Hollandsk lykkeridder vandt italiensk bjergslag

Pieter Weening (Orica GreenEDGE) sørgede for holdets tredje sejr i årets Giro d'Italia, da han vandt 9. etape efter at have været en del af dagens tidlige udbrud. 

14 ryttere kom afsted efter 42 kilometer, og da udbruddet kørte ind på den sidste af tre stigninger, angreb den erfarne hollænder. Han fik selskab af Davide Malacarne (Europcar), og sammen kunne de køre op mod målet på toppen af Sestola-stigningen.  

Domenico Pozzovivo (Ag2r) angreb på den sidste stignings stejleste stykke, og var altså stærk nok til at vriste sig fra en kontrollerende favoritgruppe. Den lille italiener vandt 26 sekunder på sine konkurrenter, og avancerede fra en 10. plads til en 4. plads i det samlede klassement. 

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

De resterende favoritter kom samlet i mål. 

Etapens forløb

Dagens 9. etape af Giro d'Italia bød på løbets anden bjergetape. Chris Anker Sørensen havde på forhånd udset sig denne etape som en eventuel mulighed for at forsøge sig, eftersom det var sandsynligt, at en udbrydergruppe ville få lov til at køre hjem grundet den knapt så hårde afsluttende stigning.

172 kilometer fra Lugo til Sestola skulle tilbagelægges, og undervejs skulle feltet passere tre kategoriserede stigninger, hvoraf de to første var af kategori 3 og 4, mens den sidste, en stigning af kategori 2, dannede rammerne om dagens afslutning. Den afsluttende stigning, Sestola, var 16,5 kilometer lang og havde en maksimal stigningsprocent på 13%.

Det tidlige udbrud

Etapens start var præget af håbefulde lykkeriddere, som forsøgte sig at komme afsted i det tidlige udbrud. Men interessen for at komme afsted var så stor, at der skulle gå længe før en gruppe af ryttere fik lov at komme afsted. Efter hele 42 kilometer fik 14 ryttere det afgørende hul til feltet. De 14 ryttere var: David Tanner (Belkin), Enrico Barbin (Bardiani), Marco Bandiera (Androni), Jackson Rodriguez (Androni), Julien Berard (Ag2r), Matteo Bono (Lampre-Merida), Oscar Gatto (Cannondale), Tosh van der Sande (Lotto Belisol), Leonardo Duque (Colombia), Eduard Vorganov (Katusha), Yonathan Monsalve (Neri Sottoli), Davide Malacarne (Europcar), Pieter Weening (Orica-GreenEDGE) og Savlavatore Puccio (Sky).

Udbruddet øgede sit forspring til mere end otte minutter, før feltet, ført an af BMC, begyndte at sætte en højere fart med 65 kilometer igen.

Tidlige styrt
Før dagens etape var der meldinger om, at danske Christopher Juul Jensen (Tinkoff-Saxo) kæmpede med sygdom. Ikke nok med det, var han så uheldig at være involveret i et styrt tidligt på etapen. Også den forhenværende indehaver af førertrøjen, Michael Matthews, (Orica GreenEDGE) var involveret.

Første opstigning

Med 59 kilometer til mål tog rytterne hul på dagens første kategoriserede stigning, Sant'Antonio, som er en stigning på 13.2 kilometer.

Udbruddet havde ved foden af stigningen et forspring på 7.30 til feltet, og de havde dermed gode muligheder for at holde hjem. Specielt fordi BMC virkede tilfredse med at kontrollere etapen i fronten af feltet, uden der skulle køres forfærdeligt hårdt.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Halvvejs inde på stigningen tog Garmin-Sharp over i front af feltet og skruede tempoet gevaldigt i vejret. Det betød, at blandt andre Michael Matthews og Steven Kruijswijk (Belkin) blev sat. Af uafklarede årsager stoppede Garmin-Sharp med at føre to kilometer senere, og roen lagde sig atter over feltet.

I stedet kunne udbryderne i fred og ro få lov at dele bjergpointene mellem sig, den kamp vandt Yonathan Monsalve foran Eduard Vorganov og Davide Malacarne. Det var dog tydeligt, at der blandt udbryderne var fokus på etapen frem for bjergkonkurrencen.
Da udbrydergruppen nåede nedkørslen med 40 kilometer igen havde de et forspring på seks minutter til feltet.

Fart i feltet

Da nedkørslen var overstået, skulle rytterne over kategori 4-stigningen Rochetta Sandri. Forinden havde BMC lagt pres på feltet, hvilket blandt andet betød, at feltet blev splittet i to på nedkørslen. De stoppede dog offensiven igen, da opstigningen af kategori 4-stigningen startede.

På samme stigning angreb David Tanner i udbrydergruppen, og han havde held til at slå sig en fint hul til sine konkurrenter. Der var også brug for, at der skulle ske noget i udbruddet, eftersom det opskruede tempo i feltet betød, at forspringet var reduceret til 3.19 på toppen af Rochetta Sandri. Herfra resterede 23,6 kilometer bestående af en kort nedkørsel og den afsluttende stigning, Sestola.

Sestola

Før Sestola-stigningen startede, blev David Tanner hentet. Det udnyttede Pieter Weening, da han forsøgte sig med cirka 19 kilometer til mål. Kort efter forsøgte Davide Malacarne sig at følge op på hollænderens angreb, og nåede kort efter op til ham. De indledte herefter et godt samarbejde.

Med 15 kilometer igen virkede det til, at feltet havde accepteret, at udbryderne skulle kæmpe om etapesejren. BMC kontrollerede feltet uden at sætte et hårdt tempo, hvilket betød at de to forreste igen øgede forspringet til feltet. Med 11 kilometer igen havde de to forreste ryttere 1.12 til deres nærmeste forfølgere, mens forspringet til feltet var øget til fire minutter.

Tinkoff-Saxo i offensiven

Med 10 kilometer igen overtog Tinkoff-Saxo med blandt andre Chris Anker Sørensen fronten i feltet, og de forberedte dermed en offensiv i et felt som stadig talte størstedelen af løbets ryttere. På stigningens stejle stykke satte Chris Anker et godt tempo, som resulterede i en større udrensning i feltet. Farten var dog ikke højere end at de to franskmænd, Alexandre Geniez (Francais des Jeux) og Alexis Vuillermoz (Ag2r) kunne vriste sig fri fra feltet. Sidstenævnte kørte dog hurtigt væk fra sin landsmand og fortsatte solo.

Forrest i løbet fortsatte Weening og Malecarne deres parløb, og det var efterhånden sikkert med fem kilometer igen, at etapen skulle afgøres imellem dem. De havde 1.40 ned til nærmeste forfølger, som var Enrico Barbin.

Et angreb fra Domenico Pozzovivo, fik resten af favoritterne til at reagere. Den lille italiener kørte først op til sin holdkammerat, Alexis Vuillermoz, hvorefter han fortsatte alene. Det fik flere af de resterende favoritter til at røre på sig, men Cadel Evans neutraliserede ethvert forsøg. I stedet satte den garvede australier gårsdagens supermand, Steve Morabito, til at lede jagten på Pozzovivo. Også Omega Pharma -Quickstep deltog i arbejdet i fronten af favoritgruppen.

Weening var stærkest

Selvom Pozzovivos angreb betød at favoritterne satte tempoet i vejret, kunne det ikke ændre på, at Davide Malacarne og Pieter Weening skulle kæmpe om sejren. Med 500 meter til mål, så det dog ud som om, at de var ved at stå af for at trække cyklen det sidste stykke op til målstregen. Sammen havde de nemlig indledt en finale, som på mange måder mindede om en spurt fra banen. De afventede hinandens træk og stod næsten stille på cyklen. Det endte dog med at Davide Malacarne måtte tage fronten i finalen, hvilket den erfarne hollænder udnyttede til fulde, da han på de sidste kilometer spurtede sig fra sin italienske konkurrent. Således sikrede han sig holdets tredje sejr i løbet.

42 sekunder efter kom Domenico Pozzovivo i mål som nummer tre, mens favoritgruppen, ført an af Diego Ulissi, kom i mål yderligere 26 sekunder efter.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning