Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
2016, 2019, 2020, 2021 og 2022! Caroline Bohé skriver sig ind i historiebøgerne, men hun har endnu flere ambitioner for fremtiden.
Annonce
Weekenden bød på endnu et hæsblæsende DM i cyklecross på Aarhus Cyklebane. Caroline Bohé var igen urørlig. Andenpladsen indtog Julie Lillelund, imens bronzemedaljen gik til Olympia Bianca Norrid-Mortensen.
Caroline Bohé har i en alder af blot 22 år hentet fem danske mesterskaber, hvilket er ny rekord.
Med sin femte DM-titel, siden den første kom i hus i 2016, overhaler hun Nikoline Hansens fire DM-titler, og med sine 22 år kunne den flotte DM-stime se ud til at fortsætte mange år endnu.
“At have fem DM-titler og være den mest vindende er virkelig fedt som 22-årig. Så jeg håber at fortsætte stilen, og så må vi se, hvor mange det kan blive til,” fortæller Bohé til Feltet.dk, som bekræfter, at hun ikke stiller til start ved VM, som hun kørte sidste år.
Det samme er tilfældet med herrernes vinder Simon Andreassen, som heller ikke deltager ved VM i USA. Årsagen er, at han i dag drager til Sydafrika, hvor han skal åbne sæsonen på mountainbike.
Trods stort styrt vandt hun stort
Sejren kom i hus efter en vanskelig start for den unge dansker. En start, som dog ikke hindrede hende i at lægge afstand til konkurrenterne over de seks omgange på den 2,7 km lange bane, som feltet skulle igennem.
Foto: SonnMedia // Gorm J. Siiger
“Jeg lægger fint fra start, men laver et kæmpe styrt efter to minutter, hvor jeg ryger ned i en vandypyt og bliver fuldstændig gennemkold. Det eneste, jeg kan tænke på, er at komme i mål og få varmen,” fortæller en grinende Bohé til Feltet.dk.
Den svære start, der gjorde Bohé kold og mudret, satte dog ikke en stopper for et titelforsvar.
“Jeg kommer fint ind i min egen rytme og prøver bare at køre mit eget løb. Jeg ligger alene et par minutter foran,” forklarer mountainbike-profilen, som kørte i mål i ensom majestæt med fire minutter ned til sølvvinderen.
Trods sin dominans på cross-cyklen er det mountainbiken, som har den unge danskers kærlighed. DM i cyklecross har dog alligevel en stor plads i hjertet.
“Cyklecross er ikke noget, jeg gør på fuld tid. I år har det været for sjov over vinteren. Jeg har slet ikke trænet noget cross, men jeg synes altid, det er fedt at komme hjem og køre DM. Især her på Aarhus-banen, det er et mega fedt arrangement,” fortæller DM-vinderen, som i samme ombæring roser arrangørerne for at sikre et godt løb med god stemning.
Fuld fokus på MTB-sæsonen
Med endnu en DM-titel i hus er sigtekornet nemlig indstillet mod den kommende mountainbike-sæson.
Caroline vandt bronze ved U23 VM i mountainbike i 2021 / Foto: UCI
Bohé kørte i 2021 sin sidste U23-sæson på mountainbiken, hvor hun satte en tyk streg under, at hun er klar til det næste skridt. Med en samlet andenplads i World Cuppen og en OL-debut i sommers blev det et mindeværdigt sidste U23-år. Det er derfor med god grund at årets Cross-VM i Fayetteville i USA er fravalgt.
“Det er mountainbiken, der er 100% i fokus. Jeg tager direkte på træningslejr i dag til Spanien med landsholdet. World Cuppen starter i april måned og det ser jeg frem til nu. Det er dét, jeg træner op imod,” smiler den femdobbelte DM-vinder.
Caroline Bohés fem sejre er kun afbrudt af den danske mountainbikerytter Malene Degn, som vandt i 2017 og 2018, hvor Caroline Bohé fik sølv.
Så syv år i træk på podiet - gentager hun det i 2023?
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Tilbage på tronen: Andreassen kupper Fini til DM
Overblik: Nationale mestre i cyklecross 2022
Ny rekord: Bohé tager femte DM-titel
Optakt: DM i Cyklecross 2022
Fini om vild DM-stime: Bliver ikke givet ved dørene