliga, er det vel ikke urimeligt at hævde, at Dylan Groenewegen, Mark Cavendish, Fabio Jakobsen, Sam Bennett, Caleb Ewan, Tim Merlier og Jasper Philipsen udgør sprinternes superliga. Man kan helt klart diskutere hierarkiet, der synes meget åbent lige nu, men det er de seks, der med nogen rette kan hævde at aspirere til titlen som enten verdens bedste eller hurtigste sprinter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De er heldigvis næsten allerede kommet i gang. Med sine seks sejre er Jakobsen sejrskongen, men Cavendish, Groenewegen, Ewan og Philipsen har allerede vundet to gange. Derimod er Bennett ikke kommet i gang, men han er denne gang lovligt undskyldt. Grundet sin lange løbspause sidste år havde han nemlig for længe siden advaret om, at hans start næppe ville blive, som den plejede – og da slet ikke som i 2021, hvor han vandt nærmest alle de spurter, han kørte, inden knæproblemerne sendte ham til tælling.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Derfor kan man med nogen ret hævde, at Merlier har været ”the odd man out”. Det er i hvert fald ham, der som den eneste ikke har vundet og ikke rigtigt har nogen god forklaring på, at det ikke er lykkedes. Ganske vist har han ikke kørt specielt mange løb, men alligevel har det været en skidt sæsonstart – måske særligt, når han samtidig har kunnet se den interne rival Philipsen storme videre mod sprintertoppen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De første spurter har nemlig understreget, hvad der er Merliers svaghed, nemlig hans positionering. I de tre spurter, han har kørt i årets første løb, er det kun én gang lykkedes ham at sidde så fornuftigt, at han i det mindste kunne gå i top 10. Det mislykkedes på 1. etape i Algarve og igen i Kuurne. Bedre blev det ikke af, at han, da han endelig sad rigtigt på bagsmækken af sin værste rival på 3. etape i Algarve måtte sande, at han lige nu synes at have i hvert fald én overmand i Fabio Jakobsen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De problemer var jo i forvejen velkendte, og derfor var det lidt svært at være alt for optimistisk på hans vegne, da sprinterne i dag fik deres første chance i Tirreno-Adriatico. Alpecins eneste rigtige lead-out man, Jonas Rickaert – i hvert fald den eneste, der har relativt fast rutine i rollen som sidste mand for Merlier og Philipsen – var røget med rivalen til Paris-Nice, og selvom Merlier skam har fået stille et helt hold til sin rådighed i Italien, er det en relativt grøn gruppe, hvoraf flere er helt nye på holdet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det kunne vel næsten kun gå galt, da dagens lange maraton endelig nåede sit klimaks. Merlier og de andre sprintere havde ellers fået det, som de ville, på en etape, hvor profilen bestemt gjorde det muligt at sende mange sprintere til vægs, men hvor kraftig modvind gjorde, at det aldrig rigtigt lykkedes, selvom Chris Hamilton gjorde et behjertet forsøg på vegne af den stadig bedre klatrende Alberto Dainese og DSM-mandskabet. Merlier er ikke kendt for at være alt for klatrestærk, og derfor kunne han have været et offer, hvis der blev gået til stålet, men en sådan offensiv fik den kraftige modvind effektivt forpurret.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det efterlod imidlertid også Merlier med lidt af en hovedpine. Nu var alle sprinterholdene pludselig samlet i næsten fuld formation, og i et løb, hvor der er ufatteligt mange hurtige folk, men meget få store og organiserede tog, kunne det næsten kun ende i det totale kaos. Og i et kaos plejer det jo desværre ofte at gå på samme måde, nemlig at Merlier bliver væk i mængden.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sådan gik det da også for mange i en spurt, der blev akkurat lige så rodet, som man kunne have ventet. Listen over tabere i positionskampen var også lang. Ewan var det mest markante offer, men man skulle også spejde langt efter Alexander Kristoff, Elia Viviani, Jordi Meeus, Arnaud Demare, Nacer Bouhanni og Dainese, Pascal Ackermann og Matteo Moschetti, da spurten blev åbnet. Den liste tæller endda flere navne, der er kendt for at være særligt gode til positionering, og som normalt ville stå langt stærkere i kaos end Merlier.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Men i dag lykkedes det endelig. Da Kasper Asgreen slog ud efter det fremragende lead-out, der iscenesatte Quick-Steps plan B, Davide Ballerini, på smukkeste vis, sad Merlier pludselig akkurat, hvor han skulle, og når han gør det, ender det meget ofte på én måde, nemlig med belgisk sejr. Med sine sejre på de første sprinteretaper i både Giroen og Touren fik han nemlig bevist, at han kan slå næsten alle, når bare han slipper for at blive lukket inde.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sådan fik det da også i dag. Naturligvis slap han for at spurte mod de to ryttere, nemlig Ewan og Mark Cavendish, der måske kunne have slået ham, men med en ganske overlegen sejr fik han i hvert fald bevist, at de manglende resultater ikke skyldes, at han er blevet spor langsommere. Tværtimod har dagens suveræne show blot vædet appetitten yderligere i håb om, at vi senere på ugen får lov at se, hvor Merlier virkelig står i forhold til Ewan og Cavendish.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
De endte til gengæld som dagens to helt store tabere, men af to forskellige årsager. Ewan må med bekymring se, at hans til denne sæson stærkt opgraderede tog slet ikke fungerede i dag. Nok savner de den normale sidstemand, Jasper de Buyst, men det må alligevel give lidt hovedpine, at det i dag gik dem så ilde, at Ewan længe inden spurten sad helt alene dybt nede i feltet. I dette felt lignede Lotto ellers et af de klart bedste tog og måske Ewans største styrke, men hvis dagens første test i et europæisk løb var den første eksamen, var den i hvert fald dumpet. Heldigvis har Ewan haft så mange opløftende takter på andre områder i år, at han i første omgang kan leve med det.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Helt anderledes var det med Cavendish. Hans tog med Asgreen og Ballerini viste sig nemlig altdominerende i finalen. Her var problemet i stedet, at løbet fik sat en fed streg under, at briten måske nok stadig synes tæt på sin gamle topfart, men at han bestemt ikke klatrer, som han gjorde i gamle dage. Af tv-billederne så det ud til, at han sammen med Meeus var den eneste, der trods modvind ikke kunne matche DSMs tempo på bakkerne, og selvom han kom tilbage, var han åbenbart så mærket, at man gik til plan B. Den var imidlertid slet ingen succes, da Ballerini viste en bekymrende ringe fart efter Asgreens flotte show og dermed bekræftede en lidt skidt tendens, vi også så i de fleste af hans spurter i det meste af 2021.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Nej, med Ewan og Cavendish elimineret var vejen banet til en uundgåelig Merlier-sejr, men måske vil den fremover ikke være helt så uundgåelig. Som vi så i UAE Tour – og som vi har kunnet fornemme, siden han som 18-årig begyndte at vinde professionelle løb – er Olav Kooij nemlig uhyggeligt hurtig. I Emiraterne gik det ofte galt grundet manglende støtte, men hver gang kom han med tårnhøj hastighed. I dag gentog det mønster sig, da han kom blæsende med en hast, der kunne matche Merliers, og nu kan man kun ærgre sig over, at han lige nu synes at køre på det helt forkerte hold. Noget tyder på, at han allerede kan melde sig helt ind i sprintereliten, hvis han sættes rigtigt op.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Samme fart havde Kaden Groves ikke, men det var der heller ingen, der havde forventet. Han kan tværtimod være svært tilfreds med sin 3. plads, fordi den nok engang beviser det, vi også så i Oman, nemlig at han pludselig er blevet ganske god i positionskampen. At farten så ikke gør ham til en supersprinter, er noget andet, men noget tyder på, at han på mere konsistent vis vil være at finde fremme i den kommende sæson.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Sådan har det jo altid været med Peter Sagan. Selv når han er i sin mest formsvage tilstand – og sådan har det været i denne katastrofale sæsonstart – har han en imponerende evne til at sidde rigtigt. Derfor var det selvfølgelig også ham, der sad direkte i hjulet på det bedste tog, men da spurten blev åbnet, måtte slovakken til gengæld sande, at farten stadig ikke rækker til at vinde denne slags spurter i dette selskab. Faktisk så det temmelig sløjt ud, og det lignede endnu et vidnesbyrd om, hvor formsvag han er netop nu.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Mere grund til at ærgre sig har Phil Bauhaus. Lidt overraskende havde tyskeren fået anbragt sig ordentligt, men desværre mistede han flere tråd bag den stærkt lidende Ballerini, og derfor fik vi aldrig lov at se ham måle sig med Merlier. Det havde ellers været ganske interessant, for han lignede i 2021 en mand, der på fart ikke var alt for langt fra de bedste.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
I det mindste kunne han dog spurte. Det kan man ikke sige om Kristoff, hvis i år ellers så flyvende Intermarché-tog for første gang helkiksede. Det kan man heller ikke sige om positioneringsstærke Viviani, der højst usædvanligt havde tabt Filippo Ganna og Ben Swift, som ellers så ud til at kunne give ham uventet meget støtte. Det kan man heller ikke sige om Nizzolo, hvis nye israelske tog ellers længe var altdominerende, men nok må sande, at der skal arbejdes lidt med timingen.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Ej heller kan man sige det om Demare, hvis engang så suveræne tog fortsætter den gradvise deroute, vi har været vidner. Heller ikke Moschetti fik chancen, selvom han havde klaret bakkerne, men som frygtet berøvede et svagt hold ham for at bevise den fart, der gav ham sejren i Valencia – en fart, som også Dainese havde sidste år, men som han slet ikke har kunnet vise i et 2022, hvor DSMs tog har fungeret bemærkelsesværdigt dårligt. Mere uvant var det at se den normalt så stabile Bouhanni helkikse i sin positionering, mens Meeus, der allerede har vist meget svag form i de sidste løb, næsten ikke kunne ende som andet end taber efter tidligere at have været sat på bakken – særligt når man ser på, hvordan det gik med hans positionering i årets første løb.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Og nej, det blev heller ikke i dag, at Ackermann genrejste sig som supersprinter, da den normalt ellers så positioneringsstærke sprinter ikke lykkedes med at komme frem. Måske kunne han have brugt lidt hjælp fra Marc Soler, der stod for dagens mærkeligste angreb. Det er i hvert fald ikke hver dag, at man ser et hold, der kommer for at vinde løbet samlet, sende en rytter på selvmordsmission i et langt enmandsudbrud i modvind. Selvom han imponerede ganske stort, virkede det som et helt unødigt spild af kræfter for det UAE-hold, der nok skal kontrollere løbet før eller siden. Til gengæld kan de så glæde sig over, at rivalerne åbenbart allerede har givet så meget op, at de helt uforstyrret lader ham opsamle de bonussekunder, der bliver til overs for feltet.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Det er næppe det sekund, der afgør løbet, men det var blot endnu et lille tegn på, at Pogacar er topmotiveret og bliver meget svær at slå i dette løb. Det vil yderligere udbygge en sejrskonto, der allerede tæller fire sejre, men det kan ikke undre om en mand, der allerede er en vindermaskine på samme måde, som en sprinter plejer at være det. For dem er det bare så meget vigtigere også at få gang i sejrskontoen og begyndte høsten allerede på denne tid af året. Det er tidligere lykkedes for Jakobsen, Ewan, Philipsen, Cavendish og Groenewegen, og i dag kom Merlier så endelig også på listen. Nu mangler vi vist bare Sam Bennett.<\/p>","date":"8\/3-2022 kl. 19:48","date_unformatted":"2022-03-08 19:48:25","km_driven":"170","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"313826","title":"Vejret","text":"
Det solrige og lidt kølige vejr fortsætter, men det vil være betydeligt mindre blæsende. Det vil være helt skyfrit med en temperatur i mål på 12 grader. Vinden vil bare være let (10-13 km\/t) og komme fra nord. Det giver en hel dag med sidemedvind, indtil man kort inden spurten får sidevind efterfulgt af sidemod- og siden sidemedvind. Der vil være sidevind det sidste stykke frem mod målbyen, hvor man med 2,2 km igen får sidemedvind og siden medvind. Vil den røde flamme er der igen sidevind, indtil man får sidemodvind over de sidste 350 m.<\/p>","date":"8\/3-2022 kl. 15:40","date_unformatted":"2022-03-08 15:40:23","km_driven":"170","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"313825","title":"Ruten","text":"
I de seneste år har det været en tradition, at de første tre etaper udgøres af et indledende holdløb efterfulgt af en etape for hhv. sprintere og eksplosive klassikerryttere, dog i lidt varierende rækkefølge. Sådan bliver det bare ikke i år, hvor vi skal helt frem til fjerdedagen, inden de første mere alvorlige klatreudfordringer melder sig. Sprinterne burde i hvert fald komme til fadet på 3. etape, for selvom der igen er 2000 højdemeter på programmet, er de denne gang koncentreret så tidligt på etapen, at intet burde kunne stå i vejen for en stor spurtafgørelse, der dog finder sted i en tricky finale med et sent sving og en brostensagtig belægning.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Med en distance på 170,0 km er etapen betydeligt kortere end den foregående, og den fører feltet fra Murlo til Terni. Igen er det en klassisk Tirreno-etape i den forstand, at man kører mod sydøst ned gennem støvlen det meste af dagen, men denne gang i terræn, der ikke er alt for svært. Fra start stiger det dog let, når man kører mod sydøst, inden man efter 14,2 km når toppen af en lille bakke. Herfra falder det videre mod sydøst, hvorefter det kun er ganske let stigende på en helt lige vej.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Dagens vanskeligste udfordring melder sig, når man drejer mod nord for at køre op ad dagens eneste kategoriserede stigning, La Foce (5,4 km, 4,6%), der efter en let start bliver stejlere og stejlere og slutter med 1400 m med 6,1% inden toppen, som rundes efter 35,3 km. Nu er det småkuperet, mens man fortsætter mod nordøst, men derefter falder det mod sydøst ned til et plateau. Det følges nu over et længere stykke mod sydøst ad en vej, der kun er ganske let faldende.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Efter 73,9 km når man frem til byen Fabro, hvor man forlader plateauet for at køre ind i bakkerne via en stigning (4,4 km, 5,2%), hvis top rundes efter 81,4 km. Herfra leder en nedkørsel dog hurtigt videre mod sydøst tilbage til plateauet, som følges mod sydøst igennem fladt terræn. Kort efter byen Baschi kører man dog mod øst ind i bakkerne, igen via en stigning (6,7 km, 3,6%)., der har top efter 123,6 km. Den leder op til et fladt plateau, som følges mod sydøst, inden det falder mod øst ned till dagens spurt, som kommer midtvejs op ad en lille bakke efter 142,9 km.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Plateauet følges nu videre mod nordøst, inden en ikke specielt svær nedkørsel leder mod sydøst ned til et andet og helt plateau, hvor målbyen er placeret. Herfra er de sidste 13,7 km stort set helt flade, når man kører mod nordøst og øst ind til centrum. Det går ad en helt lige vej med adskillige rundkørsler, inden man foretager et blødt højresving i en sådan kort efter 2 km-mærket. Derefter bugter vejen sig til venstre, indtil man med 350 m igen drejer til venstre i en rundkørsel ind på den 7,5 m brede opløbsstrækning, der har en brostensagtig belægning. Den sidste kilometer er let stigende, primært efter svinget, men den samlede stigningsprocent for sidste kilometer er beskedne 1,6%.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Etapen byder på i alt 2063 højdemeter.<\/p>\r\n\r\n
<\/p>\r\n\r\n
Terni har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2012, hvor Edvald Boasson Hagen spurtede sig til sejr foran André Greipel og Peter Sagan.<\/p>","date":"8\/3-2022 kl. 15:40","date_unformatted":"2022-03-08 15:40:14","km_driven":"170","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""},{"id":"313823","title":"Velkommen","text":"
Velkommen til dagens direkte live opdatering fra Tirreno-Adriatico (3. etape). Dagens løb køres fra Muro til Terni over 170 kilometer.<\/p>","date":"8\/3-2022 kl. 15:40","date_unformatted":"2022-03-08 15:40:03","km_driven":"170","element_is_question":"0","video_id":"","video_caption":""}],"authors":[{"author":"Jesper Johannesen","email":"jesper@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/\/jesper_johannesen.jpg","url":"jesper-johannesen"},{"author":"Emil Axelgaard","email":"emil@feltet.dk","image":"https:\/\/www.feltet.dk\/octo_cms\/files\/Feltet.dk\/ProfilePics\/emil_500x500.jpg","url":"emil-axelgaard"}]}