Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Der var intet mindre end to stigninger udenfor kategori på programmet på 4. etape i Tirreno-Adriatico, og mens den unge australier Lucas Hamilton snød favoritterne i finalen, smed Jakob Fuglsang mere end et minut til løbets øvrige favoritter.
Annonce
Det var ventet, at der ville ske udskillelse i klassementet på dagens etape i Tirreno-Adriatico.
Udskillelsen kom, men desværre blev det en dansker, der faldt fra.
Jakob Fuglsang kunne ikke følge med de øvrige klassementsfavoritter på 4. etapes sidste stigning - Ospedaletto - og med et tidstab på lidt over et minut, ser løbets samlede sejr pludselig ud til at være rigtig langt væk.
I etapefinalen udnyttede den 24-årige australier Lucas Hamilton et Mitchelton-Scott overtal til at tage sin karrieres første WorldTour-sejr, da han uden de store problemer satte Deceuninck-Quick Steps nyerhvervede italiener, Fausto Masnada, på etapens sidste 200 meter.
Etapereferat:
Med løbets første egentlige bjergetape i vente, tog rytterne i Tirreno-Adriatico klokken 11 starten på fjerde etape. Mens de første tre etaper har forgået ved Italiens vestkyst, var rytterne i ”De to haves løb” i dag at finde i det centrale Italien, hvor byen Terni bød velkommen.
Knapt havde rytterne forladt Terni, inden de første angreb startede, men til trods for en særdeles aggressiv start, var der stadig samling efter 20 kilometer. EF Pro Cycling og Astana holdt så meget styr på tropperne, at feltet efter en times kørsel stadig var intakt.
Efter godt 50 kilometer lykkedes det endelig for en gruppe på fem ryttere at komme afsted, men da det var helt uden italienere, satte seks af slagsen sammen med Michael Matthews (Sunweb) efter.
Geoffrey Bouchard, Mathias Fränk (begge AG2R), Davide Gabburo (Androni), Marco Canola (Gazprom), Jan Tratnik (Bahrain), Davide Ballerini (Deceuninck), Samuele Battistella (NTT), Alessandro Tonelli (Bardiani), Manuele Boaro (Astana) og Kobe Goosens (Lotto) gjorde Matthews selskab, og selvom de fik hul, blev det ikke voldsomt stort.
🔱 #TirrenoAdriatico @eolo_it
📍 Km 65
⚡️Frank, Bouchard, Gabburo, Boaro, Tratnik, Tonelli, Ballerini, Canola, Goossnes, Battistella, Matthews
⏱️Gruppo 1'28''
🏁129 km pic.twitter.com/WGJe5zQXUL— Tirreno Adriatico (@TirrenAdriatico)
Geoffrey Bouchard var forud for etapen knapt to minutter efter Michael Woods i den samlede stilling, og måske af den grund tog EF Pro Cycling ingen chancer med udbruddet, der blev holdt i kort snor. Det fik Bouchard til at lade sig falde tilbage til feltet, så udbruddet med 83 kilometer tilbage af etapen havde 3.15 til feltet.
Forca de Gualdo
Med 60 kilometer til mål ramte udbruddet med et knapt fire minutters forspring løbets første stigning udenfor kategori, da den 10,1 kilometer lange Forca di Gualdo tog fat. Straks fra start angreb Mathias Fränk, og han fik i første gang kun Carretero med sig. Bag dem blev både udbrudsgruppen og feltet, der blev ført an af Alpecin-Fenix, sprængt, så flere separate grupper sad spredt på stigningen.
Mens Michael Matthews ene mand fik kontakt til duoen helt i front, angreb Daniel Navarro (Israel) i feltet. Også Louis Meintjes (NTT), Benjamin Thomas (Groupama) og Rui Costa (UAE) slap afsted fra feltet, hvor Jakob Fuglsang (Astana), Geraint Thomas (Ineos), Vincenzo Nibali (Trek), Simon Yates (Micthelton-Scott) og Rafal Majka (Bora) sad side om side helt fremme.
Forrest så Michael Matthews ud til at ville tage de 15 bjergpoint på toppen, der ville giv e ham en føring i løbets bjergkonkurrence, men lige som han skulle til at passere stregen, overhalede Carretero ham indenom. Bagved fik Meintjes, Costa og Thomas kontakt til Goosens, Boaro og Gabburo.
Feltet fulgte godt to minutter efter de forreste, hvor Tonelli på den korte nedkørsel fik kontakt til de tre mand i front. Mens regnen begyndte at falde, lod Michael Matthews sig ikke overrumple ved den indlagte spurt, som han i sikker stil tog sig af.
På plateauet i 1300 meters højde mellem etapens to første stigninger, gik EF Pro Cycling atter frem i feltet, hvor Simon Clarke med Magnus Cort på hjul fik forspringet til de forreste reduceret til bare halvandet minut. På mellemhånd smed Meintjes, Costa og Navarro først Boaro og siden også Gabburo og Thomas.
Michael Matthews havde ikke tænkt sig at lade sig overrumple på etapens anden stigning, og med 37 kilometer til mål stak han fra sine tre udbrudskollegaer, og tog de fem point, der ventede på Rifugio Perugia. Vejene var atter blevet tørre, og på nedkørsel fortsatte Matthews i første omgang på egen hånd.
Fränk, Carretero og Tonelli fik dog genskabt kontakten til australieren på nedkørslen, hvor Daniel Navarro med et punkteret bagdæk måtte lade sig falde tilbage til feltet. For Costa og Meintjes lykkedes det ikke desto mindre at lukke hullet til de fire forreste, der gik samlet ind på de sidste 20 kilometer med et forspring på lidt under et minut.
Ospedaletto
Nedkørslen blev direkte afløst af dagens sidste stigning - Ospedaletto -og selvom EF-holdet var reduceret til to ryttere i front for feltet, blev forspringet mindre og mindre. Mens Chris Froome slap i feltet, angreb Bruno Amirail (Groupama) og Antonio Nibali (Trek) forgæves, og med 14,5 kilometer til mål blev udbruddet hentet af feltet, hvor Rohan Dennis (Ineos) havde taget fronten.
Ganske overraskende måtte Mathieu van der Poel (Alpecin) slippe, og feltet var pludselig reduceret til bare 29 ryttere. Favoritgruppen blev yderligere reduceret, da Simon Yates angreb. Michael Woods svarede øjeblikkeligt igen, og også Geraint Thomas gik med.
Bag dem måtte Jakob Fuglsang slippe, og i stedet var det Alexandr Vlasov, der sammen med Rafal Majka fik kæmpet sig op til trioen i front. Michael Woods bragte de fem mand over stigningens top med 11,5 kilometer til mål, mens Fuglsang heller ikke kunne sidde med i forfølgergruppen.
Finalen
Med 7,3 kilometer til mål fik en seks mand stor gruppe bagfra kontakt, og knapt var han kommet op, før Lukas Hamilton (Mitchelton) angreb. Fausto Masnada (Deceuninck) gik straks med, og de to ryttere fik et pænt hul ned til forfølgerne.
Masnada var forud for etapen kun 30 sekunder efter Michael Woods i den samlede stilling, og da der gik taktik i den bag duoen i front, fik de hurtigt et hul på 15 sekunder.
Hamilton havde med holdkaptajn Yates bag sig en undskyldning for ikke at føre, og da Masnada og Hamilton kørte ind på opløbsstrækningen, havde australieren ingen problemer med at gå forbi italieneren.
Bag dem fulgte forfølgerne med Michael Woods i spidsen ti sekunder efter, og dermed forsvarer canadieren lige akkurat førertrøjen.
Jakob Fuglsang smed mere end et minut.
🔱#TirrenoAdriatico @eolo_it
Tappa 4⃣ | Stage 4⃣
🥇 @lucashamilton8 - @MitcheltonSCOTT
🥈 @masnada_fausto - @deceuninck_qst
🥉 @rusty_woods - @EFprocycling pic.twitter.com/llTRQmOnal— Tirreno Adriatico (@TirrenAdriatico)
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
Optakt: 4. etape af Tirreno-Adriatico
Vlasov efter femteplads: Det var en hård etape
Michael Woods efter sejr i Tirreno: Jeg vil forsvare trøjen
Woods ny mand i førertrøje efter vild afslutning i Tirreno-Adratico
Optakt: 3. etape af Tirreno-Adriatico