Julekalender: "Jeg valgte doping fra"

Fra den 1. til den 24. december vil Feltet.dk sammen med en række af cykelsportens danske og internationale profiler gennem tiden se tilbage på deres tid i det professionelle felt og ikke mindst, hvad der skete efter karrieren på landevejen.

Med seks hurtige spørgsmål giver vi personen mulighed for at reflektere over sin karriere som cykelrytter både det sportslige og mere generelle plan, ligesom du kan høre lidt om, hvad han eller hun laver i dag.

9. december: Søren Lilholt

Søren Lilholt havde en forholdsvis kort karriere som aktiv cykelrytter, da han stoppede allerede som 26-årig i 1992. Inden da havde han dog opnået flere flotte resultater - heriblandt to juniorverdensmesterskaber, en etape i Paris-Nice samt det danske mesterskab på landevej. Flere etaper og den samlede sejr i Luxembourg Rundt sammen med endagsløbet E3-Preijs Flandern er også at finde på Lilholts palmarés. Han deltog desuden i Tour de France fem år i træk fra 1988-1992 og er stadig den eneste dansker, der har båret den grønne pointtrøje i løbet.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Hvornår tog du den endegyldige beslutning om at stoppe som aktiv cykelrytter, og hvad var de væsentligste årsager til din beslutning?

Jeg tog min endelige beslutning om at stoppe i foråret 1992, imens de sidste klassikere blev kørt. Jeg havde tvunget pause pga. problemer med mit jernniveau i blodet og god tid til at fundere over min karriere og aktuelle situation. Det var sådan, at der allerede dengang samt i året før i '91 var halvofficielle rygter om, at EPO samt andre heftige præparater var i brug blandt toppen af ryttere. Da jeg de seneste to år virkelig var begyndt at mærke en markant forskel på mit niveau kontra de andre topryttere, som jeg altid sammenlignede mig med, var jeg begyndt at lægge to og to sammen, hvilket ikke var særligt motiverende og faktisk temmeligt irriterende.

Da jeg altid har kørt cykelløb for at vinde, og mine sejre udeblev, overvejede jeg som andre at hoppe op i den store gryde med alt, hvad dette måtte indebære, men min stolthed og etik gjorde, at jeg valgte det fra!

I stedet valgte jeg som 26-årig og med mere end 20 professionelle sejre på mit CV at slutte min karriere af, når jeg senere på året havde kørt Touren og forhåbentligt med en etapesejr i bagagen.

Hvad er dit bedste og værste øjeblik i karrieren som cykelrytter?

De største øjeblikke i min karriere var da jeg i 1983 på New Zealand vandt juniorverdensmesterskabet i 70 km holdløb samt den individuelle titel. Dernæst da jeg året efter som 18-årig deltog ved OL i Los Angeles, samt da jeg i 1988 som 22-årig første gang deltog i Tour de France.

Mit værste øjeblik må siges at være dengang, jeg til sidst indså, at hvis jeg ville køre med om sejrene, som jo netop drev mig og altid motiverede mig i hele min karriere, så måtte jeg indse, at jeg måtte gå endnu dybere i mine forberedelser, hvad angik vitaminer, mineraler og andre heftigere tilskud mm. Dette var en hård erkendelse, og valget at stoppe min karriere i så ung en alder og med så mange sejre samt store ambitioner var helt klart mit værste øjeblik i min karriere.

Hvilket resultat er du mest stolt af at have opnået?

Jeg har tre store resultater i min karriere, som jeg er særligt stolt af.

Det første af var i 1983, da jeg sammen med Rolf Sørensen, Alex Pedersen og Kim Olsen på New Zealand vandt verdensmesterskabet i 70 km holdløb, og jeg selv tre dage senere vandt det individuelle verdensmesterskab.

Det næste var i 1987, hvor jeg kørte for Systeme U, og hvor jeg vandt første etape i Tour de Luxembourg og mere eller mindre uden holdets hjælp forsvarede føretrøjen hele løbet igennem og vandt sammenlagt mod nogen af datidens største stjerner!

Og sidst men ikke mindst var, da jeg i 1990 vandt Grand Prix E3 Harelbeke, hvor jeg på de sidste seks kilometer kørte alene væk fra en udbrydergruppe på 8-10 mand og vandt overlegent.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Når du gør det hele op med afsavn af familie og venner, masser af træningstimer, styrt og evt. skader mm., har det så været det hele værd?

Når regnskabet er gjort op, så vil jeg ikke bytte de oplevelser, såvel de gode som dårlige, jeg måtte have haft, ud med noget som helst andet!  De har givet mig en ballast for livet og formet mig som menneske på en måde, som ingen læreanstalt ville kunne have gjort bedre. Set i bakspejlet ærgrer det mig selvfølgelig enormt meget, at jeg stoppede min karriere i så tidlig en alder!

Hvad arbejder du med nu?

Jeg har i dag mit eget firma, Lilholt Coaching, hvor jeg arbejder som selvstændig coach og mentaltræner samt elitetræner inden for især cykelsporten. Til dagligt arbejder med 7-8 ryttere, men også hos klubber og virksomheder som sportslig konsulent og cheftræner. Desuden holder jeg foredrag rundt omkring i landet.

Hvilken nuværende eller tidligere person i cykelsporten ville du helst spise middag med og hvorfor?

Jeg vil allerhelst spise middag med Bjarne Riis. Vi kendte hinanden godt dengang og blev begge professionelle i 1986, og jeg synes, at det kunne være interessant med en seriøs face to face snak uden pressen med på sidelinjen.

LÆS: Alle temaartiklerne - hvor blev de af?