Foldager fik sin ønskesejr i allersidste hug: Det er jo helt vildt

"Det er jo måske det største løb på sæsonen for mig, i hvert fald et af dem. Så det er jo helt vildt."

I fjor blev han nummer to, men i år var den der - til trods for, at han havde haft en ”skodforberedelse” med sygdom i adskillige perioder siden slutningen af marts.

Efter andenpladsen på 4. etape af Baby Giroen 2022 havde Anders Foldager sat sig et mål: Han skulle tilbage til løbet og have sin etapesejr.

Læs også

Ny stjerne til Giroen?

Derfor var det Baby Giroen, som rumsterede i hans hoved under vintertræningen, ikke mindst fordi den 21-årige med kontraktunderskrivelsen hos WorldTour-holdet Jayco AlUla vidste, at han ikke ville få flere chancer efter årets udgave.

En uge inde i løbet var Foldager imidlertid fortsat sejrsløs. Han havde bøvlet med varmen, og selvom benene stille og roligt var blevet bedre, var en beskeden 18. plads fortsat det bedste resultat.

Udbruddet

Nu resterede blot én mulighed: 8. etape, der på papiret lagde op til en massespurt, som han næppe ville vinde.

Ikke desto mindre øjnede jyden en åbning. To dage forinden havde udbruddet holdt hjem på en lignende etape, og med 60 mand udgået af løbet, var der væsentligt færre kræfter til at hente lykkeriderne.

I selskab med Manuel Oioli, Luca Cretti og Simone Griggion formåede Foldager at ramme udbruddet, men danskeren var stadig ikke helt tilfreds.

”Jeg havde egentlig tænkt på, at jeg ville prøve at ramme en god gruppe på syv-otte mand. Da vi kun sad fire, troede jeg ikke så meget på det før de sidste 40-50 kilometer, hvor vi kunne se, at det måske kunne lykkes,” fortæller Foldager.

Gruppens forspring fulgte i høj grad den gyldne regel om ét minuts tab per 10 kilometer. 30 kilometer havde de tre minutter, 10 kilometer senere to. Omkring 15 kilometer fra mål udnyttede Foldager og Cretti så et længere svagt stigende stykke til at komme af med Oioli og Griggion.

Frontduoen havde 55 sekunder med 10 kilometer igen.

”For det første kørte vi stærkt. Vi var fire mand, der havde gode ben. Så kom jeg og Cretti af med de to andre, som endte med at være lidt dødvægt. Så var det bare hovedet ned og træde så hårdt som muligt til målstregen,” forklarer Foldager om, hvordan det lykkedes at holde feltet stangen.

Læs også

Lidl-Trek giver status på stjerne efter styrt

For i sidste ende manglede feltet 10 sekunder for at hente Foldager og Cretti, og det skyldtes især danskerens jævnaldrende rival.

”Da vi kommer henover toppen, jeg tror, at der er omkring otte kilometer hjem, hvor seks-syv af dem er nedkørsel, der kan jeg se, at vi stadig har den neutrale servicebil efter os. Det må betyde, at vi i hvert fald har en 30 sekunders penge, så der tænkte jeg egentlig, at vi nok ville holde hjem.”

”Og så må jeg sige, at ham, jeg sad med til sidst, kørte godt nok stærkt, og til sidst tog han også langt størstedelen af slæbet. Jeg havde problemer nok med bare at følge med, så jeg tænkte på intet tidspunkt på at angribe. Også, fordi jeg vidste, at jeg formentlig var hurtigere end ham i en spurt.”

”Så det kom egentlig lidt bag på mig, at han ikke prøvede at angribe mig. Men jeg tror, at han også var på maks. Så jeg sad egentlig hele dagen og tænkte, at jeg skulle hjem at spurte med dem, jeg sad med derude.”

"Det sætter tingene lidt i relief"

Og spurte, det gjorde Foldager. Det er ingen tilfældighed, at danskeren i de seneste 18 måneder har sikret sig stribevis af topplaceringer i Italien ved at afslutte stærkt. Biesse-Carrera-rytteren tog fronten og kørte stensikkert den forløsende sejr hjem fra spids.

Armene i vejret og fingrene pegende op mod en ganske særlig person i himlen: Gino Mäder.

”Det var noget af en nyhed at få, da vi kom i mål i forgårs (fredag, red.). Det er faktisk sådan, at vores sportsdirektør har haft ham som rytter tidligere.”

”Selvfølgelig er det noget, der har ramt hele cykelsporten, og det sætter tingene lidt i relief. Det gør, at man lige tænker sig om en ekstra gang, før man satser på en nedkørsel. Der er ikke nogen tvivl om, at det var en hilsen til ham,” siger Foldager og tilføjer:

”Vi tager alle sammen chancer, når vi sidder på cyklen. Det er lidt en del af gamet, at vi ved, at det er en farlig sport. Den slags sker engang imellem, og det ved vi alle sammen godt. Så det sætter bare tingene i perspektiv, at vi også skal huske at tænke os om.”

Foldager retter nu fokus på DM i Aalborg, hvor linjeløbet køres på søndag. En 48. plads og to DNF´s har været resultaterne af hans første tre nationale elitemesterskaber.