Optakt: 1. etape af Criterium du Dauphiné

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL CRITERIUM DU DAUPHINE

Ruten

Da det fortsat blev arrangeret af avisen Dauphiné Libéré, startede løbet altid med en prolog i en af de store alpebyer, ganske ofte med en lille stigning undervejs. Siden ASOs indtog er rammerne blevet meget friere, og generelt er antallet af enkeltstartskilometer blevet kraftigt reduceret. Det førte i 2013 til, at man indledte løbet med en linjeløbsetape, og i 2015 og 2017 skippede man prologen til fordel for kuperede rundstrækningsløb, der blev vundet af hhv. Peter Kennaugh og Thomas De Gendt via udbrud, mens man i 2016 havde noget så eksotisk som en bjergprolog. Sidste år var der helt usædvanligt ingen lang enkeltstart, og derfor vendte prologen for en kort bemærkning tilbage, men i 2019 er den væk igen. I stedet indledes løbet med en linjeløbsetape, der ligesom i 2015 og 2017 er en kort og kuperet sag, hvor de hårdføre sprintere håber at kunne få chancen for at erobre førertrøjen, men hvor det bestemt ikke bliver let at holde tingene samlet og for de hurtige folk at overleve.

Med sine bare 142 km er etapen en kort sag, der fører feltet fra Aurillac til Jussac. De to byer ligger bare få kilometer fra hinanden, og etapen består af to forskellige dele: først en stor sløjfe i det kuperede terræn nord for de to byer og til slut næsten to hele omgange på en kuperet rundstrækning, der passerer gennem dem begge.

Fra starten kører man mod nordøst ad en let stigende dalvej frem til vunden af kategori 1-stigningen Puy Mary (10,6 km, 6,1%), der er en ganske stejl sag på de første 8 km, inden den flader ud nær toppen, som rundes efter 34 km. Herefter går det via et let faldende stykke mod nordvest og siden sydvest ned til den spurt, der er placeret efter 55,5 km. Det fortsætter med at falde let mod sydvest, inden man drejer mod syd for at køre op ad kategori 4-stigningen Cote de Besse (2,6 km, 5,2%), hvis top rundes efter 68 km, og som leder næsten direkte ind på kategori 3-stigningen Cote de Saint-Cernin (4,8 km, 4,3%), hvis top passeres efter 81 km. Herfra forsætter man mod syd ned til målbyen, hvor man dog ikke krydser stregen, men kører mod nordøst og øst ud til rundstrækningen, der rammes efter 92,5 km.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Rundstrækningen er 27 km lang og rammes kort efter målstregen, hvorfor man lægger ud med at køre næsten en hel omgang. Man kører med det samme mod øst op over kategori 2-stigningen Cote de Roquenatou (3,6 km, 7%), hvis top rundes for første gang efter 97 km. Herfra falder det let mod sydvest ned til startbyen Aurillac, hvor man drejer mod nord for igennem fladt terræn at køre op til mål, hvor stregen krydses for første gang efter 114,5 km. Herefter kører man en hel omgang, hvilket betyder, at man når toppen af stigningen for anden og sidste gang med 18 km igen. Efter det let faldende stykke er de sidste 5 km stort set helt flade og byder på en rundkørsel med knap 5 km igen, hvorefter vejen kun bugter sig let flere gange, inden man rammer den 200 m lange og 6 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 2501 højdemeter

Jussac har ikke tidligere været målby for et stort cykelløb i dette årtusinde.

Vejret

Årets Dauphiné kan meget vel ende som en våd og kølig fornøjelse. Det starter også halvtrist med en overskyet søndag, hvor der dog stadig er lidt af varmen tilbage. Temperaturen vil nå 21 grader, og der vil være 25-50% risiko for byger gennem hele etapen, størst mod slutningen. Det vil til gengæld ikke være blæsende, da der blot vil være en let vind fra syd, hvilket på den store rundstrækning først giver medvind og siden modvind. På den lille rundstrækning til sidst vil der være sidevind på stigningen, sidemodvind på nedkørslen og sidemed- og medvind på den sidste flade del, herunder på de sidste 5 km.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL CRITERIUM DU DAUPHINE

Favoritterne

For mange sportsdirektører kan det være lidt af et mareridt, når et etapeløb indledes med en etape som denne. I gamle dage, hvor en prolog var det helt faste startskud, havde klassementet altid sat sig lidt, inden man kom til de ofte ret uforudsigelige etaper, som Dauphiné i den første del kan byde på. Indledes der med en linjeløbsetape, er det altid at foretrække, at det er en relativt oplagt sprinteretape, hvilket garanterer, at der vil være et hold eller to, der vil tage ansvar, når løbet mangler et førende hold til at påtage sig opgaven.

Etaper som denne er taktisk langt mere komplicerede. 2500 højdemeter over mindre end 150 km er en ganske seriøs udfordring, ikke mindst fordi den sidste stigning er så svær, at der kan ryddes kraftigt ud i feltet, hvis der bliver gået til stålet. Det betyder, at mange sprintere vil være usikre på deres muligheder for at overleve, men da det åbenlyst heller ikke er en dag for klassementet - dertil kommer stigningen alt for tidligt, ligesom den er alt for let - vil klassementsholdene også ofte tøve med at tage ansvar. Det kan give anledning til et svært taktisk spil, som vi eksempelvis har set det på den kuperede åbningsetape i Catalonien, der tre gange i de senere år er blevet vundet fra et udbrud, senest i år, hvor Thomas De Gendt sejrede.

Årets åbningsetape i Dauphiné kan sammenlignes med dem, vi havde i 2015 og 2017. For to år siden var det også De Gendt, der var på spil, da belgieren udnyttede det vanskelige terræn til at snyde de hårdføre sprintere. I 2015 så vi, at Peter Kennaugh sneg sig væk i finalen, og det viser, at disse kuperede åbningsetaper kan være meget vanskelige at kontrollere.

Hvad kan vi forvente i år? Det er helt åbenlyst, at det heller ikke denne gang er helt oplagt, hvem der skal påtage sig ansvaret. Klassementsrytterne vil kun holde et udbrud så meget i snor, som det er påkrævet for ikke at smide klassementet helt væk, og derfor kræver det en indsats fra de sprinterhold, der måtte lure på chancen for en reduceret massespurt. Af disse synes det er være stensikkert, at Bahrain-Merida vil gå efter en sejr med den meget klatrestærke Sonny Colbrelli, men også Dimension Data med Edvald Boasson Hagen er nødt til at gå efter et resultat på den etape, hvor de vel har deres allerbedste chance. Problemet er, at ingen af disse hold er voldsomt stærke, og spørgsmålet er, om de har styrken til at holde det samlet.

Her bliver to hold afgørende. Det første er Bora der i Sam Bennett har feltets hurtigste mand, men som trods alt må være lidt i tvivl, om ireren virkelig kan klare strabadserne. Det andet er Mitchelton-Scott, der egentlig kun sjældent tager ansvar for en spurt, men som ofte gør det på kuperede dage, når Daryl Impey er til start. Ikke mindst fordi de er lidt forbeholdne over for Yates’ klassement, og fordi Impey vandt en etape sidste år, er det nærliggende at tro, at de vil være villige til at investere lidt kræfter også. Til gengæld skal vi ikke regne med at se noget til Deceuninck, da etapen med statsgaranti er alt for svær for Alvaro Hodeg, og Cofidis og Arkea vil næppe bruge kræfter på en etape, der formentlig også er for svær for Nacer Bouhanni og André Greipel.

Alle ved, at et udbrud har en chance, og derfor kunne det meget vel blive en aggressiv start, ikke mindst fordi starten også er knaldhård. Det kan føre til dannelsen af et ret stærkt udbrud, og herefter forventer vi, at Bahrain, Dimension Data og formentlig også Bora vil tage kontrol. Senere kan Mitchelton også komme frem, men der er absolut ingen garanti for, at vi ikke ser en gentagelse af De Gendts nummer fra 2017.

Mest sandsynligt er det dog, at bidrag fra de ret stærke mandskaber Bora og Mitchelton vil sikre, at vi får samling. Til gengæld burde der komme angreb på sidste stigning. Det vil i hvert fald ligne Julian Alaphilippe meget dårligt ikke at skulle teste benene, og det er også meget sandsynligt, at Astana lader en fyr som Alexey Lutsenko røre på sig. Ag2r kører også altid offensivt i deres store hjemmebaneløb og kunne køre offensivt med formstærke Benoit Cosnefroy eller Alexandre Geniez, Lotto vil sikkert gerne derudad med Bjorg Lambrecht, og måske vil vi endda se Wout Van Aert røre på sig i sit livs første bjergrige etapeløb. Også Wanty har nogle gode kandidater, ikke mindst den velkørende Odd Christian Eiking.

Med andre ord er der lagt op til en aggressiv finale, men spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre at køre hjem i en gruppe. Nedkørslen er lang og lige og foregår i modvind og vil derfor altid favorisere et felt. Dertil kommer, at sandsynligheden for, at Alaphilippe er med i et eventuelt fremstød, er tårnhøj, og han er trods alt så farlig, at Ineos næppe vil lade ham køre hjem. Endelig forventer vi, at Mitchelton især efter stigningen vil arbejde stenhårdt for Impey.

Det får os til at tro, at det ender i en reduceret massespurt, men den forventeligt aggressive finale kan meget vel skabe ganske betydelig udskilning. Det er bestemt også ganske sandsynligt, at et morgenudbrud holder hjem, mens vi tvivler mere på, at det skulle lykkes for folk at holde hjem via angreb i finalen. Mest sandsynligt er en spurt eller en udbrudssejr, og vi hælder til det første.

Læs også

Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

Det får os til at pege på Sam Bennett som vores favorit. Der er absolut ingen garanti for, at han klarer stigningerne, men med de klatreevner, han efterhånden har udviklet, burde det være muligt. Særligt i sidste års Giro tog han mange på sengen, da han sågar gik i angreb i finalen på en kuperet sprinteretape, og siden har han flere gange vist sine evner på stigningerne. Senest imponerede han stort med sin fantastiske kørsel i Hammer Climb i Stavanger for nylig, hvor han kørte alle midt over på de første seks omgange, og i sidste søndags Rund um Köln kørte han alene op til et stort udbrud - en præstation, der desværre kostede lidt for meget i finalen.

Alt sammen viser det, at Bennett både klatrer godt og er i form, og det giver ham i hvert fald ”a fighting chance”. Hans kørsel i Hammer Series var så imponerende, at vi tror, at han klarer den, og kan der skabes samling til en spurt, vil han være urørlig. Ganske vist vil han næppe have meget tog til sidst, men med de positioneringsevner, han efterhånden har udviklet, vil han blive meget svær at slå. Derfor tror vi, at ireren tager sin første sejr i det franske løb.

Etapen her er formentlig den bedste chance for Sonny Colbrelli, og derfor kan vi forvente, at Bahrain vil satse 100% på at skabe samling. Normalt burde Colbrelli have ganske gode chancer for at klare en stigning som denne, hvilket han senest viste med sin flotte kørsel på 1. etape i Romandiet. Til gengæld ser vi også ofte, at han skal bruge en dag eller to på at genfinde løbsrytmen, og det kan udgøre en udfordring, hvis der for alvor bliver åbnet for gassen. Er han kommet godt ned fra træningslejren, bør han dog ikke have de store vanskeligheder, og så må han bare krydse fingre for, at han kan plante Bennett undervejs. Lykkes det, har han gode chancer for at være hurtigste mand, og i den ukomplicerede finale vil han ikke lide under de positioneringsproblemer, han har haft, også selvom han her formentlig kun vil have Jan Tratnik til måske at kunne køre sig frem.

Ag2r valgte i sidste øjeblik at udtage Clement Venturini, der ellers skulle have kørt Boucles de la Mayenne. Det kan vise sig at være en meget god ide, for denne etape burde passe franskmanden. Efter et lidt skuffende 2018 har han virkelig sat sig igennem i 2019, hvor han virkelig har forbedret sig i stigende spurt. Det har han vist gennem hele året i blandt andet Oman, Tirreno-Adriatico og senest i Dunkerque, hvor en deklassering kostede ham en etapesejr. I det hele taget klatrede han fornemt i sidstnævnte løb, og selvom han skuffede i Plumelec, er han i form. Han klatrer dårligere end Colbrelli og kan ikke vide sig sikker på at overleve, men klarer han den, vil han formentlig være en af de hurtigste. Han elsker ikke flade spurter, men han vil være hurtigere end de fleste, han er eminent i positionskampen, og han vil formentlig have brølstærke Oliver Naesen til at køre lead-out.

Astana skal som så ofte før finde ud af, om de vil spurte med Magnus Cort eller Davide Ballerini. Begge burde komme til løbet med god form. Cort var ganske vist meget svingende i Californien, men hans kørsel på kongeetapen var til gengæld dybt imponerende. Ballerini derimod var her, der og alle vegne og blev for sin offensive kørsel belønnet med bjergtrøjen. Begge klatrer godt nok til at klare denne stigning, men Cort har det med at have sine offdays, hvor han er helt væk. Ballerini er mere stabil, men er til gengæld knap så hurtig som danskeren. Hvem der i sidste ende skal spurte, vil formentlig først blive bestemt i finalen. Skal de vinde etapen, er Cort nok bedste bud, men det kræver, at han for en gangs skyld klarer sig godt i positionskampen. Denne gang står han imidlertid stærkt i et reduceret felt i et ukompliceret opløb og med folk som Ballerini og Alexey Lutsenko til at køre sig frem.

Det seneste halvandet års tid har været triste for Edvald Boasson Hagen, der slet ikke har fundet sit højeste niveau. Ganske vist kommer han til løbet med en frisk sejr og en samlet 3. plads fra Tour of Norway i bagagen, men heller ikke her imponerede han på nogen måde på stigningerne. Alligevel burde han have ganske gode chancer for at klare stigningerne her, og 3. og 4. pladser i massespurter i Norge viser, at han stadig har en vis fart. Det lange, relativt ukomplicerede opløb burde passe ham, men om han stadig har den fart, der har givet ham flere af sine hidtidige fire sejre i dette løb, er i den grad tvivlsomt.

Sidste år tog Daryl Impey en fornem etapesejr i dette løb. Dengang var det imidlertid i en stigende spurt, og på flad vej har han ikke samme fart. Det ændrer dog ikke på, at sydafrikaneren før har vundet reducerede massespurter i Catalonien og Baskerlandet, og efter hårde løb er han en ganske hurtig herre. Kommer han til løbet med samme superform som sidste år, kan løbet næppe blive for hårdt, og så skal han bare sætte sin lid til, at de rigtige sprintere falder fra. Det vil nok kræve stor udskilning, hvis han skal vinde, men sidste år viste han, at det ikke er umuligt. Holdet har også den klatrestærke sprinter Luka Mezgec samt hurtige Dion Smith, men holdets udtalelser inden løbet indikerer klart, at Impey får chancen, mens Mezgec måske snarere er manden til de to mere klassiske sprinteretaper.

Som sagt forventer vi, at Julian Alaphilippe vil gå i angreb undervejs, men det betyder ikke, at han ikke også vil kunne finde på at deltage i en spurt. Vi så så sent som i Tirreno, hvor han chokerede ved at vinde en let stigende massespurt foran de ”rigtige” sprintere, at man aldrig skal afskrive det franske fænomen. Denne gang er der tale om en flad finale, og det gør det betydeligt sværere for franskmanden, der ikke har samme fart på flad vej, men dog alligevel vandt Milano-Sanremo. Hvis løbet bliver rigtigt hård, vil Alaphilippe dog være en giftig herre i en spurt, hvor han positioneringsevne altid giver ham en stor fordel. Deceuninck vil også kunne køre en spurt for Philippe Gilbert, men nu om dage er der vist ikke den store tvivl om, at Alaphilippe er hurtigst af de to.

Lotto satser på Jens Keukeleire i tilfælde af en spurt. Belgieren viste senest på kongeetapen i Belgium Tour sidste år, at han klatrer glimrende, hvilket han også gjorde i dette løb sidste år. Særligt i en sæson, hvor han har genfundet lidt af sit gamle niveau, er der grund til at holde øje med belgieren, der burde sidde med hjem. Desværre har han også spurtet meget skidt i de seneste sæsoner, hvilket blandt andet blev meget tydeligt i dette løb i 2018. Vi tvivler lidt på, om han stadig har farten til at vinde i så stærkt besat et felt.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Ag2r vil satse på Venturini, men kommer han ikke med hjem, har man Oliver Naesen i baghånden. I Paris-Nice viste belgieren, at hans klatreevner efterhånden nærmer sig det sublime for så stor en fyr, og han burde derfor kunne klare stigningen. I år har han endda vist, at han er blevet en endnu bedre afslutter, hvilket særligt 2. pladsen i Sanremo og 3. pladsen i Gent-Wevelgem vidner om. Han er først og fremmest bodyguard for Romain Bardet, men får han chancen for at spurte, kan han overraske.

En anden spændende outsider er Nils Politt. Tyskeren er egentlig en relativt stor fyr, men siden sidste efterår, hvor han imponerede i Deutschland Tour, har han forbedret sig kraftigt. Senest klatrede han imponerende i Tour de l’Ain, og i Rund um Köln var han stærkeste mand, men desværre også lidt for overvåget. Formen fejler derfor intet, og sidder han med hjem, kan han blive farlig i en spurt. Han har nemlig i klassikerne vist sig som en glimrende afslutter efter hårde løb, og sidste år kørte han sågar på podiet i sprinterløbet Sparkassen Münsterland Giro, hvor flere af verdens allerbedste sprintere var til start.

Får Michal Kwiatkowski lov at spurte? Det er langt fra sikkert i et løb, hvor Chris Froome går efter at vinde. Omvendt så vi i 2015, at holdet lod Peter Kennaugh angribe i finalen, og her er der altid lidt mere frihed, end der er i Touren. Vi ved, at Kwiatkowski er hurtig nok til at vinde spurter på dette niveau - senest viste han det med en top 5 i en rigtig massespurt i Tirreno sidste år - men det vil nok kræve, at han slipper af med de hurtigste. Heldigvis har han sin eminente positionering som et godt våben.

Endelig vil vi pege på Joris Nieuwenhuis som en joker. Det har været ret imponerende at følge den tidligere U23-verdensmester i cross i sine første WorldTour-løb. Han gjorde det godt i Frankrig og Californien, og senest viste han form i Tour of Norway. Det er stadig ganske sandsynligt, at han bliver blæst af banen af niveauet i dette løb, der er et af sæsonens allerstærkest besatte, men vi er spændte på at se, om han kan klare stigningen. Kan han det, er han en ganske hurtig afslutter.

Andre ryttere, der vil kunne deltage i en spurt, er Alberto Bettiol, Anthony Roux, der dog nok ikke får lov af Pinot, Kevin Ledanois, Wout van Aert, Pascal Eenkhoorn, Bjorg Lambrecht, Jose Goncalves, Odd Christian Eiking og Xandro Meurisse, men de får svært ved at vinde. Vi forventer, at løbet er for hårdt for Alvaro Hodeg, André Greipel, Jens Debusschere, Lorrenzo Manzin, Edward Theuns samt Nacer Bouhanni, også selvom sidstnævnte klatrede imponerende i Californien.

Som sagt udelukker vi ikke en udbrudssejr fra en rytter, der er stærk i kuperet terræn og helst også kan spurte. Vi vil her især pege på Benoit Cosnefroy, Alexis Gougeard og Alexandre Geniez, der alle har vundet et løb for Ag2r i de seneste uger, Davide Ballerini, Alexey Lutsenko, Alessandro De Marchi, Nicolas Edet, Philippe Gilbert, Zdenek Stybar, Alberto Bettiol, Sander Armee, Wout van Aert, Nils Politt, Jose Goncalves, Xandro Meurisse og Odd Christian Eiking.

OPDATERING: EF har udtaget Simon Clarke, der sammen med Alberto Bettiol vil udgøre en farlig duo. Begge kan gå i udbrud, angribe på stigningen og deltage i en spurt til sidst.

Feltet.dks vinderbud: Sam Bennett

Øvrige vinderkandidater: Sonny Colbrelli, Clement Venturini

Outsidere: Magnus Cort, Edvald Boasson Hagen, Daryl Impey, Davide Ballerini, Julian Alaphilippe

Jokers: Jens Keukeleire, Oliver Naesen, Nils Politt, Michal Kwiatkowski, Philippe Gilbert, Simon Clarke, Joris Niewenhuis, Luka Mezgec

Kandidater til et udbrud: Benoit Cosnefroy, Alexis Gougeard, Alexandre Geniez, Davide Ballerini, Alexey Lutsenko, Alessandro De Marchi, Philippe Gilbert, Zdenek Stybar, Alberto Bettiol, Simon Clarke, Wout van Aert, Nils Politt, Odd Christian Eiking

SÆT DIT MANAGERHOLD TIL CRITERIUM DU DAUPHINE