Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

EKSKLUSIVT INTERVIEW!

Fransk og canadisk VM-guld – Langvad nummer 18

06. september 2014 18:02Foto: Martin Paldan, GripGrab Media Crew

To løb og to dueller ved dagens XCO VM Elite-løb - begge hos herrerne, og den om bronzen var den mest dramatiske. Julien Absalon og Catharine Pendrel blev verdensmestre for henholdsvis femte og anden gang, mens Marco Fontana fightede sig til bronze foran Milan Moritz.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Det var dagen, alle havde ventet på ved XCO VM på Hafjell i Norge. Først skulle den lokale heltinde Gunn-Rita Dahle Flesjaa vinde guldet hjem til værtsnationen, og derefter skulle Nino Schurter bevise, at han fortsat er verdens bedste på herresiden. Danske øjne var rettet mod outsideren Annika Langvad - måske kunne hun finde noget særligt frem i dag.

Sådan tænkte man på det solbeskinnede fjeld, men sådan kom det på ingen måde til at gå.

Referatet af damerne løb kan bekrives hurtigt: Canadiske Catharine Pendrel, en af forhåndsfavoritterne, tog hurtigt fronten, og det ændrede sig ikke. ”Sådan kan jeg lide at køre, sådan har det altid været - jeg er villig til at tage disse chancer,” forklarede hun efter løbet, som i øvrigt så et af MTB-historiens måske hurtigste hjulskift, da en punktering ramte hende, heldigvis på et ikke alt for kritisk tidspunkt i løbet.

Bag hende blev der kæmpet om sølv og bronze, men heller ikke her var ”Gunn-Rita” med. Efter en dårlig start kom hun aldrig frem, og hun sluttede som nummer ni. I stedet kæmpede den 44 kilo tunge Irina Kalentieva (Rusland), sig frem på en andenplads, mens Lea Davison (USA) havde en fremragende dag, og afviste slovenske Tanja Zakelj i bronzekampen. Amerikaneren blev opereret i hoften i januar, og hun var ikke bleg for at betegne sig selv som ”den lykkeligste person på Hafjell i dag”.

Annika Langvad kom desværre aldrig rigtig med i kampen, hun havde ikke dagen og sluttede som nummer 18.

Stigninger og en fully afgjorde herrernes VM
Dagens mest intense dueller skulle derefter findes i herrernes løb. Mange gange før i år har det været samme duel, og igen kom den til at stå mellem Nino Schurter og Julien Absalon. Schweizeren havde mulighed for at skabe lighed i VM-regnskabet, det vil sige udligne til fire-fire, men den var Absalon ikke med på.

Trods en dårligt start, hvor Absalon tilmed havde et udramatisk styrt, fik franskmanden kæmpet sig tilbage, overhalede blandt andre Manuel Fumic (Tyskland), Marco Fontana (Italien), Matthias Flückiger (Schweiz), inden han omkring halvvejs i løbet lukkede hullet til en, syntes det, rystet Schurter.

Den forsvarende mester lod årets World Cup-vinder gå forbi og hægtede sig på, sikkert i håbet på at kommer til kræfter og så sætte en nyt angreb ind, men der var intet at gøre. Absalon var markant hurtigere opad, og afgjorde løbet på stigningerne. Nedad, hvor Schurter normalt har krammet på Absalon, var franskmanden også i sit es - på full suspension for første gang i karrieren i konkurrencesammenhæng. Absalon havde fuldstændig styr på løjerne, og i stedet for schweizisk udligning, trak han fra og vandt sin femte VM-titel. En ny triumf i en allerede ufatteligt succesrig karriere.

Efterfølgende var Absalon naturligvis glad, og ikke kun for sejren, med for også at have truffet en vigtig beslutning: ”Det er længe siden, jeg sidst vandt VM (2007, red.). Det er dejligt, at det endelig lykkes igen, og jeg må sige, at det var et godt valg at udskifte hardtailen med en ’fully’. Ja, lidt et sats, men altså det helt rigtige på den her rute,” forklarede han efter løbet og tilføjede, at han brugte af sin store rutine til ikke at gå i panik, da han var sat af i starten.

Schurter måtte tage til takke med sølvet - og han erkendte senere, at han simpelthen på dagen måtte fokusere på at køre det næstfineste metal hjem, da han tydeligt mærkede, at den franske rival i dag var flyvende.

Italiener heppet til bronze
Bag Absalon og Schurter samarbejdede de to Cannonale-teamkammerater, Manuel Fucic og Marco Fontana længe, men italieneren trak fra og syntes sikker på at køre bronzen hjem. Noget overraskende, da Fontana på ingen måde har haft en god sæson, men dog har et godt forhold til Hafjell, og altså har fundet formen i rette VM-tid. Fumic fik en defekt og blev overhalet af landsmanden Milan Moritz.

Og her opstod så det drama, dagens måske mest intense duel, som omtaltes ovenfor. På sidste omgang fik også Fontana defekt, men skiftet hjul i skiftezonen lige før løbets sidste lange stigning. I mellemtiden nåede Moritz dog op og næsten forbi, men Fontana afviste ham. "Sorry man, det her er min medalje," beskrev han det selv.

Men hullet var ikke stort, og Fontana er snarere kendt for sine evner nedad end opad. Så tog italienerne fat - et italiensk hold på 15-20 mand løb ved siden af Fontana stort set hele vejen op ad stigningen og lavede dagens i særklasse mest larmende moment. Det virkede! 

"Det var fantastisk, helt sindssygt. Han en en af de bedste klatrere i verden, og jeg er måske en af de dårligste i feltet. Men den støj mine landsmænd lavede gav mig det ekstra at køre med. Og da jeg først så toppen, vidste jeg, at bronzen var hjemme," sagde han om episoden til Feltet.dk. 

Dermed blev det akkurat ikke til tysk medalje for hverken Moritz eller Fumic, og det er på en dag, hvor der ellers blev uddelt seks medaljer til seks forskellige nationer.

Resultat af herre elite

1 Julien Absalon - Franrig 01.27.06
2 Nino Schurter - Schweiz 1.51
3 Marco Aurelio Fontana - Italien 3.28
4 Moritz Milatz - Tyskland 3.33
5 Manuel Fumic - Tyskland 3.43
6 Sergio Mantecon Gutierrez - Spanien 3.56
7 Lukas Flückiger - Schweiz 4.25
8 Jaroslav Kulhavy - Tjekkiet 4.33
9 José Antonio Hermida Ramos - Spanien 4.40
10 Ralph Naef - Schweiz 5.06


Resultat af dame elite
1 Catharine Pendrel - Canada 1.31.30
2 Irina Kalentieva - Rusland 0.21
3 Lea Davison - USA 0.43
4 Tanja Zakelj - Slovenien 1.12
5 Blaza Klemencic - Slovenien 1.46
6 Emily Batty - Canada 2.09
7 Maja Wloszczowska - Polen 2.12
8 Sabine Spitz - Tyskland 3.05
9 Gunn-Rita Dahle Flesjaa - Norge 3.20
10 Julie Bresset - Frankrig 3.26
...
18 Annika Langvad - Danmark 6.34

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat
DEL
INFO
VM - MTB
Nyheder
Julien Absalon
Nyheder
Nino Schurter
Nyheder
Mountainbike
Nyheder
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?