Soudal Quick-Step-chefen, Patrick Lefevere, prøver at bevare optimismen frem mod søndagens sidste, flamske punktum.
Patrick Lefevere er kommet med sin reaktion ovenpå gårsdagens Dwars door Vlaanderen, der nok en gang bød på en Jumbo-Visma-triumf og et skuffende løb for Soudal Quick-Step, der måtte nøjes med en 7. plads til Davide Ballerini som bedste resultat.
Denne gang har Quick-Steps chef dog gemt opsangen væk, og i stedet fokuserer han på det positive, han så i gårsdagens sidste test før søndagens Flandern Rundt.
Det fortæller han til Het Laatste Nieuws.
"Der er fremskridt med øje på Flandern Rundt. Om vi skal kontrollere på søndag? Det er ikke vores stil ikke at styre løbet, men i øjeblikket er vi ikke bedre. Vi er nødt til at lide lidt."
”Nu skal Lampaert komme sig, og Ballerini er på vej tilbage. Jeg håber også, at Alaphilippe kommer til at spille en rolle i finalen," fortæller Lefevere uden at nævne danske Kasper Asgreen.
Glæder sig til Ardennerne
Ved gårsdagens brostensløb var Julian Alaphlippe i offensiven i finalens indledning, men da det spidsede til, var franskmanden ingen steder at se.
Ifølge Lefevere er der en naturlig forklaring på den dobbelte verdensmesters anonymitet i de afgørende stunder.
"Julian havde problemer med sin gearkasse. Han kunne for eksempel ikke længere bruge sine tre største gear. Det var heller ikke en mulighed at skifte cykel på det tidspunkt, for så ville det hele være slut.”
”Bagefter forsøgte han at gemme kræfterne til Ballerini,” lyder det fra Lefevere, der ikke var tilfreds med UAE's Tim Wellens sene angreb op imod frontgruppen.
”Der var en god fart i feltet, men så kørte Wellens pludselig væk. Jeg har ingen anelse om, hvad der foregik i hovedet på ham. Hvis han ikke gør det, så kører de hurtigere. Nu var fuglen fløjet.”
Selvom belgierbossen prøver at se lyspunkterne forud for søndagens flamske monument, erkender han også, at den største tiltro til succes ligger lidt senere på foråret, når det vallonske terræn melder sig - og når Remco Evenepoel igen vil være at finde i holdets klassikertrup.
”Vi er nødt til at bide det i os. Forhåbentlig kan vi gøre det bedre i ardennerklassikerne."
Annonce
Annonce
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Critérium du Dauphiné(2.UWT) 04/06-11/06
Women's Tour(2.WWT) 06/06-11/06
Asiatiske mesterskaber(CC) 07/06
Course de la Paix GP Jese...(2.NCUP) 08/06-11/06
Grosser Preis des Kantons...(1.1) 09/06
Tour of IRAN (Azarbaijan)(2.1) 10/06-14/06
Tour de Suisse(2.UWT) 11/06-18/06
Elfstedenronde Brugge(1.1) 11/06
Annonce
Annonce
AG2R Citroen Team |
Alpecin-Deceuninck |
Arkea Samsic |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Circus - Wanty |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM |
Team Jayco AlUla |
Team Jumbo-Visma |
Trek-Segafredo |
UAE Team Emirates |
Annonce
Uheldsramte Alaphilippe erkender: Kunne ikke følge med
Minut for minut: Flandern Rundt 2023
Gilbert mener at Alaphilippe skal overveje holdskifte
Bruyneel: Remco begår fejl, Roglic straffer dem
Endnu en skuffende weekend: Vi kan ikke skjule, at Asgreen har været ude