Før årets Tour of Utah skiftede det canadiske kontinentalhold Floyd’s Pro Cycling midlertidigt navn til Worthy Pro Cycling. Floyd Landis påstår nu, at der var tale om en personlig vendetta.
Da arrangørerne af Tour of Utah i midten af april offentliggjorde den første liste over deltagende hold, manglede et af Nordamerikas bedst præsterende kontinentalhold, det canadiske Floyd’s Pro Cycling, på listen.
Det medførte en del hævede øjenbryn, da holdet har adskillige ryttere, der plejer at præstere særdeles godt i det amerikanske løb, med særligt sprinteren Travis McCabe, klassementstalentet Keegan Swirbul og den erfarne rumæner Serghei Tvetcov som de store profiler.
Som reaktion på den manglende invitation fik Floyd Landis, der både lægger navn og penge til holdet, hjælp af en bekendts advokatfirma til at skrive et tre-sider langt brev til arrangørerne af løbet, Larry H. Miller Sports and Entertainment, hvori der blev appelleret til at invitere holdet til løbet.
I brevet stod også, at advokatfirmaet havde ladet sig forstå, at den manglende invitation skyldtes moralske problemer med holdsponsorens erhvervsforbindelse. Floyd Landis er således indehaver af butikken Floyd’s of Leadville, der sælger det såkaldte CBD-olie; et produkt fra cannabisplanten, der er lovligt i adskillige amerikanske stater.
Nu udtaler Floyd Landis dog, at det ikke havde noget med hans forretning at gøre, men at der snarere var tale om en personlig vendetta.
”Vi må antage at det var personligt. De lod et sponsoreret af et bryggeri, af alle ting, deltage, så det havde tydeligvis ikke noget med min forretning at gøre. Min forretning er ikke engang på trøjen. Det, de sagde til os, var at vi kunne deltage, så længe der ikke stod Floyd’s på bilerne, på trøjerne, på holdudstyret eller på noget som helt andet,” udtaler Landis ifølge Cyclingnews.com.
Tvivl om holdets fremtid
Som konsekvens af den manglende invitation, er Floyd Landis nu meget i tvivl om, hvorvidt han ønsker at fortsætte sit sponsorat af holdet til næste sæson. Pengene til sponsoratet er kommet fra Landis’ egen lomme, og ikke fra Landis’ forretning. Der er således tale om de penge, Floyd Landis fik ud af sit sagsanlæg imod Lance Armstrong.
Og selvom Landis har været glad for at lægge navn og penge til et stærkt præsterende kontinentalhold, har han svært ved at retfærdiggøre at tage penge fra sin forretnings marketingsbudget for at fortsætte sponsoratet.
”Jeg ville slet ikke have noget imod at fortsætte sponsoratet, men hvis vi skal være ærlige, så kan jeg ikke være med i Tour of California, fordi holdet ikke er stort nok, og jeg kan ikke være med i Tour of Utah, så det er rigtig svært at retfærdiggøre. I år var det ligegyldigt, fordi det ikke var Floyd’s of Leadville brandet, men jeg har en forretning nu, og hvis jeg skal bruge ressourcerne til marketing på det her, så skal jeg være sikker på, at vi kan deltage i nogle løb,” siger Landis til Cyclingnews.com.
Floyd’s Pro Cycling har ellers haft en særdeles succesrig første sæson, med sejre i blandt andet Tour de Taiwan, Tour of the Gila og en rumænsk mesterskabstrøje, da Tvetcov blev mester på enkeltstarten i hjemlandet. De indtager i øjeblikket tredjepladsen på UCI’s America Tour, kun overgået af amerikanske Rally UHC Cycling og colombianske Medellin.
Annonce
Annonce
EM - Kvinder (Enkeltstart)(CCW) 17/08
Vuelta a España(2.UWT) 19/08-11/09
Tour du Limousin(2.1) 16/08-19/08
One Belt One Road Nation'...(2.NCUP) 17/08-19/08
Tour de l'Avenir(2.NCUP) 18/08-28/08
EM - Herrer (Enkeltstart)(CC) 17/08
Tour de l'Avenir(2.NCUP) 18/08-28/08
Vuelta a España(2.UWT) 19/08-11/09
EM - Kvinder(CCW) 21/08
BEMER Cyclassics(1.UWT) 21/08
Schaal Sels Merksem(1.1) 21/08
Egmont Cycling Race(1.1) 23/08
Tour Poitou - Charentes(2.1) 23/08-26/08
Druivenkoers - Overijse(1.1) 24/08
Tour de DMZ(2.NCUP) 26/08-30/08
GP Lorient Agglomération(1.WWT) 27/08
Bizkaikoloreak (2.NCUPJW) 27/08-28/08
Trofeo Comune di Vertova(1.1) 27/08
Tour of Almaty(2.1) 27/08-28/08
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty - Gobert |
Israel - Premier Tech |
Lotto Soudal |
Movistar Team |
Quick-Step Alpha Vinyl |
Team BikeExchange Jayco |
Team DSM |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Amerikansk etapeløb forsvinder fra kalenderen
Amerikansk sprinter stopper karrieren
Floyd Landis har ondt af Lance Armstrong
Coronavirus sender amerikansk etapeløb i gulvet
McCabe håber på klassikersucces i Europa