Optakt: 2. etape af Tour Down Under

FØLG TOUR DOWN UNDER I FELTET.DK'S LIVEOPDATERING

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Få optakten til hele Tour Down Under opsummeret på 5 minutter i videoen ovenfor.

Ruten

Årets rute er måske den hårdeste nogensinde, og det kommer til udtryk på løbets anden etape, hvor klassementskampen kan ventes at blive indledt. Det sker endda i helt nye omgivelser. Den nye løbsdirektør Stuart O’Grady har været meget innovativ med sine indtil nu to ruter, og hvor man tidligere brugte meget genbrug, er første klassementskamp denne gang spritny. For første gang siden 2013 skal man slutte i Lobethal, og det sker med en ny finale, hvor man mod slutningen skal over den korte, men ganske stejle Fox Creek-stigning. Her vil vi formentlig allerede få en første ide om styrkeforholdet i årets løb, og det hele kan meget vel munde ud i det helt klassiske Tour Down Under-scenarium, hvor de bedste klatrere mod slutningen bliver jagtet af en lidt større gruppe, der drømmer om at spurte om sejren - i hvert fald hvis ikke den kraftige modvind ødelægger klatrernes fest.

Som altid er der tale om en ganske kort etape, der fører feltet lover 141,6 km fra Norwood til Lobethal. Der er tale om noget, der næsten kan kaldes nabobyer, og etapen består derfor af en kort tur rundt i terrænet og slutteligt omgange på en rundstrækning. Startbyen er en forstad til Adelaide, der ligger nede i ”et hul”, og derfor er starten benhård, når man med det samme kører mod sydøst op ad kategori 2-stigningen Ashton (9,9 km, 4,3%, max. 17,8%), der over de første 5 km stiger med 4-7%, inden den flader ud med 1-3% over de næste 4 km for at slutte med en 1 km lang rampe med 7,5% frem mod toppen, der rundes efter 9,9 km.

Den leder op til et småkuperet plateau, der følges mod syd, inden det går mod sydøst ad et let faldende stykke. Senere drejer man mod nordøst for at køre igennem ganske let stigende terræn ind gennem byen Woodside, hvor dagens første spurt køres efter 30,7 km, inden man drejer mod nordvest for at køre det allersidste stykke frem til udkanten af Lobethal, hvor man efter 36,5 km rammer den afsluttende rundstrækning og bare 300 m senere krydser stregen for første gang.

Etapen afsluttes nu med tre omgange på den 34,9 km lange runde, der indledes med, at man kører mod nord ad en let snoet vej, der først er let stigende og siden let faldende. I byen Gumeracha har man nået det nordligste punkt, og her drejer man mod vest for at køre videre igennem let faldende terræn, der dog afbrydes af en lille bakke (1,0 km, 5,7%) med top 20 km fra stregen. Efter nedkørslen herfra drejer man mod syd for nu at køre ad en relativt lige vej, der er let stigende, frem til dagens nøglepunkt.

Det når man, når man fortsætter mod syd op ad kategori 2-stigningen Fox Creek (1,6 km, 7,7%, max. 17,8%), der er en ganske ujævn sag, hvis første 500 m stiger med beskedne 5,0%, hvorefter der venter først 500 m med hele 10,0% og siden 600 m med 8,0% frem mod toppen, hvor der køres en bjergspurt på de to første omgange efter henholdsvis 63,5 km og 98,4 km.

Efter sidste passage resterer fortsat 8,3 km, der indledes med en helt lige og let faldende vej, der leder mod syd, inden man drejer mod nordøst for at køre op ad en bakke (600 m, 5,6%), der har top med 4 km igen, hvorefter det falder ned mod de sidste 1500 m, der består af først 500 m, der er let stigende, siden 500 m, der er let faldende og slutteligt 500 m, der igen er let stigende. Der er et skarpt sving med 5000 m igen, men derefter er det bare en let snoet vej frem til et ganske, ganske blødt venstresving med 300 m igen. Dagens anden og sidste spurt køres på målstregen ved afslutningen på første omgang, dvs. efter. 71,7 km.

Etapen byder på i alt 2269 højdemeter.

Lobethal har kun én gang tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb. Det var i dette løb i 2013, hvor André Greipel nok engang åbnede løbet ved at vinde en massespurt, denne gang foran Arnaud Demare og Mark Renshaw.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Vejret

I dag fik rytterne lov at smage på den hede, løbet er så kendt for, men det bliver helt anderledes onsdag, hvor det bliver helt usædvanligt køligt. Ganske vist vil der være fuld knald på solen, men nattens regnvejr har bragt koldere luft med sig, og temperaturen vil under etapen stige fra beskedne 18 grader til blot 20 grader under hovedparten af etapen. Det vil også være meget blæsende med en sydsydvestlig vind, der vil tiltage fra en styrke på 21 km/t til 26 km/t. Det giver først sidemodvind og siden sidemed- og medvind frem til rundstrækningen. Her vil der være næsten ren medvind på første del, inden den venter et kort stykke med sidemedvind. Derfra får man næsten direkte modvind på stykket frem til og op og ned ad stigningen. Med 5 km igen får man sidemedvind, der bliver til direkte medvind over den sidste kilometers penge.

Analyse af 1. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan 1. etape afslørede, at ægteskabet mellem Sam Welsford og Danny van Poppel ligner "A Match Made in Heaven".

Læs også

Tour de Romandie-analyse: Overraskelsernes schweiziske holdeplads

Favoritterne

Sprinterne fik som ventet deres første chance på en dag, hvor klassementskampen dog alligevel blev åbnet. Som beskrevet i analysen er Tour Down Under typisk en kamp mellem Daryl Impey-typerne, der skal vinde løbet via bonussekunder, og Richie Porte-typerne, der skal vinde det hele på stigningerne, og som det fremgår af betragtningerne i analysen, var det i den sammenhæng interessant, at Finn Fisher-Black, Corbin Strong, Jhonatan Narvaez, Georg Zimmermann og Louis Barré, der alle har legitime klassementsambitioner, fik del i bonussekunderne.

Det er dog først onsdag, at der på papiret er lagt op til det første virkelige klassementsslag, og det er svær nød at knække for iagttagerne. Der er nemlig tale om en af den slags etaper, der kan appellere til både Impey- og Porte-typerne, og som løbet typisk er så rig på. Den slags er typisk meget vanskelige at spå om, og denne gang kompliceres det hele ganske betydeligt af, at den nye løbsdirektør Stuart O’Grady har fortsat sin hang til nyskabelse i et løb, der ellers er kendt for genbrug, ved at designe en spritny finale.

Den følger et mønster, vi kender fra mange Down Under-etaper, som eksempelvis Campbelltown- og Victor Harbor-etaperne fra sidste år, hvor man havde en sen stigning efterfulgt af en flad finale. I begge de tilfælde lykkedes det de bedste at køre definitivt væk, men Campbelltown-etapen med Corkscrew-stigningen er også før endt i en spurt i en lille gruppe, efter at de bedste klatrere er blevet hentet.

Hvor svær er den nye etape så? Den er i hvert fald ikke så svær som sidste års Campbelltown-etape, hvor Corkscrew var både vanskeligere og tættere på mål. Den sidste stigning er heller ikke så svær som på Victor Harbor-etapen sidste år, men den er betydeligt tættere på mål. Stigningen er meget kort, men den har de stejle procenter, der bør gøre det muligt for Porte-typerne at køre væk, når vi taler om et januarløb med januarform, men skal de holde sig fri, skal samarbejdet være godt - hvis altså ikke bedste mand kører alene. Derudover kan man heller ikke helt udelukke, at der kan forekomme taktik, hvis de bedste faktisk holder sig fri, som vi så det, da Rohan Dennis sidste år vandt Victor Harbor-etapen.

Det er altså Porte-typernes første chance, men desværre spiller vejrguderne slet ikke med. Selvom onsdagen, der i øvrigt byder på usædvanligt køligt vejr efter tirsdagens stegende hede, ikke bliver så blæsende, som det så ud til for nogle dage siden, vil der stadig stå en strid, strid modvind hele vejen hen til, op over og ned ad stigningen. Det er svært at tro, at det ikke vil lægge en ganske voldsom dæmper på festen. Simon Yates, der i hvert fald af mig ventes at have en overhånd på stigningerne, skal være ganske, ganske flyvende, hvis han skal gøre forskelle under de betingelser - særligt når stigningen er så kort og reelt kun stejl over 1200 m.

Det gør det i hvert fald svært at tro på, at det bliver en etape for Porte-typerne. Man kan aldrig udelukke, at det vil lade sig gøre for en lille gruppe at køre væk, men det er svært at tro på, at den bliver så lille, at de vil kunne samarbejde. Under de vejrbetingelser taler mest for en spurt, men det helt store spørgsmål er så, hvor lille et felt vi vil få. Under normale omstændigheder burde en så sen stigning i et januarløb kunne skabe betydelig udskilning og i hvert fald eliminere sprinterne, men med denne kraftige modvind kan vi godt ende med et ganske stort felt i en reduceret massespurt. Størrelsen bliver alt sammen bestemt af, hvor voldsom effekt vinden vil have.

Usikkerheden om etapens karakter gør også, at det kan være lidt svært at se, hvem der skal tage ansvar. Trods modvinden bør Sam Welsford ikke have mange chancer for at forsvare trøjen, men mon ikke de alligevel vil påtage sig den rolle, førertrøjen lægger op til, når Danny van Poppel vil have en god chance for at vinde etapen. Stor usikkerhed er der også om Jayco, for Caleb Ewan har været syg og betegnede i dag etapen som værende for svær, mens Simon Yates næppe har lyst til at skabe samling, når modvinden betyder, at han får svært ved at gøre forskelle.

Bonussekunderne betyder til gengæld også, at det er en vigtig etape for Corbin Strong, mens Biniam Girmay i dag sagde, at han så muligheder på etapen. Jeg tør heller ikke udelukke, at Bahrain, der har betegnet etapen som en sprinteretape, vil gøre forsøget, når modvinden måske kan give Phil Bauhaus en chance. Måske Ineos endda vil give den et skud for Jhonatan Narvaez. Problemet er, at der ikke er hold, der med sikkerhed vil føre, men der er omvendt mange kandidater, der vil overveje det.

Det bør dog ikke blive et problem at få hentet udbruddet, selvom den slags før har snydt feltet i dette løb. Klassementsholdene vil kunne smide løbet på gulvet, og derfor bør der være hold til at tage ansvar. I første omgang vil jeg tro, at Bora, Intermarché og Israel-PT vil være mest aktive, men de kan sagtens få hjælp fra et eller flere af de ovennævnte hold.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

I dag startede etapen som lyn og torden, og det kan den meget vel gøre igen, når man lægger direkte ud på en lang stigning. Den benhårde modvind bør sikre, at det ikke eksploderer eller går helt amok, men selvom det ikke kan udelukkes, vil vi næppe se, at et udbrud bare kører fra km 0. I dag blev det også holdt samlet frem til første spurt, og det er meget sandsynligt, at vi vil se det samme igen, særligt fra Israel-PT. Denne gang skal de dog også spare kræfter til finalen, og det kan anspore dem til at lade spurten sejle.

Senest efter første spurt bør udbruddet køre, og derefter vil jeg forvente, at et eller flere af de nævnte hold tager kontrol og sikrer, at vi ikke får en udbrudssejr. Vi vil næppe heller se klassementsryttere gå i udbrud, som de gjorde det i dag, da de denne gang skal spare sig til finalen. Jeg regner derfor med en relativt passiv udvikling, og i lyset af den kraftige modvind vil vi næppe se action i forbindelse med de to første passager af stigningen.

Jokeren er den kraftige vind. Den står aldrig helt rigtigt på stykket frem mod rundstrækningen, og her vil der primært være med- eller modvind. Jeg tror, at sidevindsstykkerne er for korte til at skabe ravage, og derudover er der i denne del af området typisk alt for megen læ. Vi har i hvert fald aldrig set sidevindskørsel i dette område, og selvom vinden nok skal skabe den nervøsitet, vi også så i dag, regner jeg ikke med, at det bliver sidevinden, der splitter feltet.

Slaget skal slås ved sidste passage af stigningen, og her tilsiger logikken jo, at Porte-typerne og særligt Yates og Julian Alaphilippe skal forsøge sig. Jeg kan dog godt frygte, at modvinden får mange til at opgive på forhånd - ikke mindst Yates, der i stedet kan se en fordel i at hjælpe Ewan med at overleve. Omvendt vil det undre mig, hvis ikke det klør så meget i benene, at Alaphilippe giver den et skud, men jeg har altså svært ved at tro, at en gruppe kan køre afgørende væk under disse betingelser. Efter toppen er nedkørslen også meget let, og med en orkan i ansigtet vil det favorisere et felt.

Spørgsmålet er så, om der er hold, der vil lægge pres på. Pilen peger mest på Israel-PT, men andre kandidater kunne være Ineos eller måske endda Intermarché og Moviistar. Logikken skulle jo tilsige, at de bare skulle koncentrere sig om at overleve, mens Yates og co. spillede med musklerne, og derfor ville de normalt skulle holde sig i ro. Det kan de derfor meget vel ende med at gøre, men i kraft af modvinden risikerer de så også, at etapen bliver så let, at nogle endnu tungere folk overlever.

Jeg har måske en lille forventning om, at det meget stærke Israel-PT-hold nok skal vise et eller andet, ligesom Alaphilippe bør sætte rav i den, men jeg kan frygte, at der bliver så stor en passivitet, at vi får et betydeligt større felt, end man ville forvente. Efter nedkørslen drejer de ind i sidemedvind, men her vil jeg igen forvente, at der er for megen læ til at skabe splittelse. Til gengæld er den sidste lille bakke med mere gunstig vind en perfekt rampe til et angreb, men 600 m med 5,6% er nok for lidt til, at man kan komme afgørende væk. Til gengæld er den nok til at gøre ondt på de sprintertyper, der måtte have gravet dybt for at overleve, og selvom de måske ikke mister kontakten, vil den koste positioner og gode ben - og det er altså med en top kun 4 km fra mål.

Jeg udelukker ikke helt, at vi kan se succes til et angreb på bakken, men jeg forventer grundet modvinden en spurt - også i et relativt stort felt. Den er forholdsvis ukompliceret uden skarpe sving, og med medvind over den sidste kilometer burde der være god plads til at lade farten tale i en spurt, der igen er let stigende - denne gang dog kun over de sidste 500 m. Alligevel bliver positionering ikke uvæsentlig, for man kan let tabe positioner på bakken, og på den snoede vej kan det godt blive vigtigt at sidde fremme.

Jeg vælger at gå med Biniam Girmay. Som beskrevet i analysen var dagens resultat uhyre opløftende for eritreeren efter den skuffende 2023-sæson. I hvert fald lignede han en mand, der måske kunne have vundet, hvis ikke Mathias Vacek havde tvunget ham til at lukke et hul. Det bekræfter blot, hvad vi allerede så i 2023, nemlig at han trods sine problemer med holdbarheden stadig spurter godt. Denne let stigende spurt passer ham også godt, særligt fordi der i medvinden er plads til at køre en af de lange spurter, han elsker. Han har været lidt svingende i positionskampen, men typisk klarer han det udmærket, og i et reduceret felt ligner et tog med Dion Smith og Madis Mihkels faktisk et af de allerstærkeste.

Udfordringen bliver at overleve stigningen. Vi har i lang tid ikke set skyggen af holdbarhed hos ham, og sidste år så vi i Valencia, at han i sæsonens første løb spurtede storartet, men klatrede skidt. Havde betingelserne været anderledes, havde jeg derfor tøvet meget med at tro på hans overlevelse, men med udsigt til et større felt vil jeg tro, at han kan klare den. Lykkes det, vil han jo så også være hjulpet af et endnu bedre tog end i et større felt, og hvis han spurter som i dag, har jeg svært ved at se, hvem der skal slå ham. Derfor tror jeg, at han vinder og ifører sig førertrøjen. I teorien er det også en perfekt etape for Mihkels, men Girmay sagde i dag, at han ser frem til denne etape, og derfor må Mihkels nok nøjes med at spurte lidt efter sit lead-out, så han potentielt kan forsvare sin ungdomstrøje.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Jeg vælger at rangere Danny van Poppel som nr. 2. Under ”normale” vejrbetingelser havde jeg regnet denne etape som værende for hård, men med den kraftige modvind har han bestemt en chance. Han har for vane at starte sine sæsoner pænt, som vi blandt andet så i Saudi Tour i 2022, og når han er i form, klatrer han ganske pænt, som vi blandt andet så i England sidste år. Overlever han først, er han utvivlsomt en af de allerhurtigste, som han beviste med sin flotte sejr i netop England i efteråret, og det stigende opløb passer ham endda perfekt. Udfordringen er, at det meste af det tunge Bora-hold falder fra, og derfor kan han være for alene. Her hjælpes han dog af den enkle finale, og han plejer selv at positionere sig godt. Farten har han i hvert fald, og han synes heldigvis at være kommet sig over de elendige dage, der tidligere kendetegnede ham - og i den sammenhæng hjælpes han også at det ”kolde” vejr, der er langt fra den varme, som før har voldt ham kvaler. Falder han fra, er det muligt, at Roger Adria vil blande sig i spurten, for han har som bekendt før vundet en stigende spurt i Occitanie, men vi får næppe så lille et felt, at han vil have en chance.

Jeg har også stadig store forventninger til Laurence Pithie. Det gik slet ikke for newzealænderen i dag, hvor FDJ sad alt for langt tilbage, og her blev det nok desværre tydeligt, at han lider under et svagt hold. Han viste i efteråret dog overraskende gode positioneringsevner og en helt uventet fart med sine spurter i Hamburg og Renewi Tour, og i et mindre felt bør han stå endnu stærkere. Han har arbejdet målrettet på sin spurt i løbet af vinteren, og mens denne bakke nok normalt ville være for hård, vil jeg forvente, at han kan klare den under disse omstændigheder - ikke mindst hvis han er i den fine form, han meldes. Meget skal flaske sig, hvis han med det svage hold skal sidde rigtigt, men det siger lidt om positioneringsevnerne, at han i lørdagens tekniske gadeløb endte som nr. 2 i feltets spurt.

Det er også den helt store chance for Ivan Garcia Cortina. Spanieren kom til kort igen i dag, som han altid gjorde det i Vueltaen sidste år, hvor det også kneb med positioneringen. Her kan vi imidlertid vente os et meget mindre felt, og så ser et tog med Ruben Guerreiro og Gonzalo Serrano pludselig slet ikke så ringe ud. Det stigende opløb passer ham også, men hvis han for alvor skulle have en chance mod de ovennævnte, skulle finalen nok være hårdere. Hans holdbarhed kan mildt sagt også være svingende, og som Girmay klatrede han slet ikke godt, da han kørte i Valencia tidligt på 2023-sæsonen. Bygger han videre på den genrejsning, vi så i hans flotte efterår, bør han dog have en god chance for at overleve denne stigning, og i et felt af denne karakter bør han med et godt tog have en fart, der rækker langt.

Jeg prøver at rangere Corbin Strong her, men jeg er bange for, at modvinden gør etapen for let. Blandt afslutterne er han den klart mest holdbare, når man ser på de klatreevner, han havde i 2023, og han meldes i glimrende form, hvad hans intense jagt på bonussekunder og ganske fine finalespurt også vidner om. Til gengæld har vi også set, at han kæmper med farten i de fladere finaler, og her stiger det ikke nok til, at han kan matche folk som Girmay og Van Poppel. Han har også døjet med store positioneringsproblemer, men de gik faktisk i det mindste hæderligt i dag. I den sammenhæng har hans hold også været for svagt, men i et mindre felt er han faktisk ikke helt dårligt støttet med hjælp fra Nick Schultz og Simon Clarke. Spørgsmålet er bare, om vi får så lille et felt, at toget bliver blandt de stærkeste, og at Strongs fart rækker - men den sene bakke vil i hvert fald trætte feltet og tale til hans fordel.

Hos UAE glemmer man alt om Alvaro Hodeg og satser formentlig hele butikken på Alessandro Covi. Italieneren har længe været en skygge af sig selv, men det forhindrede ham ikke i at ende som nr. 3 i sidste års spurt på 1. etape - altså den let stigende spurt, der kørte i dag. Det vidner om, at han, særligt når det stiger, slet ikke er langsom, hvad han også viste i 2020, hvor han deltog i flere massespurter. Han har også for vane at startede stærkt, for vi har aldrig set en bedre Covi, end vi så ham i begyndelsen af 2022, hvor han var her, der og alle vegne, og det taler for, at han trods sin krise bør overleve denne stigning. Særligt i et lille felt vil et tog med Diego Ulissi og Finn Fisher-Black heller ikke være helt ringe, og hvis han spurter, som han gjorde på 1. etape for et år siden, er han i denne let stigende finale ikke helt uden chance.

Modvinden betyder også, at vi skal give Phil Bauhaus en chance. Den store tysker bekræftede som beskrevet i analysen i dag, at han typisk starter sine sæsoner meget stærkt, men denne etape vil under normale omstændigheder være alt for hård. Med den kraftige modvind og udsigt til mere passiv kørsel er man dog nødt til at give ham en chance. Hans hold er svagt, men som han beviste i dag er han glimrende i positionskampen selv uden megen støtte, og den let stigende spurt kunne ikke passe ham meget bedre. Det kræver bare, at modvinden gør det muligt for ham at overleve, og at han ikke mister for mange kræfter og positioner på den sene bakke, der bestemt heller ikke er til hans fordel. Falder han fra, har holdet et alternativ i unge Nicolo Buratti, men han styrtede i dag og har næppe farten til at vinde, hvad halvhurtige Fran Miholjevic heller ikke vil have.

Normalt burde Caleb Ewan rangere meget højere. Selvom han plejer at være flyvende i Australien, har han aldrig klatret på sit højeste niveau i dette løb. Selvom han er meldt i storform, ville jeg derfor regne denne etape som værende for svær, hvad han da også sagde efter dagens etape, men med modvinden har han bestemt en chance - på papiret også langt bedre end en fyr som Bauhaus. Problemet er bare, at han som beskrevet i analysen har været syg de seneste dage, og at dagens spurt fra en perfekt position mildt sagt så bekymrende ud. Om det skyldes et generelt forfald eller sygdommen, er svært at sige, men i dag lignede han bestemt ikke en mand, der kan vinde så svær en etape som denne. Omvendt er Ewan jo stadig hurtig, ligesom han har et stærkt hold til at hjælpe sig i den positionskamp, der gik godt i dag, og i en stigende spurt er der jo normalt ikke mange, der kan slå i hvert fald den Ewan, vi tidligere har kendt.

En anden rytter, der hjælpes af modvinden, er Max Kanter. Den lille tysker har før imponeret med sin holdbarhed, men det kneb desværre lidt i 2023. Uden den givne vind havde jeg heller ikke givet ham mange chancer, men nu må man åbne døren for ham. Kommer vi af med de rigtige sprintere som Bauhaus og Ewan, burde han ikke være helt uden chance. Han har ikke positioneret sig så godt på det sidste, men med udsigt til et lead-out fra Michele Gazzoli burde vi kunne havne i et felt, hvor det kan gøres færdigt, også selvom han måske ikke så ud til at have diamanter i benene, da Rüdiger Selig førte ham frem i finalen.

Netop Michele Gazzoli kan være en god plan B, hvis Kanter kommer til kort på stigningen. Italieneren kom fremragende tilbage fra sin karantæne, da han vandt den benhårde puncheurspurt i Arctic Race, og i samme løb samt senere i Slovakiet viste han også en uventet holdbarhed. Denne spurt er betydeligt fladere, og man kan godt tvivle på, om farten rækker hele vejen på flad vej. Han er dog et ret ubeskrevet blad, og han har i Samuele Battistella og Christian Scaroni to glimrende lead-out men. Er han ikke i form, vil netop Battistella og Scaroni kunne deltage i spurten, men de bør ikke have farten til at vinde.

Læs også

Formstærk franskmand sejrer efter dansk fremstød - Ineos-profil vinder samlet

Dette er også den helt store chance for Casper Pedersen. I dag gik det galt for danskeren, og det begynder efterhånden at ligne et mønster, da han heller aldrig lykkedes med at komme frem i de spurter, han kørte i Vueltaen. Han hjælpes bestemt heller ikke af et svagt hold, men i et lille felt står han måske slet ikke så dårligt. Julian Alaphilippe er jo ikke nogen ringe lead-out man, og selvom resten af holdet mangler fart, kan det være nok i et mindre felt. Klatrer Pedersen lige så gjort, som han gjorde i januar og februar for et år siden, får han ingen problemer med at overleve, og så er spørgsmålet, om farten rækker. Det er svært at sige, når han spurter så sjældent, men den hårde finale hjælper i hvert fald, og det har en vis vægt, at han slog Marijn van den Berg i Portugal i efteråret.

Når Bauhaus måske har en chance, burde Elia Viviani også have det, men som beskrevet i analysen, var det svært bekymrende, at han i dag meldte om dårlige ben. Med hans stærkt aftagende holdbarhed gør det det svært for alvor at tro på ham, og derfor bør Ineos skifte hest og skabe så hårdt et løb, at Jhonatan Narvaez kan vinde. Som beskrevet i analysen bekræftede han med dagens uventet gode spurt den gode form, han også viste med sin sejr i gadeløbet, og det viste også, at han stadig har en del af den fart, der tidligere har givet sejre i reducerede massespurter. Problemet er bare, at opløbet næppe stiger nok til, at han kan slå de hurtigere folk, og derfor kan modvinden ødelægge alle hans chancer, selv hvis Ineos lægger pres på. Omvendt er finalen ikke helt enkel, og med et lead-out fra Filippo Ganna skal man aldrig sige aldrig. Hans bedste chance er dog nok, at en lille gruppe af de bedste puncheurs kører væk, for her kunne hurtige Narvaez ligne det varmeste bud på en vinder, mens det nok står klart, at vi ikke skal have forventninger til Ganna, der synes at være her som ren hjælper.

Meget af det samme kan siges om Julian Alaphilippe. Jeg har allerede i den store optakt spekuleret meget i franskmandens form, der fremstår som et stort spørgsmål, men selv hvis han ikke er på toppen, vil han kunne vinde denne etape. Vi så som bekendt, hvordan han vandt en stigende spurt i Dauphiné sidste sommer, hvor han ellers var en skygge af sig selv, og det kan gentage sig her. Problemet er, at modvinden kan bringe for mange hurtige folk med hjem, og opløbet her stiger betydeligt mindre end ved hans franske sejr. Det er også sandsynligt, at holdet kører for Pedersen, der er den erklærede sprinter, men hvis han mener det seriøst med at gå efter den samlede sejr, skal Alaphilippe vel bede danskeren køre lead-out for sig. I det tilfælde vil han i et lille felt måske have den allerbedste lead-out man, og så har vi før set, at Alaphilippe kan vinde spurter i selv store grupper. Bedst chance har han dog, hvis de bedste kan køre væk, for så vil han sammen med Narvaez i kraft af sin fart være det bedste bud på en vinder.

Forud for løbet havde jeg store forventninger til Finn Fisher-Black, og de blev i dag i høj grad indfriet, da han ganske overraskende vandt den første spurt - endda foran Strong og Narvaez. Det vidner om, at han ikke som annonceret er kommet til løbet som hjælper for Diego Ulissi, og det kan derfor være en ide for UAE at køre denne spurt for ham - uanset om Covi overlever eller ej. Selvom han i Romandiet og Polen har vist, at han godt kan spurte, ville jeg normalt ikke have givet ham mange chancer i en spurt som denne, men efter dagens indlagte spurt skal man aldrig sige aldrig - slet ikke med et godt lead-out fra Ulissi og Covi. En anden vej til sejr kunne være via et angreb fra de bedste, for med den ben, jeg forventer, vil han måske kunne gå med her - og så vi i dag, at han også kan gøre det færdigt.

Det er dog også muligt, at UAE kører spurten for Diego Ulissi. Han var trods alt deres erklærede kaptajn inden løbet, og han har tidligere været hurtig nok til at vinde spurter i relativt store grupper, særligt når det stiger let. I dag er han dog en skygge af sig selv, og jeg regner ikke med, at han kan køre med de bedste. Han skal altså vinde i en relativt stor gruppe, og her rækker farten nok ikke hele vejen. Omvendt er det jo altså under et år siden, at han vandt en spurt i ganske stærkt selskab i Oman, og med et lead-out fra Fisher-Black og Covi kan meget være muligt.

Jeg må også nævne Ruben Guerreiro. Som beskrevet i den store optakt er jeg ikke alt for optimistisk på hans vegne, men starter han som sidste år, vil han måske kunne køre med i en lille gruppe. Som udgangspunkt har jeg svært ved at se ham vinde en spurt mod typer som Narvaez og Alaphilippe, men jeg husker også, at han overraskede mig med sin fart i Tyskland i 2022. Sidder han med, hvis de bedste kører hjem, er døren måske alligevel åben. Alternativt skal han måske spurte i et større felt, hvis Garcia Cortina falder fra, men her bør han trods et lead-out fra Gonzalo Serrano mangle fart. Her vil Serrano også være et bedre og hurtigere bud, men grundet bonus er det nok sandsynligt, at de kører for Guerreiro.

Jeg åbner også en lille dør for Emils Liepins. Al logik tilsiger, at letten er alt for tung, men han har faktisk før overrasket med sin holdbarhed, særligt i årets første måneder. Her plejer han også at gøre det godt i spurterne, hvor han positionerer sig godt, og med den kraftige modvind kan man ikke helt udelukke, at han vil overleve. Logikken tilsiger, at han vil mangle den fornødne friskhed til at gøre det færdigt mod mere holdbare typer, men er han igen i superform fra start, fører hans fart altså ret langt i dette felt. Som alternativ har DSM den mere holdbare Pavel Bittner, men han har som professionel ikke vist den fornødne fart eller positioneringsevne. Man kan også drømme om en genrejsning af Patrick Bevin, men efter hans mange problemer vil det undre, hvis han pludselig er klar til så svær en etape, der ellers passer ham perfekt.

Selvfølgelig skal man også nævne Simon Yates, men modvinden har sendt ham gevaldigt ned på denne liste. Er Alaphilippe ikke på toppen, er han entydigt det bedste bud på en mand, der kan køre alene hjem, hvis han har samme form som sidste år, men lader det sig gøre i denne modvind? Det ligner en svær mission, men sidste år lykkedes det ham altså at gøre forskelle alle de tre gange, han havde chancen. Han er også ganske hurtig, men problemet er, at han inde en spurt næppe kommer af med alle de ovennævnte folk, der er hurtigere end ham, når vindforholdene er, som de er. Til gengæld kan man drømme om, at han og Luke Plapp måske kan sidde i overtal i en lille gruppe, hvorefter de kan angribe på skift.

I dag fik Mathias Vacek endelig testet de sprinterben, jeg har omtalt i tidligere optakter, men det var ingen succes. En god position blev formøblet af enten dårlige ben eller manglende fart, og det er selvsagt ikke lovende. Det indikerer dog, at han har tænkt sig at forsøge sig i disse spurter, og da han vandt det tjekkiske mesterskab, skete det trods alt mod et par rigtige sprintere. Var dagens resultat ikke udtryk for dårlige ben, har han fordel af den hårde rute, og et tog, der i et mindre felt kan tælle Jacopo Mosca, der måske også kan deltage i spurten, men nok kører for en mand, der kan bruge bonussekunderne, Quinn Simmons og Natnael Tesfatsion, er det måske ikke helt ringe. Det er også muligt, at de kører for Tesfatsion, der overraskende blev nr. 3 i den Dauphiné-spurt, der blev vundet af Alaphilippe, og som blev nr. 2 i lørdagens gadeløb, men jeg tvivler på, at han har farten til at vinde i dette felt.

Jeg kunne også nævne Mick van Dijke eller Loe van Belle, der begge er hurtige afsluttere hos Visma, men vi så i dag, at de tilsyneladende koncentrerer sig 100% om Milan Vader, og de har nok heller ikke farten til at vinde. Hos Cofidis bør Piet Allegaert kunne overleve, men jeg ser ham ikke vinde en spurt i dette felt. Måske overlever holdets sprinter, Milan Fretin, også, men skulle det ske, vil han heller ikke kunne vinde. Et tredje og mere holdbart bud er Axel Mariault, men han er næppe hurtigst i dette felt. Hos Alpecin regner jeg ikke med, at Maurica Ballerstedt overlever, men Stan Van Tricht ligner et godt bud på et resultat, selvom han næppe vinder. Alternativer er Tobias Bayer og Lars Boven, der også begge kan overleve. Andre, der kan blande sig i en spurt, er Louis Barré, Kevin Ledanois, Koen Bouwman, Franck Bonnamour, Paul Lapeira, Bastien Tronchon og Owain Doull . Oscar Onley og Milan Vader er hurtige og kan køre med de bedste på stigningerne, men jeg ser dem ikke vinde en spurt blandt de bedste puncheurs, og hurtige folk som Georg Zimmermann, Roger Adria, Christian Scaroni, Samuele Battistella og Louis Barré kan næppe følge de allerbedste. Andre, der måske vil kunne køre med de bedste, er Archie Ryan, Jack Haig, Chris Harper og Isaac Del Toro, men de kan kun vinde via taktik.

Feltet.dks vinderbud: Biniam Girmay

Øvrige vinderkandidater: Danny van Poppel, Laurence Pithie

Outsidere: Ivan Garcia Cortina, Corbin Strong, Alessandro Covi, Phil Bauhaus, Caleb Ewan

Jokers: Casper Pedersen, Max Kanter, Michele Gazzoli, Jhonatan Narvaez, Julian Alaphilippe, Madis Mihkels, Finn Fisher-Black, Diego Ulissi, Ruben Guerreiro, Emils Liepins, Simon Yates, Mathias Vacek, Natnael Tesfatsion