Jeppe's Verden: Fire dage tilbage

nullDet er ikke Feltet.dks redaktionelle holdning, der kommer til udtryk i denne klumme, men udelukkende skribentens egen

Med kun fire etaper tilbage af Giro d'Italia, står fem ting klart.

* Rai Uno får tid til at reboote den Commodore 64, der laver
al deres grafik
* Ivan Basso har kun fire chancer tilbage for at fejle
* Der går mindst et år, før vi igen kan frygte at se en af de mest skræmmende forbrydelser imod menneskeheden (en rytter iklædt Rabobanks blå/orange bukser og Giroens lyserøde førertrøje)
* For en stund kan vi holde pause fra de nu-så-sædvanlige Bjarne Riis-kommentarer om, hvor overlegne hans ryttere er
* Jan Ullrich er tættere på at vinde Tour de France, end han har været på noget tidspunkt siden 1997

Der har længe været snakket om, at Jan Ullrich var for overvægtig og ude af form til at kunne spille nogen rolle i toppen af cykelsport. Det er der ikke noget nyt i. Hvert år omkring denne tid dukker der historier op om, hvor overvægtig, Jan Ullrich er. Det eneste, der var forskelligt i år, var, at han selv sagde, han var for tyk.

Men efter ellevte etape af Giroen var den diskussion lukket. Ude af form og flere kilo overvægtig vandt Ullrich Giroens første enkeltstart. Selv Ivan Basso måtte give op og acceptere et minus på 28 sekunder i forhold til det fede kraftværk fra Rostock.

Lad os huske på, at bare en måned tidligere havde Bjarne Riis sagt om Ullrichs dårlige form og overflødige kilo, at han håbede Ullrich ville nå at komme i form til Tour de France. For, som Bjarne sagde, "vi vil helst slå ham, når han er skarpest". Det er selvfølgelig forståeligt, i gerne vil det. Men Bjarne, ville det ikke være en ide at slå ham, når han ikke er skarpest?

I hvad der desværre er ved at blive en sørgelig vane for Bjarne Riis, havde han meget hurtig en forklaring på, hvorfor Basso ikke havde vundet. Ifølge Riis vandt Ullrich, fordi han i modsætning til Basso havde haft medvind.

Nu fulgte jeg selvfølgelig ikke hele Jan Ullrichs kørsel og heller ikke Bassos, men så vidt jeg ved, kørte de på den samme rute. Er det ikke en del af reglerne, og er reglerne ikke sådan for, at man netop undgår de problemer?

Når Ullrich fik medvind og Basso ikke havde den fordel, så skyldtes det ifølge Bjarne Riis, at Ullrich var startet langt tidligere end Basso. Da Ullrich før enkelstarten lå på 54. pladsen, betyder det, at han startede 1 time og 1 minut før Ivan Basso. Med en vindertid på 58 minutter og 48 sekunder gik der altså 2 minutter og 12 sekunder imellem de to gennemkørsler af ruten. Er det virkelig sandsynligt, at vinden har skiftet så meget på så kort tid?

Eller er der noget helt andet galt i CSC-lejren, som ingen af os ved, hvad er? Er de bange?

Noget kunne tyde på det. Basso har kørt faretruende godt i de to første uger. Han har været langt mere dominerende end tidligere. Hvis det havde været en hvilken som helst anden cykelrytter i universet, der havde erhvervet den lyserøde førertrøje som Basso har gjort det, ville jeg være helt sikker på, at han vandt Giroen.

Men ligegyldigt, hvor hurtigt han kører, kan Basso ikke flygte fra, at han før har stået i samme situation og knækket under presset.

På den regnvåde nedkørsel sidst på 13. etape var Basso blevet til Bambi. Det var et meget lidt yndefuldt syn at se den lyserøde førertrøje på den nedkørsel. Det vigtigste var selvfølgelig, som Riis også pointerede efter etapen, at han havde taget tid til sine nærmeste rivaler i det samlede klassement. Etapesejren ville selvfølgelig have været velkommen, men det vigtigste er den samlede stilling.

Ligegyldigt hvad der sker, vil resten af Giroen højest sandsynligt blive brugt til spekulation, om Bassos forspring ned til andenpladsen er stort nok til, at han kan vinde sammenlagt, hvis han får en dårlig dag. Er fem minutter nok?

Ugens statistik
På to dage i sidste års Giro d'Italia tabte Ivan Basso sammenlagt 48 minutter.

Hvorfor Rabobank bliver ved med at skuffe
Mauricio Ardilla var på forhånd udset til holdkaptajn i Giroen. Da feltet ramte den første store knold, var det klart, at han ikke magtede at køre med i den samlede stilling. Michael Rasmussen deltager for at få bjergtræning forud for Tour de France. Efter tolvte etape måtte han udgå.

Rabobank-holdet er en af de bedste organisationer, der findes i moderne cykelsport. Udover det professionelle hold, råder man også over et junior- og U23-hold, der er en sikker magtfaktor i alle løb, de stiller op i. Men alligevel kan de ikke præstere på alerhøjeste niveau.

Det er et vedholdende problem, som har plaget dem i hele holdets ti-årige eksistens. Sponsoren smider hvert år millioner i foretagendet. Men af en eller anden grund er det aldrig lykkedes Rabobank at dominere etapeløb på samme måde, som de har haft held til at styre flere af forårets en-dages-klassikere. Teknisk set vandt Denis Menchov godt nok Vueltaen i fjor, men det var kun teknisk set. I virkeligheden kunne han ikke følge med Roberto Heras, og kun en positiv doping-prøve gav sejren til Menchov.

Er jeg den eneste, der kan se, hvad der Virkelig er galt?

Problemet er jo åbenlyst. Rabobank har ikke haft nogen smuk dragt at køre i, siden de gik væk fra det oprindelige design med ur-skiven tegnet med blå på forsiden af trøjen. Deres dragter er hæslige og en fornærmelse mod alle cykelinteresseredes æstetiske sans. De har forbudt sig mod Cykelguden Metro (Guden for afstemmelse af farver for trikot og cykelshorts). Deres straf er, at det ikke skal lykkes dem at vinde en stor tour, før de kommer på et bedre design.

Er det klogt at lade Riis udtale sig til pressen?
Bjarne Riis er blevet åbenmundet. Det er godt for os alle. Ingen - med undtagelse måske lige af ham selv- har som mig lidt så meget under Bjarne Riis' manglende evner til at kommunikere med journalister. Hvis jeg havde fået en billet til biografen for hver gang, jeg har forsvaret hans udtalelse om, at han aldrig var testet positiv, så ville jeg forlængst have set den nye film om Charles Bukowski.

Derfor er det godt at se ham i hans mere afslappede 2006-form. Man skulle tro, han havde været med i et reality-show, hvor fem berømte spindoktorer giver en offentlig figur en Extreme Makeover, så han kan lære at begå sig i medierne. Der er kommet længere imellem fortalelserne og de graverende fejl, som kan få store konsekvenser.

Men der er stadig plads til forbedringer. Efter Bassos etapesejr på ottende etape, var Riis hurtig til at give Sastre sin del af æren og kaldte hans hjælpearbejde for "verdensklasse". Selvfølgelig mente han det som et kompliment, men hvad betyder det?

Carlos Sastre lever af at cykle. Det er der meget få i verden, der kan sige. På verdensplan vel ikke mere end 1500. Sastre er så god til at cykle, så han kan leve af det. Han lever faktisk rigtig godt af det.

Lønmæssigt hører han til i eliten sammen med et lille dusin andre ryttere. Det er i sig selv verdensklasse. Så når Bjarne Riis siger, at Sastres kørsel var 'verdensklasse' siger han dybest set bare, at Sastre gjorde sit job.

Næste uge: Interview med Uffe Buchardt; "Gennem Metro blev jeg igen religiøs"