Optakt: 3. etape af Tour of Guangxi

Ruten

Vi så sidste år, at bakkerne på de to sidste etaper kan være for svære for nogle af de tungeste folk, og derfor handler det for de meste klatresvage sprintere om at slå til på løbets første tre etaper, da de ikke kan være sikre, om der vil dukke flere chancer op i løbets anden halvdel. Til gengæld kan de så glæde sig over, at også tredje etape burde være et sandt sprinterparadis, idet der også torsdag venter et klassisk kinesisk rundstrækningsløb, der er som skabt til en stor massespurt, som vi så det, da Fernando Gaviria sejrede på præcis samme rute sidste år

I alt skal der tilbagelægges bare 125,4 km på en rundstrækning omkring byen Nanning. De består af fire omgange på den 31,4 km lange runde, der er henlagt til området øst for byens centrum. Fra starten kører man langs floden mod sydøst ned til dagens eneste kategori 3-stigning, en ganske lille bakke, der over 1 km stiger med bare 1,9% i gennemsnit, har top efter 8,6 km og giver bjergpoint på 2. og 3. omgang. Herefter følger man floden videre mod øst, inden man sætter kursen mod nord og kører op over rutens sværeste bakke, der dog ikke er kategoriseret. Her når man frem til en lang, lige vej, som man følger mod vest i de sidste 8 kilometer. Målstregen er placeret næsten for enden, og det betyder, at der i de sidste 8 km ikke er ét eneste sving eller antydningen af terrænmæssige udfordringer. Der er indlagte spurter ved afslutningen på 1. og 3. omgang.

Etapen byder på i alt 721 højdemeter.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

Nanning var sidste år målby for både 2. og 3. etape. Først slog Fernando Gaviria til i en massespurt, hvor han satte Max Walscheid og Wouter Wippert til vægs, og dagen efter var han igen hurtigere, da han slog Walscheid og Magnus Cort på stregen på præcis den rute, der også bruges til årets 3. etape.

Vejret

Efter dagens syndflod kan rytterne se frem til bedre betingelser i morgen. Det ventes at regne af i løbet af natten, og derefter kan feltet stå op til en skyet gråvejrsdag med ganske høje temperaturer på hele 25 grader. Der vil være en let til jævn vind fra nordøst, hvilket primært giver mod- og sidemodvind på den første del af rundstrækningen samt medvind på den 8 km lange opløbsstrækning.

Analyse af 2. etape

Prøv at skrue tiden tilbage til starten på Tour of Guangxi for et år siden. Pascal Ackermann stillede dengang til start i sit tredje etapeløb på WorldTouren, men var langt nede i Boras interne sprinterhierarki. Selvom han lidt overraskende spurtede sig til en 3. plads på 1. etape på en dag, hvor det tyske mandskabs tog røg af sporet, var han alene rejst til Kina som lead-out man for Matteo Pelucchi.

Det var en velbegrundet beslutning. Forventningerne til Ackermann havde ellers været store, efter at den talentfulde tysker havde sikret sig sølv ved VM for U23-ryttere, men i sin første sæson på WorldTouren havde han ikke just imponeret. En 5. plads i Scheldeprijs samt tre top 10-placeringer i Criterium du Dauphiné var det ganske vist blevet til, men man kunne bestemt ikke fortænke den almindelig cykelfan i ikke at have taget nævneværdig notits af manden, der ellers af mange var betegnet som den næste tyske topsprinter.

12 måneder kan imidlertid gøre en kolossal forskel, og da Ackermann i går vendte tilbage til Guangxi for at deltage i det kinesiske etapeløb for anden gang, var det svært at forstå, at der var tale om den samme rytter. Det var ellers ikke, fordi han kom alt for prangende fra start, for selvom han to gange blev nr. 3 i det stærkt besatte sprinterfelt i Abu Dhabi Tour og opnåede hele tre podiepladser i de belgiske semiklassikere, herunder en andenplads bag Fabio Jakobsen i Scheldeprijs, var det ikke just prædikatet topsprinter, han havde gjort sig fortjent til.

Det ændrede sig med et brag den 29. april. Her lykkedes det nemlig endelig for Ackermann at tage karrierens første sejr, da han suverænt satte alle til vægs i massespurten på sidste etape af Tour de Romandie. Det var måske ikke i sig selv specielt imponerende, for sprinterfeltet i de schweiziske bjerge var alt andet end imponerende, men det skulle vise sig at igangsætte en sand lavine, der i de følgende måneder forvandlede Ackermann fra en middelmådig andenrangssprinter til et af de mest lystende navne på den internationale scene.

Ackermann begik en fejl, da han kørte sin næste spurt på 1. etape i Dauphiné, hvor han endte som nr. 3, men derefter indledte han en skræmmende serie, der gjorde ham næsten uovervindelig. Dagen efter tog han sin revanche, da han suverænt sejrede på 2. etape, og det blev indledningen på en serie, hvor han vandt ikke færre end fem massespurter i træk. Kort efter blev han tysk mester - en ikke ubetydelig bedrift, når man kaster et blik ned over navnene på den tyske sprinterscene - siden tog han karrierens tredje WorldTour-sejr, da han satte Elia Viviani til vægs i RideLondon Classic, og til slut legede han kispus med konkurrenterne i en skræmmende magtdemonstration på de to første etaper af Tour de Pologne, så han den 5. august stod med ikke færre end seks professionelle sejre, alle opnået i enten et mesterskabsløb eller på WorldTouren!

Ackermanns stime stoppede, da han to gange i træk blev slået af Alvaro Hodeg i først Polen og siden Tyskland, ligesom et styrt kostede ham chancen for at tage endnu en WorldTour-klassikertriumf i Cyclassics Hamburg. Han rejste sig dog igen med en fantastisk weekend i september, hvor han sejrede i både Brussels Cycling Classic og GP de Fourmies, hvormed han øgede den sejrskonto, der den 28. april viste et rundt nul, til ikke færre end otte gevinster, alle opnået i store og prestigiøse løb.

Læs også

Hattrick-dansker tager stort hop

Årets udgave af Tour of Guangxi bliver derfor en udstilling af, hvor langt Ackermann er kommet de seneste måneder. Hvor han altså for 12 måneder siden ikke var andet end lead-out man for den hensygnende Pelucchi, er han i år kommet til Kina som en af løbets store stjerner. Og i dag viste han så, at den status er fuldt berettiget, da han på dagens drivvåde 2. etape sikrede sig sæsonens 9. sejr efter en perfekt timet spurt på de spejlglatte veje i Qinzhou.

I virkeligheden er denne sejr måske den største af dem alle. Det kan godt være, at især sejren i Dauphiné på papiret skiller sig ud som den måske mest prestigiøse af de 9, men dagens triumf er alligevel en form for milepæl. Det er nemlig første gang, at Ackermann i en direkte duel slår Dylan Groenewegen, verdens formentlig hurtigste mand, og det er utvivlsomt en skalp, der gør ham stolt og giver ham en tro på, at han også kan slå til, når han er oppe mod de allerbedste på den helt store scene i den europæiske højsæson.

Helt uheldig var han dog ikke. En lidt for selvtillidsfuld Groenewegen åbnede nemlig sin spurt alt for tidligt, og det gjorde det muligt for den på papiret langsommere Ackermann at gå forbi hollænderen på de sidste meter. En massespurt handler imidlertid om mere end bare topfart, og Ackermann har i år vist, at han ikke blot er hurtig, men også ofte god til at læse spurterne. Da hans på papiret så fabelagtige Bora-tog samtidig rettede op på gårsdagens mange fejltagelser og afleverede deres kaptajn perfekt, blev det altså til karrierens måske vigtigste sejr for tyskeren, der ellers har virket en anelse slidt i de seneste løb.

Groenewegen blev derimod revet ned på jorden efter gårsdagens sejr og fik sig en påmindelse om, at han trods alt ikke kan gå på vandet. Man kan ellers ikke fortænke ham i i periode at have følt sig en smule uovervindelig, ikke mindst i sæsonens første halvdel, hvor han forblev ubesejret i flere måneder. Touren, BinckBank Tour og altså også dagens spurt har imidlertid vist, at der på dette niveau ikke er plads til mange fejltagelser, heller ikke for Groenewegen, der fik åbnet for gassen alt for tidligt og i øvrigt også beklagede sig over tunge regnvejrsben.

Regnvejrsben plejer ikke at være et problem for Fabio Jakobsen, der flere gange har vist, at han synes at trives i dårligt vejr. Derfor var det måske også meget passende, at det netop var i dag, at han for alvor fik vist, at en sejr i det kinesiske løb kan være inden for rækkevidde. Selvom han måske ikke helt har hverken Groenewegens eller Ackermanns topfart, var han i dag så tæt på tyskeren, da de begge gled forbi den falmende hollænder, at der fortsat er grund til at tro, at det vil lykkes det hollandske sprintertalent at tage den forløsende rekordsejr nr. 72 for Quick-Step, især senere på ugen, hvor de hårdere ruter burde komme ham til gode.

For løbets øvrige topsprintere blev etapen en nedtur. Max Walscheid måtte trods sin superform atter indse, at han fortsat har sine begrænsninger i positionskampen, og at der er rum for forbedring, hvis han for alvor skal kapitalisere på den forrygende topfart, han har vist i de seneste uger. Endnu værre gik det for Arnaud Demare, der atter måtte tage til takke med en helt sekundær placering, og som altså fortsat ligner en mand, der mentalt er på kinesisk regnvejrsferie mere end en væsentlig deltager i et stort cykelløb på sportens højeste niveau.

Spurten bød også på den slags overraskelser, man ofte kan se på denne tid af året. Lawrence Naesen, der blandt andet grundet sygdom har haft et svært år og slet ikke være i stand til at træde i bror Olivers fodspor, blev en nærmest chokerende nr. 4 til trods for, at han bestemt ikke er kendt som sprinter. Uventet var det også, at den alsidige Clement Venturini, der synes at være gået ned i niveau efter skiftet væk fra Cofidis, kunne tage karrierens vel hidtil flotteste resultat på Worldouren med en 5. plads, mens også Jenthe Biermans, der heller ikke er sprinter, og Enzo Wouters, der bestemt ikke har imponeret i starten af sin professionelle karriere, fik klemt sig ind i top 10.

Etapen bød også på et kedeligt exit. Ganske vist havde BMC tydeligt markeret, at Richie Porte ikke var kommet til Kina for at køre med om sejren, men alligevel kunne holdet ikke skjule deres skuffelse over, at den store stjerne lod sig slå ud af lidt regnvejr og forlod løbet midtvejs på etapen. Det var en temmelig uværdig afsked med holdet for australieren, der lige nu ligner en mand, der har gravet sig ned i et meget dybt hul. 2018-sæsonen har været én lang udfordring for en mand, der i forvejen ikke er kendt for sin mentale råstyrke, og der venter Trek et større arbejde med at bringe ham tilbage på sporet i 2019. Heldigvis har Porte før vist, at han igennem vinteren kan komme tilbage også fra ret svære kriser, og man må sætte sin lid til, at en tur til Tasmanien atter bringer motivationen tilbage, så han med brask og bram som valigt kan komme blæsende ud til den kommende sæson i Tour Down Under.

Foreløbig må vi altså klare os uden Porte i resten af dette løb, men i lyset af de beskedne forventninger, går det nok. Tværtimod skal vi glæde os over den lovende start på en begivenhed, der fortsat forsøger at finde fodfæste. Sidste år løb var med fire etapesejre til Fernando Gaviria mildt sagt temmelig trivielt, og da Groenewegen i går tog sin første triumf, kunne man have frygtet et lignende scenarium. Den risiko fik Ackermann med dagens flotte skalp effektivt elimineret, og derfor kan man nu kun glæde sig til at se de mange meget talentfulde sprintere dyste også i de kommende dage.

Læs også

Giro d’Italia: Favoritten (*****)

Og hvem ved? Måske vil Ackermanns sejrsscore endda bevæge sig ind i det tocifrede område mindre end et halvt år efter, at den tidligere lead-out man stadig havde et stort rundt nul stående på sit dengang ikke specielt prangende cv.

Favoritterne

På papiret så den indledende del af årets Tour of Guangxi temmelig kedelig ud, ikke mindst fordi man som sagt kunne frygte en gentagelse af sidste års soloshow, hvor Fernando Gaviria gjorde rent bord på de første tre etaper. Den frygt fik Pascal Ackermann imidlertid effektivt aflivet, og derfor er det som sagt med nogen spænding, at man kan se frem til 3. etape.

Spænding er der dog ikke om etapens forløb, da cykelløb ikke fås meget nemmere end dette. Det er nærmest en joke, at der er bjergpoint på den helt lille bakke først på rundstrækningen, og bakken senere på ruten vil heller ikke volde vanskeligheder. Da de sidste 8 km består af en lang, lige, flad vej, må man i sandhed sige, at der er tale om et paradis for de helt rene sprintere, der alle vil være friske til slut og klar til at slås om sejren i en dyst på den højeste topfart på det, der ubetinget må være sportens allerlængste opløbsstrækning. Da der samtidig vil være ren medvind, er der lagt op til nogle drabelige hastigheder på den sidste af løbets helt flade etaper.

Som på de foregående etaper er den eneste trussel mod en massespurt risikoen for vind. Det vil imidlertid være den mest blæsende dag, og da etapen foregår på en rundstrækning i en beskeden kinesisk provinsby med bare 7,3 mio. indbyggere, vil der være så megen læ, at vinden aldrig vil kunne skabe splittelse. Dermed er der lagt op til en gentagelse af det mønster, vi har set på de foregående etaper og endnu en stensikker massespurt.

Kampen om bonussekunder viste sig sidste år at kunne være en genvej til top 10, og derfor har vi set nogle ret aggressive indledninger på etaperne. Det vil formentlig gentage sig i morgen, hvor der kan være en del angreb, inden en gruppe kommer fri. De vil skulle slås om både bjergpoint og bonussekunder, mens feltet formentlig heller ikke denne gang vil give dem mere snor end godt to minutter. Formentlig vil vi se LottoNL-Jumbo, Bora-hansgrohe og Quick-Step stå for arbejdet, og de bør uden problemer kunne sikre, at det hele samles til en massespurt.

Igen er der tale om en kort og let etape, og derfor vil alle være friske til det, der som sagt vil blive en meget ukompliceret spurt. Den historisk ukomplicerede finale helt uden sving vil betyde, at man kan sætte sig igennem på topfart, og at positionering vil betyde mindre end i mere tekniske afslutninger. Omvendt betyder den lette etape også, at alle vil være friske, hvilket ofte kan skabe kaos og gøre det til lidt af et lotteri at holde sig fremme mod slutningen.

Selvom han i dag måtte se sig slået, er det svært ikke igen at pege på Dylan Groenewegen som etapens favorit. Dagens nederlag skyldtes nemlig først og fremmest manglende timing, da den lynhurtige hollænder åbnede sin spurt alt for tidligt. Det gjorde det muligt for to af hans værste rivaler at passere ham, men han viste på tirsdagens 1. etape ikke uventet, at han er den hurtigste i dette felt. Derfor burde denne meget lette etape med en alenlang opløbsstrækning også være som skabt til Groenewegen, der tillige kan regne med at være bakket op af sit tog med Amund Grøndahl Jansen og Timo Roosen, en duo, der hidtil har gjort det ganske godt. Det bør gøre det muligt for Groenewegen at starte sin spurt i en god position, og har han lært af dagens fejl, bør det være nok til at vinde. Derfor er han atter vores favorit.

Som nævnt i analysen måtte Max Walscheid i dag atter indse, at det kniber lidt med positioneringen. Han og Søren Kragh blev nemlig lukket inde, og selvom det gik bragende stærkt for tyskeren, da først han lukkede op, var det for sent at sikre sig mere end en 6. plads. Heldigvis har han med sejren i Münster, den overbevisende kørsel i Hammer Series samt ikke mindst 1. etape, hvor han var meget tæt på at får ram på Groenewegen har han ikke blot bekræftet sin ekstremt høje topfart, men også udvist fremragende form. Der er næppe tvivl om, at han i en ren spurt er Groenewegens værste rival. Nu skal han blot igen sikre, at han med den begrænsede støtte atter kan starte fra en tilstrækkeligt god position.

Det problem har dagens vinder, Pascal Ackermann, ikke. Tværtimod har tyskeren et af de to på papiret stærkeste tog, og efter at de tøvede lidt for længe tirsdag, rettede de i dag op på fejlen. Det gjorde det muligt for Ackermann at gå forbi Groenewegen, der var startet for tidligt, og det viser, at han med den rette blanding af held, timing og god positionering kan slå den hollandske kanonkugle. Det er klart, at han på papiret måske har en topfart, der er en anelse lavere end de to ovennævntes, men det kan han kompensere for, hvis Bora igen viser deres klasse og afleverer den tyske mester perfekt.

Læs også

Oversigt: Disse hold er udtaget til Giro d´Italia 2024

Fabio Jakobsen har med to andenpladser bekræftet, at han både er blandt feltets hurtigste og blandt de mest positioneringsstærke. I dag manglede han endda ikke meget i også at besejre Ackermann, og dermed har også han vist, at det faktisk kan lade sig gøre at vinde i dette felt, også selvom han på papiret er oppe mod hurtigere folk. Desværre er Quick-Step som nævnt i tidligere optakter ikke til start med det stærkeste tog, og derfor kan Jakobsen ikke få det lead-out, der kan tippe balancen i hans favør. Han er formentlig afhængig af fejl fra de værste rivaler, men indtræffer de i tilstrækkeligt rigt mål, kan tingene falde så meget i hak, at han kan ende øverst på podiet.

Egentlig har vi ikke den store lyst til at nævne Arnaud Demare. Som bemærket flere gange tidligere synes den franske stjerne nemlig ikke at være i særligt god form i et løb, der ikke har hans store interesse. Problemet er bare, at det er svært at se andre i dette felt true de fire ovennævnte, og Demare er vel egentlig den eneste, der har den tilstrækkelige topfart. Trods savnet af den skadede Jacopo Guarnieri har han også et af de bedre tog, og forudsætningerne er derfor til stede. Umiddelbart synes benene ikke helt at række til sejr, men som dagene skrider frem, øges chancerne formentlig. Det var i hvert fald tilfældet i Tour de Suisse, hvor han efter en rusten start endte med at slå Gaviria i en direkte duel mellem de to.

Er tredje gang lykkens gang? Vi insisterer på stædigt at nævne Dan McLay som manden, der måske kan slå løbets fire store navne. Blandt de øvrige sprintere er det svært at se, hvem der skulle have farten til at true de fire giganter, men McLay har ved enkelte lejligheder vist, at han er lynhurtig, når han rammer dagen. Hans problem har altid været positioneringen, og derfor må dette opløb være det helt ideelle for den hurtige englænder. Nu kræver det blot, at Sep Vanmarcke, der jo på papiret burde være en glimrende lead-out man, også får først sin sprinter frem til en position, hvorfor han kan vise den fart, han senest stillede til skue på 3. etape i Polen i begyndelsen af august.

Igen i dag gjorde Mitchelton-Scott med Roger Kluge og Luka Mezgec alt rigtigt, og derfor kunne Matteo Trentin starte sin spurt i en ideel position. Desværre blev det igen åbenbaret, at europamesteren ganske enkelt er en mand til rene boulevardspurter som disse. Skal Trentin vinde en etape i dette løb, er 5. etape formentlig den eneste chance, men han vil helt sikkert forsøge at vise sig frem på de lettere etaper også. Denne etape er måske den, der passer ham allerdårligst, men med det fremragende tog, han har til sin rådighed, burde forudsætningerne for endnu et topresultat være til stede. Det er bare sejren, der kan synes så pokkers langt væk.

Det gør den også for Riccardo Minali , der bestemt ikke har imponeret hidtil. Han så ellers ganske god ud i de italienske løb, og formen burde derfor være på plads. Det er sandsynligvis som så ofte før positioneringen, den har haltet med, og der er da også en stor risiko for, at det går galt igen i morgen, ikke mindst fordi hans støtte er så begrænset. På den anden side kunne vi meget godt tænke os at se ham endelig få frit løb, for i teorien burde han være en af de hurtigste i en rigtig powerspurt som denne.

Endelig vil vi pege på Clement Venturini. Den franske sprinter har været skuffende i sin første sæson for Ag2r, hvor han ikke har kunnet bygge videre på den fine tid hos Cofidis. Noget kunne imidlertid tyde på, at han er klar til at rejse sig sidst på sæsonen. I hvert fald har han været en af de mest konsistente sprintere hidtil, og det tyder på god form. En let boulevardspurt som denne er egentlig slet ikke hans kop te, men hidtil er det altså gået ganske godt. Det skyldes en kombination af god form og hans altid gode positioneringsevne, og det kan måske sikre ham endnu et topresultat i morgen, også selvom farten helt sikkert ikke rækker til sejr.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Max Walscheid, Pascal Ackermann

Outsidere: Fabio Jakobsen, Arnaud Demare, Dan McLay

Jokers: Matteo Trentin, Riccardo Minali, Clement Venturini

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Fernando Gavirias sejr på samme etape i 2017.