Australierne spurtede sig til sejren i Berlin

Inden finaleaftnen lå australierne på femtepladsen, og de havde ikke været fremme at føre løbet tidligere. Men som bekendt er det nok bare at føre til sidst, og det gjorde de to.

Før starten på sidste dags konkurrencer var Iljo Keisse og Kenny de Ketele samt Leif Lampater og Roger Kluge en omgang foran de øvrige. Både Franco Marvulli og Silvan Dillier samt Leigh Howard og Cameron Meyer var en omgang efter, men de manglede kun få point for at få en bonusomgang og komme på omgangshøjde med de førende. De lokale Robert Bengsch og Marcel Kalz var på tredjepladsen men havde allerede fået en bonusomgang og skulle således bruge en rigtig omgang for at komme frem i klassementet. Alle fem par lå rimelig lige på point, så alt var muligt.

Helt som ventet fik Marvulli/Dillier og Howard/Meyer hentet point nok til en bonusomgang i disciplinerne inden finalejagten, så fire par startede på nul omgange. Keisse/De Ketele førte da med ti point ned til Marvulli/Dillier, yderligere tre til Howard/Meyer og yderligere to til Lampater/Kluge. Bengsch og Kalz var kun seks point efter belgierne, men de var altså en omgang efter.

Læs også

Dansk megatalent går i Evenepoel og Mads P.s fodspor

De fem toppars indbyrdes omgangsforskelle blev dog ikke ændret i den afsluttende finalejagt, der kørtes over en time. Dermed skulle de afsluttende spurter afgøre løbets vinder. Australierne viste sig at være klart bedst til dette, da de scorede hele 40 point af 50 mulige. Marvulli/Dillier fik 28, mens både Lampater/Kluge og Keisse/De Ketele fik 18.

Det betød, at verdensmestrene i parløb sikrede sig karrierens første 6-dagessejr, mens Marvulli/Dillier tog andenpladsen med samme pointantal som Keisse/De Ketele. Schweizerne var dog bedst i den sidste spurt.

Kun fem andre ryttere fra Down Under har tidligere vundet løbet i Berlin. Seneste var Danny Clark, der vandt i 1983, 1984, 1985, 1986 og 1988. I 1985 vandt han i øvrigt med Hans-Henrik Ørsted. Et af 50'ernes stærke par, Alfred Strom og Reginals Arnold, vandt begge løb i 1950. Reggie McNamara vandt i 1926, mens Jack Clark vandt den blot 2. udgave af løbet i 1910 og senere også i 1913.

Slutstilling
1 Leigh Howard - Cameron Meyer (Australien) 263
2 Franco Marvulli - Silvan Dillier (Schweiz) 254
3 Iljo Keisse - Kenny de Ketele (Belgien) 254
4 Leif Lampater - Roger Kluge (Tyskland) 239

1 omgang efter
5 Robert Bengsch - Marcel Kalz (Tyskland) 234
 

11 omgange efter
6 Marcel Barth - Erik Mohs (Tyskland) 77

12 omgange efter
7 Henning Bommel (Tyskland) - Tim Mertens (Belgien) 116
 

13 omgang efter

8 Andreas Graf - Andreas Müller (Østrig) 49

14 omgange efter
9 Ralf Matzka - Theo Reinhardt (Tyskland) 11

16 omgange efter
10 Rafal Ratajczyk (Polen) - Alexander Aeschbach (Schweiz) 132

17 omgang efter
11 Danny Stam (Holland) - Martin Blaha (Tjekkiet) 57

21 omgange efter
12 Fabio Masotti - Angelo Ciccone (Italien) 55

22 omgange efter
13 Björn Schröder - Tino Thömel (Tyskland) 56
 

23 omgange efter

14 Brad Huff - Jack Simes IV (USA) 43

32 omgange efter
16 Valeri Kaikow - Leonid Krasnow (Rusland) 19