Optakt: 1. etape af Vuelta a Andalucia

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Ruten

Løbet er ofte blevet indledte med en enkeltstart, men for andet år i træk er tidskørslen taget helt af programmet. I stedet gør man brug af samme model som sidste år, hvor det i den særlige majudgave var puncheurtyperne, der kæmpede om den første førertrøje. De eksplosive afsluttere vil nemlig slikke sig om munden ved udsigten til at skulle spurte om den første sejr på bakken i Iznajar, hvor Gonzalo Serrano med et angreb fra bunden for to år siden tog sin store gennembrudssejr, men forinden skal de overleve 200 km, som byder på næsten 3500 højdemeter.

I alt skal feltet tilbagelægges hele 200,9 km, der fører feltet fra Ubrique til Iznajar. Startbyen ligger dybt inden i det kuperede andalusiske indre, og derfor lægges der benhårdt ud. Først kører man gennem småkuperet terræn mod nordvest, inden det går mod øst op ad kategori 1-stigningen Puerto de El Boyar (14,5 km, 5,5%), der efter en moderat start hovedsageligt stiger med 7-8% over de sidste 8,5 km frem mod toppen, som rundes efter 26,1 km. En teknisk nedkørsel leder nu mod nordøst, inden det går fladt mod nordvest frem til den første spurt, som kommer efter 51,6 km på toppen af en lille bakke.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Derefter venter et relativt kuperet stykke, som fører mod nordøst, og som blandt andet sender rytterne op over en bakke (8,5 km, 3,3%), der efter 79 km leder op til byen Olvera. Efter en kort nedkørsel går det nu videre mod nordvest op ad kategori 3-stigningen Puerto de Algamitas (9,5, 3,6%), der er let opkørsel med kun en stejlere første kilometer. Toppen rundes efter 93,8 km, hvorefter en svær nedkørsel fører mod nordøst, inden det går videre i samme retning op ad en bakke (3,3 km, 6,0%) med top efter 107 km.

Herfra bliver det meget lettere. Efter et faldende stykke, der leder mod nordøst ned til den sidste spurt, som kommer efter 119,0 km, har man nemlig ramt et fladland, og derfor er det følgende stykke meget enkelt, når man kører mod nordøst, øst og igen nordøst ad relativt lige og ganske flade veje, som leder direkte frem til finalen.

Den indledes, når man kører mod nordøst op ad kategori 3-stigningen Alto La Parrilla (8,0 km, 3,6%), der er starter med 2 km med 5-6%, men derefter aldrig stiger med mere end 5% og midtvejs er næsten flad. Toppen passeres efter 188,5 km, og derefter indledes de sidste 12,4 km med en ikke specielt svær nedkørsel, der leder mod øst, indtil man kører mod syd op ad en kort bakke for siden med 7,5 km igen at dreje mod nord og nordøst ned til Iznajar. Herfra går det via en bugtende vej ad nedkørslen, der får en brat ende, når den leder direkte ned til et skarpt sving. Det fører nemlig direkte ind på målbakken, der over 1300 m stiger med 7,5% i snit. De første 500 m stiger med 10,0%, indtil man når et hårnålesving, hvorefter de næste 400 m stiger med 5,5% frem mod endnu et hårnålesving, der leder ind på de sidste 400 m, som stiger med 6,5% ad en vej, der bugter sig ind på den 200 m lange og 5 m brede opløbsstrækning.

Etapen byder på i alt 3463 højdemeter.

Iznajar har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2020, hvor Gonzalo Serrano tog favoritterne på sengen og med et angreb fra bunden af bakken sejrede med 2 sekunder ned til feltet, som blev anført af Juan Jose Lobato foran Dylan Teuns.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK

Vejret

Årets udgave af løbet bliver vejrmæssigt en herlig oplevelse, og det vil rytterne få at mærke fra start. Onsdag vil der blot være få skyer og i målbyen en temperatur på 17 grader. Vinden vil være let (7-13 km/t) og komme fra nordvest. Det giver først sidemodvind, siden sidevind og dernæst et langt stykker med sidemedvind. På sidste stigning vil der være sidemedvind og derefter primært sidemodvind, indtil der vil være sidemedvind på det meste af målbakken, herunder på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Det er meget passende, at årets løb, der meget kommer til at dreje sig om punch og eksplosivitet, starter med en rigtig puncheuretape. Det er nemlig de eksplosive afsluttere, der vil elske den lille bakke i Iznajar, og ikke helt uden grund er der ganske mange af denne ryttertype at finde i årets felt.

Meget taler da også for, at det hele skal afgøres i en spurt på bakken, men helt så enkelt er det ikke. Etapen er nemlig en maratonforestilling med en lang distance og næsten 3500 højdemeter, men som de fleste af etaperne i dette løb vender den atypisk. De vanskelige udfordringer kommer fra start, inden et langt, let stykke leder frem til finalebakkerne.

Det burde egentlig inspirere til mange angreb, men et udbrud har næppe en chance. For mange af klatrerne i dette felt er det sæsondebut, og selvom den generelt lette rute godt kan give anledning til et usædvanligt aggressivt løb også langt fra mål, er mange nok fint tilfredse med at komme i gang på lidt rolig maner. Selvom den første stigning er ret svær, regner jeg derfor ikke med den helt store dramatik, og vi vil formentlig relativt hurtigt få etableret et udbrud, der nok også vil være lidt stærkere, end man ofte ser det.

Jeg forventer, at der vil være en del hold, der vil jagte. Det gælder for Ag2r med Benoit Cosnefroy og Movistar med Gonzalo Serrano, der helt sikkert vil elske at vinde, hvor han tidligere har gjort det. Jeg vil bestemt heller ikke udelukke, at vi vil se UAE med Alessandro Covi og Matteo Trentin, Ineos med Jhonatan Narvaez, Intermarché med Biniam Girmay, Eolo med Vincenzo Albanese og måske endda Astana med Alexey Lutsenko deltage i jagten. Med andre ord tilskriver jeg ikke udbruddet alt for mange chancer, da det lette stykke er nemt at kontrollere.

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Da det arabiske tempomirakel fortsatte

Jeg regner derfor et nogenlunde samlet felt i bunden af Parrilla. Det er en relativt let stigning, som i dette felt næppe kan skabe megen udskilning. Jeg er lidt spændt på, hvem der vil kunne tænkes at lægge et pres, for der er ikke mange af puncheurtyperne, der vil efterspørge et hårdt løb. Måske vil formstærke Lutsenko, og måske vil Cosnefroy, men det kan også være Ineos, der altid gør meget for at sidde fremme inden en nedkørsel. Det vil formentlig få ret stærkt, for selvom nedkørslen ikke er svær, vil alle sidde fremme. Nedad bliver det nemlig meget svært at bevæge sig frem, og derfor kan positionen på toppen være nogenlunde den, man har i bunden af bakken. Og her er den meget vigtig.

Vi kender bakken fra 2020, hvor Serrano vandt, men ikke via sin spurtstyrke. Han udnyttede stilstanden til at angribe fra bunden, og siden så de ham ikke igen. I front så vi en blanding af bakkestærke sprintere som Juan Jose Lobato, der her viste sit sidste livstegn, Clement Venturini, Edward Planckaert og Andrea Pasqualon, puncheurs som Dylan Teuns samt opmærksomme klassementsryttere som Jack Haig, Jakob Fuglsang, Ion Izagirre og Marc Soler.

Bakken er stejl, og den bør altså passe bedre til puncheurs end sprintere, og derfor overrasker det mig, at Lobato og Venturini var så langt fremme sidst. Det indikerer, at man ikke skal overgøre sværhedsgraden, men modsat sidste gang er der mange gode puncheurs i feltet. På den baggrund tror jeg mere på den ryttertype, som altså på papiret passer bedre til en bakke, der er så lang og stejl som denne.

Jeg tror, at det bliver svært at lave ”en Serrano” og udnytte lidt stilstand til at angribe. Dertil er der for mange ambitiøse hold, og jeg kunne måske særligt forestille mig, at Cosnefroy vil få Ben O’Connor til at sætte farten fra bunden, hvis ikke Movistar gør det med Einer Rubio for Serrano. Mit bedste bud vil være, at vi får den spurt, vi ikke fik for to år siden, men omvendt ser jeg heller ikke et meget stærkt hold, der med garanti vil tage ansvar fra bunden. Bliver der stilstand, vil Serrano-manøvren måske være mulig.

Jeg vælger at pege på Benoit Cosnefroy. Franskmanden har talrige gange bevist, at han er en af verdens allerbedste puncheurs, og denne finale burde være stejl nok til, at han vil slikke sig om munden. Som jeg skriver i den store optakt, har han haft en lidt svær optakt med først sygdom og siden personlige udfordringer, der kostede ham deltagelsen i to løb, og han virkede heller ikke flyvende i Marseille, hvor han stadig kan have været lidt mærket af sin coronainfektion. Normalt er dog meget stærk fra start, og hvis ikke de personlige problemer har forhindret ham i at træne, forventer jeg at se ham i en stærk udgave. Er han tæt på sit bedste, er han svær at slå i denne finale, og han er min favorit. I gamle dage havde det også være noget for Greg van Avermaet, men da hans deroute fortsatte i Besseges, vil han formentlig komme til kort, selvom han måske vil køre sin egen chance. Oliver Naesen vil finde bakken lidt for stejl, og det samme gælder for Stan Dewulf.

Dernæst peger jeg på Jhonatan Narvaez. Han gør sæsondebut, og da han mildt sagt er ustabil, kan han sagtens falde helt igennem. Det gjorde han også på 1. etape i sidste års sæsondebut i Var, men bare 24 timer viste han fremragende form, da han blev nr. 2 bag Michael Woods på en sand mur. Har han samme niveau nu, kan han utvivlsomt vinde i denne finale, der med mere moderate procenter bør passe bedre til en hurtig mand som ham. I det hele taget imponerede han mig stort i februar sidste år og i august 2020, og mange skader skjuler formentlig, at han har forbedret sig så meget, at han i god form sagtens kan vinde her.

Som sagt vil Gonzalo Serrano elske at vinde i Iznajar for anden gang, og det er da også en finale, der passer ham som fod i hose. Hans puncheurevner kom virkelig til udtryk sidste år, da han i en anden finale vandt 1. etape i dette løb, og det var endda på en lettere bakke, der vel passede ham dårligere. Det samme gjaldt om den let stigende spurt på 1. etape i England, hvor han alligevel gik på podiet, og det

Jeg må også have Biniam Girmay langt fremme, men det er med usikkerhed. Mens han vandt en spurt på Mallorca, har hans klatreevner nemlig været skuffende i år, senest i de to løb, han har kørt i de seneste dage. Heldigvis er klatreudfordringerne i finalen til at overse, men er denne bakke alligevel for stejl? Han har også til gode at vise, at han faktisk er en god puncheur på en bakke som denne, selvom alle pile peger i den retning. Han er derfor en joker, der har farten til at vinde, men som også kan falde igennem, særligt fordi hans hold måske ikke får ham frem i tide.

Det burde også være en god finale for Vincenzo Albanese, der bare bliver bedre og bedre. Han ender dog samme sted som Girmay i den forstand, at bakken kan være lidt for svær til, at han kan slå de rigtige puncheurs. Han kan dog glæde sig over Lobatos og Venturinis resultat fra sidst, for det kunne indikere, at det er mere for en Albanese-type. Han lagde ud som lyn og torden på Mallorca, hvor han klatrede som en drøm, men siden har han skuffet, ikke mindst i lørdags. Det gør mig en smule utryg, også fordi hans hold kan tabe positionskampen. Hans resultat på 1. etape af Burgos gør mig mere optimistisk på hans vegne. Francesco Gavazzi er i dag kun hjælper, selvom han tidligere elskede disse afslutninger.

Læs også

Optakt: 7. etape af Presidential Tour of Türkiye

UAE kommer med to gode kandidater i Alessandro Covi og Matteo Trentin, der begge burde kunne være med fremme. Mest tror jeg på Covi, men han har åbenlyst slet ikke haft sine bedste klatreben endnu. Denne bakke er dog mere eksplosiv end klatretung, og det burde være en finale, hvor han kan være med fremme, selvom også han faktisk er ret uprøvet som puncheur. Hans spurt på 3. etape på Sicilien, hvor han kun blev slået af Valverde på toppen af en længere stigning, er dog opløftende. Trentin er jeg mere usikker på. Han har nemlig en overraskende svag historik i stigende spurter, og han har faktisk aldrig vundet en spurt som denne. Venturini og Lobato får mig dog til at tro, at han med den udmærkede form, han viste i lørdags, vil gøre det godt, men det vil også undre mig, hvis han vinder.

Quick-Step har flere kandidater til denne finale, men jeg tror mest på Mikkel Honoré. Danskeren viste fornem form i Valencia på særligt 1. etape, og dette burde være en afslutning efter hans smag, selvom også han har til gode for alvor at præstere i denne form for finale. Hans flotte afslutning på en lidt blødere, men længere bakke på 2. etape i Giroen i 2020 er dog uhyre opløftende, og siden dengang har han blot forbedret sig enormt. Spørgsmålet er dog, om han har hurtigheden mod de meget eksplosive folk, der er omtalt hidtil. Det kunne også være noget for Florian Senechal, men jeg vil tro, at bakken bliver lidt for svær, særligt fordi han er en langsom starter og ikke virkede flyvende i Saudi Tour. I gamle dage havde jeg også rangeret Zdenek Stybar højt her, men han synes ikke at have helt samme punch som tidligere, selvom hans VM viste, at vi stadig kan regne med ham i klassikerne. Bakken er nok lidt for svær for Jannik Steimle .

Man må vel også have visse forventninger til Alexey Lutsenko, men det skyldes mest hans form. Han synes nemlig ikke at have helt samme punch og hurtighed, som han havde tidligere, måske fordi han har forbedret sin klatring. Efter gårsdagens legestue er han dog i skræmmende god form, og vi har tidligere set ham på denne tid af året excellere i puncheurfinaler i Oman. Hos Astana kunne det også være en finale for Simone Velasco, men jeg vil tro, at han er hjælper.

En rytter, jeg glæder mig til at se, er Stefano Oldani. Jeg vil umiddelbart tro, at bakken er lidt for stejl, men han blev trods alt nr. 3 på 5%-bakken i Polen sidste år. Vi aner dog ikke, hvor han står formmæssigt, men han startede ret lovende sidste år. Jeg er dog bekymret for, om holdet får ham i position. I gamle dage havde det også være noget for Floris de Tier, men det er det næppe længere.

Som det fremgår af opdateringen til den store optakt, er det et mysterium med Michael Woods. Tirsdag morgen var han for syg til at deltage, men det var han ikke om eftermiddagen. På den baggrund er han nok ikke flyvende, men man ved aldrig med canadieren, der plejer at starte meget stærkest, senest i Var sidste år. Bakken her er nok ikke helt stejl nok for ham, men han vil i formstærk udgave være med fremme. Hos Israel-PT vil jeg også have forventninger til formstærke Simon Clarke, men vi så igen på Mallorca, hvor han ellers var flyvende, at han ikke helt har samme hurtighed som tidligere. Det burde heller ikke være en dum finale for Sep Vanmarcke, men den er nok en anelse for hård efter de knæproblemer, der har plaget ham, og han vil formentlig bare agere hjælper.

En rytter, der måske kan overraske, er Orluis Aular. Colombianeren blev sidste år nr. 2 bag Serrano i puncheurspurten på 1. etape. Dengang var bakken dog meget lettere, og jeg vil tro, at denne er for svær. Omvendt viste han chokerende god klatrestyrke i Murcia i lørdags, og det kunne tale for en overraskelse, hvis hans svage hold får ham bragt frem.

Hos BikeExchange vil man formentlig prøve med Dion Smith, der jo tidligere har vundet puncheurspurten i Coppa Sabatini. Det er dog også den eneste puncheurspurt, han har vundet, og vi så hans begrænsninger nogle uger senere i Vueltaen på en bakke som denne. Han virkede også bekymrende formsvag på Mallorca, og min optimisme er derfor begrænset. Mere kunne jeg faktisk forestille mig at se Nick Schultz fremme, hvis han er i form, men han er nok ikke helt hurtig nok, og bakken er for let for Simon Yates, der aldrig kører disse finaler. Matteo Sobrero har lidt punch, men næppe nok.

Endelig kunne man nævne Francisco Galvan og Antonio Soto. Begge har vist god form fra start - Galvan i Marseille og Besseges og Soto i Valencia - og det burde være en god finale for dem begge. De har i hvert fald punch og hurtighed, men det rækker nok ikke til at vinde. Også Rune Herregodts kunne have muligheder i denne finale, hvis han mod forventning er i form, og også Gotzon Martin og den i Antalya formstærke Alessandro Fedeli kan måske gøre det hæderligt. Normalt ville jeg have visse forventninger til Giovanni Aleotti, men ikke efter gårsdagens skuffelse. Jeg kunne godt tænke mig at se Edoardo Zambanini prøve, men han får næppe lov af Bahrains mange stjerner, og hos araberne er det vel halveksplosive Wout Poels , der bør ende bedst. I det hele taget bør alle med klassementsambitioner være med langt fremme, som vi så i 2020, hvor både Jakob Fuglsang og Jack Haig endte i top 7, men de vil ikke slå de eksplosive folk i dette puncheurmæssigt meget stærkere felt.

Feltet.dks vinderbud: Benoit Cosnefroy

Øvrige vinderkandidater: Jhonatan Narvaez, Gonzalo Serrano

Outsidere: Biniam Girmay, Vincenzo Albanese, Alessandro Covi, Mikkel Honoré, Matteo Trentin

Jokers: Alexey Lutsenko, Stefano Oldani, Michael Woods, Orluis Aular, Simon Clarke, Zdenek Stybar, Florian Senechal, Dion Smith, Francisco Galvan, Nick Schultz, Antonio Soto, Simone Velasco

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Gonzalo Serranos sejr fra 2020.

 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (MED KAPTAJNER)
 DELTAG I SÆSONSPILLET 2022 (UDEN KAPTAJNER)

 FÅ DISCOVERY+ TIL HALV PRIS MED FELTET.DK