Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere

Nibali vinder sidste bjergslag - Bernal i gult inden Paris

27. juli 2019 16:30Foto: Sirotti

Julian Alaphilippe knækkede, og Egan Bernal triumferede på den afgørende bjergetape til Val Thorens. Vincenzo Nibali tog etapesejren fra dagens udbrud og snød dermed favoritterne.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Dagens forkortede etape bød på action fra start. Et 29 mands stort udbrud kørte afsted, og fra bunden af den 33 kilometer lange Val Thorens-stigning lagde favoritterne pres på hinanden.

 

Oppe foran kørte Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida) fra de øvrige udbrydere, og Hajen fra Messina snød alle favoritterne, da han vandt etapen foran Alejandro Valverde (Movistar), der kørte væk fra de øvrige favoritter på de sidste par hundrede meter.

 

Egan Bernal holdt hele vejen til toppen og forsvarede sin gule trøje.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Julian Alaphilippe knækkede og gled ned på løbets femteplads. Hvilket betyder at Geraint Thomas rykker op så Team INEOS inden den afsluttende Paris-etape ligger nummer et og to i løbet.

 

Podiet rundes af af Steven Kruijswijk (Jumbo-Visma), foran den tyske dieselmotor Emanuel Buchmann (Bora-Hansgrohe).

 

 

Etapereferat

 

 

Forkortet etape - Eksplosiv start

 

Efter en brandærlig aflysning dagen før og en forkortelse af dagens etape grundet jordskred, gjorde rytterne sig klar til dagens korte etape på 65 kilometer til Val Thorens.
 

Etapen bød på en flad start, inden den 33 kilometer lange stigning op imod skisportsstedet. Etapens korthed gjorde derfor at mange af rytterne sad på ’rullerne’ og varmede op inden etapestart.

 

Det var angreb fra første fløjt, hvor især de franske hold var ivrige efter at komme i udbrud i et sidste desperat forsøg, på at få noget med fra denne Tour. Kun Groupama-FDJ havde nemlig vundet en etape af alle de franske mandskaber.

 

Magnus Cort (Astana) forsøgte at komme de andre i forkøbet, og kørte alene væk fra feltet.

 

Læs også
Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

 

Han fik snart tilslutning og en frontgruppe bestående af Cort, Dylan Teuns (Bahrain-Merida), Rui Costa (UAE-Emirates), Kevin Van Melsen (Wanty Group Gobert), Lilian Calmejane (Total Direct Energie) og Alberto Bettiol (EF Education First) blev etableret.

 

Flere ønskede dog at komme afsted inden dagens massive stigning begyndte, og en 23-mands gruppe jagtede de seks forreste. Her sad Sebastian Reichenbach (Groupama-FDJ), Michael Woods (EF Education), Jasper Stuyven (Trek-Segafredo), Nicolas Roche (Sunweb), Gorka Izagirre (Astana), Vincenzo Nibali (Bahrain-Merida), Ilnur Zakarin (Katusha), Tony Gallopin (AG2R), Pierre-Luc Perichon (Cofidis), Benjamin King (Dimension Data), Steve Cummings (Dimension Data),  Nils Politt (Katusha), Omar Fraile (Astana), Maxime Bouet (Arkea-Samsic), Joey Rosskopf (CCC), Daril Impey (Mitchelton-Scott), Nelson Oliveira (Movistar), Jens Keukeleire (Lotto-Soudal), Vegard-Staeke Laengen (UAE), Fredeik Backaert (Wanty-Group Gobert), Anthony Turgis (Total Direct Energie), Elia Viviani (Deceuninck-Quick Step), og Nicolo Bonifazio (Total Direct Energie).

 

Frontgruppen fik snart opbygget et forspring på næsten to minutter, men holdt de 23 forfølgere cirka 30 sekunder bag sig.


Nede i feltet holdt Team INEOS farten nogenlunde høj for deres gule trøje Egan Bernal, men virkede ikke umiddelbart til at have et problem med de 29 udbrydere, hvoraf ingen af dem var en trussel i klassementet.

 

Med 40 kilometer tilbage blev de to frontgrupper forenet, så der nu var 29 mand i front.

 

Nede bagved kom der en reaktion fra Lotto, der ønskede at få flere med i udbruddet. Tim Wellens og Thomas De Gendt kørte alene væk fra feltet, og de to belgiere forsøgte at lukke de to minutter op til udbruddet.

 

Starten på Val Thorens

 

Med 33 kilometer til mål ramte det store udbrud bunden af Val Thorens-stigningen, og her stak Perichon og Turgis af med det samme.

 

I feltet tog Jumbo-Visma fronten i bunden af stigningen, for deres kaptajn Steven Kruijswijk, som brændte for at komme på podiet. De ønskede at ændre noget her på sidste dag i alperne.

 

Oppe foran var Zakarin og Nibali kommet op til Perichon, som havde smidt Turgis. Alt imens blev Wellens hentet af feltet imens De Gendt fortsatte 30 sekunder foran feltet.

 

Læs også
UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

 

Jumbo-Vismas pres gav udbytte med det samme, da Michal Kwiatkowski og Gianni Moscon (begge Team INEOS) blev læsset med 30 kilometer til mål, hvilket svækkede Egan Bernals mandskab markant.

 

Oppe foran fik Nibali og Zakarin tilslutning af Woods, Perichon og Gallopin, så der nu var fem mand i front med et forspring på 2:30 ned til feltet.

 

Jumbo-Visma armadaen ført an af George Bennett opslugte langsomt resterne af udbruddet, og blandt andre Turgis og Viviani blev snart hentet. Nils Politt blev også snart hentet, efter at han havde ført for sin kaptajn Zakarin nede på det flade. Han mission for dagen var fuldført.

 

Med 24 kilometer til mål var forspringet fra feltet til de forreste oppe på to minutter. Jumbo-Visma førte fortsat med Bennett, imens Bernal og Thomas stadigvæk havde Castroviejo, Poels og Van Baarle hos sig. Nede bagved begyndte det at skrabe på for Adam Yates (Mitchelton-Scott) imens brormand Simon stadigvæk sad fint med i feltet.

 

Med 21 kilometer til toppen slap George Bennett. Team INEOS begyndte at føre med Van Baarle, men det gik for langsomt og snart var Bennett tilbage efter at have fået fornyet luft.

 

Med 19 kilometer til mål forsøgte Romain Sicard (Total Direct Energie) at køre væk fra hovedfeltet, og franskmanden fik slået et fint hul, men blev hentet ind igen.

 

I feltet slog George Bennett ud og gik fuldstændig i stå. Han måtte skubbes lidt af tilskuerne efter at have arbejdet godt for kaptajnerne.

 

Oppe foran fik Omar Fraile lukket hullet op til de forreste, så de nu var seks mand i front.

 

Imens gik Laurens De Plus (Jumbo-Visma) frem og den hollandske bjergrytter fik snart smidt Bauke Mollema (Trek) og løbets 12. plads Guillaume Martin (Wanty) ud ad bagdøren. Richie Porte måtte også snart slippe favoritgruppen.

 

Læs også
UAE-komet vinder efter fænomenal nedkørsel

 

Alaphilippe taber podiet

 

De Plus’ hårde arbejde reducerede frontgruppen til cirka 22 mand og forspringet til udbruddet var kun 1:40. Castroviejo og Van Baarle måtte også snart slippe, så kun Wout Poels sad sammen med Thomas og Bernal.

 

Med 14 kilometer igen angreb Marc Soler (Movistar) og den efterfølgende acceleration fra Jumbo-Visma betød at Julian Alaphilippe (Deceuninck-Quick Step) måtte slippe med 13 kilometer til mål. Franskmanden lignede derfor en mand, der mistede det hele på sidstedagen, efter at han havde kørt en fantastisk Tour. Enric Mas faldt tilbage for at hjælpe sin kaptajn.

 

Oppe foran Havde Vincenzo Nibali sat de andre udbrydere, og Hajen fra Messina kørte alene op imod etapen i et forsøg på at redde sit Tour de France.

 

Lidt efter måtte Romain Bardet også slippe, og dermed lignede det at Frankrig både måtte slippe både podiet og bjergtrøjen.

 

Med ni kilometer til mål forsøgte Jesus Herrada (Cofidis), at få noget med hjem. Han kørte væk fra favoritterne og fik et lille hul.

 

Nede bag i gruppen måtte lille David Gaudu (FDJ) slippe og Dan Martin (UAE), Lennard Kämna (Sunweb) og Adam Yates lå bagerst og kæmpede for at hænge i.

 

Med 6,2 kilometer gad Simon Yates ikke vente længere, og han angreb fra favoritgruppen. Warren Barguil (Arkea-Samsic) og Marc Soler forsøgte at sætte efter englænderen.

 

Lidt efter angreb Nairo Quintana, og columbianeren forsøgte at komme op til Yates, Soler og Barguil.

 

Læs også
Hollænder vinder kongeetape - Tobias Lund mister førertrøjen

 

Men ingen af dem havde dagen, så løjtnanten Soler sejlede snart væk, imens de tre andre blev hentet af favoritterne hvor Bora-Hansgrohe nu lå og førte med Gregor Mühlberger.

 

Hajen snyder favoritterne

 

I mellemtiden var Nibalis forspring blevet reduceret til 49 sekunder, men italieneren havde ikke i sinde at give op.

 

Fra bagerst til forrest. Simon Yates måtte snart slippe på grund af sit fremstød og Mühlbergers opslidende føringsarbejde.

 

Med to kilometer til mål slap Mühlberger sammen med Warren Barguil, og favoritterne gik derfor lidt i stå, da der ikke var flere folk til at føre for dem.

 

Det holdt døren åben for Nibali der kom ind på den sidste kilometer med 40 sekunder ned til favoritterne.

 

Det lykkedes Hajen fra Messina at holde dem bag sig, og han kom i mål 10 sekunder før en tonsende Alejandro Valverde og en kæmpende Mikel Landa (begge Movistar). Italieneren reddede dermed sit Tour de France på den allersidste etape.

 

Egan Bernal og Geraint Thomas kørte lidt væk fra de øvrige favoritter, og de cementerede dermed deres placering som nummer et og to i løbet, da de sluttede før de øvrige konkurrenter. Steven Kruijswijk kørte sig på løbets tredjeplads efter Alaphilippes sammenbrud imens Emanuel Buchmann nu ligger på løbets fjerdeplads.

 

Dermed ligner Egan Bernal vinderen af dette års Tour de France inden den afsluttende etape i Paris.

 

Foto: Sirotti

 

DEL
INFO
Tour de France
Nyheder Profil Resultater
Julian Alaphilippe
Nyheder Profil Resultater Statistik
Steven Kruijswijk
Nyheder Profil Resultater Statistik
Gregor Mühlberger
Nyheder
Ineos Grenadiers
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Bahrain Victorious
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Team Visma | Lease a Bike
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Alejandro Valverde
Nyheder Profil Resultater Statistik
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?