Holdkammerat afslører: Afgørende genistreg var planlagt

Albert Withen Philipsen leverede en enorm præstation ved juniorernes linjeløb.

Men lige så vel som danskeren var den stærkeste, var sejren i den grad også et resultat af en flot dansk indsats over hele linjen.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

Theodor Storm endte i den afgørende gruppe med netop Philipsen, og de to forsøgte konstant at spille hinanden ud.

"Det var rigtig vigtigt. Jeg blev fanget bag et styrt, og jeg kunne se, at det var en farlig gruppe med Albert og de to nordmænd," fortæller han.

Herefter sprang han op sammen med britten Matthew Brennan, og så var de i overtal.

"Det var rigtig godt, at vi kunne være i overtal og spille os begge ud. Vi kunne gøre det hårdt og lægge et pres på de andre. Også et psykisk pres."

Frem mod afslutningen stod det klart, at Philipsen var den bedste mulighed for en guldmedalje og derfor leverede Storm et stykke arbejde for sin holdkammerat.

Storm satte Philipsen op til næstsidste opkørsel af Montrose Street, og denne gang lykkedes det for Philipsen at slå det afgørende hul. Et afgørende angreb, som faktisk allerede var på tegnebrættet før løbet.

"Det havde vi allerede snakket om inden løbet, at det kunne lade sig gøre. Op til flere gange. Lå vi i den situation, kunne vi gøre det. Jeg ser momentet, og udnytter det, da han er lige bag mig og venter. Jeg vidste, han var godt kørende på bakkerne. Så han var også klar over, at jeg skulle sætte ham op, da han havde benene. Det var planlagt."

Med to mand ude foran var flere medaljer i spil, men Storm løb tør for kræfter og brugte det sidste til at iscenesætte sin holdkammerat, forklarer han.

"Jeg vidste godt, det ville blive svært for mig at få noget hjem. Jeg kæmpede rigtig med kramper og kunne ikke engang tage en gel til sidst, da min underarm var helt færdig."

Læs også

Giro d’Italia: Ruten, etaper og etapeprofiler

"Jeg kunne godt fornemme, at det ville blive rigtig hårdt. Men selvfølgelig håbede man på, at man kunne komme med hjem, da jeg har en rigtig god spurt, jeg kunne udnytte. Men der var langt hjem, da jeg begyndte at lide, og jeg investerede lidt mere i arbejdet for Philipsen."

Se hele interviewet øverst i artiklen.