Optakt: 3. etape af Tour Down Under

HUSK AT FELTET.DK LIVEOPDATERER FRA TOUR DOWN UNDER

Ruten

Sidste års sjældent lette udgave var historisk sprinterfjendtlig, men paradoksalt er årets historisk hårde rute langt mere venlig over for de hurtige folk, der bør kunne se frem til de tre chancer, de typisk har fået i løbet. Den anden af disse ventes at komme på løbets 3. etape, hvor man faktisk skal slutte i Campbelltown, der er kendt for den velkendte finale med den frygtede Corkscrew-stigning, som blev benyttet så sent som sidste år. Denne gang er arrangørerne imidlertid nådige, og man skipper helt den stejle mur. I stedet venter en ganske flad afslutning, der i den grad lægger op til en af de massespurter, løbet er så kendt for.

Naturligvis er også denne etape en kort sag, når der skal køres bare 145,3 km mellem Tea Tree Gully og Campbelltown. De to byer er begge nordøstlige forstæder til Adelaide og ligger bare få kilometer fra hinanden, og etapen består af en tur ud i terrænet mod nordøst. Starten i det ”hul”, hvor Adelaide ligger, betyder, at man igen lægger benhårdt fra land ved at køre mod sydøst op ad kategori 3-stigningen Tea Tree Gully Hill (1,9 km, 6,2%, max. 15,6%), der består skiftevis af 500-segmenter med procenter på 7-8 og lettere stykker med procenter på knap 5. Toppen rundes allerede efter 2,1 km, hvorefter man kører mod nord og nordøst ad en let snoet vej, der først byder på en nedkørsel og siden let kuperet terræn.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Efter byen One Tree Hill, der passeres efter 17 km, fortsætter man mod nordøst igennem terræn, der er ganske kuperet med et par mindre bakker, inden det går mod nord op ad kategori 4-stigningen Whispering Wall (1,4 km, 2,5%, max. 5,6%), der er en meget, meget let stigning med top efter 34,6 km. Derfra går det mod nordvest ad let faldende vej frem til Sandy Creek, hvor man drejer mod øst for ad en let stigende vej at køre frem til Lyndoch, hvor dagens første spurt køres efter 46,8 km.

Efter spurten drejer man mod syd for at køre ad en let stigende vej frem til byen Williamstown, hvor man tager hul på en omgang på en 49,5 km lang rundstrækning. Den indledes med en lang og lige vej, der leder mod sydøst og som først er stigende og siden kun ganske, ganske let kuperet. I byen Springton drejer man mod sydvest for at køre ad en flad vej frem til Mount Pleasant, hvor dagens anden spurt køres efter 83,6 km, hvorefter man drejer mod nordvest for at køre ad en lige vej, der først er flad og siden faldende tilbage til Williamstown, hvor rundstrækningen afsluttes efter 104,5 km.

Efter denne rundtur sætter man kursen mod syd og siden sydvest for at køre igennem terræn, der er stort set fladt. Kort efter byen Cudlee Creek, der passeres efter 127 km, rammer man en ganske lille bakke, hvorfra det går mod vest ind mod målbyen via først en nedkørsel og siden en stort set flad vej. Finalen er teknisk helt ukompliceret, da det sidste sving kommer med hele 19,1 km igen, hvorefter det går ad en snoet vej, der på de sidste kilometer ind mod Campbelltown kun har nogle ganske bløde kurver.

Etapen byder på i alt 1606 højdemeter.

Campbelltown har flere gange været målby i løbet - i nogle år med en sprinteretape og i andre år med den vigtige klassementsetape med en sen passage af Corkscrew-stigningen. Sidstnævnte model blev senest benyttet i 2023, hvor Pello Bilbao sejrede i en tremandsspurt foran Simon Yates og Jay Vine. Forinden var det i 2019, hvor fire mand kørte væk på stigningen, men hvor det endte i en spurt blandt 10 mand, og hvor Daryl Impey sejrede foran den førende Patrick Bevin og Luis Leon Sanchez. I 2016 var det 12 mand, der samledes, og her kørte Simon Gerrans sig i førertrøjen ved at vinde spurten foran Rohan Dennis og Michael Woods. Finalen gjorde debut i 2014, hvor Cadel Evans kørte fra alt og alle og sejrede med 15 sekunder ned til 12 mand, hvis spurt blev vundet af Nathan Haas foran Diego Ulissi. Derudover har Campbelltown to gange været mål for lettere sprinteretaper. Det var i 2017, hvor Caleb Ewan spurtede sig til sejr foran Peter Sagan og Danny van Poppel, og i 2015, hvor Jack Bobridge overraskede stort ved at vinde 1. etape fra et udbrud foran udbrudskollegerne Lieuwe Westra, Luke Durbridge og Maxim Belkov.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Vejret

Man kan ikke fortænke rytterne i at tro, at de er gået galt i byen, når de oplever betingelserne under det, der ofte har været WorldTourens varmeste løb. Efter en solrig, kølig og blæsende onsdag venter nemlig en solrig, kølig og blæsende torsdag, hvor det for det meste vil være helt skyfrit, men hvor temperaturen under etapen vil stige fra 19 til kun 21 grader. Det vil samtidig være blæsende med en sydvestlig vind, der undervejs vil tiltage fra en styrke på 21 til 25 km/t. Det giver med- og sidemedvind frem til først spurt, hvorefter der vil være sidemodvind ned til rundstrækningen, hvor der vil være først sidemedvind, så modvind og slutteligt sidevind, inden man atter får mod- og sidemodvind over de sidste godt 40 km. Over de sidste 3 km vil der være stort set ren modvind.

 DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN
 DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Analyse af 2. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Isaac Del Toro med sin sensationelle sejr på 2. etape kom, så og sejrede i sin WorldTour-debut og dermed igen beviste, at han meget vel kan være et af sportens nye vidunderbørn.

Favoritterne

De dage, hvor Tour Down Under var en ren sprinterfestival, er for længst ovre, men løbet er stadig et af de mere sprintervenlige WorldTour-løb. Det gælder ganske vist ikke hvert år, men det er fortsat den generelle standard, at halvdelen af løbets etaper lægger op til en massespurt. Det gjaldt sjovt nok ikke sidste år, hvor ruten ellers var historisk nem, men selvom årets rute er blandt de allerhårdeste, får sprinterne denne gang deres vanlige dosis.

Samtidig har man for første gang i løbets historie valgt at gøre hele weekenden til et klassementsopgør, og det betyder, at vi i løbets indledning må føle os lidt hensat til tidligere tiders sprintershow. I hvert fald lægger tre af de første fire etaper op til massespurter, og derfor var dagens etape formentlig det eneste lille indblik i styrkeforholdet mellem favoritterne, vi vil få inden lørdagens store slag på Willunga - og som beskrevet i analysen fik modvinden som frygtet begrænset værdien af den indsigt ganske betydeligt.

Det betyder dog ikke, at de kommende to etaper i klassementssammenhæng er uvæsentlige. Som bekendt har jeg beskrevet Tour Down Under som et opgør mellem Porte-typerne, der skal vinde løbet på stigningerne, og de hurtige Impey-typer, der skal sikre sig den samlede sejr i kraft af bonussekunder. Vi har allerede på de første to etaper set, hvordan kampen om tidsbonus er ganske intens, og det kan den også blive på morgendagens etape.

Det andet forhold - udover den risiko for uheld, der altid lurer som en latent trussel - der kan gøre etapen væsentlig i klassementssammenhæng, er vinden. Sidevind har før spillet en rolle i Tour Down Under, men kun på etaperne til Victor Harbor. I denne del af området ser man aldrig splittelse, selv når det er ganske blæsende. Det vil det faktisk være i morgen, der har kurs mod at blive årets sidste blæsende dag.

Er vinden så stærk nok til at bryde den generelle trend? Næppe, for retningen er forkert. Den synes kun for alvor at stå rigtigt på det ellers ret lange sidevindsstykke mod slutningen af den rundstrækning, der skal køres undervejs, men derefter er der desværre mere end 40 km med næsten direkte modvind. Selvom vi mod forventning skulle ske splittelse, er det svært at tro, at eventuelle huller kan holdes gående over så lang en distance, når vinden står direkte i ansigtet.

Læs også

Se Lotto-stjernes knusende sejr

Jeg tror heller ikke, at den vil splitte. Det plejer den som sagt ikke at gøre i denne del af området, og vi så da også i dag, hvor vinden var lige så kraftig, at det aldrig blev farligt. Nervøst skal det nok blive, og måske vil vi også se et hold eller to gøre forsøget, men det vil undre, om vinden kommer til at spille anden rolle end at dræbe de sidste 40 km, hvor al initiativlyst vil blive knust i modvinden.

Da man brugte samme finale i 2015 så man til gengæld en højst overraskende udbrudssejr. Selvom der faktisk ikke er ét eneste sving over de sidste næsten 20 km, viste den meget snoede vej sig faktisk at være ikke helt så let at jagte på. Alligevel er det meget svært at tro på en gentagelse. Bora tror på Sam Welsford, Caleb Ewan tankede selvtillid i dag, og Phil Bauhaus er også overbevist om, at han kan vinde. Det vil undre mig meget, hvis ikke Bora, Jayco og Bahrain alle tager del i arbejdet, og da modvinden i dag sikrede, at klassementet fortsat er helt tæt, vil UAE formentlig også være tvunget i arbejdstøjet, hvis de vil bevare trøjen. Intermarché bør også give en hånd med, men det sker nu så sjældent, at vi næppe vil se det.

Det mest spændende bliver derfor, om der er hold, der vil gå efter en af de to spurter. Det kræver, at de enten holder det samlet over mere end 40 km eller indhenter udbruddet med mere end 60 km igen. Det er lidt af en opgave, og jeg tvivler derfor på, at vi vil se det, men udelukkes kan det bestemt ikke. Hvis jeg var Israel-PT ville jeg i hvert fald overveje det, når Corbin Strong allerede har fået så mange bonussekunder og skal vinde løbet i kraft af netop dem.

I starten kan der således ske flere ting. Måske kører et udbrud med det samme, som vi så det i dag. En anden mulighed er, at vi som på 1. etape får en vild kamp, fordi klassementsryttere vil følge i fodsporene på Georg Zimmermann og Louis Barré og gå på sekundjagt via udbruddet. En lang kamp kan også øge chancen for, at Israel-PT vælger at gå efter den første spurt, der dog også kan blive relevant, hvis der skal spurtes bag et udbrud på højst to ryttere.

På et eller andet tidspunkt vil løbet sætte sig, og herefter regner jeg med, at de fire nævnte hold vil sikre, at udbruddet bliver hentet. Måske henter Israel-PT dem allerede inden den anden spurt, hvorefter der kan dannes et nyt, men med så megen modvind til sidst, bør massespurten ikke komme i fare. Vinden vil sikkert gøre det nervøst undervejs, og måske vil vi se et sidevindsangreb, men jeg vil blive overrasket, hvis ikke vi får den ventede massespurt - og den vil formentlig komme efter en relativt let dag, hvor den benhårde modvind til sidst vil sikre, at de fleste er friske til sidst.

Selve spurten er lidt svær at blive klog på. Mod slutningen er der tale om en ganske lige vej med et par bløde kurver, hvor der virkelig er plads til at lade farten tale, men forinden er vejen enormt snoet. Det gør det svært at bevæge sig frem, før man når frem til selve byen, og det gør, at positionering alligevel bliver afgørende. Derudover er det en fuld modvindsspurt, og det betyder, at timing bliver altafgørende, og at der er grænser for, hvor meget man kan redde med en lang spurt. Samtidig bliver det meget vanskeligt for togene at undgå at starte for tidligt, og et forsøg på at køre et lead-out af samme længde som det, Bora leverede på 1. etape, vil kikse. Det kan med andre ord være en spurt, hvor man med fordel kan komme bagfra, men det er selvsagt også en endog meget risikabel strategi at satse på, at vejen åbner sig.

Jeg vælger at pege på Sam Welsford. Som jeg allerede skrev i optakten til gadeløbet og gentog i gårsdagens analyse, er den australske kanonkugle formentlig feltets hurtigste. Forud for 1. etape havde jeg som bekendt en frygt for, at etapen kunne være for hård, men den frygt er der absolut ingen grund til at have til denne meget lette etape. Her bør Welsford komme frisk til stregen, og kan han spurte frit og time det rigtigt i modvinden, vil jeg forvente, at han vinder igen.

Der er dog væsentlige udfordringer. Som skrevet i analysen i går så vi, at ægteskabet mellem ham og Danny van Poppel vitterligt er ”A Match Made in Heaven”, men gadeløbet viste også, at Van Poppel ikke er så træfsikker i sine lead-outs, som han tidligere var det. Lægger man dertil, at Welsford jo selv er kendt for sin svage positionering, er der ingen garanti for, at Bora vil dominere på samme måde, som de gjorde det i går.

Samtidig kan timingen blive et problem. Mullen, Van Poppel og Welsford kan i hvert fald ikke skyde frem lige så tidligt, som de gjorde det i går, og med den kraftige modvind kan spurten derfor meget vel blive for lang, selv hvis Welsford sættes op fra spids. Nok er han hurtig, men selv en supermand kan ikke vinde en lang spurt i denne modvind, og derfor er der mange ting, der skal flaske sig, hvis han skal vinde igen. Jeg tror dog så meget på Welsfords fart i en spurt, der denne gang er næsten helt flad og derfor passer ham bedre, og Van Poppels lead-out, at jeg tror på endnu en sejr til australieren. Faktisk kan man heller ikke udelukke Van Poppel som vinder, for skulle Welsford tabe hans hjul - og det vil bestemt ikke være uset - har hollænderen med den rette timing i vinden farten til at vinde i dette felt.

Læs også

Lidl-Trek trodser styrt og vinder i dramatisk Vuelta-åbning

Jeg tror, at den værste rival er Caleb Ewan. Som jeg beskrev i dagens analyse, var det uhyre lovende at se den lille australier overleve dagens stigning, og selvom han ikke havde kræfterne til at køre en spurt af vanlig standard, var han stadig en af de få overlevende sprintere, der havde kræfterne til at blande sig helt fremme. Det tyder på, at gårsdagens uhyre skuffende spurt vitterligt handlede om den forudgående sygdom, og derfor kan vi forvente, at han herfra kun bliver bedre og bedre.

Denne spurt passer ham også helt perfekt, selvom den er flad. En modvindsspurt er selvsagt altid en gave for den uhyre aerodynamiske Ewan, og sidder han som i går i anden position bag Welsford, vil han have de bedste forudsætninger for at gå forbi i modvinden - og endda også en fordel i forhold til sin landsmand. Problemet er bare, at det også er en usikker strategi. Ewan positionerer sig ofte godt, men træfsikker er han ikke, og der er ingen garanti for, at han vil sidde lige så godt igen. Heldigvis er toget med Michael Hepburn, Kelland O’Brien og Campbell Stewart godt, men de er ikke så stærke som Bora. Han er derfor afhængig af lidt held, men sidder han lige så godt som i går, bør han være svær at slå i denne modvindsspurt. Også hans lead-out man, Stewart, er et reelt vinderbud, hvis noget går galt i finalen, for australieren viste en chokerende høj topfart sidste efterår.

Spurten passer måske knap så godt til Phil Bauhaus. Han har i hvert fald kørt sine bedste spurter, når det er let stigende - mere stigende, end det her er over den allersidste del af opløbet - og i kamp mod typer som Welsford og Ewan er modvinden ikke hans ven. Til gengæld kørte han en god spurt i går, ligesom han vandt feltets spurt i gadeløbet, og han er helt sikkert en af de allerhurtigste i dette felt. Vigtigst er det dog, at han er en af de allerbedste i positionskampen, selvom toget ikke er prangende, og denne gang kan han formentlig vente sig støtte fra både Cameron Scott og Nicolo Buratti, der styrtede på 1. etape. I kamp mod Ewan og Welsford skal det nok flaske sig lidt for ham i positionskampen, men da han er det mest sikre kort i positionskampen, skal der ikke gå meget galt for rivalerne, inden han løber med sejren.

Jeg har nu to dage i træk rost Biniam Girmay i mine analyser, for eritreeren er to dage i træk kommet bagfra i en overbevisende fart. Han har bekræftet det, vi så i 2023, nemlig at han er blevet lynhurtig, men denne fladere spurt og lettere etape passer ham dårligere. Derudover er han nu to gange i træk blevet sat tilbage af sin positionering, og selvom det bestemt ikke er gået dårligt i positionskampen, står han svagere end de tre ovennævnte. Toget med Dion Smith og Madis Mihkels, der måske igen kan spurte sig til en top 10, er også et af de bedre, og kan de anbringe ham langt fremme, kan det jo denne gang faktisk være en fordel at komme lidt bagfra. Det er en risikabel strategi, men lykkes det for ham at sidde lige så fint som i går, burde det i denne modvindsspurt være muligt for ham at tage en tiltrængt sejr.

Jeg er også nødt til fortsat at rangere Elia Viviani relativt højt, selvom han åbenlyst er langt, langt fra den form, han havde i efteråret. Denne gang bør etapen nemlig blive ganske let, og det er svært at argumentere imod, at et tog med Josh Tarling, Ben Swift, Filippo Ganna og Jhonatan Narvaez ser skræmmende ud. Kan de time den rigtigt, og kan Narvaez køre lead-outs, som han tidligere har gjort det, bør Viviani efter en let dag have en chance for at gøre det færdigt - i hvert fald, hvis han genfinder den fart, han havde i efteråret. Svigter hans ben igen, kan Narvaez som i går formentlig køre en god spurt, men i denne næsten flade spurt får han nok svært ved at gentage sin 5. plads.

En anden rytter, der kan tro på sit tog, er Max Kanter. På papiret ligner formationen med Christian Scaroni, Samuele Battistella, Michele Gazzoli og ikke mindst Rüdiger Selig en af de stærkeste, og det så da også godt ud i går, da Selig førte den lille tysker frem til sidst. Denne gang kom de for sent, og Kanter så ud til at have brugt sine kræfter på at køre sig frem, men dagens top 10 i den benhårde finale indikerer, at formen er aldeles glimrende. Den fart, han havde i 2023, rækker som udgangspunkt ikke til sejr, men meget kan ske i en spurt, hvor positionering og timing er vigtig. Med sit gode tog har han i hvert fald givet sig selv de bedste forudsætninger for at gå efter sejren.

Min tiltro til Laurence Pithie er også fortsat stor. Jeg roste ham stort i analysen for hans fornemme præstation på dagens stigning, og selvom han åbenlyst gravede meget dybt i sit forsøg på at gå med klatrerne, havde han stadig kræfterne til en top 10 - endda uden støtte i finalen. Ja, faktisk sagde han, at benene havde været til meget mere, hvis ikke han var blevet tvunget til at bremse på den sidste kilometer, og det vidner hans kørsel på stigningen også om. Denne etape er for let til at passe ham, men vi så i efteråret, at han gjorde det uventet godt også i de helt flade spurter. Samtidig imponerede han i positionskampen, hvor Fabian Lienhard også er en god lead-out man, og selvom vi i går så, at der ingen garantier er, synes han at være et af de bedre kort, både i forhold til positionering og fart.

Kan vi se livstegn fra Alvaro Hodeg? I lyset af at gårsdagens etape ikke passede ham specielt godt, var en 11. plads ikke helt ringe. Denne meget lette etape burde til gengæld lige være noget for ham, og hvis man kan tro på, at han med en god vinter i benene har genfundet lidt af den fart, han havde engang, er han jo en af de allerhurtigste i dette felt. Hans store udfordring har altid været positioneringen, men et tog med Finn Fisher-Black og Alessandro Covi ser ikke helt ringe ud. De kører ham ikke hjem fra spids, men her kan det som bekendt være en fordel at komme bagfra. Det kræver held, men finder han det, kan vi håbe, at han endelig også har genfundet sin fart.

Det er også en af de bedre etaper for Dan McLay. Han kom ikke helt uventet til kort i går, hvor den stigende finale passede ham dårligere, men denne meget lette sprinteretape er noget for ham. Hans tog med Kevin Ledanois og ikke mindst Miles Scotson ser også ganske fornuftigt ud, selvom de ikke kan køre ham hjem fra spids, og McLay er også pludselig blevet god i positionskampen, som vi så det i lørdags. Til gengæld kan jeg godt tvivle på, om han stadig har helt samme fart, som han havde tidligere, for det så i 2023 mere sløjt ud, end det plejede at gøre.

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Forud for løbet havde jeg som bekendt pæne forventninger til Emils Liepins, der plejer at starte sæsonen stærkt og var flyvende i dette løb for et år siden. Det har han imidlertid slet ikke været denne gang, hvor han heller ikke imponerede i dag. Det tyder altså på, at han skal præstere mere på sin fart end på sin form, men den bør i dette felt også føre et stykke. Desværre er hans tog ungt og urutineret, men han har trods alt stadig en vis støtte i Sean Flynn og Pavel Bittner. Da han plejer at positionere sig godt, bør han kunne gøre det godt på denne lette etape, når nu formen måske ikke helt er som sidste år.

Det skal også blive interessant at se Milan Fretin. Han imponerede bestemt ikke stort i sin tid hos Flanders, men i løbet af 2023 blev det bedre og bedre. Han lavede blandt andet top 10 i det meget stærke felt i Renewi Tour, hvilket sammen med flere andre resultater indikerer en kraftigt forbedret positioneringsevne. Nu har han med Axel Mariault og særligt Piet Allegaert, der må formodes igen at være lead-out man, endda et meget bedre tog end tidligere. Farten rækker nok ikke hele vejen, men som vi så i gadeløbet, bør han kunne hævde sig.

Som beskrevet i analysen er Corbin Strong kommet flyvende fra start, men skal han have bonussekunder på denne etape, skal det nok være i de indlagte spurter. I hvert fald er han altid kommet til kort i klassiske massespurter som denne, hvor farten ikke rækker hele vejen. Meget af det kunne i denne lidt kringlede finale reddes via positionering, men som vi så i Touren, står han heller ikke stærkt på det område. Det gik heldigvis bedre end vanligt på 1. etape, og han har da også en vis støtte fra Simon Clarke og Guillaume Boivin på et hold, der ellers består af klatrere, men i denne form for spurt skal der nok en del held til, hvis han skal være med helt fremme.

Det har ikke været et godt løb for Ivan Garcia Cortina, og nu kommer han endda til en etape, der passer ham knap så godt. Vi så i Vueltaen, at han manglede fart og positionering, særligt når han er efterladt uden megen støtte. Derfor ligner denne etape en svær opgave, men hans tog med typer som Ruben Guerreiro, Gonzalo Serrano, Vinicius Rangel og Manlio Moro, der gjorde det godt i går, har trods alt lidt fart. De mangler bare en masse rutine i disse massespurter, og derfor skal det nok flaske sig, hvis spanieren skal ende langt fremme.

Løbet har ikke været nogen succes for Casper Pedersen. I dag fik vi i hvert fald ganske tydeligt set, at danskeren i år er langt fra den superform, han havde i sine første løb for et år siden. Samtidig har vi både i Vueltaen og i dette løb set, at han kæmper gevaldigt med sin positionering, og dertil skal lægges, at hans fart nok ikke rækker mod sprinterne efter et let sprinterløb som dette. Når det er sagt, har vi altså før set Julian Alaphilippe køre pæne lead-outs, og kan han på et ellers ikke alt for imponerende hold genfinde de takter, kan Pedersen med lidt held i positionskampen måske alligevel lave et resultat.

Hvad så med Mathias Vacek, der i går kastede sig ud i en massespurt med blandet succes? Positionskampen gik ganske fremragende, men farten og benene haltede så meget, at han måske endte med at koste Girmay sejren. Holdet har også Jacopo Mosca og Natnael Tesfatsion, der kunne køre denne spurt, men efter dagens etape indikerede Quinn Simmons, at det igen handler om Vacek. Vi ved nu, at farten i hvert fald ikke rækker til at vinde, men i en lidt tricky finale kan en position som gårsdagens føre til et godt resultat.

Endelig er der Maurice Ballerstedt. Det står nu klart, at Alpecin lidt overraskende tilsyneladende køre for den tyske arbejds- og lead-out man, men det har nu ikke været den helt store succes. Deres tog med Lars Boven, der jo kørte en flot spurt i dag, Tobias Bayer og Stan Van Tricht, der kunne være et alternativ, ser dog ganske stærkt ud, selvom de mangler al tænkelig rutine i at køre sammen. Ballerstedts fart rækker heller ikke alt for langt, men det tog har så meget fart, at der bør være potentiale til mere end det, vi har set hidtil.

Hos Jumbo er der intet, der tyder på, at Mick van Dijke eller Loe van Belle har tænkt sig at spurte. Ag2r har forsøgte sig med både Bastien Tronchon og Paul Lapeira, men de skal have heldet med sig, hvis de skal i top 10. Hos EF synes Owain Doull heller ikke at blande sig, og hos landsholdet bliver det nok svært at få Liam Walsh alt for langt frem i positionskampen.

BEMÆRK: Husk, at der rangeres efter vinder- og ikke top 10-potentiale.

Feltet.dks vinderbud: Sam Welsford

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Phil Bauhaus

Outsidere: Biniam Girmay, Danny van Poppel, Elia Viviani, Max Kanter, Laurence Pithie

Jokers: Alvaro Hodeg, Campbell Stewart, Dan McLay, Emils Liepins, Milan Fretin, Ivan Garcia Cortina, Corbin Strong, Madis Mihkels, Jhonatan Narvaez, Casper Pedersen, Mathias Vacek, Maurice Ballerstedt

 DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN
 DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Caleb Ewans sejr fra 2017 og Jack Bobridges sejr fra 2015. I begge tilfælde var de sidste ca. 18 km de samme, men i begge tilfælde drejede man dog væk fra hovedvejen lige inden det punkt, hvor årets målstreg er placeret, således at man havde et skarpt sving lige inden stregen.