Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Mads P. og Asgreen i top fem: Ekspertens store danske VM-optakt

Mads P. og Asgreen i top fem: Ekspertens store danske VM-optakt

06. august 2023 10:31Foto: Sirotti

Emil Axelgaard har Mads Pedersen og Kasper Asgreen blandt de fem største favoritter til VM-guldet. Vi bringer her ekspertens analyse af det danske landholds chancer i Glasgow søndag.

Artiklen fortsætter efter videoen.

En anelse lettere bakker, og Emil Axelgaard havde gjort Mads Pedersen til VM´s største favorit.

 

Efter at have nærstuderet ruten en ekstra gang har Feltet.dk´s ekspert rykket den danske stjerne ned som nummer fire på sin favoritliste. Han ser dog fortsat rigtig gode chancer for, at Danmark for anden gang på fire år kan få en mandlig verdensmester i linjeløb.

 

”Jeg synes, at det er meget realistisk. Jeg var meget tæt på at gøre Mads Pedersen til favorit. Jeg synes, at de danske perspektiver er rigtig gode,” indleder Emil Axelgaard om søndagens løb.

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

Den skotske rute byder på 273 kilometer. De første 130 går fra Edinburgh til Glasgow, men i kraft af modvind og manglen på rigtig svære stigninger på disse forventer Emil Axelgaard, at løbet udelukkende vil afgøres på de 10 omgange af den ekstremt tekniske 14,3 kilometer lange finalerundstrækning.

 

Montrose Street er en stejl sag bare få kilometer fra mål. Foto: Feltet.dk.

 

”Det er helt absurd. Jeg har talt flere gange og når frem til 42 sving på rundstrækningen, og de er skarpe næsten alle sammen. Så det er en meget, meget speciel rute,” fortæller eksperten og forsætter:

 

”Svingene og dermed de konstante accelerationer bliver meget afgørende, så det er et løb, hvor det kan betale sig at investere nogle kræfter i at sidde fremme hele dagen. Dermed er et stærkt hold vigtigt, og det har Danmark i hvert fald.”

 

”Belgien har det stærkeste hold, og efter dem er der flere hold, der ligger relativt lige. Her er Danmark et af dem, selvom der er usikkerhed om formen hos et par af danskerne.”

 

Læs Emil Axelgaards vurdering af alle danskerne i den fulde optakt

 

De danske kaptajner

Anders Lund har allerede udpeget Mads Pedersen og Kasper Asgreen som de to kaptajner, og det gør landstræneren ifølge Emil Axelgaard klogt i.

 

”Grundlæggende er de bedste danske bud Mads P. og Kasper Asgreen. Det er dem, der kom bedst ud af Touren og har den bedste historik i lange, hårde endagsløb. Og vejrudsigten tyder på danskervejr. 270 kilometer i regnvejr lugter af Mads P., og det er bestemt heller ikke nogen ulempe for Asgreen, hvis regnen gør det hårdt.”

 

”Mads P. var helt uhyggelig i tredje uge af Touren. Den enkeltstart, han kørte, burde ikke have været mulig på den rute. Og på 19. etape var han og Asgreen de to stærkeste,” forklarer Emil Axelgaard, der har rangeret Mads Pedersen lige over Kasper Asgreen på sin samlede favoritliste.

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

”Mads P. er et ret sikkert kort, fordi han altid kommer godt ud af sine Grand Tours og har så højt et bundniveau. På den måde er Asgreen knap så oplagt et kort. Han har før været ret træt efter Touren, men den her gang blev han bedre og bedre, og i sidste uge lignede han den gamle Asgreen.”

 

”Asgreen er også hurtig efter et hårdt løb. Mads P. er dog selvfølgelig hurtigere, og de mange accelerationer passer ham bedre end Asgreen.”

 

Vejen til sejr - er at stoppe Remco

Hvordan kommer Mads Pedersen eller Kasper Asgreen så først til målstregen, når den rammes for 11. og sidste gang? Årets rute får Emil Axelgaard til at støtte sig op ad tre tidligere mesterskaber, EM 2018 i Glasgow, VM 2019 i Yorkshire og VM 2021 i Leuven, når han skal forudsige årets VM-forløb.

 

Fælles for de omtalte mesterskaber er, at en gruppe, trods gode chancer for en spurt fra en større gruppe, kørte relativt tidligt og derfra afgjorde medaljerne mellem sig.

 

”Jeg kan simpelthen ikke se en spurt. For det første er der ikke ret mange, der vil spurte. Nogle hold har udtaget en sprinter som en plan B, men få vil køre efter en spurt, især fordi Jasper Philipsen er så suveræn. Det bliver også umuligt at jagte på en rundstrækning, der har 42 sving over 14 kilometer.”

 

Anders Lund er manden, der skal lede de danske ryttere til succes. Foto: Feltet.dk

 

I 2022 lykkedes det som bekendt Remco Evenepoel at køre alene væk fra frontgruppen, men selvom Emil Axelgaard har den forsvarende verdensmester som favorit, mener han, at belgieren står dårligere denne gang.

 

”Jeg tror, at det bliver et taktisk løb, som bliver afgjort tidligt, hvilket vi har set ved VM i 19, 21 og 22. Forskellen i 21 var, at de bedste bare kørte væk på stigningerne.”

 

”Det bliver sværere på den her rundstrækning, fordi stigningerne er så korte, men med så mange relativt korte stigninger og så mange sving vil der være et hav af trættende accelerationer. Det skal nok sikre, at det er de stærkeste, der kører om det til sidst, men det er bare umuligt at udpege et entydigt nøglepunkt.”

 

Læs også
Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

 

”Det kan gøre det en anelse mere tilfældigt som sidste år, hvor løjtnanterne kørte væk med Remco - og ikke som i 2021, hvor alle kendte nøglepunktet, og hvor de stærkeste derfor også endte i den gruppe, der afgjorde løbet.”

 

Uforudsigeligt ræs på kringlet rundstrækning

Med oplevelsen fra sidste år in mente tror Emil Axelgaard, at favoritterne vil være ekstremt påpasselige med at lade outsidere køre væk. Måske de endda selv vil angribe på en af de første omgange netop for at undgå en gentagelse af i fjor.

 

I fraværet af én primær bakke er det dog altså svært at forudsige præcis, hvor på rundstrækningen det afgørende angreb vil blive sat ind. Det udfordrer alle de stærke nationer, herunder Danmark.

 

”Det kan ske på bakkerne, på et mellemstykke eller igennem svingene, hvor et hold kan åbne et hul fra front. Alene indenfor de sidste fem kilometer er der 19 sving.”

 

”Det er også det, der gør Remco farlig igen. Han har det med at angribe på uventede steder og altid finde sit moment på uventede starter.”

 

Den forsvarende mester vandt Clasica San Sebastian som sin sidste VM-optakt. Foto: Sirotti.

 

”Logikken tilsiger, at alle vil vide, at han ikke skal have en millimeter på en rute, hvor det er svært at jagte, men her kan det stærke belgiske hold hjælpe ham med at skabe momentet, eksempelvis ved at sende ham afsted, når de tager kontrol på en teknisk strækning.”

 

”Det skal danskerne være helt opmærksomme på, og derfor vil det være en fordel, hvis danskerne kan komme en smule på forkant.

 

”Det bliver et stressende løb og måske et lidt tilfældigt løb, hvor der ikke bliver tid til at tage en pause, for du kommer aldrig til at kunne vide, hvornår bussen kører.”

 

Læs også
Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

 

”Så selvom Danmark har nogle af de stærkeste folk, så vil der være en stor risiko for, at de misser bussen,” siger Emil Axelgaard, som dog fortsat mener, at Danmark med den store bredde og styrke bør få mindst én mand med i medaljekampen.

 

Mads P., Asgreen og bakkerne

Det store spørgsmål er så, hvordan Anders Lund og de otte danske ryttere formår det.

 

”Jeg går ud fra, at de er opmærksomme på, at det handler om at gøre løbet hårdt og komme i offensiven. Danmark skal undgå at komme i defensiven og jagte. Så må man bare håbe, at vi kan få et af vores bedste kort med i en tidlig åbning, gerne både Asgreen og Mads P.”

 

”Herefter skal de danske esser gøre det færdigt. Her blev jeg en smule overrasket over, hvor hårde bakkerne er. Det er her, jeg kan frygte, at de to danske esser måske kan komme til kort.”

 

”Vi så i foråret, at Mads P. fortsat mangler lidt i forhold til særligt Tadej Pogacar, Wout van Aert og Mathieu van der Poel på de flamske bakker. Her er de heldigvis kortere, og det stiller danskeren stærkere, men løbet kan blive så hårdt, at vi vil se samme styrkeforholdet nok skal have ændret sig siden dengang.”

 

Kasper Asgreen er endnu ikke blevet bedre end nummer 52 ved VM. Foto: Feltet.dk.

 

”Det kan Touren heldigvis også have sørget for. Mads P. så i hvert fald ud til at komme betydeligt bedre ud af det franske løb end ”de tre tenorer”, og de kortere bakker er alt andet lige en fordel, selvom de slemmeste af dem er ret stejle.”

 

”Asgreen har derimod vist, at han kan køre lige op med i hvert fald Van Aert og Van der Poel på de flamske bakker, hvis han vitterligt er tilbage på sit 2021-niveau. Til gengæld er bakkerne for ham nok for korte og eksplosive, og han havde haft glæde af en knap så teknisk rute, hvor han havde fået mere glæde af sin power.”

 

”I den forstand er de to danske kaptajner forskellige: Mads P. har glæde af de kortere bakker, Asgreen havde ønsket sig, at de var længere.”

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Hvad med de øvrige danskere?

Den tidlige åbning forventer eksperten som nævnt først vil komme på rundstrækningen. Forinden kan Mikkel Bjerg forventes at have udført det rugbrødsarbejde, som han er blevet set gøre så ofte i de seneste tre Tour de France.

 

Inde på den tekniske rundstrækning bliver Bjerg og Michael Mørkøv så folkene, der skal udføre det ekstremt vigtige arbejde med at positionere de danske kaptajner. Hvad Mikkel Honoré, Mattias Skjelmose, Magnus Cort og Søren Kragh så skal, kan ifølge Emil Axelgaard meget vel først blive bestemt på ruten.

 

Honoré kommer fra en periode på seks uger uden løb, mens de tre øvrige alle gennemførte Tour de France.

 

”Honoré er et åbent spørgsmål, men der bør være kommet gode meldinger, siden han er udtaget, og han plejer at være god på denne tid af året. Sammen med Skjelmose var han også den stærkeste dansker til VM sidste år.”

 

”Det er svært at vide, om han skal være ren hjælperytter eller et potentielt kort i en pre-finale. Hvis han er klar, så hælder jeg mest til sidstnævnte. Det samme gælder Skjelmose, Kragh og Cort.”

 

”De skal sørge for, at der ikke opstår den situation, at der kører en gruppe uden danskere. Men ideelt set har vi mindst to mand med og helst mindst én af Mads P. og Asgreen,” forklarer Emil Axelgaard og fastslår:

 

”Hvor meget beskyttelse Honoré, Skjelmose, Kragh og Cort eventuelt så skal have, og hvor meget de bliver hjælpere, kommer nok lidt an på, hvordan de er kørende. Det er jo svært at sige på forhånd. Men både Skjelmose og Cort har jo nævnt, at de er hjælpere, mens Honoré skal passe på Asgreen.”

 

Søren Kragh kører sit første VM-linjeløb siden 2017. Foto: A.S.O. / Pauline Ballet.

 

”Kommer de afsted, tænker jeg, at de måske mest skal bruges i en støttende rolle, men uden fuldstændig at fratage dem muligheden for at køre egen chance.”

 

I sidste ende kan der skrives, tales og tænkes nok så meget om taktik. Selv ikke den mest udførlige drejebog indeholder næppe løsningen, opskriften eller svaret på samtlige scenarier, som et skotsk sommervejr potentielt kan skabe.

 

Heldigvis for Danmark indeholder Anders Lunds værktøjskasse flere redskaber end de flestes.

 

”Der var mange styrt ved EM i 2018. Risikoen for, at favoritter bliver elimineret på uheld tidligt, den er stor. Derfor bliver bredde på holdet endnu vigtigere. Det er heldigvis ikke nogen stor ulempe for Danmark, fordi vi har flere kort,” slutter Emil Axelgaard.

 

Du kan følge herrernes linjeløb fra klokken 10.40 i vores liveopdatering.

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?