Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Feltet.dk korte - 21. august 2006

Feltet.dk korte - 21. august 2006

21. august 2006 00:270
Artiklen fortsætter efter videoen.


- Recycling: Nogle annoncer slettet
- FCI: Fuentes har oppustet forholdet til Basso
- Michael Schär: En ombejlet herre med smag for Phonak
- Astana: Klar til at overtage Phonak?
- Vuelta a Espana: Lampre har holdet klar
- Vuelta a Espana: Freire fortsat usikker
- Oscar Freire: Regeringen ville ikke betale
- Vuelta a Espana: Piil vraget hos CSC
- Jysk-Fynsk Damecup 2006: Sejr til Bornak og Hegelund
- Eneco Tour: Boonen - Fantastisk
- Eneco Tour: CSC er i god stand
- Eneco Tour: Startforbud til Unibet-rytter
- Mount Washington Hillclimb: Tyler Hamilton vandt igen
- Anders Lund: At sige nej er en selvfølge
- Post Cup: Glud & Marstrand løb tør for hjul
- Brian Nygaard: Fuldstændig vanvittigt
- Team CSC: Hovedsponsor bakker fortsat op om Riis
- Eneco Tour: Stefan Schumacher med tre sekunder til førertrøjen
- Regio-Tour: Torsten Hiekmann runder af
- Shoppen: Historien om Team CSC (Ny udgave)!
- Manager: Vuelta spillet starter om 8 dage!

De korte nyheder opdateres løbende






Recycling: Nogle annoncer slettet


Desværre har Feltet.dk konstateret en lille fejl. En fejl, som har betydet, at vi måtte slette nogle af brugernes annoncer. Man kunne nemlig ikke se, hvem der havde oprettet nogle af annoncerne på det nye "Recycling".

Fejlen skulle være rettet nu, så nu håber vi, at du vil være behjælpelig med at genoprette de annoncer, som er blevet slettet.

Vi beklager ulejligheden!

Se mere på www.feltet.dk/auktion

Tilbage til toppen



FCI: Fuentes har oppustet forholdet til Basso


Præsidenten for den italienske cykleunion (FCI), Renato Di Rocco, tror fortsat på Ivan Bassos uskyld. Unionen har modtaget bevismaterialet fra de spanske myndigheder, der skulle kæde Ivan Basso sammen med den dopingmistænkte læge Eufemiano Fuentes og forbereder nu sagen mod den italienske rytter. Men ifølge Di Rocco er der ikke grundlag for at sigte Basso.

”Ud fra de dokumenter jeg har set, er der ikke noget sikkert grundlag for at anklage Basso,” siger Di Rocco til Bicirace.dom.

”Jeg tror, at Fuentes har oppustet forholdet til Basso. Dette for at for at gøre sig selv mere vigtig i visse kredse,” lyder det fra Di Rocco.

Di Rocco mener også, at den fax, som Eufemiano Fuentes har sendt med flere navngivne ryttere, heriblandt Ivan Basso, er et bevis på, at den italienske rytter ikke samtidig kan være ’Birillo’ eller nummer ’2’ i Eufemiano Fuentes papirer. ”En der bruger koder, vil altid bruge koder,” siger Di Rocco.

Ivan Basso skal den 28. august til høring i sagen.

Tilbage til toppen



Michael Schär: En ombejlet herre med smag for Phonak


Den 15. august blev en mildt sagt spændende dag for den 19-årige schweiziske rytter Michael Schär, der netop har startet sin professionelle karriere hos det schweiziske Phonak. Det var både første dag i de professionelles verden, men også dagen, hvor holdejer Andy Rihs bekendtgjorde, at han på grund af sponsormangel må lukke holdet ved udgangen af denne sæson.

”Jeg kan ikke sætte ord på de følelser, jeg havde sidste tirsdag. Det kom som et chok, og det er en skam, at det skulle ske. Men jeg er også taknemmelig for at have fået muligheden for at være en del af holdet,” siger Michael Schär bare fem dage efter.

Men selv om dagene hos det skandaleramte Phonak-hold allerede er talte, glæder Michael Schär sig over at være en del af et professionelt cykelhold.

”Ved at blive professionel, og at være en del af det eneste professionelle schweiziske hold, er min drøm gået i opfyldelse. Min tid hos Phonak bliver en rigtig god oplevelse,” siger han.

Det lader ikke til at skræmme Michael Schär, at han skal til at bide skeer med de store drenge i klassen. Ifølge den talentfulde schweizer er løbene mere populære, løbsdistancerne længere og tempoet i feltet meget hurtigere. Den 20. august blev dagen, da den forsvarende schweiziske U23-mester i enkeltstart for første gang skulle vise sit værd som Phonak-rytter. Den unge tempospecialist blev kun nummer 51 på sin første professionelle enkeltstart, men var alligevel tilfreds med sin indsats.

”For mig var det perfekt,” bemærkede Michael Schär.

Ifølge sportsdirektør Adriano Baffi kan det schweiziske stortalent endnu ikke træde i pedalerne med samme kraft som de store ryttere.

”Men han har et kæmpe potentiale,” fastslår Baffi.

Resten af Michael Schärs sæson kommer til at handle om at få nogle på points på erfaringskontoen, og han kan derfor se de kommende løb i møde uden et pres på sine 19-årige skuldre. Der ligger allerede flere tilbud parat, og han føler sig sikker på, at han også næste sæson har noget i posen til de schweiziske fans.

Tilbage til toppen



Astana: Klar til at overtage Phonak?


Ifølge Neue Züricher Zeitung har den nye team-manager hos Astana, Marc Biver, oprettet et selskab, der er indregistreret i Schweiz. Det nye selskab er oprettet så holdet kan overtage Pro Tour licensen fra snart lukkede Phonak mandskab. Ifølge avisen skulle Biver være klar til at overtage en stor del af det schweiziske mandskabs massører og mekanikere, ligesom holdet allerede skulle have kontrakt på 21 ryttere forud for den kommende sæson.

Det nye tiltag skulle tilsyneladende være igangsat da Manolo Saiz fortsat ikke ønsker at sælge sin andel af det selskab, der har Pro Tour licensen for det tidligere Liberty Seguros mandskab.

Tilbage til toppen



Vuelta a Espana: Lampre har holdet klar


Lampre-Fondital har udtaget holdet til Vuelta a Espana, der synes bygget op omkring den italienske sprinter Danilo Napolitano.

”Vi tager til Spanien med et ungt hold, men med masser af gode kvaliteter,” siger sportsdirektør Fabrizio Bontempi. ”Vi går efter at vinde i etaper og Napolitano er en af de hurtigste sprintere i verden. Ligeledes har vi ryttere, der kan gå med i udbrud.”

”Vi kan også hente et god samlet placering i det samlede klassement med (Evgueni, red.) Petrov, som var god i Deutschland Tour og (Marco, red.) Manzano, som er en god klatre.”

De resterende ryttere til løbet bliver Matteo Carrara, Claudio Corioni, Enrico Franzoi, David Loosli, Ruggero Marzoli og Sylwester Szmyd.

Tilbage til toppen



Vuelta a Espana: Freire fortsat usikker


Den tre-dobbelte verdensmester Oscar Freire har fortsat problemer med svimmelhedsanfald. Rabobank rytteren er således fortsat usikker på om han kommer til start i Vuelta a Espana, der starter i næste uge.

”Jeg ved ikke om jeg starter. Jeg har stadig hovedpine og lider af svimmelhed. Jeg træner og vil tage beslutningen indenfor et par dage, alt efter, hvordan det går,” siger han til den spanske avis AS.

Skulle det ikke lykkes vil det være et hårdt slag mod den spanske rytters planer om at tage sit fjerde verdensmesterskab.

”Jeg har virkelig brug for at køre Vueltaen for at komme i form til verdensmesterskaberne. Jeg ved at de bedste sprintere er til start i Vueltaen, men det bekymrer mig ikke. Mit mål er at forsøge at komme mig både fysisk og formmæssigt forud for verdensmesterskaberne,” siger Freire.

Tilbage til toppen



Oscar Freire: Regeringen ville ikke betale


Oscar Freire og Saunier Duval var klar til at underskrive en kontrakt for den kommende sæson, men den lokale regering for den nordlige region i Spanien var ikke villig til at betale den spanske rytters løn, fortæller Freire i et interview med den spanske avis AS. I stedet forlængede den tre-dobbelte verdensmester med Rabobank.

”Den Catabrianske regering satsede ikke på mig og mistede derved muligheden. Det var en stor skuffelse for mig, at de lokale politikere, som altid er klar til at få taget billeder efter en stor succes, ikke reagerer når det er tid til at støtte mig økonomisk,” lyder det fra Freire.

Regionen betaler allerede en stor del af holdets sponsorat, men var ikke villige til at udvide det offentlige tilskud til Pro Tour mandskabet.

Tilbage til toppen



Vuelta a Espana: Piil vraget hos CSC


De store nedture fortsætter for den danske cykelrytter, Jakob Piil, som i dag måtte indse, at han også går glip af sæsonens sidste store rundtur.

”De sidste seks uger har jeg fokuseret på Vueltaen og bygget formen op. Jeg føler selv, jeg ville være klar til strabadserne, så det er skuffende, at de vælger ikke at tage mig med. Jeg står uforstående over for det, men det er deres beslutning, og det accepterer jeg. Det er en beslutning, Bjarne Riis og Kim Andersen har taget. De mener ikke, jeg er klar, så jeg står endnu en gang uden for en af de store ture. Det er surt,” udtaler Jakob Piil til TV 2 Sporten.

Inden årets Tour de France oplevede Piil også at blive vraget i sidste øjeblik, så det har bestemt ikke været nogen stor sæson for en af Danmarks bedste cykelryttere.

Tilbage til toppen



Jysk-Fynsk Damecup 2006: Sejr til Bornak og Hegelund


Søndag kørtes sidste afdeling i Jysk-Fynsk Damecup 2006 i det kuperede terræn omkring Vejle. Vinderen blev Maria Bornak fra Team Odense Energi, foran Pernille Vork (Esbjerg CR) og med Karina Hegelund (Esbjerg CR) på tredjepladsen. For Hegelund viste dette sig at være nok til at sikre sig den samlede sejr.


Resultat af sidste afdeling
1. Maria Bornak, Team Odense Energi (DA)3.00.24
2. Pernille Vork, Esbjerg CR (DA)s.t.
3. Karina Hegelund, Esbjerg CR (DA)s.t.
4. Katrine Daugaard, Horsens AC (DJ)3.00.25
5. Henriette Frederiksen, Esbjerg CR (DA)s.t.
6. Janni Vestergaard, Hammel CK (DJ)3.00.27
7. Lene Nørregaard, Cykling Odense (DB)s.t
8. Jannie Schöne Schmidt, Team Odense Energi (DA)s.t
9. Maria Kruse, Team Odense Energi (DA)3.02.15
10. Henriette Christensen, Kolding BC (DB)3.10.38


Slutstilling efter 3 afdelinger:
1. Karina Hegelund, Esbjerg CR (DA)30 Point
2. Maria Bornak, Team Odense Energi (DA)24 -
3. Pernille Vork, Esbjerg CR (DA)20 -
4. Henriette Frederiksen, Esbjerg CR (DA)17 -
5. Heidi Christiansen, Esbjerg CR (DJ)12 -
6. Janni Vestergaard, Hammel CK (DJ) 9 -
7. Katrine Daugaard, Horsens AC (DJ) 7 -
8. Jette Fuglsang, Thy CR (DB) 6 -
9. Lene Nørregaard, Cykling Odense 4 -
10. Maria Kruse, Team Odense Energi (DA) 4 -
11. Jannie Schöne Schmidt, Team Odense Energi (DA) 3 -
12. Henriette Christensen, Kolding BC (DB) 1 -
13. Nikoline Hansen, Bov CC (DA) 1 -

Ikke placeret i slutstilling pga. manglende start i sidste afdeling:
Annette Dam, Team Odense Energi - 14 point
Signe Iversen, Vejen BC - 7 point

Tilbage til toppen



Eneco Tour: Boonen - Fantastisk


Tom Boonen vandt i dag sin tredje etape i årets Eneco Tour. Men denne er den vigtigste, da den skete på hjemmebane foran familie og venner.

“Fantastisk. I dag var der endnu flere mennesker, end da jeg vendte hjem til Belgien sidste år som verdensmester. Denne sejr har en helt speciel smag, da det ikke er hver dag, du vinder på hjemmebane i den regnbuefarvet trikot. Jeg takker mine holdkammerater for, at de forstod, hvor vigtig denne etape var for mig. Jeg er også glad for at køre Eneco Tour, som er et godt organiseret løb.

Sejren i dag er Boonens nummer 20 i denne sæson og nummer 35 for Quick Step-Innergetic holdet.

Tilbage til toppen



Eneco Tour: CSC er i god stand


Dagens etape i Eneco Tour bød ikke rytterne på de store udfordringer, så derfor sluttede, det hele også i den ventede massespurt.

"Etapen formede sig som vi havde regnet med og endte i en sprint. Vi prøvede at få en mand med i udbruddet, men det lykkedes ikke og så var det bare med at komme helskindet hjem i regnvejret. Der var heldigvis ikke nogen store uheld trods vejret og selvom der blev kørt utroligt stærkt, så vi er stadig i god stand", sagde Team CSCs sportsdirektør, Tristan Hoffman, efter etapen.

Hoffman regner med at se en ny sprinterfinish tirsdag, men onsdag sker der formentlig ting og sager på sidste etape, idet det er alle bakkerne fra Liégé-Bastogne-Liégé, der skal forceres.

"Karsten Kroon er stadig optimistisk, og måske kan Michael Blaudzun også vise noget godt, for han ser velkørende ud. Det bliver en hård afslutning, men inden da kan det da være, vi kan lave noget tirsdag", slutter Hoffman.

Tilbage til toppen



Eneco Tour: Startforbud til Unibet-rytter


Spanske Juan Carlos Dominguez fra Unibet-holdet fik startforbud før starten på femte etape af Eneco Tour.

Dominguez var blandt de 38 ryttere, som i morges fik uanmeldt besøg af dopingkontrollanterne. Hans hæmatokritværdi var over de tilladelige 50%, og det medfører automatisk en 15 dages karantæne af helbredsmæssige årsager.

En forhøjet hæmatokritværdi kan være tegn på epo-doping, men det kan også teoretisk set skyldes andre årsager.

Tilbage til toppen



Mount Washington Hillclimb: Tyler Hamilton vandt igen


Den karantæneramte Tyler Hamilton vandt i går Mount Washington Auto Road Bicycle Hillclimb for fjerde gang. Han var mere end to minutter foran nr. to, den tidligere verdensmester i mountainbike Ned Overend fra Colorado, fortæller avisen The Boston Globe.

Toppen af Mount Washington er 1916 meter over havet. Stigningen begynder ved 477 meter, så rytterne skulle klatre i alt 1441 meter. Kun ca. 2/3 af vejen er asfalteret - resten består af skærver. Den gennemsnitlige stigningsprocent er 12 % med flere stykker på ca. 18 %. De sidste 100 meter er 22 %.

Hamilton kørte ruten, der er 12,2 kilometer lang, på 52 minutter og 21 sekunder. Han træner pt. omkring seks til syv timer dagligt og afventer nu, at hans karantæne udløber i september. Når karantænen er ophævet, håber han på at blive udtaget til det amerikanske hold ved verdensmesterskaberne i linieløb den 24. september i Salzburg i Østrig.

Teoretisk set kan Tyler Hamilton udtages til deltagelse, såfremt den amerikanske holdledelse måtte ønske det. Det er så en helt anden sag, hvordan UCI vil forholde sig til den situation, set i lyset af Hamiltons mulige involvering i den spanske Operation Puerto. Man kunne formode, at amerikanerne - uanset Hamiltons formstyrke - måske gerne vil undgå en konfrontation med den internationale cykelunion.

Tilbage til toppen



Anders Lund: At sige nej er en selvfølge


Team GLS' Anders Lund er den rytter, der står først for, når man snakker om en ny dansk professionel cykelrytter. Han vandt i sin tid VM-sølv som junior og har siden hentet flere flotte resultater i udlandet som senior. Efter flere dopingskandaler, skulle man synes, at Anders Lund skulle være i overhængende fare for at ende i et dopingmisbrug, men det afviser han imidlertid selv og peger på, at hans generation kan være vejen ud af cykelsportens store dopingproblemer.

”På en måde har det slet ikke været nødvendigt med den store opmærksomhed, for holdningen i min generation er - for det taler vi om, når vi er ude og træne - at doping er det værste af det værste”, siger Anders Lund i et stort interview med Politiken.

Faktisk påstår Anders Lund, at han aldrig nogensinde er støt på doping i sin tid som cykelrytter og at hans eneste kendskab til doping, ligesom den almindelige dansker, er igennem pressen.

”Jeg har faktisk hele tiden oplevet det som temmelig 'rent', for i min tid, som for alvor kom fem år efter Festina-skandalen, har vi danskere været med til at dominere. Da jeg kørte internationalt i mit første juniorår, så kunne jeg da godt tænke, at der var noget galt, for der blev kørt så hurtigt, at jeg følte, at dét niveau ville jeg aldrig nå. Men året efter var det mig, der kørte stærkt - så man skal passe på med den slags tanker,” lyder det fra Lund.

Han finder ligeledes tanken om at frigive doping for ”helt vanvittig” og mener samtidig, at den øgede kontrol er helt afgørende for cykelsportens fremtid.

”Man har knaldet Tour de France-vinderen, man har stoppet den spanske læge Fuentes, det er da store fremskridt. Og jeg ser sådan på det - og det samme gør sikkert andre unge ryttere, der kører 'rent' - at jo flere, der knaldes, jo bedre er det for mig og min karriere,” siger Anders Lund, hvis forældre til tider bekymrer sig over om, at han skulle blive udsadt for et slemt styrt.

”Men de er ikke bekymrede for doping, for de kender min holdning, og de ved, at jeg har karakter nok til at sige nej. Og at jeg vil gøre det, er en selvfølge”, siger Anders Lund.

Tilbage til toppen



Post Cup: Glud & Marstrand løb tør for hjul


Mens Michael Berling sikrede sig andenpladsen i et spurtopgør med fire andre danske ryttere om sejren i fjerde Post Cup afdeling i Vejle, havde servicebilen nede i feltet nok at gøre med at holde holdets andre ryttere inde i løbet.

”De regnvåde veje gav os et hav af punkteringer i dag og til sidst havde vi ikke flere reservehjul. Og som om det ikke var nok måtte to af rytterne over på reservecyklerne. Først var det Rune og på den sidste stigning før mål gik Skeldes pedal i stykker,” sagde sportsdirektør Jan Steensen for Glud & Marstrand Horsens efter løbet.

”Nu ser vi frem til næste weekends U23 mesterskaber i Vejle,” siger Jan Steensen, der fik den VM-aktuelle i U23 klassen André Steensen ind på en 13. plads.

Post Cup afdelingen blev i øvrigt vundet af Jacob Moe Rasmussen.

Tilbage til toppen



Brian Nygaard: Fuldstændig vanvittigt


Meget tyder på at Tyler Hamilton har gennemgået et omfattende dopingprogram, da han tilbage i 2003 kørte for Team CSC. Ifølge pressechef hos Team CSC, Brian Nygaard, ser Tyler Hamiltons dopingmisbug da også ”fuldstændig vanvittigt" ud.

”For mig at se kan der slet ikke være nogen tvivl om, at han har foretaget sig noget, som er fuldstændig sindssygt i forhold til, hvordan man burde opføre sig som professionel cykelrytter, og det er skræmmende at se, at det kan være så nøje planlagt,” siger han til Jyllands-Posten. ”Det er en enormt kynisk tankegang, der ligger til grund for sådan en planlægning, som vi ser her.”

Alligevel afviser pressechefen, at han skulle have noget som helst kendskab til det omfattende misbrug.

”Jeg undrer mig da også selv, og jeg var der sådan set. Man skal ikke være naiv og vende det blinde øje til, og det ved jeg også, at vores læger på ingen måde har gjort,” fortæller Nygaard, der fortæller, at holdet arbejder på at intensivere de interne kontroller på holdet.

”Men Hamilton har jo også undsluppet samtlige kontroller i den periode. Og det er i virkeligheden det mest problematiske,” lyder det fra Nygaard.

Tyler Hamilton blev efter sit skifte til Phonak testet positiv for at have benyttet sig af en homolog blodtransfusion. Selv afviser Hamilton ethvert kendskab til den spanske læge Eufemiano Fuentes, ligesom Fuentes overfor Politiken afviser at kende til Tyler Hamilton.

Tilbage til toppen



Team CSC: Hovedsponsor bakker fortsat op om Riis


Selvom Tyler Hamiltons omfattende dopingkalender fra de spanske myndigheder i går ”kom til Danmark”, da Politiken kunne gennemgå det gruopvækkende dopingmisbrug, ryster man foreløbig ikke på hånden hos CSC. Man støtter fortsat op om det danske Pro Tour mandskab og Bjarne Riis.

”Jeg er selvfølgelig rystet over detaljegraden i det, der er kommet frem,” siger nordisk kommunikations- og marketingsdirektør i CSC, Markus Bjørn Kraft, til Politiken. ”Men vi har haft seks gode år hos Bjarne Riis, hvor vi har været meget tilfredse med det, vi har fået, og af samme grund har vi valgt at blive i cykelsporten, hvor vi lige nu overvejer, hvordan vi kan være med til at få gjort op med dopingproblemet.”

I øjeblikket er holdets italienske stjerne og vinder af Giro d´Italia, Ivan Basso, suspenderet efter mistanke om, at have samarbejdet med selv samme spanske læge som Tyler Hamilton kædes sammen med. Men Kraft kan ikke svare for, hvor meget IT-koncernen vil acceptere før man trækker sig som sponsor.

”Men de ting der er kommet frem omkring Tyler Hamilton, ændrer ikke noget i forhold til vores syn på CSC - det ændrer udelukkende noget i vores syn på Tyler Hamilton som person”, siger kommunikations- og marketingschefen.

Tilbage til toppen



Eneco Tour: Stefan Schumacher med tre sekunder til førertrøjen


Bare tre sekunder skiller Stefan Schumacher fra førertrøjen i Eneco Tour. Med sin tredjeplads på søndagens enkeltstart avancerede han til en samlet andenplads, og herfra er der altså kun tre sekunder op til George Hincapie fra Discovery Channel, som overtog førertrøjen efter løbets fjerde etape.

"Jeg er meget tilfreds. Stefan kørte et super løb, alt forløb perfekt for ham," lød vurderingen fra sportsdirektør Christian Wegmann. "Nu må han gerne kaste et blik på den samlede sejr. Chancen har han skaffet sig. Og vi vil gøre alt for at bevare den. Selv en indlagt spurt kan være tilstrækkelig," fortsatte han.

Gerolsteiner rytterne har dog ikke bare tænkt sig at sætte pengene på en sådan indlagt spurt. De to resterende etaper gennem de belgiske Ardenner er ikke mindst interessante set med Christian Wegmanns øjne: "I dette terræn viste Stefan allerede i Giroen, hvad han er i stand til," pointerer han med henvisning til Schumachers etapesejr i Namur under årets Giro d'Italia, som også gav ham den rosa trøje til låns.

Tilbage til toppen



Regio-Tour: Torsten Hiekmann runder af


Torsten Hiekmann sørgede med sin sejr på søndagens afsluttende etape i Regio Tour for Team Gerolsteiners 30. sæsonsejr.

"Torsten kørte et kanon løb. Han lå længe i front og satte endda sine følgesvende. Stor respekt," erklærede sportsdirektør Reimund Dietzen efter etapen. For holdet og sportsdirektøren var det en "perfekt finale, lige som vi havde håbet. Taktikken var jo netop at der skulle angribes." Og den offensive kørsel lønnede sig. Gerolsteiner hentede sin anden etapesejr i dette års udgave af Regio Tour og den 30. i denne sæson.

22-årige Matthias Ruß sørgede imidlertid for den bedste præstation. Ikke alene vandt han en etape, han vandt også ungdomskonkurrencen og sluttede med en fjerdeplads som holdets bedste i den samlede stilling. Der var derfor fortjent ros fra Dietzen: "Det var en flot poptræden af Matthias, som virkelig sørgede for en suveræn præstation for en så ung rytter."

Tilbage til toppen



Shoppen: Historien om Team CSC (Ny udgave)!


Drømmeholdet - historien om CSC kommer nu i en ny, revideret udgave med tre helt helt nye kapitler. Historien om den danske cykel-succes føres helt up to date med blandt andet vurderinger af Ivan Basso's imponerende sejr i Giro d'Italia 2006 og et kig på de forandrede økonomiske vinde, der blæser over Team CSC nu.

Historien om Team CSC er i høj grad historien om Bjarne Riis’ kamp for anerkendelse og succes. Det er beretningen om en mand, der ville være den bedste, uanset hvad han gav sig i kast med, og uanset hvilke omkostninger det måtte have.

Historien om Team CSC er også historien om venskaber, der gik fløjten. Om forretningsaftaler, der ikke holdt vand, og om sjov, der blev til alvor. Og det er et billede på, hvordan dansk idræt har udviklet sig fra fyraftens-professionalisme til globaliseret topidræt, hvor alle midler gælder.

I dag står Bjarne Riis som eneejer, idémand og ildsjæl i et projekt, der på mange måder stadig minder om humlebien - den flyver, selvom den ikke kan.

Læs om de roller, de store stjerner på holdet har spillet. Om de folk, der måtte ofres undervejs, og få et indblik i den stålsatte vilje, der har bragt Bjarne Riis' projekt frem til en position som verdens bedste cykelhold.


Bogen koster KUN 99,- + Porto, BESTIL HER

Tilbage til toppen



Manager: Vuelta spillet starter om 8 dage!


Vuelta a España arrangørerne Unipublic har offentliggjort den foreløbige startliste til Vueltaen. Holdene er derfor opdateret i managerspillet, så det er noget nemmere at sætte sit Vuelta hold. Startlisten kan dog blive ændret, men du vil modtage en mail, hvis du har valgt nogle ryttere, som du skal have udskiftet før starten.

DELTAG HER

Tilbage til toppen

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat
DEL
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?