Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Dansker havde store smerter - men problemet var slet ikke hvad han først troede

Dansker havde store smerter - men problemet var slet ikke hvad han først troede

23. oktober 2023 07:00Foto: HumanSpeed

Hvad Andreas Brandt Aidel troede var rygproblemer viste sig at være noget helt andet. Alligevel var den 27-årige Bornholm-rytter velkendt med den sygdom, som mere eller mindre skulle smadre hans 2023-sæson.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Efter to sæsoner væk fra kontinentalscenen var han klar til at gøre comeback i rollen som vejkaptajn hos BHS - PL Beton Bornholm.

 

Men kontrakten var knap trådt i kraft, før Andreas Brandt Aidel oplevede det, som skulle blive kendetegnende for hele hans 2023-sæson.

 

Under vintertræningen ville hans venstre ben syre til. En naturlig og nødvendig følelse at skulle udsætte sin krop for som cykelrytter. Der var bare ét problem.

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

Mens venstre ben fortalte hjernen at være midt i et interval, vidnede højre bens fortælling ofte om en søndagstur til bageren.

 

”Mit ene ben begynder bare at syre til, mens det andet ikke gør. Hvis jeg presser det langt nok ud, så er det, som om at mit underben og min fod sover. Det er en rigtig, rigtig ubehagelig smerte. Det er ikke særlig rart at køre med,” beskriver Aidel.

 

På dette tidspunkt er jyden ikke bevidst om, hvad der er galt. Han træner videre, og kun i perioder dukker de unaturlige smerter op. Derfor vælger han at stille op ved DM i cross den 15. januar.

 

”Jeg får nærmest en lammelse i det ene ben efter starten. Der tænkte jeg bare, at jeg havde lavet en eller anden forkert bevægelse, da jeg hoppede af cyklen.”

 

Trods smerten gennemfører Aidel løbet og fortsætter derefter træningen. Den er dog uden intervaller. Ikke så meget på grund af det venstre ben. Snarere grundet store smerter i ryggen, som han formoder er årsagen til blokaden i benet, og som han ugentligt modtager osteopati imod.

 

Foto: HumanSpeed.

 

I starten af marts rejser han med sit hold på træningslejr i Calpe og derfra direkte videre til to franske kategori 1-løb. De skulle blive de eneste i udlandet for Aidel i 2023.

 

”Det er en kamp for mig bare at komme igennem. Jeg gennemfører dem begge, men er helt smadret. Når mit ene ben lukker ned, så kompenserer jeg helt vildt med det andet ben. Det gør jo så, at jeg både sidder og træder skævt. Det forplanter sig bare i ryggen. Jeg har mange smerter i ryggen på det her tidspunkt.”

 

Efter løbene i Frankrig er Aidel ikke længere i tvivl. Det er ikke ryggen, som den er og har været gal med. I stedet lider han af arteriel endofibrose, igen. For fem år tidligere er han i Holland blevet opereret for selvsamme sygdom i det højre ben.

 

Læs også
Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

 

”Det kommer simpelthen af den relativt unaturlige position, man sidder på cyklen i. Samtidig med at ens hoftebøjer bliver unaturlig stor. Det forårsager, at der ikke er plads nok nede i hoften.”

 

”Så cykelryttere med et x antal tusind kilometer i benene har mulighed for at udvikle det her,” udtaler den idrætsuddannede Aidel og forklarer, at smerterne skyldes, at det kun er de store muskelgrupper, som tager sig af det begrænsede blodflow. Mindre muskelgrupper samt senerne får intet blod.   

 

”I Holland sagde lægen, at hver fjerde cykelrytter har symptomer på det her i en eller anden udstrækning. Nogle kan have det uden at kunne mærke det overhovedet. Andre mærker det kun periodevis. Og så er der andre, som mig, hvor det påvirker en hele tiden. Det var det samme for mig for fem år siden.”

 

Flere professionelle cykelryttere og triatleter er i de seneste år blevet opereret for arteriel endofibrose, men det er sjældent set, at den samme person oplever sygdommen i begge ben. Ifølge Aidel er der ingen reel forklaring på, hvorfor det er tilfældet for lige præcis ham.

 

”Jeg har trænet en del. Det har en indvirkning på det, og så tror jeg bare, at der er noget genetisk, der gør, at mine hoftebøjere lægger et ekstra pres på det område. Men man kan ikke sige, hvorfor den og den rytter bliver ramt.”

 

"Hvordan overlever jeg?"

Aidel ryger i maj en tur forbi idrætsklinikken i Skejby, hvor han gennem en række cykeltest får konstateret netop arteriel endofibrose.

 

Den lavintense og timetunge træning samt løbene fortsætter han med. Fra sine erfaringer ved han, at det kun er rygproblemerne, som han kan forværre ved at køre. Vind på næsen eller ej vil indsnævringen være der.

 

Til gengæld er løbene ikke ligefrem nogen fornøjelse.

 

”Det er jo med en helt anden mentalitet. Det blev: ”Hvordan overlever jeg det her cykelløb?” i stedet for: ”Hvordan vinder jeg det her cykelløb?”. Det er den måde, jeg helst vil køre cykelløb på,” siger Aidel og fortsætter:

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

”Så det er ikke særligt sjovt, men jeg kører stadig cykelløb, fordi jeg er en del af holdet og stadigvæk føler, at jeg kan bidrage med et eller andet. Jeg er alligevel i så god form, at jeg godt kan komme igennem A-løbene med halvandet ben, men jeg kan ikke sidde med, når det bliver rigtig hårdt.”

 

Aidel kører tre A-løb i april, men præcis som i Frankrig er resultaterne ikke værd at skrive hjem om. Når hovedpersonen selv bruger udtrykket ”halvandet ben”, er det tættere på sandheden, end man måske skulle tro.

 

”Det begrænser mig en del. Når jeg kører tæt på maks, så kan det være mellem 60 og i værste tilfælde 80 procent (af poweren, som trædes) med højre ben. Så det er meget nedsat kraft, når det er.”

 

Foto: BHS - PL Beton Bornholm.

 

”Jeg kan træde et vist antal watt, og så ved jeg, at hvis jeg går over det punkt, så får jeg ikke nok blod ned. For eksempel er accelerationer ret slemt for mig. For der kommer et ret stort iltkrav efter, og der kan min krop simpelthen ikke nå at følge med.”

 

”Sådan nogle meget eksplosive løb og eksplosive perioder i cykelløb - der kan jeg slet ikke være med. Jeg kan ikke nå at komme mig imellem accelerationerne. Mit ene ben er fuldstændig syret til inden næste ryk.”

 

”Min restitution er også markant forværret. Er jeg ude at køre hårdt, så restituerer mit ene ben ikke særlig godt, kontra hvad det plejer. Det er, fordi blodtilførslen er nedsat hele tiden.”

 

Efter de tre A-løb stiller Aidel i maj op ved GP Herning. Her lukker benet fuldstændig af. Alligevel er han til start ved et nyt løb bare fem dage senere. I juni beslutter han og holdet dog, at DM skal være årets sidste løb.

 

”Der følte jeg ikke længere, at den form, som jeg havde opbygget over vinteren, var noget, som jeg kunne drage fordel af. Jeg blev gradvist dårligere og dårligere af, at jeg ikke kørte så højintenst til træning. Så jeg følte, at jeg manglede det øvre niveau.”

 

Læs også
To dobbelt-sejre til ColoQuick i weekenden

 

”Til sidst var det også mentalt for hårdt at køre cykelløb, hvor du mentalt var slået på forhånd. Så jeg og holdet blev enige om, at det ikke gav mening at køre mere,” fortæller Aidel, hvis DM sluttede i et stort styrt på vej ind mod omgangen i Aalborg.

 

Et frustrerende forløb ender med operation

I dag har ryggen det fint, men smerterne i benet kommer hurtigere og hurtigere. Både formen og restitutionen bliver dårligere og dårligere. De nu dybe mentale sår gør det blot værre.

 

Men ja, Aidel træner videre. Denne oktober har han været i Girona.

 

”Jeg har bare fortsat med at træne siden DM og prøvet at holde mig i så god form som overhovedet muligt, med henblik på at der kommer en operation. Min plan er at give gas til træning den næste måned for at være i bedst mulig form før og efter operationen. Så jeg kan blive hurtig klar igen på den anden side.”

 

En operation er nemlig omsider kommet i stand. Allerede i maj følte Aidel sig klar til kniven, men i henhold til det danske sundhedssystem er det først lykkedes ham at få en operationstid i midten af november.

 

”De går ind og åbner op i lysken. De går ind i hovedpulsåren og fritlægger den og tager et stykke vene fra et andet sted. Det stykke blodåre syer de så på hovedpulsåren, og på den måde udvider de omkredsen,” forklarer han.

 

Aidel (tv) sluttede som nummer to i Demin Cuppen 2022. Foto: Team Bache - JS.dk.

 

Operationen skal sætte punktum for 11 lange måneder for Aidel, der i alt blot nåede 10 løbsdage, inklusive to DNF´s, og havde en 26. plads som det bedste landevejsresultat i 2023, hvis anden halvdel han blandt andet brugte på at lange flasker ud og sidde i sportsdirektørbilen.

 

”Det har været hårdt. Jeg synes, at det både har været en fordel og en ulempe, at jeg har været igennem det før, så jeg relativt hurtigt vidste, hvad der var problemet.”

 

Læs også
Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

 

”Det har selvfølgelig været lidt frustrerende, og det har taget lang tid for mig at få fastlagt en endelig dato for operationen. Den har jeg fået nu, medmindre der kommer noget akut op. Det har været det mest frustrerende. Ikke at have en konkret dato og så kunne planlægge ud fra det.”

 

”Jeg har hele tiden håbet på, at det kunne blive næste måned eller næste måned. Det har været et frustrerende forløb at være igennem.”

 

Efter operationen venter en måned helt af cyklen, hvorefter en måned med begrænsninger på varigheden, hyppigheden og intensiteten af træningen sætter rammerne for cykelkarrieren.

 

En ny chance

”De går jo ind og åbner en hovedpulsåre, så hvis jeg får min puls for højt op for hurtigt efter, så er der risiko for, at syningerne springer op. Så det skal gøres rimelig kontrolleret efter. Sårene skal heles,” udtaler Aidel.

 

Det store spørgsmål er så naturligvis, hvorvidt operationen vil have effekt. Om Aidel kan gentage sin historie fra 2019, hvor han efter operationen året forinden havde sin bedste sæson i karrieren.

 

”Jeg havde rigtig gode erfaringer med det sidst. Så jeg er fortrøstningsfuld. For lægerne er det et nemt indgreb. Så jeg er ret tryg for, at det nok skal gå i orden, og at jeg forhåbentlig er kampdygtig til næste sæson.”

 

Den sæson bliver atter hos BHS - PL Beton Bornholm. Trods Aidels fysiske problemer i hele 2023 har kontinentalholdet valgt at give den 27-årige en ny kontrakt.

 

”Holdet har været ret støttende og super reelle. Jeg har haft en dialog med dem hele tiden. Fra start har de sagt, at de var villige til at give mig et år mere, hvis jeg var klar til at give den en skalle.”

 

Aidel i 2021 i tiden hos det belgiske klubhold Urbano Cycling Team. Foto: Privatfoto.

 

Læs også
Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

 

”Det er jeg selvfølgelig super taknemmelig for. Jeg har prøvet at give det tilbage, som jeg kunne. Så håber jeg, at jeg sportsligt kan ramme et højt niveau igen og give holdet det tilbage, som jeg var tiltænkt at skulle.”

 

I forbindelse med forlængelsen roste sportschef Jesper Andreasen Aidel for jydens lederevner, og dem skal bornholmerne gerne have mere ud af i 2024.

 

”Jeg er super motiveret for at give den en skalle. Jeg er sulten efter at køre cykelløb. Et eller andet sted føler jeg ikke, at jeg har kørt cykelløb i år. Jeg har ikke været sat op til, at jeg skulle ud at præstere. Så jeg er meget sulten og glæder mig til at komme i gang med næste sæson,” slutter Aidel.

 

2019-sæsonen, der blandt andet bød på en overraskende niendeplads ved DM, gav Aidel en kontrakt hos coloQuick.

 

Året efter rejste han til Belgien for at prøve lykken hos Urbano Cycling Team. Udlandseventyret blev dog ingen succes, og i 2022 vendte han hjem til CeramicSpeed Herning CK Elite. Her var en samlet andenplads i Demin Cuppen medvirkende til kontrakten med BHS - PL Beton Bornholm.

DEL
INFO
Andreas Brandt Aidel
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?