Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk kort - 30. april 2006

Feltet.dk kort - 30. april 2006

30. april 2006 00:090
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Giro d’Italia: Afbud fra Rubens Bertogliati
- Giro di Toscana: Sejr til Hamburgers hold
- ProTour statistik: Team CSC forsvarer dobbelt føring
- Rheinland-Pfalz Rundfahrt: Sejr til René Haselbacher
- Colliers Classic: Masser af uheld til Jacob Moe
- Grenland Grand Prix: Olesen toer samlet
- Tour de Romandie: CSC fik en positiv afslutning
- Hoogeland Driedaagse: Odder sejr i Holland
- Grenland Grand Prix: Styrt kostede Kristoff sejr
- Marcus Ljungqvist: Satser på Luxembourg Rundt
- Colliers Classic: Kræfterne slap op hos Team CSC
- Afskedsløb: Rolf Aldag sagde farvel med en sejr
- Rheinland-Pfalz Rundfahrt: René Haselbacher i vinderposition
- Lampre: Cunego klar til Giro’en
- Colliers Classic: Johansen venter ømme ben
- GP Herning: O´Grady fantastisk
- GP Herning: Alex Rasmussen den positive overraskelse
- Rik Reinerink: Glad eller sur? Tjaa neej
- Allan Johansen: Stiller til start på DM-enkelstarten
- Allan Johansen: Klar til at forlænge karrieren
- Gracia Orlova: Linda Villumsen på podiet i Tjekkiet
- Manager: Dyst imod dine venner m.m. i Giro-spillet
- Manager: Over 250 hold ikke godkendt, men oprettet

De korte nyheder opdateres løbende



Giro d’Italia: Afbud fra Rubens Bertogliati


Schweiziske Rubens Bertogliati, som var en af styrtofrene i det netop afsluttende Tour de Romandie, har beskadiget sit knæ så alvorligt, at han umuligt kan blive klar til at køre Giro d'Italia, der starter på lørdag.

Den 26-årige Saunier-Duval rytter blev lørdag undersøgt på hospitalet i Lausanne, hvor man konstaterede et brud på knæskallen. Han skal nu have foretaget yderligere undersøgelser, som skal vise, om operation er nødvendig.

Tilbage til toppen



Giro di Toscana: Sejr til Hamburgers hold


I dag blev den 79. udgave at Giro di Toscana kørt, og det blev en stor triumf for Bo Hamburgers hold, da Przemyslaw Niemec vandt løbet et par sekunder foran Figueras fra Lampre-Fondital holdet.

Resultat af Giro di Toscana
1 Przemyslaw Niemec (Pol) Miche
2 Giuliano Figueras (Ita) Lampre-Fondital 0.02
3 Vladimir Duma (Ukr) Team Universal Caffe'-C.B. Immobiliare
4 Rinaldo Nocentini (Ita) Acqua & Sapone
5 Roberto Petito (Ita) Team Tenax Salmilano

Tilbage til toppen



ProTour statistik: Team CSC forsvarer dobbelt føring


På trods af at Team CSC brugte Tour de Romandie som opladning til Giroen, lykkedes det dem at forsvare førstepladserne i ProTourens holdranglister. I UCIs officielle rangliste scorede CSC nye otte point, så de nu fører med 17 point ned til T-Mobile på andenpladsen.

I Feltet.dks rangliste fik Team CSC yderligere et point ved Julichs tredjeplads i dag, men eftersom QuickStep ikke fik nogen point, er Team CSC stadigvæk på førstepladsen.

Officiel ProTour holdrangliste
1.Team CSC160
2.T-Mobile Team143
3.Rabobank135
4.Lampre-Fondital135
5.Davitamon-Lotto130

Feltet.dks ProTour holdrangliste
1.Team CSC268
2.Quick Step - Innergetic265
3.Caisse d'Epargne-Illes Balears252
4.Lampre-Fondital221
5.Rabobank202
* Baseret ud fra hvor mange ProTour point holdets ryttere har vundet.

Ellers blev løbets store vindere Davitamon-Lotte holdet. Inden løbet havde de ikke vundet noget som helst på ProTouren i år, men nu står de med fire sejre. Udover Evans samlede sejr, blev det til hele tre etape sejre.

Her finder du hele ProTour statistikken: Pro Tour statistik 2006

Tilbage til toppen



Rheinland-Pfalz Rundfahrt: Sejr til René Haselbacher


Sidste år var det Michael Rich, der vandt Rheinland-Pfalz Rundfahrt, og i år var det så holdkammeraten René Haselbacher, der tog over. Team Gerolsteiner har dermed 11 sæsonsejre på årets konto.

"Det er en skøn fornemmelse igen at stå helt øverst på skamlen," sagde Haselbacher efter sejrsceremonien. Og han har også haft grund til tålmodighed - det er tre år siden han vandt sin sidste sejr, og det var netop en etapesejr i Rheinland-Pfalz Rundfahrt, den samlede sejr i dag er også hans første samlede sejr i et etapeløb overhovedet. I de seneste to år har den 28-årige østriger været ramt af rygmarvsbetændelse og skader som følge af styrt.

På dagens etape gav han den endda som hjælperytter for holdets sprinter, Heinrich Haussler, som kvitterede med en fjerdeplads i spurtafslutningen.

Der var forståeligt nok ros fra sportsdirektør Udo Bölts efter dagens præstation "Han var virkelig godt kørende. Spanierne fra Kaiku forsøgte ganske vist igen, men vi havde kontrol over det hele," fastslog han. Samtidig var der ros fra Haselbacher til holdkammeraterne: "Gutterne arbejdede forbilledligt for mig. Tak til hele holdet!"

Vinder af dagens afsluttende etape blev belgiske Steven Caethoven fra Chokolade-Jacques foran T-Mobile-rytterne Olaf Pollack og André Greipel og med Heinrich Haussler på fjerdepladsen. I den samlede stilling var det ikke mange sekunder, der skilte de første ti ryttere. Efter René Haselbacher var der bare ti sekunder ned til Pablo Urtasan på andenpladsen og 11 sekunder til T-Mobiles Thomas Ziegler.

Resultat af 5. etape:
1. Steven Caethoven (Chocolade-Jacques) 3:34:47 t
2. Olaf Pollack (T-Mobile)
3. André Greipel (T-Mobile)
4. Heinrich Haussler (Gerolsteiner)
5. René Weissinger (Skil-Shimano)
6. Hilton Clarke (Navigators)
7. Werner Riebenbauer (Team Vorarlberg)
8. Robert Wagner (Milram-Continental)
9. Jonas Owczarek (Team Sparkasse)
10. Paul Martens (Skil-Shimano) ..
18. René Haselbacher (Gerolsteiner) - alle samme tid

Samlet Resultat:
1. René Haselbacher (Gerolsteiner) 19:36:00 t.
2. Pablo Urtasan (Kaiku) +0:10
3. Thomas Ziegler (T-Mobile) +0:11
3. Ricardo Serrano (Kaiku) +0:12
5. Gerhard Trampusch (Wiesenhof-Akud) +0:15
6. Bert Dewaele (Landbouwkrediet) +0:19
7. Björn Glasner (Lamonta) s.t.
8. Steven Kleynen (Landbouwkrediet) +0:21
9. Lars Wackernagel (Wiesenhof-Akud) +0:22
10. Alberto Losada (Kaiku) +0:27
11. Heinrich Haussler (Gerolsteiner) +0:29

Tilbage til toppen



Colliers Classic: Masser af uheld til Jacob Moe


”Det blev kun til én punktering i dag,” lyder det med et smil fra Jacob Moe Rasmussen efter dagens Colliers Classic i Århus. ”Desværre ryger der en bremseklods ved mit hjulskift, så jeg må ned og have en ny cykel, og så er der pludseligt langt op til feltet. Mens jeg skifter cykel er CSC’erne i gang med at prøve at splitte feltet, så jeg ryger pludselig ud i en opkørsel på 25-30 km. Sådan én havde jeg også i går (i GP Herning), så man begynder at blive lidt træt af det. Heldigvis kommer vi op. Jeg skifter cykel en gang mere, men denne gang koster det ikke noget videre.”

”Jeg er med fremme da vi kører ind i Århus, og har det egentlig OK. Det er lykkedes at økonomisere med kræfterne efter opkørslen, og jeg kommer til at sidde i den 17 mands gruppe som jagter tre udbrydere. På det tidspunkt beslutter jeg, at det ikke bliver mit job at køre dem ind. Jeg er alene, og må satse på at andre kører dem ind, eller at vi skal køre om 4. pladsen.”

”Da vi når mål, sidder jeg næsten hvor jeg skal. Jeg mangler en enkelt plads for at have idealpositionen i sidste sving. På opløbsstrækningen mangler vi højst 30 meter i at hente rytteren på 3. pladsen, men kører spurten hvor jeg bliver 2’er i gruppen, og altså 5’er i løbet,” fortæller Jacob Moe.

”Det blev et hårdt løb for os, og vi har vel ikke haft de to mest heldige dage, men sådan er cykelløb en gang imellem,” slutter Team GLS jernmand fra Århus, som altså ikke kunne forsvare sejren fra sidste år.

Tilbage til toppen



Grenland Grand Prix: Olesen toer samlet


Nicolai Olesen, Team GLS kunne ikke følge op på sine to flotte etapesejre, da Grenland Grand Prix søndag blev afsluttet med en fjeldetape. 3 omgange af 27 km, med en skarp stigning på 2,5 - 3 km skulle forceres 3 gange. Efter at den danske enmandshær havde forsvaret førertrøjen lørdag, blev han angrebet igen søndag.

”Det gik ikke helt som planlagt” fortæller GLS’eren fra Norge. ”I starten gik det stille og roligt. Første gang vi skal over bjerget bliver der dannet en frontgruppe på ca. 15 mand, hvor jeg sidder. På anden omgang reduceres gruppen til 6 mand. Jeg bliver smidt af lige før vi når toppen, men får mig kørt op igen. Vi 6 finder ind i et godt samarbejde, og kører rulleskift for at holde afstanden ned til forfølgerne. Da vi rammer fjeldet for 3. gang begynder gruppens 2 Nymarkryttere at angribe i højre og venstre på skift, ligesom de gjorde lørdag. I dag kunne jeg sidde med de første 4 gange, men 5. gang måtte jeg slippe halvvejs oppe ad stigningen. Samtidig med at jeg ryger af gruppen, kører en enkelt norsk rytter væk fra gruppen. Han kører hjem og vinder med en pæn margin. Fra toppen og til mål er der ca. 7 km. Jeg når helt op bag de 4 resterende i gruppen lige som vi når mål, men det bliver altså kun til en 6. plads i dag, og dermed en 2. plads samlet”, beretter Nicolai Olesen.

At forsvare en førertrøje ene mand og vidt forskelligt terræn er en vanskellig opgave, og den samlede 2. plads er et utrolig flot resultat af den unge dansker, men det er tydelig at mærke, at Nicolai Olesen ærgrer sig over, at den samlede sejr smuttede ud af hænderne på ham på den sidste stigning.

Tilbage til toppen



Tour de Romandie: CSC fik en positiv afslutning


Med en tredjeplads til Bobby Julich på den afsluttende 20,4km lange enkeltstart i Tour de Romandie, var Team CSC tilfredse med afslutningen på løbet.

"Bobby kørte en rigtig god enkeltstart, hvilket gjorde at vi fik en positiv afslutning på løbet. Han har ikke engang ramt topformen 100% endnu, så resultatet lover naturligvis godt for det forestående Giro d'Italia, hvor både han og de andre på holdet nok skal være helt klar," sagde sportsdirektør Scott Sunderland.

Tilbage til toppen



Hoogeland Driedaagse: Odder sejr i Holland


Det blev til dansk junior sejr på kongeetapen, i etapeløbet Hoogeland Driedaagse i Holland. Odders Chrispopher Juul-Jensen, kørte solo i mål de sidste 10 km, og vandt i elegant stil etapen, som også var løbets sidste etape.

Sammenlangt blev det til en delt 7. plads til Christopher, en placering han måtte dele med den anden Odder rytter Jacob Gye Madsen, som blev nr. 6 på sidste etape. I ungdomskonkurrencen blev det til en delt 3. plads til de to Odder ryttere.

Tilbage til toppen



Grenland Grand Prix: Styrt kostede Kristoff sejr


Et styrt på en regnvåd nedkørsel på frostsprængte norske landeveje kostede Alexander Kristoff den samlede sejr i det norske etapeløb Grenland Grand Prix, da tredje og sidste etape blev kørt søndag.

Sammen med otte andre ryttere var Kristoff ellers kørt op til den førende femmandsgruppe, og han syntes at have løbet under kontrol og lå som favorit til både etapesejr og samlet sejr.

Men 40 km før mål styrtede han altså, da han kørte i et hul på en nedkørsel fra én af dagens stigninger.

"Jeg var hurtigt oppe igen, men jeg havde stærke smerter efter at have fået styret i maven, så der gik vel fem minutter inden jeg kunne træde igennem igen", fortæller Alexander Kristoff, der måtte se sig distanceret med omkring et minut.

Fra en tilsyneladende sikker førsteplads måtte Kristoff således tage til takke med en samlet 7. plads.

Tilbage til toppen



Marcus Ljungqvist: Satser på Luxembourg Rundt


Svenske Marcus Ljungqvist skiftede før sæsonen til Team CSC. Ljungqvist har gjort det godt siden skiftet, hvor det er blevet til flere top 10 placeringer, og nu vil svenskerne forsøge at gøre det godt i etapeløbet Luxembourg Rundt.

”Jeg har haft en lille pause efter klassikerne og efter de danske endagsløb, så går turen videre til Katalonien Rundt, hvor jeg ikke rigtigt ved, hvor jeg står. Men Luxembourg Rundt er et løb, som jeg gerne vil gøre det godt i”, forklarer Marcus Ljungqvist til Feltet.dk.

Ljungqvist er desuden godt tilfreds med sit nye hold, hvor han synes, at han er faldet godt til.

Tilbage til toppen



Colliers Classic: Kræfterne slap op hos Team CSC


Det lykkedes heller ikke i år for Team CSC, at vinde Colliers Classic, da holdet havde opbrugt kræfterne før finalen. Den danske mester Lars Bak og Allan Johansen sad ellers med i en forfølgergruppe, som blot var 30 sekunder efter de to i front.

”Personligt var jeg fuldstændig færdig, og det var svært til sidst. De kørte flot det udbrud. Vi sad sammen med Jeremy Hunt og Jacob Moe (Rasmussen), som var hurtige,” forklarer Lars Bak til Feltet.dk.

Løbet blev kørt i højt fart og havde en gennemsnitsfart på 42,7 kilometer.

”Folk var også trætte fra i går af, men den blev delt inde på omgangene, hvor folk stak i den ene og den anden side af vejen. Vi vidste også godt, hvis vi kørte dem ind, så var Jeremy Hunt med på hjul, og så ville vi ikke kunne vinde alligevel. Sådan er det”, tilføjede Lars Bak med et smil på læben.

Tilbage til toppen



Afskedsløb: Rolf Aldag sagde farvel med en sejr


Tyska Rolf Aldag fejrede sit farvel til livet som aktiv cykelrytter ved at vinde det løb, som var lavet til hans hyldest. Lørdag vandt den 37-årige tysker i hjembyen Ahlen løbet med det sigende navn ”Adieu Rolf”.

Ruten var en i alt 63 kilometer lang rundstrækning, og på målstregen sejrede Aldag over sin mangeårige holdkammerat, Erik Zabel. Spørgsmålet er så, om ikke den gode Zabel ydede sin egen tribut til festivitasen ved den lejlighed.

Blandt de andre prominente ryttere, som også havde valgt at tage turen omkring for at sige farvel til Aldag, som i sin karriere har deltaget i ikke mindre end ti udgaver af verdens største cykelløb - Tour de France, var blandt andet CSCs Jens Voigt.

Tilbage til toppen



Rheinland-Pfalz Rundfahrt: René Haselbacher i vinderposition


Målet for fjerde etape af Rheinland-Pfalz Rundfahrt var forsvar af den gule førertrøje, som sidder på René Haselbacher, og det lykkedes på lørdagens 195,4 kilometer fra Bitburg til Koblenz, hvor Haselbacher kom i mål på en syvendeplads efter et solidt holdarbejde fra Gerolsteiner-holdet etapen igennem.

"Kaiku forsøgte at gøre det så svært som muligt for os. Men vi gjorde alt for at forsvare trøjen. Og det lykkedes," erklærede Udo Bölts efter etapen. Bölts kan derfor med fortrøstning se frem til søndagens afsluttende etape. Der er nu kun 148,8 kilometer, der adskiller holdet fra den samlede sejr i den 41. udgave af Rheinland-Pfalz Rundfahrt.

"Jeg kender strækningen udmærket," siger Bölts om dagens etape og fortsætter: "Vi sætter alt ind på at gennemføre vores forehavende og vinde løbet."

Tilbage til toppen



Lampre: Cunego klar til Giro’en


Italienske Damiano Cunego er klar til at tage udfordringen op i den forestående Giro d’Italia. Lampre-rytteren vandt lørdag et løb i Toscana (Industri og Håndværkernes GP i Larciano) over 200 km.

Sejren var den 24-årige italiensers sjette sæsonsejr. "Damiano er klar til Giroen. Hele holdet vil arbejde for ham. Basso er stærk i enkeltstart, men der er også mange bjerge, og der vil vi angribe," erklærer Lamprea sportdirektør, Giuseppe Martinelli.

Tilbage til toppen



Colliers Classic: Johansen venter ømme ben


Gårsdagens vinder i GP Herning, Allan Johansen, må regnes blandt favoritterne til også at tage sejren i Colliers Classic, hvor han tidligere har hentet de bedste resultater. Den danske rytter forventer dog ikke, at alt forventningspresset ligger på hans skuldre.

”Jeg har sikkert ondt i benene de første 100 kilometer, men så kommer dieselmotoren til sidst. Så må vi se om, vi ikke kan gøre det igen. Ellers kan Lars Bak, Brian Vandborg eller en anden CSC-rytter gøre det,” siger Johansen forud for dagens løb i Århus.

Allan Johansen tror dog på, at han med sin rutine for en nøglerolle i løbet. ”Jeg kender området i morgen 100%. Det er naturligvis også en stor fordel, da jeg kan hjælpe de andre eller måske selv slå til på ruten.”

Tilbage til toppen




GP Herning: O´Grady fantastisk


Der var stor enighed om, at Stuart O´Grady ydede en uvurderlig hjælp i gårsdagens GP Herning, til trods for, at han først fik sin debut efter d. 17. april i Rund om Köln.

”Stuart O’Grady kørte helt fantastisk i dag. Han er god til at holde sig fremme og god til at køre med, når der bliver rykket. Han gjorde et kæmpe arbejde. Stuart og Kasper (Klostergaard, red) sad på mange af grusstykkerne og 'trykkede den af'. De har en kæmpe ære af denne her sejr,” fortalte Allan Johansen efter dagens sejr, der i dag var øverst i hierarkiet, men som alligevel mente, at den australske rytter måske kunne have vundet løbet.

”Jeg sad bare og sparede mig, og han kunne faktisk lige så godt havde vundet i dag, hvis det var ham, der havde fået lov til at spare sig - ligesom jeg gjorde”, forklarer Allan Johansen. ”Det kan godt være, at vi har nogle super stjerner, men vi kører for dem, som har benene, og det er det fede ved at køre på dette her hold.”

Der var ingen sure miner fra den australske rytter efter løbet. ”Det var en dejlig sejr for os, og det var også vigtigt, da vi har mange fans og sponsorer i Danmark, så jeg ville gerne ofre mig for Allan,” sagde O’Grady, der måske i stedet får mulighed i dagens Colliers Classic.

”Stuart havde luft til 150 kilometer, og der gjorde han et flot stykke arbejde i fronten af feltet. Det lover rigtigt godt,” tilføjede Bjarne Riis efter GP Herning.

Tilbage til toppen




GP Herning: Alex Rasmussen den positive overraskelse


Det var naturligvis en meget glad Alex Rasmussen, som Feltet.dk fangede kort efter, at han var kørt over stregen som nummer tre i GP Herning.

”Jeg er overrasket over at blive nummer tre i dag. Da vi kom hjem i forfølgergruppen troede jeg selvfølgelig på, at jeg kunne blive nummer tre. Men efter 100 kilometer, der havde jeg det hårdt, og der havde jeg bestemt ikke regnet med at sidde fremme,” fortæller Rasmussen, der anså resultatet som en god revanche efter det skuffende bane VM.

”Verdensmesterskaberne ved bane VM gik dårligt, men jeg vidste, at jeg var i super form til i dag. Jeg havde dog bestemt ikke regnet med at blive nummer tre. Det er jo klart mit bedste landsvejsresultat nogensinde.”

En lille fejl lavede den tidligere verdensmester dog da Allan Johansen og Rik Reinerik satte det afgørende angreb ind.

”Da de to ryttere, Allan Johansen og Rik Reinerink, kører, prøver jeg bare at sidde med i forfølgergruppen. Jeg sidder bare og forsøger at spare kræfterne til en evt. spurt. Med 1000 meter igen stikker en Skil Shimano rytter, men han går fuldstændig død til sidst. Jeg kom først igennem svinget og sad forrest med 500 meter, og så ”vandt” jeg,” smiler Alex Rasmussen stolt.

Tilbage til toppen




Rik Reinerink: Glad eller sur? Tjaa neej


Rik Reinerik måtte i gårdagens GP Herning ”nøjes” med 2. pladsen, hvilket naturligvis var et flot resultat af Skil Shimano-rytteren, men alligevel ikke helt tilfredsstillende.

”Vi sidder med alle vores ryttere i det afgørende udbrud, og jeg aftaler med Allan Johansen, at vi prøver at stikke, det lykkedes også. Det er fair nok at tabe en spurt til en bedre rytter, men det er bare ikke godt nok at blive sat ud af halv flad vej,” lyder det skuffet fra Rik Reinerik.

Tilbage til toppen




Allan Johansen: Stiller til start på DM-enkelstarten


Efter Colliers Classic holder Allan Johansen 14 dages løbspause, hvorefter at han vender tilbage også skal køre Katalonien Rundt og Schweiz Rundt.

”Så ved Bjarne (Riis, red) heller ikke, at jeg har tilmeldt mig DM-enkeltstarten for at slå Michael Blaudzun,” siger Johansen med et skævt smil, mens han kigger over på chefen Bjarne Riis.

”Jeg vil i hvert fald prøve at køre en god DM enkeltstart i år. Jeg vinder nok ikke titlen, men efter min operation i venstre ben, så vil jeg gerne prøve kræfter med det. Det er altid sjov at prøve nogle nye ting,” pointere Johansen

Det kan også være, at det bliver til start i Vuelta a Espana i efteråret, men foreløbig er den rutinerede dansker kun på som reserve.

”Det er klart, at det er de bedste ryttere, som skal køre Vueltaen, da vi kører løbet for at vinde det,” siger Johansen anderkende.

Tilbage til toppen




Allan Johansen: Klar til at forlænge karrieren


Allan Johansens kontrakt udløber efter denne sæson, men på trods af sine 34 år melder han sig klar til at tage endnu en sæson på det danske Team CSC-mandskab.

”Nu må vi se om Bjarne (Riis, red) har råd til mig”, griner Allan Johansen og fortsætter: ”Jeg vil gerne fortsætte min karriere som cykelrytter. Men det er naturligvis også op til mig selv at bevise, at jeg er god nok til en kontrakt.”

Johansen har op til denne sæson gennemgået en operation i det højre ben, der øger blodcirkulationen. Samtidig har han tabt 6 kilo, hvilket han selv mener har været med til at forbedre ham som rytter.

”Det er dejligt at se, at en mand i Allans alder kan udvikle sig, som han har gjort det. Allan er en del af truppen - specielt klassikertruppen - som vi har stablet på benene. Så nu må vi det om vi kan blive enige” smiler team-ejer Bjarne Riis.

Tilbage til toppen




Gracia Orlova: Linda Villumsen på podiet i Tjekkiet


Danske Linda Villumsen kom på podiet i Tjekkiet, da hun lørdag blev nummer tre på 3. etape af Gracia Orlova. Tre ryttere kom afgørende fri og i spurten måtte danskeren dog se sig slået af Olivia Gollan og Irene Van Den Broek.

Judith Arndt vandt dagens anden del-etape og tog dermed sin 3. sejr. Løbet slutter i dag.

Resultat af 3. etape
1 Olivia Gollan (Aus) Nobili Rubinetterie Menikini 2.01.10
2 Irene Van Den Broek (Ned) Therme Skin Care
3 Linda Villumsen (Den) Buitenpoort-Flexpoint
4 Marianne Vos (Ned) Bank 0.11
5 Judith Arndt (Ger) T-Mobile Team Women 0.22

Resultat af 4. etape
1 Judith Arndt (Ger) T-Mobile Team Women 26.28
2 Nicole Brandli (Swi) Bigla Cycling Team 0.07
3 Amber Neben (USA) Buitenpoort-Flexpoint 0.23
4 Lada Kozlíková (Cze) Dukla Praha 0.42
5 Bärbel Jungmeier (Aut) Austria National Team 1.00
..
12 Linda Villumsen (Den) Buitenpoort-Flexpoint 1.36

Samlet stilling efter 4. etape
1 Judith Arndt (Ger) T-Mobile Team Women 8.39.15
2 Amber Neben (USA) Buitenpoort-Flexpoint 0.42
3 Nicole Brandli (Swi) Bigla Cycling Team 0.46
4 Fabiana Luperini (Ita) Top Girls Fassa Bortolo Raxy Line 1.28
5 Maja Wloszczowska (Pol) Lotto 3.16
..
16 Linda Villumsen (Den) Buitenpoort-Flexpoint 7.45

Tilbage til toppen




Manager: Dyst imod dine venner m.m. i Giro-spillet


Da brugerne skal have mest mulig tid til at stille deres hold frem til årets første store etapeløb Giro d’Italia er spillet allerede åbnet, og der er flere præmier end nogensinde før.

Det koster 25 kr. pr. hold, som du opretter. Der er ingen begrænsninger for, hvor mange hold du må oprette. Du kan også oprette dine egne ligaer, hvor du kan bestemme om offentligheden skal have mulighed for at deltage i netop din liga - eller om den skal være lukket. Dermed kan du også dyste imod kun dine vennerne, skolekammeraterne, familien eller arbejdskollegaerne.

Et er sikkert du får kamp til målstregen hele vejen igennem.

Du kan deltage i Giro d’Italia spillet på http://www.feltet.dk/manager

Tilbage til toppen




Manager: Over 250 hold ikke godkendt, men oprettet


Har du tjekket dine hold i managerspillet? Er de aktive og betalte? Hvis du ikke er helt sikker på dette, så skal du gøre følgende. Feltet.dk har konstateret at over 250 hold ud af alle dem, som er oprettet indtil videre ikke er betalt eller godkendt. Hvis holdene ikke bliver betalt og/eller gjort aktive inden 06/05-2006 klokken 13:00, så vil holdene ikke deltage i spillene.

- Log ind i managerspillet med dit brugernavn og kodeord.
- Klik på "Mine spil"
- Klik på "Giro d’Italia"
- Vælg derefter dette spil, som du vil tjekke. Når du har valgt spillet, så kan du se om betaling er modtaget, og om holdet er aktiveret.

Hvis det er det, så skal der stå følgende:
Betalingsstatus: Godkendt
Hold status: Aktiveret

Står der ikke godkendt ved betalingsstatus, så skal du klikke på "Betal nu" for at betale dit hold.

Hvis der står deaktiveret ved "Hold status", så skal du rette dit hold, og køre alle trinene igennem for at få dit hold genaktiveret.

Held og lykke med Giro d’Italia spillet.

Er du endnu ikke med i spillet. Du kan deltage i Giro d’Italia spillet på http://www.feltet.dk/manager

Tilbage til toppen

Læs også
Tobias Lund laver fænomenalt hattrick
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?