Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Feltet.dk har talt med Lucas Wulff, som er sportsdirektør på Team Vifra Kvickly Odder U19, om det danske juniorholds sæson samt deres målsætninger og ambitioner for fremtiden.
Annonce
Efter en sæson der har været præget af styrt og skader, har Team Vifra Kvickly Odder U19 store ambitioner for 2023, hvor holdet vil cementere deres plads blandt de tre bedste juniorhold i Danmark.
Det fortæller sportsdirektør på holdet, Lucas Wulff, i et interview med Feltet.dk.
“Vi har nogle drenge, der elsker at køre på cykel og rigtig gerne vil ud og køre stærkt. Det gør vi også. Vi kører med et rigtig fint setup som hold, men vi har desværre haft en sæson, der har været præget af styrt og skader,” siger Wullf, som dog samtidig forklarer, at han er stolt af holdets præstationer både på de danske landeveje og i udlandet, hvor Kevin Biehl blandt andet blev nummer to i GP General Patton Juniors og nummer fem i GP Luxembourg.
Det er dog ikke kun de sportslige ambitioner, der sætter dagsordenen på mandskabet, da man på Team Vifra Kvickly Odder U19 ligeledes har stort fokus på en række andre punkter.
“Vi er et juniorhold, som har en enorm bred ryttertrup. Vi har både forskellige ambitioner for hver enkelt rytter og hvad de gerne vil opnå, men også for deres indlæringskurve. Vi har to parametre, som vi arbejder ud fra, når vi snakker mål og visioner,” lyder det fra Wulff, som fortsætter:
“Vi har et mål, der hedder resultater. Vi vil gerne være blandt top 3 af de danske hold i juniorklassen, men vi vil også rigtig gerne sørge for at de ryttere, vi har på holdet, lærer mest muligt for at kunne klare sig på deres videre færd i juniorrækkerne og eliterækkerne. Det kan for eksempel være med hjælp til, hvordan de kombinerer deres skole med deres sport. Vi er et hold, der prøver at række ud og give drengene på holdet den hjælp, som de har brug for hver især,” forklarer han.
Artiklen fortsætter under billedet
Johannes Rørby fra Team Vifra Kvickly Odder U19 i aktion. Foto: Team Vifra Kvickly Odder U19
Jagter podieplaceringer og sejre
Opskriften på at opfylde holdets målsætning om at være blandt de tre bedste danske juniorhold er ifølge Wulff ganske klar.
“Det gør man kun på én måde, og det er, at vi kommer ud og viser os frem i form af podieplaceringer og sejre. Jeg ved også, at vi har en rytter i Johannes (Rørby, red.), som drømmer om at gøre det godt i Cuppen, hvilket vi også selv gør. Denim Cuppen er et løb, som vi i det hele taget satser meget på. Der vil vi rigtig gerne vise os godt frem, ligesom vi gjorde sidste år.”
Lykkes det Team Vifra Kvickly Odder U19 at levere de sportslige præstationer, som de håber på, kan det samtidig blive et springbræt videre i karrieren for flere af holdets ryttere.
“Odder Cykelklub har altid været kendt for at have ryttere, som er blevet sendt videre. Det håber vi også rigtig meget, at vi kan gøre i år. Deriblandt er Johannes en af dem, men vi har også andre ryttere som Frederic Kissow og Karl Lindegaard, som vi også ser som ryttere, der kan sendes videre. Om det for eksempel bliver til et kontihold, betyder ikke så meget for os, men vi vil bare rigtig gerne hjælpe med at sende dem derhen, hvor de føler sig bedst tilpas og kan få den bedste indlæring,” siger den danske sportsdirektør.
Nu venter der det danske juniorhold en vinter, der blandt andet står på træningslejr i spanske Calpe, hvor rytterne skal finpudse formen frem mod sæsonstarten i slutningen af marts 2023.
Team Vifra Kvickly Odder U19’s trup til 2023:
Frederic Kissow
Karl Lindegaard
Daniel Brockhoff
Victor Bredtoft
Johannes Rørby
Peter Øxenberg
Andreas Van Den Hoorn
Oscar Vosgerau
Noah Bøge
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Eksklusivt: Sådan siger de danske profiler før Fyen Rundt
Top-3 er målet for Team VIFRA Kvickly Odder
Team VIFRA Kvickly Odder med nyt samarbejde til 2020
Dansk distriktshold samles til tyrkisk UCI-løb
Team OK Kvickly Odder offentliggør fem ryttere