Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Boganmeldelse: Intetsigende norsk Tour-bog

Boganmeldelse: Intetsigende norsk Tour-bog

28. juni 2011 20:22Foto: A.S.O.

Ny Tour-bog af den norske Tour-kommentator Johan Kaggestad og forfatteragent Hans Petter Bakketeig giver hverken væsentlig indsigt i dette års Tour eller giver anledning til refleksioner om cykelsporten.

Artiklen fortsætter efter videoen.

 

Det var med stor interesse jeg kastede mig over ”Røff Guide til Tour de France 2011”. For første gang havde et forfatterpar forsøgt at kombinere bogens indsigtsfuldhed med en nutidig gennemgang af den kommende Tour de France rute – det var i hvert fald den tanke, der faldt mig ind, da jeg så bogen. Det kunne være rigtig interessant at læse en bog, der kombinerede cykelsportens historie, som en del af det direkte indblik i dette års Tour.

 

Desværre blev jeg slemt skuffet. ”Røff Guide til Tour de France 2011” er den mest indforståede bog jeg nogensinde har læst. Det havde måske været genialt i en svensk krimi, hvor en uendelig række af mystiske begivenheder leder hovedpersonen tættere og tættere på morderen. Problemet er blot her, at dette er en guide til Tour de France, og der bliver ikke afsløret nogen morder i sidste kapitel.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Usammenhængende etapegennemgang

Første halvdel af ”Røff Guide til Tour de France 2011” er bygget op efter dette års Tour de France etaper. På hver etape er der det som forfatterne kalder en analyse af etapen, en række historiske fortællinger fra cykelsportens fortid, nogle meget kortfattede enkle tips til mad og kulturoplevelser, portrætter af nogle af de største vindere af Tour de France og ved enkelte etaper mere dybtegående beskrivelser af nutidens cykelsports taktiske elementer.

 

Det kunne måske se ud til at være en god ide. Problemet er blot, at kronologien i praksis slet ikke virker. Særligt det forfatterne kalder Tour Trivia virker fuldstændig tilfældigt placeret gennem bogen. Tour Trivia dækker over alt fra små historiske fortællinger og alt muligt andet med større eller mindre tilknytning til Tour de France. Man tager imidlertid sig selv i gentagende gange at tænke, hvorfor man egentlig læser om for eksempel mindesmærker på 1. etape, hvor der ikke er mindesmærker på ruten, historiebøger under 7. etape eller kortfattet gennemgang af dopinghistorien under 13. etape. Heller ikke mange af portrætterne af tidligere Tour-vindere synes at have egentlig tilknytning til de enkelte etaper, og hvis den er der, så fremgår det ikke.

 

Det mest skuffende er imidlertid bogens overfladiske ”analyser” af etaperne, der er spækket med almindeligheder, som enhver ville kunne tænke sig til ved blot at se på en etapeprofil. Det er kun ganske få gange, at Kaggestad kommer med egentlige bud på etapevindere og taktiske overvejelser om etapernes mulige forløb er der ingen af. De er med andre ord ret overfladiske og overgås af stort set alle de Tour-magasiner, som i disse dage er på gaden.

 

Det eneste som rigtig synes at fungere er forfatternes dypdykk, hvor forfatterne gennemgår mere cykelfaglige temaer i cykelsporten. Det er for eksempel beskrivelser af sidevindskørsel, højdetræning og holdtidskørsel. Her viser forfatterne, at de har indsigt i mere end Tourens historie. Beskrivelserne er oven i købet placeret naturligt, så man læser om pointtrøjen på den første sprinteretape og højdetræning på første bjergetape.

 

Skal ret være ret, så kan den første del af bogen, til en vis grad, læses som en julekalender. Det vil sige, at man læser etape for etape som løbet skrider frem fra på lørdag og tre uger frem. Men som læsning forud for Touren er den store indforståethed og manglende kronologi trættende.

 

Indforstået favoritgennemgang

Var bogens første halvdel skuffende, så er det intet i forhold til bogens anden halvdel, der beskriver løbets favoritter til den samlede sejr og den grønne trøje, samt gennemgår de hold som er repræsenteret.

 

Alene det, at forfatterne ikke engang har ønsket at forholde sig til løbets to øvrige konkurrencer - bjergkonkurrencen og ungdomskonkurrencen – er meget underligt og ubegribeligt i en bog om Touren.

 

Favoritter til den samlede sejr og pointtrøjen er der til gengæld mange af. 16 til den gule trøje og ni til den grønne. Desværre er beskrivelserne uden refleksion og analyse. Der er ingen væsentlige overraskelser blandt de udvalgte ryttere, men forfatterne forholder sig på intet tidspunkt til, hvorfor netop disse ryttere er udvalgt. Alexandre Vinokourov har tilsyneladende fuldstændig samme chance for at vinde samlet som Alberto Contador.

 

Selve biografierne af favoritterne er meget svingende i længde, og det synes ret tilfældet, hvad der er udvalgt hos den enkelte rytter – lige bort set fra, at alle rytteres hjemby beskrives. Gennemgangen er dog efterfølgende fyldt med fakta. Det er rigtig fint som opslag, men er jo egentlig trættende at læse.

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

Endelig lidt afsluttende refleksion

Efter 196 sider uden væsentlige sportslige eller taktiske overvejelser om dette års Tour de France, så sker der pludselig noget. Efter endnu en perlerække af fakta, fakta og fakta om AG2r La Mondiale mandskabet er der pludselig en vurdering af mandskabets ambitioner i dette års Tour.

 

Vurderingen er ganske kortfattet og lyder i sin enkelthed på, at mandskabet har ambitioner om at få Nicolas Roche i top-10 og etapesejre. Det tyder et eller andet sted på, at forfatterne ikke bare er tabt i fortiden, men rent faktisk følger med i nutidens cykelsport. Hvorfor det først går op for forfatterne i bogens sidste holdgennemgang er uransageligt, men de er der trods alt – selvom de er ganske kortfattede.

 

Vurderingen af Garmin-Cervelo mandskabet gav endog anledning til et lille smil. For skulle man være i tvivl, så er dette mandskab ifølge forfatterne et af stærkeste i feltet, og det skinner lidt igennem, at holdet råder over Norges stærkeste rytter, Thor Hushovd, der spås gode chancer i spurterne sammen med Tyler Farrar, og til at vinde den grønne trøje. Både Christian Vande Velde og Ryder Hesjedal kan endvidere køre sig på podiet, og så kan holdet meget vel gå hen og vinde holdkonkurrencen. Sådan lyder analysen. Det må da siges at være ægte norsk optimisme.

 

Ikke pengene værd

Skulle man være i tvivl, så er den samlede vurdering klar. Bogen er ikke pengene værd. Primært fordi, der simpelthen findes bedre bøger, der beskriver Tourens omfattende og interessante historie, hvor Joakim Jakobsens ”Le Tour” kan anbefales. Dels fordi den på ingen måde kan måle sig med de Tour-magasiner som i øjeblikket er på gaden, når der gælder beskrivelser og analyser af dette års Tour. Disse magasiner er oven i købet væsentligt billigere.

 

Fakta

Titel: Røff guide til Tour de France 2011

ISBN 978-82-516-5550-7

255 sider

Bogen kan bestilles i Norge til 139 kr. plus porto.

 

Johan Kaggestad (f. 1943) er en af Norges fremmeste cykeleksperter og kommentator under Tour de France på TV2 Norge. Han er tidligere landstræner og i øvrigt far til den tidligere professionelle rytter Mads Kaggestad.

 

Hans Petter Bakketeig (f. 1963) er forfatteragent i Stilton Literary Agency. Han har tidligere skrevet bogen ”Kampen om den gule trøya. Tour de France gjennom historien”, der blev udgivet i 2008.

DEL
INFO
Anmeldelser
Nyheder
Materiale og udstyr
Nyheder
Arkiv: Bøger, magasiner og film
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?