Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Med et forspring på 1 minut og 59 sekunder med tre etaper tilbage af Tour de France, så er Geraint Thomas solidt i førertrøjen, men det får ikke Tom Domoulin til at give helt op.
Annonce
Den hollandske rytter blev også nummer to i Giro d’Italia tidligere på året, men den oplevelse har til gengæld også lært ham, at intet er sikkert endnu. Det var nemlig her, hvor Chris Froome vendte op og ned på klassementet og kørte sig i førertrøjen i stedet for Simon Yates, der tabte over en halv time på den hårde bjergetape. Han ser dog ikke helt de samme muligheder denne her gang.
”Vi ved ikke, hvad der vil ske i morgen [i dag red.], men normalt er han [Geraint Thomas red.] rimelig sikker med det her forspring. Man ved aldrig, men det vil blive meget svært at lave de store ændringer i morgen [i dag red.],” fortalte Tom Domoulin til pressen ifølge Cyclingnews.
Benene er gode
I år har der været en ekstra uge mellem Giro d’Italia og Tour de France på grund af VM, og den uge har flere af rytterne brugt til at lave en Giro-Tour double, fordi de har haft bedre tid til at restituere. En af de ryttere er Tom Domoulin, og selvom han tidligere frygtede, hvordan han ville klare sig i løbets tredje og sidste uge, så synes han, at han er rigtig godt kørende.
”Jeg kører stadigvæk rigtig godt opad og har det godt. Hvis jeg er overrasket, så er det, fordi jeg måske næsten klatrer end lille smule bedre end i Giroen, hvor jeg var bedre end nogensinde før i bjergene, så det skal jeg gøre en gang mere i morgen [i dag red.],” fortalte Tom Domoulin.
Normalt plejer hollænderen at tage tid på rigtig mange af sine konkurrenter, når det gælder disciplinen i kampen mod uret, som venter i morgen lørdag i Tour de France med en enkelstart på 31 kilometer med flere mindre stigninger undervejs. Her håber han også på at kunne tage tid, men han ser det som urealistisk, at han skal hente mere end to minutter på Geraint Thomas, som heller ikke er helt ueffen på en enkelstart.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce