Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Julius Johansen har fremtiden på plads

Julius Johansen har fremtiden på plads

25. september 2018 10:17Foto: Henriette S. Brandt / Feltet.dk

Det danske stortalent, Julius Johansen, har forlænget sin kontrakt med det danske kontinentalhold coloQuick.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Et af Danmarks allerstørste cykeltalenter, 19-årige Julius Johansen, har forlænget sin aftale med coloQuick for sæsonen 2019.


"Det er med utrolig stor glæde, at jeg har fået en aftale med Julius på plads," forklarer coloQuicks sportsdirektør Christian Andersen fra Innsbruck i Østrig, hvor han er på plads for at følge de tre coloQuick-ryttere til VM.
 

"Julius er et af de største cykeltalenter i verden, og han er samtidig en meget dygtig banerytter, så det var absolut uden betænkeligheder, at vi har knyttet Julius til teamet endnu et år."

 


"Derfor forlænger jeg"

Julius Johansen er helt sikkert et ombejlet talent, fordi hans CV er imponerende og sidste år blev han juniorverdensmester i Bergen, men talentet har ikke travlt med at skrive professionel kontrakt. 

"Der er to store grunde til, at jeg har forlænget med coloQuick. For det første får jeg muligheden for at satse på banen frem til OL i 2020 og dernæst føler jeg, at jeg udviklet mig super meget som cykelrytter hos coloQuick," forklarer Julius Johansen.
 

Det unge supertalent fremhæver, at han i den kommende sæson i samarbejde med både Christian Andersen og landstræner i banecykling, Casper Jørgensen, får mulighed for at satse både på landevej og bane.
 

"Til foråret venter World Cup i Polen og OL-kvalifikation for fire kilometer-holdet, og herefter håber jeg at opbygge en så god form, at jeg kan gøre mig gældende i både det rigtige DM og U23-DM," siger Julius Johansen, der er utrolig glad for at køre for coloQuick, hvor der er et formidabelt samarbejde mellem ryttere, trænere og hele den øvrige stab omkring holdet.



"En kapacitet"

Christian Andersen fremhæver i forbindelse med kontraktforlængelsen, at Julius Johansen har haft en fænomenal sæson med fem sejre og syv placeringer i top tre.
 

"Han spillede en fremtrædende rolle i Post Danmark Rundt, hvor han erobrede ungdomstrøjen, han blev dansk U23-mester. Senest triumferede han i det hollandske etapeløb, Olympia Tour, hvor han både blev samlet vinder og sikrede sig ungdomstrøjen," tilføjer Christian Andersen, der også fremhæver Julius Johansens præstationer på banen, hvor han var med til at vinde VM-sølv i fire km holdforfølgelsesløb.
 

"Det er absolut med stor glæde og forhåbninger jeg ser frem til den kommende sæson, nu da aftalen med Julius er på plads. Det er virkelig en kapacitet vi har fået lov at beholde hos coloQuick, der må sige farvel til Emil Vinjebo, Rasmus Bøgh Wallin og Jonas Vingegaard efter denne sæson," slutter Christian Andersen.


Emil Vinjebo og Rasmus Bøgh Wallin bliver professionelle hos det kommende danske prokontinentalhold Riwal CeramicSpeed, mens Jonas Vingegaard bliver professionel hos LottoNL-Jumbo. 

 

 

DEL
You have an error in your SQL syntax; check the manual that corresponds to your MySQL server version for the right syntax to use near 'DESC ) AS tbl ON ( rdb_hold.id = tbl.id_hold ) WHERE rdb_hold.tags IN ( '#2596#'' at line 1