Katastrofal belgisk klassikersæson

I stedet blev det Bjarne Riises dansk-indregistrerede Team Saxo Bank, der løb med langt størstedelen af æren og fik en brostenssæson, som de færreste cykelfans havde drømt om var mulig med hele fire klassikersejre. Heraf de to allerstørste nemlig Ronde van Vlaanderen og Paris-Roubaix.

Team Saxo Banks succes var resultatet af fantastisk holdarbejde. Og Bjarne Riis skulle godt nok bruge en schweizer for at vinde tre af de fire løb. Til gengæld tog Matti Brechel den første danske brostensklassikersejr siden Rolf Sørensen i 1997 vandt Ronde van Vlaanderen. Og hvad kunne det ikke være blevet til, hvis han havde undgået dumme tekniske uheld og mekanikerknas på de forkerte tidspunkter?

Sådan gik det:
Belgiske ryttere markedet med fed.

Omloop Het Nieuwsblad 27. februar
1 Juan Antonio Flecha - Sky Professional Cycling Team
2 Heinrich Haussler - Cervelo Test Team
3 Tyler Farrar - Garmin - Transitions

Kuurne-Brussel-Kuurne 28. februar
1 Bobbie Traksel – Vacansoleil
2 Rick Flens – Rabobank
3 Ian Stannard - Sky Professional Cycling Team

Dwars door Vlaanderen 24. marts
1 Matti Breschel - Team Saxo Bank
2 Björn Leukemans - Vacansoleil Pro Cycling Team
3 Niki Terpstra - Team Milram

E3 Prijs Vlaanderen Harelbeke 27. marts
1 Fabian Cancellara - Team Saxo Bank
2 Tom Boonen - Quick Step
3 Juan Antonio Flecha Giannoni - Sky Professional Cycling Team

Gent-Wevelgem 28. marts
1 Bernhard Eisel - Team Columbia
2 Sep Vanmarcke - Topsport Vlaanceren
3 Philippe Gilbert - Omega Pharma – Lotto

Ronde van Vlaanderen 4. april
1 Fabian Cancellara - Team Saxo Bank
2 Tom Boonen - Quick Step
3 Philippe Gilbert - Omega Pharma-Lotto

Scheldeprijs Vlaanderen 7. april
1 Tyler Farrar - Garmin - Transitions
2 Robbie McEwen - Team Katusha
3 Robert Förster - Team Milram

Paris-Roubaix 11. april
1 Fabian Cancellara - Team Saxo Bank
2 Thor Hushovd - Cervelo Test Team
3 Juan Antonio Flecha Giannoni - Sky Professional Cycling Team

Brabantse Pijl 14. april
1 Sebastien Rosseler - Team Radioshack
2 Thomas De Gendt - Topsport Vlaanderen - Mercator
3 Jurgen Vandewalle - Quick Step

Hvis vi smører salt i såret og også medtager De Driedagse van de Panne, det flamske etapeløb med brosten fra 30. marts til 1. april, så gik det ikke bedre: Her var der to franske og én engelsk sejr. Og englænderen David Millar fra Team Garmin-Transitions løb med den samlede sejr.

Slutresultatet blev, at belgierne fik 1 sejr - 5 andenpladser og 3 tredjepladser. Og det er det dårligste resultat siden 1945.

Lad os lige ta’ et kig tilbage i historien.

Brostensklassikerne fra 1896
De nordvestlige brostensklassikere består af ni enkeltstående løb. Man kan diskutere om Brabantse Pijl, der kun byder på ganske få brosten, i virkeligheden ikke burde høre til de efterfølgende Ardennerklassikere på grund af de mange asfalterede stigninger i den vestlige del af Belgien, men nu er det engang således.

Her er en oversigt rubriceret efter alder på de nuværende 9 brostensklassikere, som vi har medtaget i denne opgørelse:

Paris-Roubaix - kørt første gang 1896
Grote Scheldeprijs Vlaanderen - kørt første gang 1907
Ronde van Vlaanderen - kørt første gang 1913
Gent-Wevelgem - kørt første gang 1934

Dwars door Vlaanderen - kørte første gang 1945
Omloop Het Nieuwsblad - kørt første gang 1945
Kuurne-Brussel-Kuurne - kørt første gang 1945
E3 Prijs Vlaanderen Harelbeke - kørt første gang 1958
Brabantse Pijl - kørt første gang 1961

Fra 1896 og frem til 1907: Ingen belgiske sejre
Fra 1896 og frem til 1907 var Paris-Roubaix det eneste af de ovennævnte løb, der eksisterede. Og bortset fra den allerførste vinder i 1896, som var tyskeren Josef Fisher, så var samtlige vindere frem til 1908 franskmænd. I 1908 vandt Cyrille van Hauwaert som den første belgier Paris-Roubaix.

Siden Cyrille van Hauwaerts sejr i 1908 har der stået en belgier øverst på podiet i en brostensklassiker mindst én gang hver eneste sæson helt frem til 1945.

Fra 1945 og frem: Mindst to belgiske sejre hver sæson
Før 1945 eksisterede kun tre af de ni klassikere nemlig Paris-Roubaix (1896) og Grote Scheldeprijs Vlaanderen (1907) og Ronde van Vlaanderen (1913). Og man skal helt tilbage til 1945 for kun at finde én belgisk sejr: Silvain Grysolle vandt Ronde van Vlaanderen, mens franskmanden Paul Maye tog sig af Paris-Roubaix. Grote Scheldeprijs Vlaanderen blev slet ikke afholdt dette år.

Faldet fra tinderne
Klassikersæsonen i foråret 2010 blev som sagt det dårligste resultat for belgierne i 65 år. De belgiske cykelfans tør vel snart ikke tage på sommerferie uden for landet mere? Og da slet ikke hvis man igen kigger tilbage i tiden og undersøger, hvilke triumfer belgiske ryttere tidligere har inkasseret.

Hvis man betragter perioden fra 1896 og frem til 1961, hvor alle 9 løb kom på kalenderen, så lykkedes det faktisk belgierne at løbe med samtlige sejre i brostensklassikersæsonerne i 1946, 1947, 1948, 1952, 1957, 1958 og 1960.

Ser man på perioden efter 1961, hvor Brabantse Pijl kom med som det sidste skud på stammen, så ser de første 15 år voldsomt imponerende ud. Faktisk stod der belgiske ryttere øverst på podierne i samtlige løb i 1963 - og herefter kom den gyldne tid fra 1968 til 1974 - hvor belgierne totalt lammede brostensklassikerne og vandt alle løb 7 år i træk!! Det var tiden, hvor belgierne blev repræsenteret af blandt andre Eddy Merckx, Roger de Vlaaminck, Walther Godefroot og Freddy Maertens.

Den sidste sæson med belgiske sejre i samtlige brostensklassikere blev 1976. Det år, hvor Ole Ritter var den største danske stjerne, og Jørgen Leth lavede sin berømte film ”En forårsdag i helvede”.

Jeg ser frem til at høre navnlig Roger de Vlaamincks vurdering af de belgiske rytteres og belgiske holds indsats i marts og april 2010: Det bliver giftigt. Og naturligvis som sædvanlig fuldstændig og aldeles ubeskedent.

Det ku faktisk ha’ været værre!
På den anden side skal belgierne glæde sig over, at Sebastien Rosseler, Thomas De Gendt og Jurgen Vandewalle dog formåede at sikre én sejr og faktisk et helt belgisk podium i Brabantse Pijl, selv om den nok må betragtes som den allermindst prestigiøse forårsklassiker.

Havde én af de tre trætte udbrydere i Brabantse Pijl ikke forsvaret den belgiske ære ved at tage sejren i Overijse onsdag den 14. april 2010 sidst på eftermiddagen - så ville det nemlig have været den dårligste belgiske sæson siden 1907, hvor det endte med at blive franskmænd, der vandt begge de to klassikere, der var dengang: Paris-Roubaix og Grote Scheldeprijs Vlaanderen.

Og man kan derfor med god samvittighed citere den tidligere belgiske landstræner Jose de Cauwer, der som ekspertkommentator under Ronde van Vlaanderen i år i forbindelse med at Fabian Cancellara eftertrykkeligt satte Tom Boonen på Kapelmuur, udbrød: ”Det er pinligt. Nej hvor er det pinligt”.

Men det ku’ faktisk ha’ været værre.

Læs også

Lidl-Trek-stjerne mirakuløst Giro-klar: 21. april var en slags D-dag