Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Philippe Gilbert vender i 2020 tilbage på Lotto-mandskabet, som han fejrede store triumfer på for godt ti år siden. Belgieren er i mellemtiden blevet 37 år, og med en ny kontrakt til 2022 håber rytterens nye chef, at den tidligere verdensmester slutter karrieren på Lotto Soudal.
Annonce
Philippe Gilbert har haft adskillige flotte sæsoner i en lang og gloværdige karriere, men blandt belgierens absolut bedste år var den nu 37-årige rytters tid på Lotto-mandskabet mellem 2009 og 2011.
Her vandt han blandt andet alle tre Ardenner-klassikere, Il Lombardia og etaper i alle tre Grand Tours. I 2020 vender Gilbert så tilbage på holdet, hvor han trods sin fremskredne alder har fået en tre-årig kontrakt.
Lotto Soudals holdchef, John Lelangue, ønsker nemlig at se Gilbert afslutte sin karriere hos det belgiske mandskab. Det siger han til den belgiske hjemmeside Sudinfo.be.
”Philippe skulle tilbydes muligheden for at slutte sin karriere hos os. Jeg ønskede ikke at se ham smutte i 2022 og få kontrakt et andet sted. Philippe efterlod et betydeligt indtryk fra sin tid på Lotto. Det er en del af historien bag dette skifte. Jeg ser Phil som en ambassadør for vores hold”, fortæller Lelangue, der ikke efterlader nogen tvivl om, hvor højt han rangerer Gilbert.
”Han er den største belgiske mester i sin generation. Jeg har arbejdet med mange mestre, men ingen kan matche ham. Og han er altid sulten”, forklarer Lelangue.
Gilbert var tidligere kendt som verdens bedste rytter på de korte og eksplosive stigninger, men den tidligere verdensmester har med årene udviklet sig i retningen af en mere holdbar all-arounder.
Derfor er det umiddelbart svært at forudsige Gilberts sæsonmål for 2020-sæsonen, og ifølge Lelangue får belgieren fuldstændig frie hænder i udvælgelsen af sit løbsprogram.
”Han bestemmer sit eget program. Hvis han beder mig om at få lov til at køre Touren, så vil det ikke kun være for at deltage, eller fordi det starter i Nice, hvor han træner. Hvis nogen med hans ambitionsniveau ønsker at køre Touren, så kommer de automatisk med”, konkluderer holdchefen.
Ved Touren i 2011 vandt Gilbert 1. etape og bar heraf den gule førertrøje for Lotto-holdet. I fjor blev belgieren imidlertid siet fra til Deceuninck - Quick-Steps trup til den franske Grand Tour.
2019-sæsonen var dog langt fra spildt for Gilbert, der i foråret vandt Paris-Roubaix for første gang. Således bliver 2020 den 37-åriges første mulighed for at fuldende sin samling af monumentsejre, når Milano-Sanremo køres i marts.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce
De Gendt øjner muligheden for en plads til OL-enkeltstarten
Gerben Thijsen udskrevet fra hospitalet
Voldsom udskiftning: 12 ansatte forlader Lotto-Soudal
De Gendt og Wellens må udskyde off-season eventyr
Degenkolb: Målet er at nå et nyt niveau med Lotto Soudal