Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 1. etape af AlUla Tour

Optakt: 1. etape af AlUla Tour

30. januar 2024 12:35Foto: Soudal Quick-Step/Wout Beel

Nok er AlUla Tour ikke det pandekageflade ørkenløb, vi kendte fra tiden med Tour of Qatar, men ethvert ørkenløb byder altid på mange sprinteretaper. Sådan er det da også i det tidligere Saudi Tour, der nok engang lægger ud med en relativt flad tur igennem ørkenen, og på en dag, hvor vinden ikke lægger op til det sidevindsdrama, mange drømmer om at se, kan vi forvente, at det også i år er løbets mange topsprintere, der skal slås om den første førertrøje.

Artiklen fortsætter efter videoen.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

 

Ruten

Det kan godt være, at arrangørerne igen i år har skruet op for klatreudfordringerne i forhold til debuten i 2020, men et ørkenløb i Mellemøsten er nødt til at blive indledt med en sprinteretape. Sådan vil det da også være til denne fjerde udgave. Ganske vist er den saudiske ørken slet ikke så flad, som vi ser det i Emiraterne og særligt Qatar, men de små 700 højdemeter, der findes undervejs, kan næppe gøre nogen forskel. Det kan til gengæld vinden, der som altid i denne del af verden er den faktor, som skal forhindre, at løbets mange sprintere får chancen for igen i år at spurte om den første etapesejr og førertrøje

 

I år er der skruet ned for distancerne, og det gælder også på førstedagen, hvor der skal køres bare 149,1 km med både start og mål ved Al Manshiyah Train Station, og de kan inddeles i to, da man først kører en omgang på en stor rundstrækning i ørkenen og siden kører et par omgange på en rundstrækning ved togstationen. Man lægger således ud med at køre mod sydøst ad en lige og let faldende vej, der leder ned til den store rundstrækning.

 

Læs også
Trek trækker sig fra sponsorat

 

Den rammer man efter ganske få kilometer, og her skal der køres en omgang. Man lægger ud med kortvarigt at køre mod nordøst, stadig i let faldende terræn, og det forsætter med at falde, når man kort efter drejer mod sydvest. Derefter går det af lige og faldende veje ned til det sydligste punkt, der også er det laveste og nås efter ca. 30 km. Her vender man rundt for at køre ad lige ørkenveje, der nu er let stigende, mod nordvest frem til Fudhala, der nås efter 52,5 km.

 

Man passerer lige igennem byen ad den lige og let stigende ørkenvej, indtil man når det vestligste punkt på toppen af en lille bakke. Her drejer man mod øst for at køre ad en nedkørsel og flade veje frem til dagens første spurt, som kommer efter 81,0 km, hvorefter det går videre mod øst og nordøst ad veje, der først er stigende, siden faldende og slutteligt igen stigende, inden man afslutter rundstrækningen.

 

Herefter kører man mod nordvest tilbage ad den vej, man benyttede ved etapens start, hvorfor det nu er let stigende, og efter 117,7 km rammer man den afsluttende rundstrækning. Derefter kører man det næsten en hel omgang, idet man kun mangler de første 400 m af denne, inden man krydser stregen for første gang efter 127,9 km i forbindelse med dagens anden spurt.

 

Etapen afsluttes nu med to fulde omgange på den 10,6 km lange runde, der har et besynderligt design. Man lægger ud med at køre 400 m ned til en rundkørsel, hvor man foretager en U-vending. Derefter går det tilbage forbi mål i den forkerte retning, inden man kort efter stregen drejer til venstre i en rundkørsel for at køre 200 m ud til en U-vending.

 

Nu kører man de 200 m tilbage til den store hovedvej, hvor man drejer til venstre i rundkørslen for at fortsætte mod nordvest igennem stigende terræn og igennem endnu en rundkørsel, inden man i rundstrækningens nordligste punkt foretager endnu en U-vending. Derfra resterer 4,7 km, der går mod sydøst tilbage ad samme vej, idet man med 2400 m og 100 m igen skal igennem de to rundkørsler, hvor man tidligere drejede i den ene. Det er nu let faldende hele vejen, idet den sidste kilometer dog kun falder med 0,2% i snit. Dagens bonusspurt kommer efter første omgang, dvs. efter 138,5 km.

 

Etapen byder på i alt 686 højdemeter.

 

Al Manshiyah Train Station har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

 

 

 

Læs også
Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 

 

 

 

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

 

Vejret

I ethvert ørkenløb frygter man altid vinden, og derfor vil vejrudsigten blive studeret grundigt. Det er med god grund, for løbets første to dage bliver blæsende. I år opfører den sig imidlertid generelt ganske fredsommeligt, og det er kun torsdagen, der måske kan blive farlig. Tirsdagen bliver det i hvert fald slet ikke, for her venter uhyre rolige betingelser. Det vil ikke overraskende være skyfrit, og da den saudiske ørken på denne tid af året slet ikke er så varm, som vi om nogle uger vil se det i Emiraterne, vil temperaturen være ganske behagelig, da den vil stige fra 18 til 20 grader. Vinden vil bare være let og tiltage fra en styrke på 7 km/t til 13 km/t, og mens den vil starte i sydvest, vil den slutte i vestsydvest. Det giver mod- og sidemodvind ned til det sydligste punkt, hvorefter man får først sidevind, inden man kort inden første spurt, får sidemedvind på det sidste stykke tilbage til runstrækningen. Her vil der være direkte sidevind hele tiden, hvis man ser bort fra de 400 m, hvor man kortvarigt kører væk fra hovedvejen.

 

Favoritterne

Det er ikke mærkeligt, at de arabiske løb virker som fluepapir på sprintere. De mange ørkenetaper gør dm til det helt ideelle sted at forberede sig til den kommende sæson, for med det meget kuperede Tour of Oman som undtagelse har de altid en overvægt af sprinteretaper. Selvom de har gjort ruten betydeligt mere kuperet end til den sprintervenlige første udgave i 2020, gælder det også i Saudi-Arabien.

 

I ethvert ørkenløb lurer truslen om sidevind også, og her er der ret forskellige erfaringer. Mens vi næsten altid havde sidevindskørsel i Tour of Qatar, sker det aldrig i Oman, og det er ret sjældent i UAE Tour. Til gengæld har vi haft ganske megen sidevindskørsel i de tre første udgaver af Saudi Tour.

 

Sådan bliver det bare slet ikke i år. Torsdagen lurer som en farlig dag, men det er også undtagelsen, der bekræfter reglen om, at 2024-udgaven af løbet bliver en fredsommelig affære. Ja, faktisk bliver tirsdagen så flot og stille, at vinden formentlig er så svag, at den end ikke vil skabe nervøsitet. I Saudi-Arabien skal de heller aldrig slås med den varme, de skal i UAE Tour, og derfor serveres der ganske perfekte betingelser for en god og let dag på cyklen.

 

Det er derfor formentlig også, hvad vi får. Når løbet udgør et fluepapir på sprintere, stiller næsten alle de store hold til start med en af deres allerhurtigste. Det gælder også denne gang, og derfor ved alle, at etapen vil blive jagt i et jerngreb af Jayco og Soudal, der har store ambitioner for denne etape. Det betyder ikke, at der ikke kan blive lidt kamp om at ramme udbruddet, for der er relativt mange små hold, der meget gerne vil afsted, men det vil næppe vare længe.

 

Læs også
UAE-dominans på regnfuld Romandiet-enkeltstart - dansker med topresultat

 

Derefter vil Jayco og Soudal tage kontrol, og hvis udbruddet er svagt, kan det sikkert også få en vis snor. Chancer bliver der dog ikke taget, og på disse lange, lige ørkenveje har udbrud aldrig rigtigt en chance. Derfor kan vi se frem til en let og stille dag, hvor de to store sprinterhold får skabt samling i tide til en massespurt. Så må vi se, om UAE eller måske endda Tudor kunne finde på at give en hånd med. Da vinden ikke vil gøre det nervøst, bliver dagens højdepunkt bonusspurten, der kommer med bare 10,6 km igen, og her skal det blive interessant at se, om der er et par klassementsryttere, der vil gå efter sekunderne. Det kunne vel være typer som Finn Fisher-Black, Fred Wright, Matteo Sobrero, Maximilian Schachmann, Pierre Latour eller måske Gianluca Brambilla.

 

En spurt bør vi dog under alle omstændigheder få, og den er ikke specielt kompliceret. Starten af rundstrækningen er kringlet, men efter de sidste ca. 8 km er meget enkle, når man bare kører op til et vendepunkt og tilbage igen. Det giver til slut næsten 5 km, der går ad en lige og let faldende vej, hvor udfordringerne er to rundkørsler. Af disse kommer den sidste lige inden stregen, og det betyder, at man ikke skal sidde for langt tilbage. Positionering er derfor bestemt ikke uvæsentlig, men der er plads til at lade farten tale. Vi ved også fra disse ørkenløb med afslutninger på brede veje, at spurterne kan blive noget gevaldigt rod, hvor det kan være meget svært for ét hold at tage kontrol.

 

Jeg prøver at pege på Tim Merlier, men jeg er nu ikke helt tryg ved hans tog. Holdet er relativt ungt og urutineret, men han har heldigvis Jordi Warlop og ikke mindst sin faste sidste mand Bert Van Lerberghe. I dette er felt er jeg dog ikke skræmte over togenes styrke, og Soudal ligner et af de stærkere hold. I denne enkle finale bør de lykkes med at holde Merlier fremme, selvom det altid er en udfordring med den positioneringssvage belgier, og han vil elske denne lange, lige vej uden sving. På fart skal han og Groenewegen slås om, hvem der er den hurtigste, hvad der baseret på 2023 kan være meget svært at vurdere, men på de dage, hvor han sad rigtigt, var jeg ret imponeret over Merlier gennem det meste af sæsonen. Historien viser også, at han næsten altid vinder den første massespurt i de løb, han kører, og han plejer at starte stærkt ud. Jeg tror på, at holdet er stærkt nok til at levere ham til sejr i første løb igen i år.

 

Den store rival er naturligvis Dylan Groenewegen, der vandt 1. etape sidste år, og som også altid starter stærkt. Han har endda allerede bevist formen med sin sejr i Valencia og satser på dette løb, der er vigtigt for holdet. Han kommer også med sine to faste følgesvende i form af Elmar Reinders og ikke mindst Luka Mezgec, men jeg er bekymret over resten af holdet. Det er et tog, der er meget lig det, vi ser hos Soudal, og da Groenewegen som bekendt også har problemer i positionskampen, kan det sagtens gå galt. Også for dem gælder dog, at toget aspirerer til at være det bedste i dette felt, og man kan sagtens se Mezgec sætte Groenewegen op fra spids - ikke mindst i denne enkle finale. Så må tiden vise, om han stadig er hurtigere end Merlier. I gamle dage var jeg ikke i tvivl, men efter 2023 er jeg ikke helt sikker.

 

UAE kommer med Sebastian Molano, der også er kendt for at starte stærkt. Han er ikke så hurtig som de to favoritter, men han viste sidste år i UAE Tour, at han kan slå de allerbedste, når han rammer dagen. Hans positionering kan være meget svingende, men han har her et ganske hæderligt tog med Finn Fisher-Black og ikke mindst Oliveira-brødrene Rui og Ivo. De er måske ikke helt så stærke som Soudal og Jayco, men vi så i Vueltaen, hvor fremragende Rui leverede Molano til sejr. Det burde være muligt at anbringe ham fornuftigt, og kikser de to favoritter ved vi, at Molano særligt tidligt på året har for vane at slå til.

 

Jeg er ret spændt på Tudor og dermed Arvid de Kleijn. Baseret på det, vi så i 2023, er det bestemt ikke umuligt, at toget med Rick Pluimers, Sebastian Changizi og ikke mindst Maikel Zijlaard kan være det allerbedste tog i dette løb. Vi så også, at De Kleijn kan være skræmmende hurtig, når han har sine gode dage, hvad der var særligt tydeligt ved hans sejre i Mayenne og Tyskland. Han har dog stadig til gode at slå Merlier og Groenewegen, der nok må regnes som hurtigere, og det bekymrer mig lidt, at han i Langkawi slet ikke var så dominerende, som jeg havde ventet. Med endnu et fortræffeligt lead-out fra Zijlaard kan han dog sidde bedre end alle andre, når det går løs, og så har han bestemt en chance for at slå de to favoritter.

 

Det er spændende, om Uno-X kører for Søren Wærenskjold eller Erlend Blikra. Sidste år fik de begge deres chance, og mit gæt vil være, at det gælder igen i år. Jeg vil næsten tro, at de kører for Blikra på denne etape, da Wærenskjold meget vel kunne have udset sig 2. og 4. etape, og derfor vil jeg rangere ham højst. Han havde ikke et godt 2023, men i Langkawi i 2022 så vi, at han kan være pokkers hurtig, og vigtigst af alt så vi i 2023, at Wærenskjold er en fremragende lead-out man. Toget tæller også Louis Bendixen og har potentiale til at gøre det ganske godt, og selvom Blikra nok mangler den sidste fart, kan Wærenskjold føre ham langt. Kører de i stedet for Wærenskjold, kan det måske blive lidt vanskeligere, for vi har ikke set Blikra køre de samme gode lead-outs. Til gengæld har nordmanden positioneret sig godt, som vi så i Danmark sidste år. Her så vi dog nok også, at han mangler den sidste fart på de lette sprinterdage - og da han vandt sin etape her for et år siden, var det som bekendt i en meget hårdere finale.

 

En rytter, der plejer at starte ekstremt stærkt, er Matteo Moschetti. Det gjorde han også sidste år, hvor han viste sin imponerende topfart, da han slog til i Almeria. Rammer han dagen, kommer han meget langt efter dette lette sprinterløb, og vi ved også, at han positionerer sig ganske fornuftigt. Det store problem er hans hold. Det er et meget svagt og nærmest ikkeeksisterende tog, han har til rådighed, og derfor skal han altså bruge ganske meget held, hvis han skal sidde tilstrækkeligt godt. Det kan heldigvis lade sig gøre i denne enkle finale, men sandsynligheden er ikke rasende stor.

 

Det er den desværre heller ikke for Gleb Syritsa. Hans Astana-mandskab er ungt, urutineret og meget svagt, og det gør det desværre svært for alvor at tro på ham. Til gengæld var jeg ganske imponeret over ham i efteråret, hvor han efter nogle skuffende spurter slog De Klein på ren fart i Langkawi. Det hjælper ikke meget, hvis han som i Valencia forleden ikke kommer frem, men i det mindst kan han glæde sig over den enkle finale. Han plejer også at positionere sig godt, og skulle han sidde godt, tror jeg ganske meget på hans fart.

 

Læs også
Sådan vil Pogacar lave Giro-Tour-double

 

Lige omvendt er det med Casper van Uden. Hans fart var meget skuffende i 2023, og det kan gøre det svært at vinde. Til gengæld ligner hans tog med John Degenkolb, Niklas Märkl, Nils Eekhoff og nyerhvervelsen Bram Welten måske det allerstærkeste. Jeg bliver bestemt ikke overrasket, hvis Van Uden sættes op fra spids, men der skal være sket noget over vinteren, hvis han skal gøre det færdigt. Der var dog fremgang at spore i England i efteråret.

 

En anden rytter, der kommer med et meget stærkt tog, er Dusan Rajovic. Jasha Sütterlin, Fred Wright og ikke mindst Andrea Pasqualon udgør et hold, der har potentiale til at dominere. Desværre så vi i 2023 slet ikke de samme gode lead-outs fra Pasqualon, som vi gjorde i 2022, men genfinder han takterne, kan Rajovic få den serveret perfekt. Desværre mangler han nok den sidste fart, som vi så, da han sidste år endte som nr. 2 bag Groenewegen på netop 1. etape her.

 

En rytter, der skuffede meget i 2023, var Jason Tesson. Han fik heldigvis sin sejr i Occitanie, men han har meget at bevise i denne sæson. I 2022 så vi dog, at han sagtens kan begå sig på dette niveau, ikke mindst i et let sprinterløb som dette. Han plejede også tidligere at positionere sig ganske hæderligt, og hans tog med Julien, Emilien Jeanniere og Dries Van Gestel ser faktisk ganske pænt ud. Han startede også stærkt med sejre i Afrika sidste år, men til gengæld kommer han fra et friskt styrt i Valencia.

 

En rytter, der altid starter suverænt, er Bryan Coquard, men de har godt nok ikke givet ham gode forudsætninger for at vinde i dette løb. Hans tog er slet ikke til stede, og det er vel kun Nolann Mahoudo, der kan kaldes en eller anden form for lead-out man. Det er mildt sagt en katastrofe for en mand, der er kendt for ikke at kunne positionere sig, men det gik nu heldigvis meget godt, da han blev nr. 2 bag Groenewegen i Valencia. Finalen er også enkel, så med lidt held kan det lade sig gøre. Til gengæld ved vi også, at han ikke vinder en let sprinteretape i dette felt.

 

En rytter, der har endnu mindre støtte, er Matteo Malucelli, der nu er endt på det lille Ukyo-hold. Han havde ikke noget godt 2023, men han endte faktisk som nr. 2 i den spurt, de skal køre på fredag. I denne slags helt rene sprinterløb fører hans fart stadig ganske langt, men det er svært for alvor at tro på ham, når støtten er så svag, og når han i 2023 ikke positionerede sig så godt som tidligere.

 

Movistar er lykkedes med at genrejse Davide Cimolai, der har kørt to ganske fine spurter i Spanien i år. Det er endda sket med svag støtte, mens han her har et ganske hæderligt tog med Mathias Norsgaard, Ivan Romeo, Johan Jacobs og Carlos Canal. Farten rækker ikke til at vinde, men nu hvor han synes at have genfundet sin gamle fine positioneringsevne, kan det sagtens blive til endnu et godt resultat. Holdet har også Canal, men vi har i de seneste løb set, at de enten spurter hver for sig, eller at de kører for Cimolai, der i denne form for spurt også har den bedste chance.

 

Endelig er der Bora, der kommer med et lille hold og med Jonas Koch som sprinter. Tyskeren får godt nok ikke mange chancer og har slet ikke farten til at hævde sig i et let sprinterløb, men han kan godt lave et resultat. Hans tog med Matteo Sobrero, Maximilian Schachmann og Nico Denz har noget power, men det vil være en stor overraskelse, hvis han går i top 5.

 

Euskaltel vil køre for Andoni Lopez De Abetxuko eller Iker Bonillo, men ingen af dem har endnu imponeret på dette niveau. Hos Terengganu har Wan Abdul Rahman Hamdan, Irwnadie Lakasek og Andras Miltiadis alle tidligere blandet sig i en spurt, mens Roojai må satse på Polychronis Tzortzakis. Det saudiske landshold har ingen, der kan blande sig.

 

BEMÆRK: At jeg rangerer efter vinderpotentiale, er denne gang særligt vigtigt for Syritsa, Cimolai og Van Uden.

 

OPDATERING: Jeg har begået den pinlige fejl at vende rundstrækningen forkert. Det giver en helt anderledes og ekstremt teknisk finale med hele to sving og en U-vending lige inden stregen - og et opløb på kun et par hundrede meter. Positionering bliver derfor altafgørende, og i det lys har jeg tilrettet min rangering baseret på togenes styrke. Analysen ovenfor holder stadig. Bemærk også, at det betyder, at de dominerende togs bedste lead-out men meget vel kan ende helt fremme og måske har en lille vinderchance, hvis noget går galt. Det gælder for Bram Welten, Maikel Zijlaard, Luka Mezgec, Bert Van Lerberghe, Andrea Pasqualon, Søren Wærenskjold og måske Rui Oliveira.

 

Feltet.dks vinderbud: Tim Merlier

Øvrige vinderkandidater: Dylan Groenewegen, Arvid de Kleijn

Outsidere: Sebastian Molano, Erlend Blikra, Casper van Uden, Søren Wærenskjold, Dusan Rajovic

Jokers: Matteo Moschetti, Maikel Zijlaard, Bram Welten, Bert Van Lerberghe, Luka Mezgec, Andrea Pasqualon, Rui Oliveira, Davide Cimolai, Jason Tesson, Gleb Syritsa, Bryan Coquard, Matteo Malucelli, Carlos Canal, Jonas Koch,  Andoni Lopez de Abetxuko, Iker Bonillo

 

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Tim Merlier
Dylan Groenewegen, Arvid de Kleijn
Sebastian Molano, Erlend Blikra, Casper van Uden, Søren Wærenskjold, Dusan Rajovic
Matteo Moschetti, Maikel Zijlaard, Bram Welten, Bert Van Lerberghe, Luka Mezgec, Andrea Pasqualon, Rui Oliveira, Davide Cimolai, Jason Tesson, Gleb Syritsa, Bryan Coquard, Matteo Malucelli, Carlos Canal, Jonas Koch, Andoni Lopez de Abetxuko, Iker Bonillo
Polychronis Tzortzakis, Wan Abdul Rahman Hamdan, Irwnadie Lakasek, Andras Miltiadis Emilien Jeanniere, Nils Eekhoff, Nico Denz, Ivo Oliveira, Nolann Mahoudo, Fabio Christen
DEL
INFO
Optakter
Nyheder
DELTAG I DEBATTEN

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

Lotto Famenne Ardenne Cla...(1.1) 28/04

La Vuelta Femenina(2.WWT) 29/04-05/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?