Optakt: 1. etape af Tour of Turkey

Ruten

Selvom man har varieret ruten en anelse fra år til år, har man i de senere sæsoner fastholdt samme struktur for løbet, der i alt væsentligt består af en rejse mellem Alanya og Istanbul langs den tyrkiske solkyst. I de fleste af de seneste udgaver er turen gået fra ferieparadiset til storbyen, der er delt mellem Asien og Europa, men den model afviger man fra i år. Ganske vist rejser man igen i år i samme retning, men i stedet for en start ved vandet har man denne gang henlagt første etape til en mere kuperet rute i byen Konya, der i nyere tid kun er blevet besøgt i 2016 på en ganske dramatisk sidevindsetape.

Med en distance på bare 148,4 km er der tale om en ganske kort åbningsetape, der har både start og mål i Konya. Etapen kan inddeles i to dele, idet der er tale om omgange på to forskellige rundstrækninger. Efter en lille tur ud i den sydvestlige udkant af byen i den neutrale zone gives løbet frit kort efter en første passage af målstregen. Herfra kører man igennem fladt terræn mod nordøst og siden nordvest frem til det nordligste punkt. Her vender man rundt for ad flade veje at køre mod syd tilbage mod Konya, idet man undervejs kører om point i dagens indlagte spurt efter 35,2 km.

Efter knap 50 km vender man tilbage til Konya, hvor man dog ikke krydser målstregen, men i stedet giver sig i kast med den anden og meget længere rundstrækning. Den er henlagt til bjergene vest for byen og derfor også betydeligt mere kuperet. Med det samme kører man således mod vest direkte op ad en kategori 2-stigning (9 km, 4,1%), der har top efter 60,4 km, inden en kort nedkørsel leder videre mod vest. Herefter rammer man en ikke-kategoriseret stigning, der over 3,25 km stiger med 3%, inden det fortsætter med at stige forbi forplejningszonen frem mod løbets højeste og vestligste punkt.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Herfra drejer man mod sydvest og siden sydøst, hvor man følger et let faldende stykke frem til bunden af dagens sidste udfordring. Det er en kategori 3-stigning, der over 2 km stiger med 5,7% og har top efter med 40,2 km igen. Herefter venter en nedkørsel, der fører mod øst og siden nordøst ned mod Konya, hvor de sidste godt 20 km er flade. I udkanten af byen kører man en omgang på en lille rundstrækning i den sydvestlige udkant, hvor dagens Turkish Beauty Sprint er placeret efter 137,5 km. Kort efter går det mod nordøst ind mod centrum. De sidste 3 km er stort set helt flade og byder på skarpe sving med 2 km, 900 m og 600 m igen.

Etapen byder på i alt 1348 højdemeter.

Konya er som sagt i nyere tid kun blevet besøgt af løbet i 2016. Her endte det hele i et kaotisk sidevindsdrama, der vendte op og ned på klassementet og skabte enorme forskelle, inden André Greipel slog Alberto Cecchin og Kris Boeckmans i en spurt i en gruppe på bare 8 mand.

Vejret

Som sagt endte den seneste etape i Konya for to år siden i et forrygende sidevindsræs, men sådan går det ikke i år. Tirsdag viser Tyrkiet sig nemlig fra sin pæneste side med en skyfri himmel og en temperatur på 24 grader. Der vil kun være en let til jævn vind fra nordøst, hvilket giver med-og modvind på den første rundstrækning, sidemedvind på første del af den store rundstrækning samt sidemod- og modvind på turen tilbage til Konya. Til slut vil der være modvind på de sidste kilometer, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Når et løb for ry for at være et sprinterløb, har det ofte en selvforstærkende effekt. Det betyder nemlig, at begivenheden kan have en næsten magnetisk tiltrækningskraft på feltets hurtige folk, og når det er tilfældet, betyder det også, at der er mange hold med en interesse i at kontrollere løbene. Sådan er det også gået i Tyrkiet, hvor Tour of Turkey i sin storhedstid for et par år siden år efter år tiltrak nogle af sportens allerhurtigste, og derfor er det ikke underligt, at langt hovedparten af etaperne er endt i samlede afgørelser.

Sådan gik det også sidste år, hvor det trods et relativt svagt felt blev til massespurter på fem af de seks etaper (selvom bakken i Istanbul på sidste etape skabte lidt splittelse på den sidste kilometer), og som skrevet i den overordnede optakt er det meget sandsynligt, at det på årets næsten identiske rute går på tilsvarende vis. I år er feltet endda endnu stærkere, ikke mindst på sprintersiden, og det er derfor kun vinden, der har en chance for at forhindre endnu et sprinterdomineret løb.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

En af årets nyskabelser er 1. etape, der som sagt sender feltet tilbage til Konya for anden gang i historien. Denne gang er der dog tale om en helt anden etape end for to år siden, og faktisk er der tale om betydeligt flere højdemeter, end man normalt ser i det ret flade tyrkiske løb.

Profilen kan se ganske hård ud, men vi kender efterhånden de brede tyrkiske hovedvejsstigninger. De er jævne opkørsler, der ikke bliver særligt stejle, og da udfordringerne alle kommer langt fra mål, ligner det ikke en dag, hvor en massespurt kan undgås. Naturligvis er vinden en trussel, som den var det i det store drama for to år siden, hvor de svære betingelser gjorde det til løbets vel nok vigtigste etape, Det vil dog ikke være tilfældet i 2018, hvor vejret vil være smukt, og i stedet vil den have en dræbende effekt på løbet. Der vil nemlig være sidemod- og modvind i hele den sidste del af løbet, og alle, der har set Tyrkeit Rudt ved, hvordan netop modvind kan gøre de tyrkiske etaper ekstremt begivenhedsfattige.

Trods stigningerne venter vi os derfor en kontrolleret dag. Udbruddet vil formentlig blive etableret stort set fra km 0 og primært have deltagelse af de mindre hold. Herefter vil det være op til Quick-Step og Bora-hansgrohe at tage kontrol, og med mulig hjælp fra Trek vil de sørge for at holde udbruddet i snor. Stigningerne vil næppe blive brugt til det store, og det vil være kampen om bjergtrøjen, der vil være det mest spændende.

Det kan ikke helt udelukkes, at et hold som Trek vil forsøge at lægge lidt pres på på den sidste stigning, da John Degenkolb er en ganske holdbar sprinter, der har glæde af et hårdt løb. Navne som Fernando Gaviria og Sam Bennett klatrer imidlertid også godt, og modvinden vil gøre det endnu sværere at skabe forskelle. Derfor tvivler vi på et sådant scenarium, og vi venter os en klassisk spurtafgørelse med et næsten fuldt felt. Finalen er helt flad, men ganske kompliceret med hele to sving på den sidste kilometer. Det gør det til en relativt teknisk affære, hvor betydningen af et godt lead-out er ganske stor.

Det får os til at pege på Fernando Gaviria som vores favorit. Det har ganske vist været et skidt efterår for colombianeren, der ikke har vundet ét eneste cykelløb siden det alt for tidlige exit fra Touren. En kombination af krampe, sygdom og dårlig form har sat ham tilbage, og særligt var det frustrerende, at han var den eneste af de tre topsprintere i Tour of Britain, der ikke fik en sejr med hjem. Her viste han egentlig god fart, men usædvanligt svag positionering kostede i de tekniske finaler, hvor hovedprioriteten hurtigt blev at holde Julian Alaphilippe fremme.

Nu er han tydeligvis sendt til Tyrkiet for at sikre, at Quick-Step når de magiske 71 sejre, de har sat som mål, og derfor håber de på at vinde et hav af sprinteretaper her. Det er tydeligt med den trup, der er sendt til Asien, for Gaviria er omgivet af et sublimt tog. Zdenek Stybar, Iljo Keisse, Alvaro Hodeg og ikke mindst Maximilano Richeze, verdens måske bedste lead-out man, udgør et hold, der bør være i stand til totalt at dominere finalerne, og det er især vigtigt i en relativt teknisk afslutning som denne. Gaviria kan være ret svingende i sine spurter, men han viste i Touren, at det måske kun i denne verden er Dylan Groenewegen, der er hurtigere end ham. Det bliver interessant at se, om Sam Bennett faktisk kan true ham på topfarten i Tyrkiet, men i kraft af sit gode tog må han være favorit til den tekniske finale på 1. etape.

Hans værste rival er utvivlsomt Sam Bennett, der sidste år gjorde næsten rent bord med fire sejre på de fem flade etaper (kun et sent styrt kostede sejren på bakken i Istanbul). I år vender ham tilbage i en endnu stærkere udgave efter en Giro, hvor han viste, at han i dag er en af verdens absolut hurtigste. Her var hans topfart nemlig klart den højeste, også højere end Elia Vivianis, og når det ”kun” blev til tre sejre, skyldres det alene, at Viviani havde det bedste tog. Det kan også blive hans hæmsko i dette løb, hvor et ellers ret stærkt Bora-hold uundgåeligt kommer til kort mod Quick-Step.

Samtidig hersker der lidt usikkerhed om Bennetts form efter et elendigt efterår, hvor han først i Münster i sidste uge lykkedes med faktisk at køre en spurt, denne gang dog på egen hånd, da holdets hovedprioritet var Pascal Ackermann. Han klarede dog sidevinden i Tyskland og har selv givet udtryk for, at han endelig er i form igen. Dermed følger han samme mønster som sidste år, hvor han i oktober også rejste sig efter en meget svær tid. Vi har ikke set Gaviria og Bennett i direkte duel i år, og der er faktisk en ganske god chance for, at Bennett faktisk på topfart kan matche colombianeren, Med Lukas Pöstlberger, Jay McCarthy, Aleksejs Saramotins og Matteo Pelucchi (holdets plan B) ved sin side har han også et fint tog. Kan de placere ham bag Gaviria, skal det blive spændende at se, om ireren kan gå forbi.

John Degenkolb er bestemt ikke en ren sprinter, og mange af de tyrkiske etaper er da også lidt for lette til tyskeren. Modvinden og udsigten til en nem dag er derfor heller ikke ideel for Degenkolb, men måske kan han drage fordel af den tekniske finale. Positionering er ellers ikke hans stærke side, men toget med Fabio Felline, Kiel Reijnen, Koen De Kort og Boy Van Poppel er klart det næststærkeste. Degenkolb har ikke haft et let efterår, men så sent som i Münster i onsdags blev han faktisk nr. 2 i en spurt mod hurtigere folk. Han synes fortsat at være i god form, og kan Trek drage fordel af deres kollektiv, kan han måske true de hurtigere folk i denne finale.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Sidste års løb endte som en evig duel mellem Bennett og Edward Theuns, der kun fik skovlen under ireren, da denne styrtede på sidste etape. Siden da har der været alenlangt mellem snapsene for belgieren, der har haft et meget svært første år hos Sunweb, hvor han ikke har fået mange chancer for at spurte. Senest gik det galt med et tidligt styrt i Tour of Britain, hvor han ellers endelig var førstemand, men heldigvis får han chancen igen her. Meldingen er, at han skulle være kommet sig udmærket efter styrtet, men han har stadig til gode at vise, at han har den topfart, der sidste år gav ham en stor sejr i skrapt selskab i BinckBank Tour. Hans tog her er her en ganske god hjælp, da han i Nikias Arndt og Mike Teunissen har to ganske hurtige folk til at hjælpe sig. Han får svært ved at matche Gaviria og Bennett på topfart, men han ligner løbets tredjehurtigste mand.

Siden den overraskende sejr på 1. etape af Slovenien Rundt har Simone Consonni taget et kvantespring. Siden dengang har han nemlig været med fremme i stort set hver eneste spurt, han har kørt, senest i en ganske fin Vuelta. Han er bestemt ikke en ren sprintertype til de lette dage, men han har med sin gode næse for positionering vist en fantastisk stabilitet. I de tyrkiske finaler står han ikke specielt godt med et tog, der kun tæller Sven-Erik Bystrøm, men det kan han formentlig kompensere for med sin gode positioneringsevne. Med lille støtte mangler han nok farten til rent faktisk at vinde, men han ligner et fremragende bud på en topplacering.

En meget formstærk rytter er Jempy Drucker, der har kørt meget stærkt i de seneste uger. Det blev til en 2. plads bag Mads Pedersen i Primus Classic og senest blev han nr. 6 i det knaldhårde løb i Binche. Dermed er han endelig ved at rejse sig efter en svær tid, hvor han slet ikke har haft samme imponerende stabilitet som tidligere. Engang var han en sikker mand i top 10 i massespurterne, hvor han brugte sin gode positioneringsevne, og håbet er, at han med sin gode form kan genfinde den stabilitet her. Den tekniske finale burde passe ham, og han har i Danilo Wyss og Patrick Bevin gode og hurtige folk til at støtte sig til sidst.

Vi glæder os meget til at se Szmyon Sajnok i aktion i dette løb. Det polske banetalent, der skal på WorldTouren med BMC/CCC næste år, har i år vist potentialet med flere store resultater i polske løb og ikke mindst med 2. pladsen bag Bennett i Rund um Köln. Senest viste han sin styrke og holdbarhed i sidevinden i Münster, hvor han dog kun blev nr. 9 i spurten, og han synes derfor også at have god form sidst på sæsonen. CCC har med Pawel Bernas, Kamil Gradek, Piotr Brozyna og Michal Paluta et ganske stærkt tog, og kan de bringe ham frem, skal det blive interessant at se, hvad topfarten rækker til.

Bahrain-Merida stiller med unge Ivan Garcia, der med meget offensiv kørsel i bjergene kørte en imponerende Vuelta. Nu skal han i aktion i Tyrkiet, men desværre er etaperne her lidt for lette for en klassikerfyr som ham, der har det bedst efter et hårdt og svært løb. I Vueltaen blev det igen klart, at han mangler den sidste topfart, men til gengæld er han god til at positionere sig, hvilket er vigtigt i en teknisk finale. Da han samtidig med Grega Bole, Ramunas Navardauskas og Heinrich Haussler har et af de bedste tog, er der gode chancer for et topresultat, selvom sejren næppe er inden for rækkevidde.

Wilier stiller med den meget lovende Luca Pacioni, der i år i flere mindre løb har vist sig som en meget spændende sprinter. Desværre har han haft en lidt svær tid med flere DNFs, men han har omvendt heller ikke haft mange sprinterløb, der passer ham. Det er nemlig i flade løb uden for Europa, at han først og fremmest har vist sig frem, og derfor burde løbet i Tyrkiet passe ham fint. Hans topfart synes at kunne bringe ham ganske langt, men hans helt store styrke må være det ganske imponerende tog med Eugert Zhupa, Filippo Pozzato, Liam Bertazz og og Marco Coledan.

En anden rytter, der ikke er ren sprinter, er Justin Jules. Til gengæld er franskmanden i sit es i tekniske finaler, hvor han med ekvilibristisk kørsel i sene sving har taget store sejre i blandt andet Provence og i år i Sarthe. Denne tekniske finale burde derfor passe ham, selvom den næppe er kamikazeagtig nok til, at han kan slå de hurtigere folk. Det skyldes også, at han på det seneste bestemt ikke har været i topform, og det er derfor positionering mere end ben, der skal bringe ham langt.

Endelig vil vi pege på den lokale helt Ahmet Örken. Det tyrkiske talent var klar til en professionel karriere på Israel Cycling Academy, men det fik Donald Trump spoleret med sin anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad, hvilket igangsatte en hel stribe trusler mod Örken og dennes familie. Derfor har han igen tilbragt året på lavere niveau, men her har han med adskillige podieplaceringer i mindre løb vist, at han er en ganske hurtig herre. Det har han da også gang på gang vist i sit hjemlands store løb, hvor det sidste år sågar blev til en andenplads bag Bennett. Han er desværre bedst efter lidt hårde dage, og denne etape kan derfor vise sig at blive lidt for nem, ligesom han er hæmmet af at være ret alene til slut.

Andre kandidater til spurten er Alexander Porsev, Brenton Jones, Christophe Noppe, Enrique Sanz, Mikel Aristi, Mads Würtz Schmidt, Nathan Haas, Yevgeniy Gidich, Onur Balkan og Sergey Shilov, men de bør ikke være i stand til at køre med om de helt sjove placeringer.

Feltet.dks vinderbud: Fernando Gaviria

Øvrige vinderkandidater: Sam Bennett, John Degenkolb

Outsidere: Edward Theuns, Simone Consonni, Jempy Drucker

Jokers: Szymon Sajnok, Ivan Garcia, Luca Pacioni, Justin Jules, Ahmet Orken