Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?
På forhånd tak!
Feltet.dk
Den franske klassikerspecialist Yoann Offredo begræder, at hans hold Wanty-Groupe Gobert ikke er inviteret til Paris-Roubaix, som ifølge franskmanden er et magisk løb.
Annonce
Kun fire ryttere formåede sidste år at slutte i top-15 i både Flandern Rundt og Paris-Roubaix. Greg Van Avermaet, Gianni Moscon, John Degenkolb og Yoann Offredo.
Netop 31-årige Offredo ser frem til de kommende klassikere, hvor han med stor ærgrelse har måttet sande, at hans hollandske arbejdsgiver Wanty-Groupe Gobert ikke er udtaget til Paris-Roubaix.
”Det her er en periode, som jeg rigtig godt kan lide. Vi er desværre ikke blevet inviteret med til Paris-Roubaix, og derfor har vi måttet revurdere vores planer. Jeg styrtede hårdt i Nokore-Koerse, og jeg har smerter i mit knæ, som generer mig en smule, men det kommer ikke til at holde mig tilbage fra at træde i pedalerne. I den her type løb har du fremfor alt brug for en jernmentalitet. Det er ofte det, der gør hele forskellen i de flamske klassikere,” udtaler han i et interview med Cyclismeactu.net.
Netop fravælgelsen til Paris-Roubaix er noget, som nager franskmanden i særlig grad.
”Det er jo bare noget, man må acceptere, når vores hold ikke er med på WorldTouren. Vi kører i anden division, og må derfor stole på arrangørernes velvilje. Selvom vi har et interessant program, er det lidt ærgerligt for mig, fordi Roubaix er et løb, jeg holder særligt meget af. Det er et magisk løb, og jeg kører jo løbene med mine følelser. Jeg har altid haft enorm glæde af det løb,” udtaler den 31-årige franskmand.
Nu ser han i stedet frem til Flandern Rundt, som blot er blevet endnu vigtigere.
”Man kan selvfølgelig ikke planlægge sin sæson ud fra et enkelt løb. Og i Flandern Rundt kan alt ske. Men det er et løb, som jeg ikke vil gå glip af. Jeg vil ikke sætte mig et specifikt mål. For mig er løbet en succes, hvis jeg har haft fornøjelse, når jeg krydser målstregen og følelsen af, at jeg har givet alt. At slutte løbet med den følelse, er det vigtigste for mig. Målsætningen er at komme tættere på de bedste og at være en aktør i løbet og ikke en statist.”
Selvom Offredo ofte er med blandt de forreste er det ikke blevet til et topresultat endnu. Det har fået eksperter til at kritisere ham for at disponere forkert under løbene.
”Nogle har udtalt, at jeg ofte kører for meget foran, og at jeg angriber for tidligt og for langt fra målstregen. Men jeg vil køre sådan, som jeg har lyst til, og ud fra hvad der giver mig fornøjelse. Det kommer jeg ikke til at ændre på,” forsikrer han.
Hullet i kalenderen som følge af udeblivelsen fra Paris-Roubaix betyder, at Offredo kommer til at køre Amstel Gold Race i midten af april, ligesom hans hollandske arbejdsgiver også er inviteret til Tour de France, hvor franskmanden har store planer.
”Sidste år var lidt en opdagelse for mig. Nu ankommer jeg til Touren med langt mere viden om løbet og om mig selv. Derfor håber jeg også at kunne opnå noget godt. Ruten er meget interessant i år, og meget forskellig fra sidste år. De første ti dage bliver helt åbne. Og de bliver enormt hårde for de ryttere, som går efter klassementet,” forudser Offredo.
Annonce
Annonce
Vuelta España Femenina(2.WWT) 28/04-05/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05
Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05
Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05
Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05
Circuit de Wallonie(1.1) 09/05
Itzulia Women(2.WWT) 10/05-12/05
Annonce
Annonce
Alpecin-Deceuninck |
Arkéa - B&B Hotels |
Astana Qazaqstan |
Bahrain Victorious |
Bora-Hansgrohe |
Cofidis |
Decathlon AG2R La Mondiale |
EF Education - EasyPost |
Groupama-FDJ |
INEOS Grenadiers |
Intermarché - Wanty |
Lidl - Trek |
Movistar Team |
Soudal - Quick Step |
Team DSM-Firmenich PostNL |
Team Jayco AlUla |
Team Visma | Lease a Bike |
UAE Team Emirates |
Annonce