Fränk Schleck holder kortene tæt til kroppen

Trek Factory har i år begge Schleck-brødrene med til Touren, og mens det for Andys vedkommende ikke har været de store resultater, der har præget optaktsløbene til turen rundt i Frankrig, så har storebror Fränk vist solid kørsel. Alligevel forsøger han at nedtone forventningerne.

”Vi har set, at med andre, med folk som Alberto, da han ikke havde kørt i ni måneder, at det tager et år at komme tilbage på det her niveau,” sagde han, da Feltet.dk talte med ham dagen før starten i Leeds.

Luxemburgeren indrømmede også, at han savnede at være en del af det, da han på grund af sin karantæne måtte følge løbet fra sidelinjen sidste år.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

”Ja, sidste år forsøgte jeg ikke at se Tour de France, men det føles faktisk, som om jeg slet ikke har været væk. Det er selvfølgelig dejligt at være tilbage,” lød det, idet han tilføjede: ”Fortiden er fortiden, vi lever i nutiden, og nu ser vi frem til de kommende tre uger.”

På spørgsmålet om, hvorvidt han primært satser på etapesejre og har udset sig specielle etaper, eller om det handler om klassementet, er svaret til gengæld henholdende.

”Det ene udelukker ikke det andet. Nu må vi se, vi har nogle etaper, Hautacam (18. etape) er god, Risoul (14. etape) er god, Vi ser, hvordan det går,” sagde han og pointerede, at han gerne vil kunne tage hjem efter tre uger og sige, at han har haft et godt Tour de France.

På trods af nedtoningerne lader Trek Factory-kaptajnen dog skinne igennem, at han selvfølgelig har visse personlige ambitioner. Han holdet dog kortene tæt til kroppen, når han spørges om, hvad målet er.

”Først og fremmest går jeg efter nogle etaper, og så må vi se med den samlede stilling. Det er altid et tricky spørgsmål, som jeg får at mange journalister. Hvis jeg siger, at jeg går efter top ti og så bliver tolv, får jeg stryg, Så, jeg vil ikke sige noget om, hvor jeg ender.”

Enkeltstartsdisciplinen har aldrig været Schleck-brødrenes spidskompetence, men Fränk Schleck er ikke bekymret for den 54 kilometer lange kamp mod uret, der køres på Tourens næstsidste dag.

”Hvorfor skulle jeg være bange? Jeg er ikke bange for at køre på cykel. Hvis jeg taber tid, så må jeg tage den tilbage et andet sted. Det er ikke noget, jeg frygter. De der små ting på cyklen, man kalder pedaler. De skal trædes så hårdt, man kan, sådan er det. Hvis jeg taber tid, så taber jeg tid.”