Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Efter morgenens danske succes i juniorløbet Trofeo Karlsberg, skulle eftermiddagens anden deletape bruges til at forsvare eller endog udbygge Mads Pedersens føring. Missionen lykkedes til fulde, da det danske stortalent vandt for anden gang i dag.
Annonce
I morges gav det danske juniorlandshold en fornem opvisning i tempodisciplinen, hvor det lykkedes Mads Pedersen at vinde og bringe sig i front af det tyske etapeløb, samtidig med at Mathias Rask avancerede til klassementets tredjeplads.
På dagens anden deletape over 79 kilometer var det derfor op til det danske mandskab - der også har bragt sig i spidsen af holdkonkurrencen - at tage ansvar og sikre, at der på den kuperede etape ikke slap ryttere væk, som kunne blive trusler i klassementet.
Og ikke alene lykkedes den mission: Det danske mandskab fik lanceret Mads Pedersen så godt i den afsluttende massespurt, at det danske stortalent kunne vinde foran de to hurtige briter, Christopher Lawless og Germain Burton.
Dermed fik Mads Pedersen givet nye beviser på sit enorme og alsidige talent, men han kunne samtidig glæde sig over at have et mandskab bag sig i det tyske etapeløb, som i den grad formår at kontrollere begivenhederne.
Mads Pedersen fører naturligvis fortsat løbet inden morgendagens sidste etape over 99 kilometer.
Etapens udvikling
Etape 3b over 79 kilometer skulle køres på en rundstrækning ved byen Homburg, og straks fra start satte det danske mandskab sig frem for at fratage feltets ryttere for stor angrebslyst. Det afholdt naturligvis ikke adskillige ryttere fra at forsøge sig, og første til at prøve lykken var en slovensk rytter, som dog aldrig opnåede et større forspring end 20 sekunder.
På dette tidspunkt var det norske mandskab også fremme og arbejde, idet man i Kristoffer Halvorsen havde en stærk kandidat til en eventuel massespurt. Halvorsen, som vandt løbets 1. etape.
Efter en fase med adskillige udbrudsforsøg og en spurt om bjergpoint, lykkedes det to ryttere at slide sig fri af feltet. Det var Masaki Yamamoto fra Japan og svenske Pontus Kastenmyr. Ingen af disse ryttere udgjorde en egentlig trussel i klassementet, og de fik stille og roligt opbygget et forspring, som dog aldrig blev farligt, blandt andet fordi det amerikanske hold også tog del i arbejdet i forrest i feltet.
Japaneren mente, at hans chancer var bedst alene, og han kørte fra sin svenske følgesvend, uden at det kunne forhindre, hvad etapen stille og roligt trak op til: En massespurt.
Inde på de sidste fem kilometer satte det danske hold sig tungt på fronten og fik dermed forhindret yderligere angreb, samtidig med at Mads Pedersen var både godt beskyttet og placeret. Og selv de britiske ryttere kom stærkt til sidst, afviste danskeren al modstand og sejrede i spurten.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Tour de Romandie(2.UWT) 23/04-28/04
Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04
Vuelta Asturias Julio Alv...(2.1) 26/04-28/04
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce