Asgreen snyder sprinterne på stregen - Mads P. femmer

Det blev tæt helt til det sidste på 18. etape af Tour de France, men udbruddet med Kasper Asgreen snød akkurat sprinterne.

Og det var netop Asgreen, der var hurtigst på stregen, da etapen skulle afgøres, og han hentede sin første etapesejr i Touren.

Dermed tog danskeren sin første linjeløbssejr siden Flandern Rundt-triumfen.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

Spurten i feltet bag udbruddet blev vundet af Jasper Philipsen for næsen af Mads Pedersen, der indtog etapens femteplads.

Pascal Eenkhoorn blev toer og Jonas Abrahamsen treer.

Jonas Vingegaard sad med feltet hjem og forsvarede sin gule trøje uden problemer.

Etapereferat

Dagens 185 kilometer lange etape bød på en oplagt mulighed for sprinterne og dermed også danske Mads Pedersen (Lidl-Trek).

Imens skulle løbets danske hovedperson Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) med hjælp fra sine holdkammerater komme problemfrit igennem dagen, så han forhåbentlig kan iklæde sig gult på podiet i Paris søndag.

Selvom det var oplagt for sprinterne, var det ikke helt utænkeligt, at et udbrud havde chancer for at tage en etapesejr.

Derfor var det forventet, at der ville være vild kamp om at komme i udbrud, da blandt andre Magnus Cort (EF) og Kasper Asgreen (Soudal - Quick-Step) havde tilkendegivet, at de ville forsøge fra etapens start.

Sidstnævnte af de to holdt da også, hvad han lovede, eftersom han var den første til at angribe ud af starthullerne, så snart løbsdirektøren Christian Prudhomme viftede med flaget.

Læs også

Bora-profil langer hårdt ud efter sit eget hold: Jeg kan ikke beskrive min skuffelse

Med sig lige i hjulet fik han Victor Campenaerts (Lotto Dstny) og Jonas Abrahamsen (Uno-X).

Den store angrebsfest, som vi så ofte har set ved etapernes start, udeblev dog, da trioen hurtigt fik lov at køre væk.

Asgreen i fronttrio

Da der ikke var optræk til flere angreb i feltet, lignede det, at de tre var dagens udbrud. Men det var også tre særdeles stærke motorer.

Derfor fik de heller ikke meget snor, da de først var kørt af sted. Forspringet kom nemlig aldrig over et halvandet minut.

Holdene i fronten af feltet var Alpecin-Decuninck for Jasper Philipsen, Jayco-AlUla for Dylan Groenewegen og Team DSM-Firmenich for Sam Welsford. Alle havde de luret faren ved at have tre så stærke ryttere i udbrud.

Sådan forholdt det sig længe. Først over dagens første kategoriserede stigning var Abrahamsen, der høstede et enkelt point.

Kort inden dagens anden stigning var forspringet barberet ned til 45 sekunder, hvilket gav incitament til at give sig i kast med at køre op til udbryderne fra feltet.

Den forsinkede angrebsfest skudt i gang

I denne fase var Lotto meget aktive, men det var særligt Alpecin slet ikke tilfredse med.

Philipsen selv forsøgte endda at skærme Pascal Eenkhoorn på stigningen, så han ikke kunne køre væk.

Læs også

Giro d’Italia: Favoritten (*****)

Forrest satte særligt Abrahamsen og Asgreen farten op, da feltet nu var kommet for tæt på.

Det lykkedes dog for Eenkhoorn kort efter at køre væk fra feltet, hvor der var flere angreb. Derfor valgte Campenaerts forrest hjælpe sin holdkammerat op til fronten, så trioen nu var udvidet til en kvartet.

Ved den indlagte spurt kørte de om pointene og præmiepengene for fulde drøn, og igen var Abrahamsen første mand over stregen. I feltet høstede Philipsen 11 point til den grønne trøje.

Udbruddet dufter etapesejren

Pludselig var situationen blevet farligere for sprinterholdene, der ikke bare kunne se stille til, at udbryderne var blevet en mand stærkere.

Alpecin og Jayco investerede derfor yderligere i jagten på de forreste.

Deres indsats gjorde dog ikke det store ved forspringet, der sneg sig op på et minut igen. Sådan var det helt indtil, der var 30 kilometer til mål.

De følgende ti kilometer fik feltet halet dem lidt ind, men forspringet stabiliserede sig atter på 45 sekunder, imens Asgreens holdkammerater forsøgte at sagtne farten en anelse i feltet.

Læs også

Giro d’Italia: Ruten, etaper og etapeprofiler

Nu kunne Alpecin ikke spille spillet længere, og de sendte de tunge skyts i form af Søren Kragh Andersen frem for at føre.

Dette kunne betydeligt mærkes på udbruddets forspring, der nu skrumpede til 25 sekunder med 12 kilometer til stregen.

Forspringet fortsatte med at gå den gale vej for de fire i front, hvis forspring med fem kilometer til stregen var nede på 15 sekunder.

Vanvittig afslutning

De fortsatte dog med at arbejde godt sammen i takt med, at arbejdshestene i feltet blev trættere, hvorfor der stadig var et spinkelt håb.

Under kilometerporten kunne feltet dog ses lige i hælene på udbruddet, men Campenaerts tog en ordentlig dinger for Eenkhoorn, hvilket gjorde deres chancer betydeligt større.

Mathieu van der Poel gjorde sit for at lukke hullet på den sidste kilometer for Philipsen, men med 300 meter til stregen stod det klart, at sejren skulle tildeles til en af lykkeridderne, selvom Campenaerts havde ført færdig.

Kort efter åbnede Abrahamsen spurten, men Asgreen gik hurtigt forbi, og danskeren havde også mest power i benene til det sidste, og han holdt fronten helt til stregen, hvor han kunne række armene i vejret og udstøde et jubelbrøl af en anden verden.

Eenkhoorn fik spurtet sig til en andenplads, imens Abrahamsen tog en ny podieplads til Uno-X.

Philipsen var nok en gang hurtigst i feltet, men det var ikke nok denne gang. Mads Pedersen blev nummer fem.

I klassementet var det udramatisk hele dagen, og Jonas Vingegaard beholder sin føring på 7:35 til Tadej Pogacar.