Dramatik i dansk UCI-løb: Sejrherren fløj ud over hegn efter målstregen

I lørdags blev der for første gang kørt UCI-gravel-løb i Danmark, da Blåvand dannede rammerne om en udfordrende, 180 kilometer lang prøvelse.

Selvom der var en solid international tilslutning af ryttere, endte det med at blive en dansk dominans i top-10. Tobias Kongstad var den bedste af dem alle - og det på trods af, at hans bremser var komplet nedslidte i slutningen af dagen.

Det fortæller den tidligere Riwal-rytter, der i Blåvand stillede op for Pas Normal Studios, til Feltet.dk.

”Jeg havde ikke nogen bremser til sidst. Det fandt jeg ud af efter målstregen.”

Læs også

Optakt: Eschborn-Frankfurt

”Vi kommer ud i et T-kryds efter mål, og vi havde ret meget fart på der. Der var medvind, og så da jeg skulle bremse, røg jeg kraftedeme ud i en saltomortale i et hegn ved et mos-område. Så det var lidt dramatisk efter målstregen. Det var godt, at det var efter mål,” lyder det grinende fra Kongstad.

Heldigvis for danskeren var det mos og ikke grus, han landede i, og han slog sig derfor ikke væsentligt. Samtidig var han også glad for, at rutens lille mængde af sving betød, at de slidte bremser ikke blev et problem i finalen.

”Jeg landede jo blødt. Jeg fik lige sådan et flyvehop udover et hegn. Der var ikke så mange sving på ruten heldigvis. Så tror jeg, at jeg havde fået et problem. Mine bremseklodser var bare slidt helt ned i finalen.”

Sidevinden overraskede

Gravel-løbet var et relativt kort et af slagsen, da de udfordrende løb ofte kan komme op over 300 kilometer i distance.

Til gengæld spillede vinden en kæmpe faktor i løbet, og det overraskede flere af specialisterne fra udlandet.

”Nogen af de rigtige gravel-ryttere, dem der er professionelle, de fik sig lidt et chok over, hvordan et dansk gravel-løb er. Jeg tror ikke, at det er så tit, at et gravel-løb skal afgøres i sidevind.”

Det var en kraftigt decimeret gruppe, der skulle afgøre løbet imellem sig til sidst. Foto: Jeppe Kirk

Fra løbets start blev der givet fuld gas, hvilket betød at en decimeret gruppe tidligt rev sig løs. Derfra lettede Kasper Asgreen og Frederik Muff anker og kørte afsted. Det betød, at gruppen bagi blev revet til stumper og stykker.

De to tempospecialister i front blev dog halet ind af en ti-mandsgruppe, inden Asgreen punkterede og røg væk fra fronten.

Læs også

Giro d'Italia: Vinderkandidaterne (***)

”Det er lidt ligesom at blive kastet ud i et morgenudbrud fra starten af, og så holder man bare farten. Og så kører man en spurt til sidst,” fortæller Kongstad om den hårde dag med et særligt underlag.

”Det føltes som at køre på et vaskebræt, fordi gruset er gået sådan i stykker på grund af bilerne. Så man kunne vælge, om man ville sidde på vaskebrættet og have læ. Eller om man ville sidde på det spor, hvor man kunne ligge på hjul, men så ikke få læ. Sådan var de første fem kilometer, og så var hele feltet bare splittet derfra.”

Efter at have sat Uno-X-danskeren Jacob Hindsgaul af sad kun Muff og Kongstad tilbage i en frontduo, der skulle kæmpe om sejren.

Kongstad valgte at åbne en lang spurt, som skulle vise sig at være den rette taktik.

”Det var sådan en klassisk grusvej, hvor der er to spor, man kører på. Hvis man først har åbnet i det ene spor, kan man ikke rigtig komme over i det andet spor. Jeg tænkte også godt, at hvis jeg åbnede tidligt, ville det sgu være svært for Muff at komme forbi.”

”Jeg tror hverken, at Hindsgaul eller Muff bliver fornærmede over, at jeg siger, at de ikke er verdens hurtigste til at spurte,” lyder det kækt fra vinderen.

Forskellen ligger i watt-tallene

Gravel-løbet i det sydvestlige Jylland var den kun anden afdeling af UCI’s gravel-løb i 2023. Den første blev vunde af ingen ringere end Alejandro Valverde, og det er derfor en eksklusiv gruppe, som Kongstad skriver sig ind i.

Udover prestigen fik Kongstad også en helt særlig trøje for at vinde løbet, som han og den spanske veteran nu er de eneste i verden, der har vundet.

Tobias Kongstad i den særlige vindertrøje fra lørdagens UCI-løb. Frederik Muff tog sig af andenpladsen, mens Jacob Hindsgaul blev treer. Foto: Team CO Play-Giant Store

”Det var dejligt at se, at jeg også kan vinde på de kortere distancer. Nu klarede jeg mig godt sidste uge i et løb, der hedder The Traka nede i Spanien, der var vildt langt (360 kilometer, red.) Så det var dejligt at klare mig godt i et løb, der ikke var lige så langt.”

Læs også

Oversigt for onsdag: 23 danskere i Frankfurt

Tidligere har Kongstad kørt for Riwal igennem syv år, men i år er han på landevejen rykket ned på DCU-niveau for Team CO:PLAY-Giant Store.

Den helt store forskel mellem landevej og gravel er udsvingene på watt-måleren, som ikke er så store i den nye løbskategori sammenlignet med de klassiske landevejsløb.

”Jeg tror egentlig, at den største forskel er, at der ikke er nogen perioder, hvor du tænker: ’Hold da op, det her går så sindssygt stærkt. Nu kan jeg ikke mere.’ Det var mere den akkumulerede træthed.”

”Men altså når sådan nogle som Asgreen og Muff rykker, er det jo ikke fordi, det går langsomt.”

Med ”nedrykningen” fra konti- til DCU-niveau på landevejen har Kongstad mere tid til at satse på gravel-løbene, og det er der en helt særlig årsag til.

”Nu er jeg steppet lidt ned på landevejsscenen og kommet ned på et DCU-hold, fordi jeg synes, at UCI- og DCU-løbene, man kører, det er altid på de samme ruter. Stemningen i landevejsfeltet er ikke just den allerflinkeste og bedste.”

”Så jeg synes sgu, at de to sidste gravel-løb, jeg har kørt, har været fede, og jeg tror, at det passer godt til mig som ryttertype, så derfor har det været meget fint.”

Kongstad drømmer om at blive udtaget til elite-VM, der lige som sidste år løber af stablen i italienske Veneto. Inden da håber han at komme med til det store gravel-event, Unbound Gravel, der køres i starten af juni i amerikanske Kansas.