Er stamceller doping? – Eksperten svarer på jeres spørgsmål

Den danske Anti-dopingforsker Andreas Breenfeldt Andersen fra Københavns Universitet, svarer på Feltet.dk’s læsere spørgsmål om doping i en række artikler.

Denne gang handler det om så futuristiske emner som stamceller og gendoping, som den danske forsker opklarer nogle mysterier omkring: For er det egentlig doping?

Stamceller bliver angiveligt anvendt både indenfor atletik, basketball, kampsport osv. ifm genoptræning og restitution. 1. Er det doping? 2. Er det noget som man ser i cykelsport og hvilket effekt vil det kunne give? Er såkaldt ”gendoping” noget, som bekymrer anti-dopingmyndighederne. Hvorfor, hvorfor ikke?

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Godt spørgsmål. Først, bør vi nok forholde os til, hvad der rent officielt vurderes til at være doping jf. World Anti-Doping Agency (WADA; Det Internationale Anti-doping forbund).

Grundlæggende, så er doping defineret som en atlets bevidste eller ubevidste brug, eller forsøg herpå, af et ulovligt stof eller metode, der fremgår af WADA’s dopingliste. Ligeledes anses det som en overtrædelse af anti-dopingreglerne, hvis en person opbevarer eller handler med illegale substanser eller remedier nødvendige for diverse ulovlige metoder.

I tillæg hertil kan så nævnes, at for et givent præparat eller en given metode kan komme på dopinglisten, så kræver det at stoffet, eller metoden, opfylder to ud af de tre kriterier der er opstillet af WADA. Dopinglisten er derfor det primære referencepunkt for antidopingmyndighederne. Stoffer eller metoder kan inkluderes på listen, hvis de opfylder mindst to ud af følgende tre kriterier:

1.  
2. 1. Stoffet eller metoden er præstationsfremmende eller potentielt præstationsfremmende.
3.  
4. 2. Stoffet eller metoden udgør en helbredsmæssig risiko og kan (potentielt) medføre sundhedsskadelige bivirkninger.
5.  
6. 3. Brug af stoffet eller metoden er imod sportens ånd.

I forhold til eksemplet om stamceller, er det ikke et område, jeg har hørt eller læst skulle være en udfordring for anti-dopingmyndighederne. Ligeledes må vi antage, at det er vurderet, at metoden ikke opfylder to af de tre krav, der kræves for at en metode kan betragtes som illegal.

Med hensyn til eksemplet om gendoping er det et område, der har manges interesse, også uden for en sportskontekst. Idéen om at kunne behandle kroniske lidelser og sygdomme på et individuelt niveau har længe været et videnskabeligt ’hot topic’. Jeg kan dog åbenlyst ikke udtale mig på baggrund af anti-dopingmyndighederne.

Der findes dog meget begrænset viden om effekterne af genmanipulering i en sportskontekst. At manipulere med netop gener andet i end i petriskåle eller mus og rotter i laboratoriet er til stadighed ukendt land.

Det skyldes formentligt, at eventuelt langvarige effekter eller bivirkninger af sådan et forsøg er ofte ukendte. Da al humanfysiologisk forskning er underlagt etiske godkendelser af de respektive regionale eller nationale videnskabsetiske komiteer som med rette kræver en grundig beskrivelse af potentielle bivirkninger, er sådanne forsøg stadig meget begrænsede.