Giro d'Italia-analyse: Mavepuster til grand tour-kongen fra den forsvarende mester

Da han lagde sig i sin seng på sit hotel i Jerusalem i går aftes, havde Tom Dumoulin utvivlsomt håbet, at han nogle timer senere ville kunne iføre sig den lyserøde trøje. Det scenarium blev efter en fremragende præstation til virkelighed, men alligevel må den forsvarende vinder knibe sig selv i armen. Efter en katastrofal sæsonstart, hvor en kombination af uheld og et forkert mindset har efterladt ham helt uden resultater, kunne han nemlig ikke have ønsket sig en bedre start på sit titelforsvar, og han havde næppe nogensinde drømt om, at han efter bare én dag allerede skulle have vundet så megen tid på sine værste rivaler.

Selve sejren kommer ikke som den store overraskelse. Selvom Rohan Dennis var den oplagte forhåndsfavorit, var det også klart, at den kuperede rute med de mange rytmeskift ville give verdensmesteren en bedre chance end vanligt for at slå sin ærkerival. Hvis Dumoulin skal slå Dennis på en 10 km lang enkeltstart, er det netop på en rute som denne, at det skal ske, og i dag leverede han en veldisponeret indsats, der gav ham den første sejr over australieren på en kort enkeltstart siden prologen i Schweiz Rundt i 2014.

Præstationen vidner om, at Dumoulin er klar, men det kan ikke undre. Ganske vist er sæsonstarten ikke forløbet som ønsket, men hollænderen har altid været ekspert i at time formen korrekt. Hans lovende resultat i Liege, hvor han manglede den sidste eksplositivtet på stigningerne, var vidnesbyrd om, at han var på sporet, og i dag leverede han det sidste bevis på, at han er helt klar til at forsvare sidste års sejr.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

At Dumoulin ville være den bedste af de store favoritter, var næsten givet på forhånd, men det var hans tidsgevinster bestemt ikke. At han skulle vinde hele 37 sekunder på Chris Froome, er et scenarium, der må overgå hans vildeste fantasier. Det er klart, at hovedforklaringen formentlig er britens styrt, og derfor er det alt for tidligt at drage forhastede konklusioner. Sky vil formentlig ikke afsløre meget om, hvordan den britiske stjerne har det, og derfor vil vi formentlig være henvist til uvidenhed i de kommende dage. På de sicilianske etaper kan Froome imidlertid ikke gemme sig, og der vil vi blive meget klogere på, hvorvidt løbets forhåndfavorit vitterligt allerede et blevet ramt af den Giro-forbandelse, der altid har hvilet over Sky.

Set i lyset af styrtet er en 21. plads til Froome egentlig godkendt, men det må vække bekymring i den britiske lejr, at det meste af holdet underpræsterede. Wout Poels burde have gjort det bedre end en 2.5 plads på en rute som denne, men kan dog forsvare sig med, at han fortsat er på vej tilbage efter sin skade og formentlig først vil toppen i den tredje uge. Værre er det, at David De La Cruz og Vasil Kiryienka begge var langt under niveau. Naturligvis har de ingen risici taget, men briterne plejer at give deres ryttere carte blanche til at give den gas på 1. etape i en grand tour. Det er for tidligt at starte alarmklokkerne, men det må alligevel vække lidt bekymring, at kun Sergio Henao, der måske er på vej tilbage mod fordums styrke, er den eneste, der kan være tilfreds med resultatet.

Froome var ikke den eneste taber. Enkeltstarten endte også som en regulær katastrofe for Miguel Angel Lopez, der allerede nu er 56 sekunder efter Dumoulin. Naturligvis var det klart, at det colombianske fænomen ville få klø på dagens etape, men sammenlignet med de andre klatrere gjorde han det langt under forventning. Også han var imidlertid i asfalten under opvarmningen, og derfor kan der være en god forklaring på skuffelsen - udover den oplagte, at Lopez tilsyneladende altid skal bruge et par dage på at finde benene.

Heller ikke George Bennett, der tabte 49 sekunder, kan være begejstret, efter at han i Californien havde vist helt nye tempoevner, men på den anden side var en eksplosiv rute som denne ikke noget for ham. Det var det heller ikke For Fabio Aru, hvis tidstab på 50 sekunder er stort, men nogenlunde som forventet. Det samme er tilfældet for Michael Woods, der som en af feltets ringeste temporyttere kunne forvente at tabe de 1.02, det blev til, ligesom dieselmotoren Louis Meintjes med et tab på 1.08 naturligvis fik en lussing på denne eksplosive rute.

Helt anderledes forholdet det sig for mange af de øvrige klatrere. Etapen var nemlig præget af et hav af overraskelser, hvor flere af favoritterne gjorde det langt bedre end ventet. Som jeg skrev i gårsdagens optakt, var det klart, at mange klassementsryttere ville være langt fremme på så kuperet en rute, men alligevel var der flere navne, der gjorde det langt over forventning.

Det gælder særligt Simon Yates, Domenico Pozzovivo og Carlos Betancur, der bestemt ikke er specialister, men alligevel alle sluttede i top 11. Særligt Pozzovivo, der slet ikke har samme eksplosivitet som de to øvrige, må være yderst tilfreds og bekræfter med dagens præstation blot den drømmeform, han allerede åbenbarede i Tour of the Alps og Liege. Ganske vist har han tidligere leveret en sensation, da han blev nr. 3 på en Vuelta-enkeltstart bag Cancellara og Martin, men aldrig tidligere har han gjort det så godt over så kort en distance. Det var på forhånd klart, at Pozzovivo var perfekt forberedt, men en sådan start havde han helt sikkert ikke regnet.

Knap så uventet var det, at Yates gjorde det godt. Briten har nemlig før kørt udmærkede enkeltstarter på kuperede ruter, og det var klart, at en rute med så mange rytmeskift ville være god for ham. Alligevel havde han næppe regnet med en 7. plads i så skrapt et selskab, og da også Esteban Chaves med en 40. plads i en disciplin, han afskyr, gjorde det fint, kan Mitchelton-Scott-lejren være fint tilfredse. Det ændrer dog ikke på, at Yates formentlig vil komme til kort, når vi rammer de store bjerge i den tredje uge, og derfor vil det fortsat være klogt at have Chaves som førstemand.

Betancurs præstation var heller ikke uventet, men som skrevet i den store favoritanalyse forud for løbet var det som altid lidt af en lottokupon at sætte penge på colombianeren. Der har været små tegn på, at han er på vej tilbage, men at han allerede på førstedagen skulle kunne imponere så stort, må glæde Movistar-ledelsen. Logikken tilsiger nemlig, at han bør køre sig i form undervejs, og at han allerede nu er så god, er derfor ekstremt lovende.

En anden vinder er Davide Formolo. Italieneren har altid været at regne som en af de allerværste temporyttere, og eksplosiv er han bestemt heller ikke. Derfor er en 26. plads vel udtryk for hans livs bedste enkeltstart, og det er derfor blot endnu en bekræftelse på, at han efter skiftet til Bora har taget det sidste skridt efter års stilstand på Cannondale. Da også hjælperne Patrick Konrad og Felix Grossschartner kørte fremragende, kunne Bora ikke have ønsket sig en bedre start.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Thibaut Pinot kan med en 16. plads også være fint tilfreds. Han havde helt sikkert regnet med at tabe tid til Dumoulin og Froome, og derfor må det betragtes som positivt, at han allerede er fem sekunder foran briten. Til gengæld havde han helt sikkert ikke regnet med at blive slået af Yates og Pozzovivo, ligesom tabet til Dumoulin er større end håbet. Derfor er det en pose blandede bolsjer, der skal fortæres i FDJ-lejren i aften.

For Dennis er det naturligvis en skuffelse at gå glip af den lyserøde trøje, men han lader sig formentlig ikke stresse. Han har nemlig hele tiden vist, at det øgede fokus på klatring kunne koste på 1. etape, og det viste sig også at være tilfældet. Når ruten samtidig passede bedre til Dumoulin, ligger han næppe søvnløs over dagens nederlag. Det handler trods alt primært om at teste sig selv som klassementsrytter.

Mere frustreret må Victor Campenaerts være. Han har haft denne etape som sæsonens helt store mål og har forberedt sig meget dedikeret. Egentlig bør han være yderst tilfreds med at være så tæt på de to store favoritter, men når han nu var bare to sekunder fra overraskelsen, kunne han lufte det helt store resultat. Det vidner dog om betydelig forbedring og er endnu en understregning af hans potentiale som temporytter.

En uventet overraskelse var Katusha, der jo ellers har haft en mareridtssæson. Allerede i Romandiet var det klart, at Jose Goncalves endelig havde genfundet 2016-niveuaet, og dagens overraskende 4. plads kommer blot som en bekræftelse. Med tanke på de sicilianske etaper, der passer ham perfekt, kunne der være noget stort i vente fra den kant. Også Alex Dowsett, der ellers har kørt katastrofale enkeltstarter på det seneste, rejste sig flot på en rute, der ikke passede ham, ligesom Tony Martin med en 9. plads trods alt fik vist, at han stadig er en solid temporytter. Og endelig fik Mads Würtz endelig vist, at hans potentiale i favoritdisciplinen ikke er forsvundet!

Derudover er der grund til at fremhæve et par klatrere, der gjorde det bedre end ventet. Pello Bilbao, Valerio Conti, Rafael Valls, Diego Ulissi og Eduardo Sepulveda gjorde det alle overraskende godt i en disciplin, der ikke er deres favorit, og det lover ganske godt med tanke på kommende etapesejre. Særligt Bilbao, Conti og Ulissi er nemlig skræddersyede til 4. og 5. etape, og kan de få lidt frihed af deres kaptajner, kunne der være noget stort i vente fra den kant.

Alt det venter dog først et stykke ude i fremtiden. De kommende to dage vil være helliget sprinterne, der ser frem til at gribe et par muligheder i et løb, der bestemt ikke er dem venligt stemt. Det er der utvivlsomt mange, der er glade for efter en dag, der gav et par ordentlige mavepustere - ikke mindst en såret Froome, for hvem udsigten til mødet med Etna på torsdag må virke en anelse skræmmende. Til gengæld drømmer Dumoulin sikkert sødt om vulkanen, når han atter går til køjs i aften.