Optakt: 3. etape af Circuit Cycliste Sarthe

Ruten

Den hårdeste etape kommer som regel på tredjedagen, og det forholder sig ikke anderledes i 2019. Siden 2009 har man benyttet en vanskelig rundstrækning i Pre-en-Pail til at give mere klatrestærke typer en chance for at vinde tid, og den finale vil blive genbrugt i år, dog i et nyt format, hvor stigningen kommer længere fra mål. Etapen har altid været en af løbets vigtigste, men i fraværet af den traditionelle enkeltstart vil den ligesom sidste år være endnu vigtigere end tidligere og formentlig helt afgørende i at bestemme løbets samlede vinder.

I alt skal der tilbagelægges 184,3 km mellem Abbaye Royale de l’Epau og Pre-en-Pail, og etapen kan i alt væsentligt inddeles i to dele. Den første del består af en relativt flad rejse mellem de to byer, hvor man først kører mod nord, siden vest og til slut nordøst og nord op mod det kuperede terræn omkring målbyen. Undervejs er der en indlagt spurt efter 71,1 km, ligesom klatrebenene kan varmes op ved en lille bjergspurt på La Chapelle-St-Fray (1100 m, 4,5%) efter 25,7 km.

Efter 118,8 km rammer man den afsluttende rundstrækning, og 2,5 km senere krydser man målstregen for første gang. Etapen afsluttes nu med fem omgange på den 13,0 km lange rundstrækning, der som hovedudfordring har den korte, stejle stigning Mont des Avaloirs (1200 m, 7,1%), hvor der er bjergpoint på spil på 2. og 4. omgang, og hvis top kommer 1700 m efter stregen. Derefter fortsætter det med at stige, inden en nedkørsel fører ned til endnu en lille bakke med top 3 km fra mål. Herefter falder det ned til den sidste kilometer, der er flad. Igen er finalen teknisk, idet en lang lige vej afsluttes med to sene sving på den sidste kilometer. Der er pointspurter ved målstregen efter 2. og 3. omgang.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

Etapen byder på i alt 2659 højdemeter.

Sidste år leverede Wanty et stort nummer, da Guillaume Martin og Xandro Meurisse kørte væk på Avaloirs-stigningen, og franskmanden satte efterfølgende sin holdkammerat på en dag, der gav en dobbeltsejr, inden Andrea Vendrame vandt spurten i en relativt stor gruppe. I 2017 år iværksatte Lilian Calmejane en typisk solooffensiv, der både gav ham etapesejren og førertrøjen, holdt en forfølgergruppe med Julien Simon, Jetse Bol, Jonathan Castroviejo, Xandro Meurisse og Arthur Vichot bag sig med 14 sekunder og slog det første større felt med 43 sekunder. I 2016 lykkedes det Anton Vorobyev at tage en sejr efter et langt udbrud, mens en relativt stor gruppe af favoritter nåede mål 1.15 senere med Romain Hardy som vinder af spurten foran Thomas Voeckler og Juan Jose Lobato. I 2015 vandt Manuele Boaro foran Pierre Rolland efter et sent angreb, mens Jonathan Hivert vandt spurten i en lille gruppe i samme tid som vinderen. I 2014 kørte Ramunas Navarduaskas alene hjem, 4 sekunder foran Julien Simon og Anthony Roux, mens Pierre Rolland tog en imponerende solosejr, der lagde grunden til den samlede triumf, i 2013. Francisco Ventoso vandt en spurt i en stor gruppe i 2012, mens Anthony Roux var den hurtigste af 7 mand i 2011. Samuel Dumoulin vandt en spurt i 2010, og Roux vandt igen en spurt i en lille gruppe i 2009.

Vejret

Efter en dag med lidt tvivlsomt vejr venter der de smukkeste betingelser til kongeetapen. Her vil der nemlig ikke være en sky på himlen, og temperaturen vil nå 13 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst, hvilket giver sidemedvind og siden sidemodvind på stykket frem mod rundstrækningen. Her vil der være sidemodvind på stigningen og det efterfølgende stykke, inden der følger et stykke med sidemedvind. Til slut får man sidemodvind på stykket frem mod de sidste sving og igen på opløbsstrækningen.

Favoritterne

Efter et år, hvor han gang på gang har vist, at han nærmer sig sit gamle niveau, lykkedes det endelig Bryan Coquard at bryde sin sejrstørke og samtidig sætte en stopper for Marc Sarreaus og Mathieu van der Poels endeløse sejrsrækker. Dermed er han også ny mand i førertrøjen forud for løbets to sværeste etaper, der ventes at afgøre den samlede stilling.

Efter to dage for sprinterne er det nu tid til den etape, der på forhånd har lignet den mest afgørende.  Som sagt er der tale om den helt klassiske rundstrækning, vi kender fra tidligere, men denne gang har man altså flyttet målet fra toppen af Avaloirs-stigningen og ned til byen, så der er ganske langt hjem fra bakken. Det vil skabe en helt anderledes dynamik og gøre sandsynligheden for en spurt i en lille gruppe betydeligt større. I forvejen så vi sidste år, at de stærke sprintere godt kan sidde med, men uanset hvad er det dagen, hvor forskellene skal gøres, og derfor kan vi vente et hav af angreb fra de bedste puncheurs, når løbet formentlig skal afgøres i en hæsblæsende og aggressiv finale.

På forhånd er det nemlig svært at se, hvordan Mathieu van der Poel skal slås, men netop det må anspore rivalerne til at tage initiativ. Det hollandske fænomen har nemlig én klar svaghed: hans hold. I forvejen er det vanskeligt at kontrollere med små seksmandshold, ikke mindst i terræn som dette, og det bliver bestemt ikke lettere af, at Corendon ikke er mødt op med deres bedste hold. Heldigvis har han brølstærke Jimmy Janssens, ligesom også Stijn Devolder viste stigende form i Flanden Rundt, men let bliver det under ingen omstændigheder.

Læs også

Giro d’Italia: Ruten, etaper og etapeprofiler

Egentlig ville det være fint for Corendon at spare på kræfterne frem mod finalen, men da tidsforskellene r små, er det meget usandsynligt, at de ikke bliver tvunget til at jagte det tidlige udbrud. De kan dog glæde sig over, at det lykkedes at få sendt førertrøjen over på Bryan Coquards skulde, for det betyder, at de både først og sidst på etapen vil have en allieret i det franske hold. Formentlig vil de andre hold klogelig overlade hele ansvaret til de to mandskaber og dermed trætte dem inden finalen, men de bør trods alt kunne holde tingene så meget under kontrol, at det tidlige udbrud ingen chance har.

Det vil ændre sig, når vi når rundstrækningen. Her ville Vital Concept egentlig være et farligt hold til offensiv kørsel, men nu vil de formentlig i første omgang se, hvor langt Coquard kan komme. Det er godt nyt for Van der Poel, der dermed har en allieret i et stærkt hold. Omvendt kan det hurtigt ændre sig, hvis Coquard falder fra, for så skal også Vital Concept ud over stepperne. Derudover har et stærkt hold som Ag2r en klar interesse i at gøre løbet så hårdt som muligt og skabe en situation, hvor Van der Poel kan angribes. Derfor venter vi en meget livlig finale med et hav af angreb, også langt fra mål, og det kan gøre det til et betydeligt mere uforudsigeligt cykelløb.

Reelt er der vel tre mulige scenarier. Én mulighed er, at Van der Poel viser sig som den klart stærkeste og kører alene hjem fra stigningen, der dog denne gang kommer ret langt fra mål. En anden er, at det samles til en spurt i en lille gruppe, hvilket er mere sandsynligt med den nye, lettere finale. Endelig kan Corendon miste kontrollen, og det kan lykkes for et par stærke mand at køre væk på en af de sidste omgange og herefter afgøre etapen mellem sig.

Alle tre muligheder er ganske sandsynlige, ikke mindst i en situation, hvor etapens nye design gør det hele mere åbent. Alligevel tror vi på endnu en sejr til Mathieu van der Poel. Hollænderen var så imponerende i Flandern Rundt, at han ganske enkelt må være i særklasse i dette felt. Det er klart, at holdets svaghed øger kompleksiteten, og ender han tidligt som en isoleret skikkelse, kan han få det svært. Kan holdet sørge for nogenlunde kontrol frem til sidste omgang, og det burde være muligt med en mand som Janssens, tror vi imidlertid, at Van der Poel vil køre efter devisen om, at det bedste forsvar er et angreb. Der er næppe nogen, der kan følge ham på Avaloirs-stigningen, og han burde være så stærk, at han vil være meget svær at hente igen. Selv hvis det ender i en spurt i en lille gruppe, vil Van der Poel have store chancer, ikke mindst i en meget teknisk finale. Derfor tror vi på ny sejr til den hollandske mester, enten solo eller i en spurt.

Den største trussel mod ham er vel, at han må se sig slået i en spurt i en lille gruppe. Det er bestemt ikke umuligt, for selvom han de seneste dage har vist sin hurtighed, er han ikke overlegen, hvad hastighed angår, særligt ikke, hvis han har arbejdet meget forinden. Hans værste rival kunne derfor være Clement Venturini. Den franske sprinter er stærk i dette terræn og sad da også med de bedste hjem sidste år, ligesom han har vundet samlet i Dunkerque. Med den gode form, han har vist i år, bør han med sikkerhed sidde hos favoritterne. I en spurt burde han have en fin mulighed for at slå Van der Poel, ikke mindst fordi også han elsker tekniske finaler. Samtidig har han et af de stærkeste hold til at positionere ham inden sidste sving.

Den anden sprinter, der sidste år sad med de bedste, er Justin Jules. I år virker han endda endnu skarpere, efter at han fornemt tog sejren i Volta Limburg Classic, der på alle måder er et hårdere løb end dette. Formen burde derfor række til at sidde med de bedste, ikke mindst på årets lidt lettere rute, og også han burde have en fin chance for at slå Van der Poel. Hans ry som kamikazepilot gør ham skabt til den tekniske finale med sene sving, og han har endda i Eliot Lietaer en hurtig og formstærk mand til at køre spurten for sig. Lietaer er selv en godt bud på en mand, der kan køre offensivt.

Androni har to meget stærke kort. Bedst chance har nok Andrea Vendrame, der sidste år vandt favoritgruppens spurt om tredjepladsen. Han vil savne den stigende finale, men så sent som i GP Indistria viste han, at han også er hurtig på flad vej. Det er klart, at de tre ovennævnte på papiret er hurtigere, men i en teknisk finale kan meget ske. Samtidig er Vendrame efterhånden så god i denne type terræn, at han også er et godt bud på en rytter, der kan udnytte manglen på kontrol til at køre væk på rundstrækningen. Holdet har også Francesco Gavazzi, der måske er endnu hurtigere i en spurt. Han er ikke i storform, men ender det i en spurt i en lille gruppe, burde han ikke være uden chance.

Efter sejren i Volta Limburg Classic må Patrick Müller også øjne en chance. Ved at spurtbesejre Jules viste han, at han er en stærk afslutter efter et hårdt løb, og han må være sprængfyldt med selvtillid. Med den form, han viste i lørdags, vil han være en god kandidat til at angribe eller spurte i en lille gruppe, hvor han vil være bakket op af et af de stærkeste hold til måske at udnytte det sene sving til at slå de hurtigere folk.

Vital Concept har også en af etapens jokere i Bryan Coquard. Havde han samme styrke, som da han blev nr. 4 i Amstel Gold Race, ville han med sikkerhed have klaret strabadserne, men det har han ikke længere. Der har dog været klare tegn på fremgang i år, og særligt med den nye finale burde det slet ikke være umuligt at sidde med hjem. Lykkes det, vil han på papiret være den hurtigste og den største trussel mod Van der Poel i spurten. Endelig har holdet også Arthur Vichot, men hans form er stadig meget usikker efter en svær sæsonstart. Hvor han står, er uklart efter et styrt I Limburg, men normalt burde dette være en god rute for ham, enten til offensiv kørsel eller til at spurte i en lille gruppe. Endelig har holdet også Quentin Pacher, der er i fremragende form, men kun kan vinde etapen, hvis han udnytter manglen på kontrol til at køre vk. Cyril Gautier synes at være henvist til en hjælperrolle.

Læs også

Bora-profil langer hårdt ud efter sit eget hold: Jeg kan ikke beskrive min skuffelse

En spændende dark horse er Anthony Maldonado. Sprinteren fra det lille Auber-mandskab har tidligere klaret betydeligt sværere udfordringer end disse, og med den nye finale burde han have en god chance for at sidde med hjem, også selvom han ikke synes at have sin allerbedste form. Lykkes det, vil han i en lille gruppe have en reel chance for faktisk at vinde spurten, selvom han vil være hæmmet af formentlig at sidde alene.

Roompot har et stærkt hold, der kan sidde med flere mand i finalen og dermed køre offensivt. Bedst chance har holdets erklærede kaptajn Maurits Lammertink, der med en 7. plads i den første massespurt endelig viste lidt af sin gamle hurtighed. Trods en skuffende indsats i Limburg viste han stigende form med en flot Barcelona-etape i Catalonien. Han er nok ikke helt hurtig nok i en spurt, men han vil kunne køre offensivt. Også Nick van der Lijke er en option, men hans form er tvivlsom efter lidt sygdom. Endelig har holdet i Oscar Riesebeek og Huub Duijn to folk, der i terræn som dette kan køre offensivt.

Wanty har store ambitioner med sidste års nr. 2, Xandro Meurisse. Han har imidlertid slet ikke fundet formen endnu i år, og han kan derfor formentlig kun køre væk i et taktisk spil. Det er til gengæld heller ikke umuligt, og med sin fine spurt kan han også gøre det færdigt. Holdet har også en velkørende Thomas Degand, der dog ikke er hurtig nok til at have mange sejrschancer. Det er Jerome Baugnies ¸ men han er formsvag.

Cofidis har Julien Simon, der altid er blandt de bedste på denne etape. Han vil dog savne den gamle finale, og i en spurt vil han formentlig komme til kort på denne rute. Hans chance er offensiv kørsel, hvor han herefter kan bruge sin spurt til at gøre det færdigt, men hans form har ikke været imponerende i det sidste års tid.

Løbets største joker er Marc Sarreau. Logikken tilsiger, at det bliver for hårdt, men med den form, han har vist på det seneste, tør vi med den nye finale ikke helt afskrive ham. Lykkes det at sidde med hjem, bør han være feltets hurtigste. Alternativt vil FDJ kunne spurte med Matthieu Ladagnous, men uden Sarreau vil bedste chance nok være offensiv kørsel med altid farlige og aggressive Benjamin Thomas.

Offensiv kørsel må også være oplagt for Ag2r. Udover Venturini til spurten har de flere stærke folk. Det gælder særligt stortalentet Benoit Cosnefroy, der med podiepladsen i Paris-Tours understregede sig potentiale. Han styrtede dog i Vitré og kan stadig være mærket. Også Quentin Jauregui og den ellers lidt formsvage Alexis Gougeard bør forsøge sig med angreb.

Endelig har Sport Vlaanderen et par halvhurtige og klatrestærke folk i Thomas Sprengers og Kevin Deltombe, Arkea har det samme i særligt hurtige Laurent Pichon, men også Romain Hardy og Kevin Ledanois, og Delko har altid aggressive Romain Combaud. Man kan heller ikke helt udelukke, at Thomas Boudat eller Manuel Belletti kan sidde med hjem til en spurt, men det er usandsynligt.

Feltet.dks vinderbud: Mathieu van der Poel

Øvrige vinderkandidater: Clement Venturini, Justin Jules

Outsidere: Andrea Vendrame, Francesco Gavazzi, Patrick Müller, Bryan Coquard, Anthony Maldonado

Jokers: Maurits Lammertink, Xandro Meurisse, Arthur Vichot, Julien Simon, Marc Sarreau, Benoit Cosnefroy, Quentin Pacher, Benjamin Thomas, Laurent Pichon, Eliot Lietaer, Laurent Pichon