Optakt: 2. etape af Tour de Suisse

Ruten

I de senere år har der været en tendens til, at arrangørerne laver en aftale med startbyen om, at de er vært for løbet de første to dage, hvor man dels kan afvikle en prolog og dels en linjeløbsetape på en rundstrækning. Det er også tilfældet i år, hvor Cham har fået æren af at være centrum for løbet i den indledende weekend. Efter den flade prolog byder de på en typisk Schweiz Rundt-etape, hvor man over fire omgange på en svær rundstrækning skal forcere en stigning fire gange, og dermed vil der blive ryddet ud i sprinterne på en dag, hvor klassikerrytterne og de hårdføre sprintere utvivlsomt lugter muligheden for igen at score en etapesejr i det schweiziske løb.

Den 172,7 km lange etape både starter og slutter i Cham og består af fire omgange på en 43,8 km lang rundstrækning i området nordvest for byen. Fra start bevæger man sig mod vest igennem let stigende terræn, indtil man sætter kursen ,od nord for at give sig i kast med Horben-stigningen (2 km, 11,4%), der -hvis dataene i løbsbogen er korrekte - er enormt stejl, tilbyder bjergpoint ved alle fire passager og har top med 22,8 km til mål. Herefter falder det jævnt over de næste ca. 13 km, mens man fortsætter mod nord, inden man igen kører mod sydøst og tilbage mod Cham. Det foregår i stort set helt fladt terræn, og man passerer undervejs med 7,8 km til stregen den indlagte spurt, hvor der vil være point og sekunder på spil på ved de tre sidste passager. Med 2,3 km igen rammer man en lille bakke, der stiger med 2,2% over 1 km, inden det falder let ned mod mål. Det sidste skarpe sving kommer med 1300 m til stregen. Etapen byder på i alt 2412 højdemeter.

Cham har ikke været vært for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Vejret

Der er udsigt til regn senere på ugen, men starten på løbet kunne ikke være smukkere. Søndag byder på en skyfri himmel og en temperatur på 29 grader. Der vil være en svag til let vind fra nord. Det giver sidevind på første del af rundstrækningen, modvind på stigningen og det efterfølgende stykke og sidemedvind på turen tilbage til Cham. Det gælder også på opløbsstrækningen.

Analyse af 1. etape

Lige siden den imponerende sejr på 1. etape af Tour de France i 2015 har det været klart, at Rohan Dennis er i særklasse på korte, flade enkeltstarter, og det er vanskeligt at erindre, at han siden da er blevet slået på en etape som den, der ventede i dag i Schweiz. Sjældent har han dog været så suveræn, som det var tilfældet i dag. Trods egen usikkerhed om formen knuste han simpelthen konkurrenterne i en magtdemonstration, der gør det svært at se, hvem der i den nærmeste fremtid skal kunne true ham på etaper som disse. Ganske vist er han i gang med et fireårigt projekt, der har til formål at blive grand tour-rytter - et projekt, der kom skidt fra start i årets Giro - men foreløbig er der intet, der tyder på, at det har kostet i kampen mod uret. Tværtimod har han i år nærmest været mere overlegen end vanligt.

Sejren sætter imidlertid BMC i et dilemma. I disse udmærker Richie Porte sig en grad, der måske gør ham til topfavorit til årets Tour de France, og derfor er der ikke plads til andre målsætninger på det BMC-hold, der skal til Frankrig til sommer. Her er Rohan Dennis på ingen måde nogen sikker mand, og havde han gennemført Giroen som planlagt, er det meget usikkert, om han havde været inde i billedet. I øjeblikket har hverken BMC eller Dennis selv udtalt sig om, hvorvidt australieren er i spil til en plads på Tour-holdet, men det må være fristende at satse på en gul trøje i Düsseldorf, hvor Dennis vil være den naturlige favorit. På den anden side gør han ikke selv noget for at skjule, at han ikke er i topform, og da han i forvejen er kendt for sin ustabile og skrøbelige natur, kan det derfor vise sig at være noget af en satsning at tage ham med til Frankrig.

I første omgang kan han anbefale sig selv ved at gøre det godt i dette løb, men det kan blive svært at holde trøjen hele vejen frem til bjergetapen på tirsdag. Michael Matthews understregede igen, at han som ingen anden er i stand til at træne sig i topform og kørte en fremragende prolog på en rute, der slet ikke passede ham. En etapesejr en af de kommende dage - eller et par fornuftige podieplaceringer, der ikke begge er tredjepladser - vil være nok til at overtage trøjen, og han går ind til to dage, der på papiret er skræddersyet til hans karakteristika. Det samme er tilfældet for Peter Sagan, der imidlertid skal bruge en sejr og en andenplads for at sikre sig trøjen, og Dennis kan dermed følge den hede ånde i nakken fra to af feltets største specialister i disse finaler. Sagan kørte i øvrigt en for ham fin prolog på en rute, der ikke kunne være meget værre for ham, og det var bestemt ingen overraskelse, at han ikke kunne leve op til sejren for et år år siden, hvor ruten var af en helt anden beskaffenhed.

Interessant var det også at se Stefan Küng endelig bekræfte det kolossale potentiale i kampen mod uret, som har været sat lidt på hold på grund af skader, og med en andenplads give BMC en drømmestart på løbet. Også Matthias Brändle bekræftede med sin anden toppræstation på en måned, at hans kvaler, der fik ham til at falme kraftigt som enkeltstartsrytter, er ovre, og at han igen er at betragte som en af verdens absolut bedste på ruter som disse. Det var også befriende at se Jonathan Castroviejo igen køre en god enkeltstart, efter at årets hidtidige præstationer havde antydet, at hans forbedrede klatring havde kostt i favoritdisciplinen. Endelig var det rart at se gode præstationer fra Luke Durbridge og Taylor Phinney, der begge har haft det meget svært i tidskørslerne i de seneste sæsoner.

Set i klassementssammenhæng var det mest interessante, at Tom Dumoulin kørte så fin en prolog. Der har været nogen tvivl om, hvorvidt han kunne finde motivationen til at gå efter endnu et resultat efter den forløsende jubeloplevelse, han netop har været igennem. Dagens præstation vidner imidlertid om, at han er kommet til Schweiz med ambitioner. Det er naturligvis stadig helt åbent, hvordan formen er i bjergene, der trods alt ikke er hans naturlige terræn, og om han kan holde hele vejen til Schaffhausen, men foreløbig er han kommet godt fra start.

Mest opløftende var det dog at se Tejay van Garderen. Det var nærliggende for amerikaneren at tage hjem og grave sig ned i et hul efter Giroen, men han ser ud til, at han med det samme er klar til at vise BMC, at han stadig er værd at satse på i etapeløbssammenhæng. Han har aldrig været kendt om prologspecialist og gjorde det bemærkelsesværdigt godt på denne rute. Holdet har officielt lagt kaptajnansvaret over på Damiano Caruso - der i øvrigt som nummer 24 var den tredjebedste klassementsrytter - men det kunne meget vel være for at tage presset væk fra van Garderen. Noget tyder i hvert fald på, at han er klar.

Læs også

Optakt: 4. etape af Tour de Romandie

Mest skuffet har Ion Izagirre grund til at være. Som vi skrev i går, var ruten slet ikke teknisk nok til, at han kunne gøre sig håb om sejren, men han havde helt sikkert ventet at vinde mere tid på rivalerne. Desværre kommer den skuffende præstation efter en sæson, hvor han slet ikke har været på sit tidligere niveau i kampen mod uret, og det kunne ligne en lidt kedelig tendens, at han ikke helt er lige så stærk som tidligere i sin paradedisciplin.

Hans holdkammerater fra Movistar kan imidlertid glæde sig over, at Carlos Betancur kørte fint i en disciplin, der slet ikke er ham, og begrænsede tidstabet flot, samtidig med at Marc Soler og Victor De La Parte med gode præstationer giver holdeet yderligere to kort at spille. Også Sebastien Reichenbach viser, at han er klar til at gå efter sejren på hjemmebane, idet han gjorde det langt over forventning på en rute, der ikke er ham. Derudover var der præstationer som forventet fra favoritter som Steven Kruijswijk, Domenico Pozzovivo, Jarlinson Pantano, Rui Costa, Patrick Konrad og Simon Spilak, der alle sluttede midt i feltet på en powerrute, hvor det alene handlede om at begrænse tabet. Det lykkedes som ventet mindre godt for rene klatrere som Louis Vervaeke, Mikel Nieve, Laclan Morton, Joe Dombrowski, Miguel Angel Lopez, Hugh Carthy, Merhawi Kudus, Jan Hirt og Michael Woods, der alle har en del tid, der allerede nu skal hentes.

Favoritterne

Som sagt er Dennis’ førertrøje allerede nu truet, i første omgang kun af Michael Matthews, men på mandagens etape måske også af Peter Sagan. De kommende to etaper er begge af den type, der mere end noget andet kendetegner Schweiz Rundt: småkuperede med stigninger i finalen, der gør det perfekt for stærke sprintere og klassikerryttere.

Rundstrækningen omkring Cham er svær, og Dennis har allerede udtalt, at han regner med, at etapen er hårdere, end profilen antyder. Sandt er det også, at Horben-stigningen kan vise sig at være et ubehageligt bekendtskab. Der er ingen officielle data i den ikke særligt informative løbsbog, men højdeangivelserne i tidsplanen leder til den konklusion, at den stiger med 11,4% over 2 km. Hvis det er sandt, er der tale om regulær mur, der kan gøre uoprettelig skade på ambitionerne for mangen en sprinter. På den anden side ligger den så langt fra mål, at den ikke er ideel som afsætsrampe for et angreb.

Det er indlysende, at etapen er oplagt til at køre aggressivt fra start, og at etapen kan blive svær at kontrollere. Derfor forventer vi en animeret start med mange angreb, hvor ikke mindst den lokale helt Michael Albasini må formodes at være aktiv. Derfor vil det sikkert tage nogen tid at få udbruddet etableret, og det kan vise sig at ende med en ret stærk gruppe.

BMC vil i første omgang tage ansvar for jagten, og de vil sandsynligvis kontrollere det relativt stramt. De har dels en interesse i at forsvare trøjen, og da ingen har tabt meget tid, er der ikke plads til gaver. Samtidig er det en god etape for Greg Van Avermaet, og dermed har man to missioner. Også Bora-hansgrohe og Sunweb har helt sikkert blikket rettet mod etapesejren, og det samme må Trek have. Dermed burde der være så meget interesse i at jagte, at udbruddet reelt ikke har en chance.

Det interessante bliver, hvad der sker på de sidste to omgange. Det er velkendt, at Orica-Scott næsten altid kører enormt aggressivt i dette løb og prøver at gøre det så hårdt som muligt. Det vil de med stor sandsynlighed prøve at gøre igen, og vi vil blive temmelig overraskede, hvis ikke de forsøger sig med et angreb fra Michael Albasini på sidste stigning. Her kan vi også vente aktivitet fra Philippe Gilbert, Greg Van Avermaet og Peter Sagan, der har tradition for at køre med i rykkene på disse etaper - bare husk på, hvordan han med en vanvittig magtdemonstration sidste år satte Matthews og resten af feltet fra hjul på en kort, stejl stigning. Van Avermaet vil imidlertid ikke få lov til at køre nogen vegne, da han skal forsvare Dennis’ trøje, og det i sig selv vil have en destruktiv effekt på en hver offensiv. Samtidig er der så langt til mål, at der bør være tid til at få det samlet til en reduceret massespurt. Det store spørgsmål er, hvem der kan overleve i det kuperede terræn. Det afhænger i høj grad af, om Horben vitterligt er så stejl, som løbsbogen angiver. Under alle omstændigheder tror vi, at Orica-Scott vil gøre løbet så hårdt, at der skabes relativt stor udskilning.

En rytter, de under ingen omstændigheder falder fra, er Peter Sagan. Det er ikke uden grund, at verdensmesteren besidder rekorden over fleste etapesejre i løbet. Rundstrækningerne i Schweiz passer ham som fod i hose, og denne er ingen undtagelse. Det kan godt være, at klassikersæsonen endte skidt, men det skyldtes uheld og ikke manglende styrke. Tværtimod var han ganske suveræn, ikke mindst i Milano-Sanremo, og traditionen er, at han altid er flyvende, når han fra USA ankommer til Schweiz Rundt. Hvis han er tæt på det niveau, han havde i klassikerne, bliver han umuligt at sætte under pres i dette terræn, og han vil helt sikkert køre med i fremstød undervejs. Samtidig er han vores favorit til at vinde en spurt. De hurtigste folk er ikke til start, og i dette felt er det vel kun John Degenkolb, der har en højere topfart. Hvis man dertil lægger, at han i de seneste to år har spurtet bedre end tidligere, senest i Tour of California, hvor han kørte en helt fantastisk spurt op ad bakke på 3. etape, tror vi, at han vil være meget svær at slå på denne etape, ikke mindst fordi han er bedre end nogen anden til at placere. Det gør Sagan til vores favorit.

Som sagt er feltets hurtigste mand John Degenkolb, og det er faktisk netop hans specialitet at spurte efter en hård dag. I virkeligheden er det vel kun Alexander Kristoff, der mestrer netop det bedre end ham. Samtidig er han en fremragende klatrer, hvilket han senest viste på den meget hårde sidste etape af Tour of California, og selvom han ikke er så holdbar som Sagan og Matthews, bør en formstærk Degenkolb sidde med i terræn som dette. Powerspurten passer ham også perfekt, og han har vel løbets bedste lead-out. Spørgsmålet er hvor meget af toget, der overlever stigningerne, og det er Degenkolbs problem. Han er nemlig ikke god til at positionere sig, hvilket senest kostede ham sejren i torsdagens GP Kanton Aargau. Hvis det lykkes ham at starte i en god position, bør han imidlertid vinde en spurt.

Læs også

Ayuso er stadig mærket af kuldechok

Michael Matthews er ikke hurtig nok til at vinde en almindelig massespurt, men på en etape som denne har han muligheder. I dag viste han i hvert fald storform, og derfor kan etapen næsten ikke blive hård nok for manden, der blev en overraskende nummer 4 i Liege-Bastogne-Liege. Sidste år slog han Sagan i en spurt efter en hård dag, og det kan lade sig gøre igen. Hans problem er, at der er langt fra toppen af den sidste stigning, og spørgsmålet er, om finalen er lidt for nem. På den anden side har han en meget formstærk Nikias Arndt til at køre lead-out, og kan han få den perfekte position, er det en etape som denne, han kan vinde foran de ellers hurtigere folk.

Niccolo Bonifazio er stærkt undervurderet som sprinter. Sidste år slog han folk som Gaviria og Ewan og var endda meget tæt på at få ram på Kittel også. I år har han været ramt en del af sygdom, men nu synes formen at være der. I hvert fald blev han en fin nummer tre i torsdagens GP Kanton Aargau, og han har før vist, at han kan overleve ganske hårde stigninger. Etapen her kan vise sig at være på grænsen af, hvad han kan klare, men hvis han er der i finalen, er han en af de helt store favoritter

Vi glæder os meget til at se Matteo Trentin på denne etape. Italieneren chokerede os med sin gode klatring i Tour of California, og siden er han endda fortsat med at træne i de amerikanske højder (hvor han blandt andet havde et kedeligt sammenstød med en bjørn!) I dag kørte han en usædvanligt god prolog, og vi tror, at han er i helt forrygende form. Hvis han klatrer, som han gjorde i Californien, bør han helt uden problemer overleve stigningerne på denne etape, og det gør ham farlig. Han har før slået Sagan i reducerede massespurter i både dette løb og Touren, og selvom han i år ikke har spurtet helt optimalt, kan han med et godt lead-out fra folk som Jack Bauer, Zdenek Stybar og Gilbert gøre det igen.

Sacha Modolo havde et skuffende Giro d’Italia, men det skal ikke overskygge, at italieneren i foråret fik sit gennembrud i klassikerne. Han har vist, at han er langt mere hårdfør end tidligere, og det gør denne etape perfekt for ham. Med sejren i torsdagens GP Kanton Aargau har han vist, at han er kommet ud af Giroen i topform, og han vil være meget motiveret til at bygge videre på sit momentum. På papiret har han farten til at blande sig med de øvrige sprintere i dette løb, og selvom powerspurten ikke er helt ideel, er der ingen tvivl om, at han har en reel chance for at vinde en spurt.

Havde dette været 2015, ville vi ikke have tilskrevet Greg Van Avermaet mange chancer i en spurt mod sprinterne. I de senere år har han imidlertid vist, at han kan slå de fleste efter en hård dag. Det viste han senest med sejren i den reducerede massespurt på 2. etape af Tour de Luxembourg, og der er ingen tvivl om, at han vil forsøge sig igen. Vi tror umiddelbart, at finalen er lidt for nem for belgieren til, at han kan slå de hurtigere folk, men hvem tør udelukke en sejr til Van Avermaet i en sæson, hvor alt, hvad han rører ved, bliver til guld?

Michael Albasini er lidt i samme situation som Van Avermaet. Han er ikke helt så hurtig som sprinterne, men han har gør slået på papiret hurtigere folk i en reduceret massespurt efter et hårdt løb. Også for ham gælder, at finalen gerne måtte have været hårdere, men det kan ikke udelukkes, at han kan overraske. Med fjerdepladsen efter en meget lang spurt i torsdags viste han imidlertid, at formen er opadgående efter den lidt pauvre præstation i Norge. Magnus Cort vil normalt være førstevalg i en spurt, men vi tvivler på, at han efter sin skade kan begå sig på så svær en etape.

Reinardt Van Rensburg har i år fået langt mere ansvar på Dimension Data, og det er gået ganske fint. Han er god til at positionere sig og dermed en stabil mand i top 10. Han var endda meget tæt på at slå mange af de store efter en hård sidevindsdag i Dubai og viste senest god form med en femteplads i torsdags. Han er en hårdfør type, der kan overleve stigningerne, men han mangler måske den sidste topfart for at kunne vinde. Baptiste Planckaert ligner ham meget, og mange af de samme kommentarer kan overføres til Katusha-sprinteren.

Den har til gengæld Danny Van Poppel. Hollænderen er måske sammen med Degenkolb, Sagan og Bonifazio den hurtigste i feltet, og han er også rimelig hårdfør. Desværre er denne etape nok for hård for ham, specielt fordi hans form i år har været skidt. På den anden side kørte han en fin prolog i dag, og hvis han overlever, har han helt sikkert farten til at vinde.

Det samme har Thomas Boudat, der ikke blot er holdkammerat med Bryan Coquard, men også er en nærmest tro kopi. Det betyder specielt, at han klatrer ganske godt, og han har i år kørt nogle fremragende spurter. Vi hælder lidt til at tro, at han stadig mangler lidt modenhed og holdbarhed til at kunne begå sig på så svær en etape, og at hans positionering er for dårlig til at vinde, men farten er der i vert intet i vejen med.

Også Jurgen Roelandts, Juan Jose Lobato, Oscar Gatto, Matti Breschel, Sondre Holst Enger (der ikke er i form), Sep Vanmarcke, Kevin Reza, Daniel Hoelgaard, Owain Doull, Enrico Gasparotto, Michel Kreder, Simone Ponzi og Nick van der Lijke kan alle tænkes at blande sig i spurten, men det vil være en overraskelse, hvis de vinder.

Feltet.dks vinderbud: Peter Sagan

Øvrige vinderkandidater: John Degenkolb, Michael Matthews

Outsidere: Niccolo Bonifazio, Matteo Trentin, Sacha Modolo

Jokers: Greg Van Avermaet, Michael Albasini, Reinardt Van Rensburg, Baptiste Planckaert, Danny Van Poppel, Thomas Boudat