Optakt: 2. etape af Tour Colombia

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

Colombia er i cykelsportssammenhæng måske kendt som en klatrenation, men faktisk var halvdelen af etaperne i de tre første udgaver dedikeret til sprinterne. I år skrues der imidlertid op for udfordringerne, og det får rytterne at mærke allerede på 2. etape. Her venter nemlig en tro kopi af 4. etape fra den seneste udgave i 2020, hvor en relativt kuperet dag afsluttes med en relativt kort og blød stigning op mod målet. Her så vi for fire år siden, at de eksplosive afsluttere duellerede, da Sergio Higuita sejrede foran Egan Bernal og Julian Alaphilippe og dermed tog den triumf, der skulle lægge grunden til hans samlede sejr nogle dage senere. Samme ryttertyper kan forventes at skulle slås om sejren endnu engang, og da vi i 2020 så, at der kunne gøres nogle små forskelle - ganske vist kun i sekunder - er der lagt og til det første lille opgør i kampen om den samlede sejr.

Etapen fører over 168,6 km fra Paipa, der er startby for anden dag i træk, til Santa Rosa De Viterbo. Fra start kører man ad en lang vej mod sydvest, og mens den retning holdes konstant på en rute uden væsentlige sving, er det voldsomt kuperet. Allerede fra start stiger det let, indtil en lille nedkørsel fører ned til den første spurt, som kommer efter 37,1 km, og derfra går det frem til kategori 4-stigningen Alto Moral (1,2 km, 6,6%), der er sværest over de sidste 700 m, som stiger med 7,4%, og som har top efter 47,2 km i intet mindre end 2961 m højde, etapens højeste punkt. En nedkørsel efterfølges nu af endnu en lang bakke og en nedkørsel, inden man kører op ad endnu den ikke-kategoriserede stigning Alto Tierra Negra (3,4 km, 4,5%), der har top efter 58,5 km. Derfra fører endnu en nedkørsel frem til vendepunktet i byen Ventaquemada efter 71,5 km på toppen af en lille bakke.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Efter en U-vending går det samme vej tilbage. Det betyder, at man lægger ud med en nedkørsel og derefter en længere, ikke-kategoriseret stigning, Las Pilatas (3,6 km, 4,3%) med top efter 78 km. Endnu en nedkørsel leder nu ned til en bakke (2,3 km, 5,5%) med top efter 80,5 km, hvorefter man næsten med det samme når bunden af kategori 4-stigningen Alto Moral (2,6 km, 2,8%), der nu bestiges fra den anden side, hvor den har 500 m med 4,8%, men derudover er meget let hele vejen til toppen, som rundes efter 95,6 km. På nedkørslen afviger man lidt fra ruten fra første del af etapen, idet man kører ind gennem og ikke udenom byen Tunja. Her venter dagens anden spurt efter 106,2 km, inden et længere, let faldende stykke fører dem ad den allerede kendte vej tilbage til startbyen Paipa, der nås efter 144,5 km.

Efter at være passeret gennem Paipa, der som bekendt ligger på det flade plateau fra 1. etape, fortsætter man mod nordøst igennem fladlandet frem til 2. etapes målby, Duitama, hvor dagens sidste spurt køres efter 156,2 km. Efter spurten kører mod nord ind gennem byen og videre direkte ind på kategori 3-stigningen Alto Malterias (2,6 km, 5,1%), der efter 500 m med 4,8% har 1000 m med godt 6% og derefter 500 lette meter med 2,4%, inden den tager fat igen med 6,0% over de sidste 600 m. Toppen rundes med 2,6 km igen, hvorefter man drejer mod øst og nordøst for at følge en let stigende vej ind til mål, hvor de sidste 600 m stiger med beskedne 1,7% i snit. Der er et blødt sving med 1,4 km igen, men derudover er der ingen betydelige sving over de sidste 8,5 km.

Etapen byder på i alt 2305 højdemeter.

Santa Rosa de Viterbo har været besøgt af løbet én gang, nemlig i 2020, hvor Sergio Higuita var hurtigst i den lille gruppe, der kom fri i finalen på præcis samme etape, da han sejrede foran Egan Bernal og Julian Alaphilippe. Derudover har Vuelta a Colombia været forbi to gange i dette årtusinde, nemlig i 2022, hvor Robinson Chalapud sejrede, og i 2013, hvor sejren gik til Felix Cardenas.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Vejret

I dag fik rytterne lov at smage lidt på den regn, man ofte ser i løbet, og det gør de måske igen onsdag. Her venter nemlig en skyet dag med kun lidt sol, og på etapens anden halvdel vil der være en 30-45% risiko for kraftige tordenbyger. Temperaturen vil være 17-19 grader, og der vil være en let vind (6-11 km/t), der undervejs vil dreje fra østsydøst over sydøst og syd til sydsydvest i finalen. Det giver grundet den skiftende vindretning sidemedvind stort set hele dagen. Til slut vil der være direkte medvind på stigningen og derefter sidemedvind efter toppen, idet det igen bliver næsten ren medvind over de sidste par hundrede meter.

Favoritterne

Efter dagens helt flade etape må sprinterne træde i baggrunden for en stund og håbe på 3. etape og ellers vente helt til 4. etape, inden de igen kan få lov at spurte. Modsat tidligere udgaver rammer man i år nemlig en mere kuperet finale allerede på andendagen, hvor vi kan få den første lille pejling på styrkeforholdet i løbet.

Der er tale om præcis samme etape som i 2020, og derfor ved vi nu, hvad vi skal forvente. Dengang gjorde etapen faktisk større forskelle, end man kunne have ventet, da navne som Sergio Henao og Fabio Aru smed mere end 20 sekunder, og det vidner om, at en relativt blød stigning kan gøre forskelle også i højderne - særligt i februar. Nogen meget selektiv finale er der dog ikke tale om, og for fire år siden blev det afgjort af en gruppe på 11 mand, der sluttede inden for fire sekunder. Ikke overraskende var det typer som Sergio Higuita og Julian Alaphilippe, der dystede om sejren, og det er da også de eksplosive puncheurtyper med en god spurt, der ventes at skulle slå om sejren.

Det meste af etapen er faktisk ganske kuperet, men det er svært at tro på et udbrud. De små hold vil sikkert angribe aktivt, og derfor kan det tage nogen tid, inden udbruddet etableres. Derefter bliver det interessant at se, hvem der vil tage kontrol. Movistar har trøjen, men kan ikke forsvare den med Fernando Gaviria, og derfor kan der godt opstå et vist tomrum.

Det vil dog undre mig meget, hvis ikke EF går efter denne etape, og hvis ikke Movistar jagter, vil jeg forvente, at amerikanerne tager initiativet. Egan Bernal blev også nr. 2 i 2020, og derfor kunne man også se landsholdet jagte, ligesom det ikke kan udelukkes, at Astana vil gå efter den med Alexey Lutsenko. Derfor bør det blive samlet.

Den sidste del er relativt flad, og derfor skal det hele ske på sidste stigning, hvor klassementsrytterne måske endda allerede har spurtet efter sekunder i bonusspurten i bunden. På stigningen vil jeg forvente, at EF eller landsholdet vil lægge presset, og herefter vil vi formentlig få angreb fra nogle af EF-drengene, Alexey Lutsenko, Egan Bernal eller måske endda Nairo Quintana. Den direkte medvind vil bidrage til at skabe udskilning, og vi så sidste år, at vi sagtens kan få en ret lille gruppe til sidst. Stigningen bør dog være for let til, at vi kan få en solosejr, og at de bedste for alvor kan gøre forskelle.

Efter toppen kan der ske to ting. Mest sandsynligt er det vel, at EF bruger deres forventede overtal til at sætte en spurt i scene med Richard Carapaz, men det er også muligt, at de udnytter overtallet til at angribe. Sker det, kan man måske snige sig væk i en taktisk finale, men som udgangspunkt er det en eksplosiv og hurtig herre, der vil vinde - akkurat som Higuita. Vi så dog i 2020, at Richard Carapaz var meget tæt på at vinde via et sådant angreb.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Jeg går med Richard Carapaz. Jeg har allerede i den store optakt argumenteret for, hvorfor han kan ventes at være i ganske god form, og det vil undre mig, hvis ikke han vil være en af de bedste på stigningen. At køre alene hjem ligner en umulighed, men vi bør komme af med alle de hurtigere folk. I en spurt er han ingen Higuita eller Alaphilippe, men i år er der slet ikke ryttere af den type til start. Blandt klassementsrytterne ligner han den hurtigste - bare husk på hans spurt i det stigende opløb på 2. etape i Dauphiné sidste år - og han har endda det klart stærkeste hold til at holde det samlet og sætte ham i scene. Derfor tror jeg, at han som Higuita tager et skridt mod den samlede sejr ved at vinde etapen.

I det hele taget står EF uhyre stærkt. Det er faktisk en perfekt finale for hurtige Andrea Piccolo, der i dag bekræftede sin fart, men det vil undre mig, hvis ikke han er hjælper for sine fire sydamerikanske holdkammerater - især fordi han havde så skuffende en 2023-sæson. Både Esteban Chaves og Rigoberto Uran er blandt de hurtige klassementsryttere, men de har ikke samme fart som Carapaz. Skal de vinde, skal det derfor formentlig være via taktik, og det kræver, at de sidder med i finalen. Her har jeg som nævnt i den store optakt lidt usikkerhed om dem begge, særligt Uran, men jeg vil blive forundret, hvis ikke i hvert fald Chaves sidder med. Hvis ikke Jefferson Cepeda , som han antydede i går, er ren hjælper, sidder han også med til slut, men som spurtsvag vinder han kun via taktik.

Da jeg rangerer efter vinderpotentiale, er jeg nødt til at have Alexey Lutsenko som nr. 2. Kasakken er nemlig i mine øjne den eneste, der kan slå Carapaz på stregen, men det kræver, at han kommer så langt. Som det fremgår af den store optakt, er der slet ingen garanti for, at han efter et skuffende 2023 starter så stærkt, som han plejer, og jeg er alvorligt bange for, at som Aru i 2020 kan få det svært mod de lokale i den iltfattige luft. Heldigvis er finalen ret let, og Lutsenko plejer at flyve fra start. Han er i hvert fald manden med den bedste chance for at slå Carapaz i en spurt. I finalen bør Harold Tejada og måske også Harold Martin Lopez sidde, men de skal snige sig væk for at vinde, selvom Tejada sidste år viste en uventet spurtstyrke.

Hvad så med Egan Bernal? Som nævnt i den store optakt er der måske håb om, at han er på vej tilbage, og hvis det er rigtigt, bør han være en af de stærkeste. Denne finale passer ham til gengæld slet ikke ideelt, men uden punch er han ikke. Ja, faktisk endte han i 2020 som nr. 2 bag Higuita, men foran selveste Alaphilippe, der dog nok døjede lidt med højderne og havde lukket hele hullet til den undslupne Carapaz. Det gør Bernal heldigvis ikke, og i dette felt ligner han en mand, der kan vinde en spurt, hvis han er tilbage, og Carapaz og Lutsenko ikke er på toppen. Alternativt har landsholdet også Brandon Rivera, der igen i år virker skarp fra start og har vist, at han har en til denne finale lovende spurt. Det tredje kort er Jhonatan Restrepo, der slår alle i en spurt, men selv med den superform, han havde i 2020 kom han til kort. I år har han skuffet fælt, som han gjorde i 2020, og derfor virker det ikke sandsynligt, at det lykkes denne gang.

For Movistar handler det formentlig om at undgå tidstab, men som vi så med Bernal og Alaphilippe i 2020, kan man godt for et overraskende udfald af spurten. Det er chancen for Nairo Quintana. Som beskrevet i den store optakt aner vi ikke, hvor han står, men han plejer at være ustoppelig i februar. Vi har faktisk flere gange set, at han har kørt overraskende gode spurter, blandt andet i Provence og Catalonien. Er Carapaz, Lutsenko og Bernal ikke på toppen, kan han måske alligevel vinde. Alternativt må Movistar håbe, at spurtsvage Ivan Ramiro Sosa har fundet sig selv og kan snige sig væk i en taktisk finale, eller at formstærke Sergio Samitier mod forventning kan overleve og gøre det samme.

Bingoal har en kandidat i Lennert Teugels . Han er nemlig ganske hurtig og en af de mest klatrestærke. Han er også igen i år i form fra start, men han kan meget vel få svært ved at gå med de bedste sydamerikanere i højderne. Hos Corratec skal man vel håbe på den hurtige og holdbare Mark Stewart, men det vil være ret overraskende, hvis han kører med de bedste i højderne.

I stedet er der bedre bud på kontinentalholdene. Her tænker jeg specielt på Aldemar Reyes, der som nævnt i optakten er svingende, men i form er et af de to bedste bud fra de små hold. Modsat mange af de andre er han også en ganske hurtig herre, der vil have en chance i en spurt. Mit andet ret sikre kort fra kontinentalholdene er Rodrigo Contreras, der til gengæld ikke vinder en spurt, og det gør de to mere usikre kort, Jonathan Caicedo og Diego Camargo heller ikke.

Der er to andre hurtige folk på kontinentalholdene. Oplagt er det at pege på Sergio Henao, men han kom allerede til kort i 2020, og med det niveau, han viste i 2020, kører han ikke med de bedste. Det andet er veteranen Oscar Sevilla, der sagtens kan afslutte, men hans niveau rækker nok ikke længere til at matche de allerbedste. En anden hurtig og klatrestærk mand er Laureano Rosas, der dog også får svært ved at gå med de bedste.

Andre navne, der kan komme langt i denne finale, er Jhojan Garcia, Cristian Camilo Munoz, Edgar Andres Pinzon, Jose Tito Hernandez, Cardona, Jose Ramon Munoz, Yeison Reyes, Alexander Gil, Danny Osorio, Robinson Chalapud, Juan Diego Guerreiro, Diego Pescador, Luis Guillermo Mora, Luis Pinto, Davide Baldaccini, Juan Diego Alba og Lorenzo Quartucci, men det vil være meget overraskende, hvis de kører med de bedste og vinder en spurt.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinderpotentiale.

Feltet.dks vinderbud: Richard Carapaz

Øvrige vinderkandidater: Alexey Lutsenko, Egan Bernal

Outsidere: Nairo Quintana, Brandon Rivera, Andrea Piccolo, Esteban Chaves, Rigoberto Uran

Jokers: Jefferson Cepeda, Aldemar Reyes, Harold Tejada, Lennert Teugels, Ivan Ramiro Sosa, Rodrigo Contreras, Jonthan Caicedo, Oscar Sevilla, Jhonatan Restrepo, Sergio Samitier, Diego Camargo

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Sergio Higuitas sejr fra 2020.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN