Armstrong: Derfor testede jeg aldrig positiv for EPO

Det er ikke nogen hemmelighed, at Lance Armstrong benyttede sig af doping, særligt EPO, da han vandt Tour de France fra 1999 til 2005. Disse titler har han siden fået frataget.

For i 2013 bekræftede han nemlig, at han havde dopet sig, selvom han faktisk aldrig havde afleveret en positiv dopingprøve.

Hvordan det hænger sammen, åbner texaneren op om i podcasten Bill Maher’s Club Random.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

”Jeg skulle tisse i en kop, men min urin klarede testen. Det er, fordi det middel, der gav os den største fordel, havde en halveringstid på fire timer,” forklarer Armstrong med reference til EPO, der øger kroppens produktion af røde blodlegemer, som binder ilten i lungerne og transporterer den videre til vævene.

Udtrykket halveringstid er en betegnelse for, hvor længe der går før et stofs mængde er halveret i blodet. I EPO's tilfælde betyder det, at efter de fire timer var mængden af EPO under den daværende tilladte grænseværdi, hvorfor man ikke kunne testes positiv.

Og dette kalkulerede verdensstjernen og de øvrige EPO-misbrugere med, så de aldrig ville blive testet positiv.

”Nøglen er at beregne med halveringstiden på fire timer. Det handlede om at spille med systemet. Jeg har altid sagt det og kan sige det igen: Jeg er blevet testet 500 gange, og jeg har aldrig testet positiv. Det er ingen løgn, det er sandheden,” slår amerikaneren fast.

Sammenlignet med andre stoffer er det bemærkelsesværdigt, hvor kort EPOs halveringstid er, pointerer Armstrong.

”Midler som cannabis eller steroider har en meget længere halveringstid. Hvis du ryger en joint, vil du stadig teste positiv to uger senere, fordi halveringstiden er meget længere. EPO var det middel, der ændrede ikke kun cykling, men også alle andre udholdenhedssportsgrene.”

I 2011 fik Armstrong frataget alle sin Tour-sejre. Han, Floyd Landis og Alberto Contador er de eneste, der anno 2023 har fået frataget deres Tour-titler, efter de har stået med den gule trøje i Paris.