Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Uheldene fortsatte i går for Toon Aerts. Belgieren kørte rundt med flere brækkede ribben, men formåede trods en dårlig start at forsvare sin samlede World Cup-føring ved afdelingen i Zolder.
Annonce
Toon Aerts har ikke haft sine heldigste dage i den seneste uges tid.
I sidste weekend styrtede belgieren, da han lå til at vinde World Cup-løbet i Namur, og i går blev han så fanget bag et styrt på de indledende meter af Grand Prix Erik De Vlaeminck i Zolder.
Den belgiske mester fik dog kæmpet sig tilbage og begrænsede skaderne til en 14. plads, hvilket var nok til at beholde den samlede World Cup-føring.
”I starten var jeg ret bange, men det var faktisk ikke så slemt. Hvis du har brækket et ribben, er Zolder faktisk den ideelle rute at køre løb på”, sagde Aerts til Het Laatste Nieuws efter torsdagens løb.
Efter uheldet i Namur gik meldingerne på, at Aerts havde brækket hele fire ribben, men den 26-årige rytter valgte i går at præcisere skadernes omfang.
”Bare for at gøre det klart: Ribben nummer seks og otte indeholder en revne, mens ribben ni og ti er brækket. Derudover er ribben ni blevet forskubbet en anelse”, forklarede han.
Aerts fortalte desuden, at han frygter at få problemer med ryggen grundet den anderledes kropsholdning, som skaderne i ribbene gav ham under løbet i Zolder. Af samme årsag har han valgt stå over fredagens Azencross.
World Cup-etteren udelukker dog ikke at stille til start ved Superprestigecross van Diegem, som køres på søndag.
”Vi ser på det dag for dag. Jeg er ikke længere generet af min vejrtrækning, men jeg må vente og se, hvordan jeg har det”, lød det fra Aerts.
I den samlede World Cup-stilling fører Aerts med 437 point. Michael Vanthourenhout blev firer i går og overtog dermed andenpladsen fra Eli Iserbyt, som sluttede lige foran Aerts som nummer 13. Vanthourenhout har 392 point, mens Iserbyt er på 386.
Der resterer endnu to World Cup-afdelinger, som begge køres i januar.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Dansker tæt på top 10 i World Cuppen
Van der Poel sejrer efter solotogt
Brand vinder World Cup-løb for anden gang i træk
Brækkede fire ribben: Aerts starter dagens World Cup-løb
Van Aert deltager i Azencross