Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Gå til forsiden af feltet.dki samarbejde medGå til forsiden af feltet.dk
Log ind Følg os Nyhedsbrev VELOMIO

Optakt: 4. etape af BinckBank Tour
15. august 2018 18:29 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

Med fremragende kørsel viste Matej Mohoric igen, at initiativ belønner sig, og vendte med ét årets BinckBank Tour totalt på hovedet. Derfor er det nu sloveneren, der står med de bedste kort på hånden inden den afgørende weekend, hvor der i den grad er lagt op til angreb fra de skuffede forhåndsfavoritter, men først må der væren stribe sultne sprintere, der er opsatte på revanche efter dagens skuffelse, når løbet torsdag vender tilbage til den klassiske og velkendt finale i Ardooie, hvor en serie sving i finalen altid skaber en kaotisk afslutning.

Ruten

I de senere år har 4. etape budt på den tredje og sidste helt flade etape, men i år er der hele fire muligheder på programmet for de helt rene sprintere. Derfor er torsdagens etape blot den næstsidste i rækken, og her kan de hurtige folk se frem til at dyste om etapesejren på en af løbets klassikere. Igen i år vender feltet tilbage til Ardooie, hvis kringlede finale er blevet en tilbagevendende tradition. Her vil de hurtige afsluttere som vanligt være ivrige efter at gå efter endnu en mulighed, inden det mere kuperede terræn venter senere i løbet.

 

I alt skal der tilbagelægges 166,3 km mellem Blankenberge og Ardooie på en etape, der er en næsten tro kopi af 3. etape fra sidste års udgave af løbet. Igen er etapen stort set helt flad og byder på meget få terrænmæssige udfordringer. Starten går ved kysten, hvorefter man kører en omgang på en rundstrækning i det flade område syd for Blankenberge. I selve startbyen dyster man om point i dagens første Primus-spurt, inden man efter den afsluttede omgang sætter kursen mod sydvest og bevæger sig væk fra vandet. I byen Eernegem slår man en lille sløjfe mod vest i det flade terræn, inden man kører mod nordøst frem til en 1050 m lang pavé, der kommer efter 86,2 km.

 

Efter brostenene fortsætter man kortvarigt mod nordøst, inden man drejer skarpt mod sydøst for at køre ned gennem byen Torhout med retning mod Ardooie. Her slår man et lille slag mod øst, inden man efter 123,6 km rammer den afsluttende rundstrækning. Med 34 km igen kommer dagens anden Primus-spurt, inden man 3,2 km senere krydser stregen for første gang.

 

Etapen afsluttes nu med to omgange på den 15,4 km lange rundstrækning, der er stort set rektangulær og er placeret i området øst for målbyen. Den er også helt flad, og på første omgang bydes på Den Gyldne Kilometer, der indledes, når der resterer 22,4 km. Kort efter krydses målstregen for sidste gang, og derefter resterer endnu en omgang. Mange af rytterne kender allerede den tekniske finale, der byder på et skarpt sving med 3500 m igen. Herefter leder en lige vej frem til en teknisk sektion med tre sving hurtigt efter hinanden med hhv. 1400, 1200 og 1100 m til mål. Herfra går det lige frem til stregen.

 

Sidste år fortsatte Peter Sagan en god start på løbet ved at slå Edward Theuns og Rudy Barbier i en massespurt. Året forinden snoede samme Sagan sig igennem et mylder af sprintere og tog sin første sejr nogensinde i løbet ved at slå Danny Van Poppel og Nacer Bouhanni. I 2015 var Tom Boonen hurtigere end Arnaud Demare og Elia Viviani, mens Bouhanni vandt i 2014 på en etape, der mest huskes for Zdenek Stybars dramatiske styrt. I 2013 lavede Belkin et mesterstykke ved i de sidste sving at lade lead-out man Mark Renshaw få et forspring, han kunne holde hele vejen til stregen. I 2012 vandt Svein Tuft en enkeltstart i byen, efter at André Greipel havde vundet i både 2010 og 2011. Tyler Farrar var bedst i 2009, mens Boonen vandt den første udgave af etapen i 2008.

 

 

 

 

 

Vejret

Efter et par flotte dage vender det kedelige vejr tilbage torsdag, der vil blive en varm dag med en temperatur på 27 grader, men også en overskyet en af slagsen med en 30-40% risiko for byer i løbet af eftermiddagen. Det vil samtidig være halvblæsende med en jævn til frisk vind fra vest. Det giver sidemodvind på første del af etapen og sidemedvind på stykket frem mod rundstrækningen. Her vil der primært være med- eller modvind. Efter et modvindsstykke midtvejs drejer man ind i medvind mod slutningen, inden man får sidemedvind på de sidste 1400 m.

 

Analyse af 3. etape

Jeg var næppe den eneste, der rystede på hovedet, da Matej Mohoric forud for årets BinckBank Tour meldte ud, at han var kommet til Benelux-landene for at køre klassement. Ganske vist passer de to kuperede weekendetaper ham glimrende, men som en relativt svag temporytter lignede han en oplagt taber på løbets enkeltstart, der på en historisk let rute formodedes at ville spille en helt afgørende rolle. Endnu større var min forbløffelse derfor også, da han for et par dage siden meldte ud, at det hollandsk-belgiske løb endda var hans store mål i denne del af sæsonen, og jeg fik således endnu en lejlighed til at ryste mit hoved.

 

Derfor var det også med en vis tilfredshed, at jeg i går efter enkeltstarten til mig selv kunne sige ”Hvad sagde jeg?”, for helt som ventet fik det slovenske supertalent sig en gedigen lussing på de 12,7 km tidlørsel omkring Venray. Med et tidstab på næsten to minutter og - formodede de fleste - kun to etaper til at indhente det tabte, så Mohorics klassementskamp ud til at være ovre, allerede inden den var kommet i gang.

 

Lige nu kæmper jeg imidlertid en hård kamp med kæbemusklerne, for jeg er i den grad i gang med at æde mine ord. Den slovenske supermand viste nemlig igen i dag, at han mere end de fleste har en evne til ikke blot at tage initiativ, men også omsætte det til resultater. Med en fremragende præstation tog han ganske enkelt et samlet felt totalt på sengen og har på løbets måske allerletteste etape vendt en tabt kamp til en kolossal chance for at tage karrierens første store etapeløbssejr - og det endda på WorldTour-niveau.

 

Det lignede ellers endnu god chance for at ryste hovedet, da sloveneren som den eneste WorldTour-rytter kastede sig ud i det, der lignede det klassiske indianerudbrud på en stensikker sprinteretape. Passiviteten fra de øvrige hold samt det forhold, at udbruddet blev etableret fra km 0, var blot endnu et vidnesbyrd om, at alle fandt det smartest at spare på kræfterne til weekenden, hvor der i den grad var brug for alle ressourcer, hvis suveræne Stefan Küng skulle knækkes efter gårsdagens magtdemonstration.

 

Udbruddet fik da heller aldrig mere end 4.30, og da forspringet med 80 km igen næsten var nede på 3 minutter, var der da heller intet hastværk. Sprinterholdene legede lidt kispus med BMC og tvang dem til at gøre arbejdet, så de kunne trætte dem inden weekendens hårde etaper, men amerikanerne var ikkeblege for at påtage sig ansvaret, og derfor var situationen da også fuldt ud under kontrol, ikke mindst da LottoNL kom frem for at føre for Dylan Groenewegen og et lidt forkølet sidevindsangreb fra Ag2r havde kostet yderligere tid for udbruddet.

 

Sprinterholdene burde imidlertid have lært den lektie, som Mohoric gennem det sidste års tid gang på gang har gjort sit bedste for at lære dem. Med den ene sublime præstation efter den anden har sloveneren nemlig vist, at han aldrig må undervurderes, og at han efter en skidt start på den professionelle karriere har udviklet sig til en sand vindermaskine, der kan slå til i snart sagt enhver slags terræner. Med ham som motor i et udbrud, hvor han bestemt ikke sparede på kræfterne, skulle det vise sig, at der var tale om langt mere end bare det klassiske indianerudbrud.

 

Der har ellers været god tid til at lære ham at kende. Efter de imponerende sejre ved junio- og U23-Vm i en meget ung alder forsvandt han ellers fra scenen, da han i en tilsyneladende alt for tidlig alder valgte allerede i 2014 som 18-årig at blive professionel. Det lignede en selvmordsmission, for igennem de første mange år fik han den ene gang gedigne prygl efter den anden, og mindede man ikke sig selv om, hvor ung han faktisk var, kunne man sagtens forledes til at placere ham på listen over talenter, der ldrig fik indfriet potentialet.

 

Det hele begyndte at sige klik for ham sidste efterår, da han med imponerende kørsel tog karrierens første grand tour-etapesejr i Vueltaen, og da han siden fulgte det op med en samlet 6. plads i WorldTour-løbet Tour of Guangxi, var det klart, at han potentialet måske alligevel rakte til mere end som så. I år har han så cementeret sin status i den absolutte verdenselite som en af sæsonens mest synlige og aggressive ryttere, der endda har kunnet bakke det hele op med resultater. Højdepunktet var, da han - ligesom i dag - snød sprinterne på en regnvåd Giro-etape og tog karrierens anden etapegevinst i en grand tour, men derudover er det blevet til et slovensk mesterskab, sejr i GP Industra, top 10-placeringer på seks ud af syv etaper i Volta a Catalunya, etapesejr og et hav af topplaceringer i Østrig Rundt og en samlet tredjeplads på hjemmebanen i Slovenien Rundt. Få har som Mohoric haft en evne til at være med fremme i alle løb - og han er endda stadig blot 23 år.

 

I dag var hans overlegne styrke dog ikke kun en fordel. Selvom det i høj grad var hans store motor og de mange monsterføringer fra ham, der var skyld i sprinterholdenes fiasko, var han også så stærk, at alle odds var imod ham i finalen. Her var det nemlig ”alle mod Mohoric”, og særligt udbruddet næststærkeste mand, Sean De Bie, havde tydeligvis besluttet sig for, at sloveneren for alt i verden ikke måtte stikke af. Derfor kørte belgieren et overordentlig defensivt løb til slut, hvor hans eneste mission var at svare på alle Mohorics mange angreb, og det endte med i sidste ende at koste dem begge sejren, da en snu Taco van der Hoorn udnyttede deres interne kamp til at snige sig væk til karrierens største sejr.

 

For Mohoric er det imidlertid ikke en katastrofe, for han står nemlig nu med en uventet mulighed for faktisk at vinde løbet. For et par dage siden så den lette rute ellers ud til at være en stor ulempe, men efter nu at have fået et forspring foræret er det en klar fordel, at de to sidste etaper er så lette, at der kun kan forventes beskedne afstande. Stefan Küng er ikke typen, der vinder bonussekunder, og man skal helt ned til Kragh og Matthews, der er hele 37 sekunder efter, for at finde ryttere, der for alvor kan høste godt af tidsbonusser. Selv for dem bliver det meget svært at hente så meget tid alene i finalerne og de indlagte spurter, og derfor ligner Mohoric en vinder, hvis ikke han decideret sættes til vægs.

 

Og det kan blive svært. De eksplosive Limburg-bakker på snoede veje på lørdsagens Amstel-etape er nemlig en gave til Mohoric, der næppe kunne ønske sig bedre terræn. Større usikkerhed er der om hans evner på Flandern-etapen i weekenden, for selvom korte bakker og tekniske ruter passer ham ideelt, er han uprøvet på brosten. Her kan man frygte, at han relativt spinkle statur kan gøre det svært at matche de mere kraftfulde typer, men det gør måske heller ikke så meget. Mohoric kan nemlig godt tillade sig at tabe et par sekunder i en sandsynlig spurt på Muren på søndag og alligevel vinde løbet.

 

Dermed siger logikken altså, at Mohoric bliver svær at besejre - hvis altså han havde været på et hold, der kunne hjælpe ham. Mohoric har nemlig den store ulempe, at han i den grad har fået B-holdet med sig til Holland og Belgien, og det tidlige tab af Yukiya Arashiro har bestemt ikke gjort det nemmere. Vi skal ikke længere tilbage end til sidste uges Polen Rundt for at se, hvor svært en enlig mand i førertrøjen kan have det, for selvom Michal Kwiatkowski her var bakket op af et stærkt Sky-mandskab, var han ufatteligt sårbatr i finalen af sidste etape, hvor han var tæt på at miste det hele, da alt ansvaret blev overladt til ham. Sker det samme for Mohoric i weekenden, er det næsten en umulig opgave at vinde løbet, for selv han kan ikke ene mand kontrollere supermandskaber som Quick-Step, Sunweb, BMC, Lotto Soudal og Trek i klassikerterræn, de elsker, og hvor de alle vil have flere kort at spille.

 

I den sammenhæng kan De Bie og Verands’s Willems blive en allieret, for den lille belgier kan faktisk også øjne en sejr. Terrænet i weekenden passer nemlig også ham ganske udmærket, og da han på papiret endda er en smule hurtigere end Mohoric, kan han måske endda finde det manglende sekund i en bonusspurt undervejs. Desværre har Veranda’s Willems sendt Wout Van Aert og Tim Merlier til crossforberedelse, og derfor har heller ikke det lille belgiske hold meget at skyde med. For De Bie vil det imidlertid være stort hvis han kunne forsvare sin podieplads, for det belgiske talent har aldrig rigtigt indfriet sit potentiale, og efetr skiftet til et lavere niveau så han ud til at være et lidt tabt talent. Det kan et topresultat her råde bod på.

 

De relativt svage mandskaber hos de to førende ryttere betyder også, at løbet med ét er åbent fuldstændigt op, og nu kan det snart sagt blive til hvad som helst. Bliver Mohoric tidligt isoleret i weekenden, kan det ende med en ukontrollerbar angrebsfest, der i den grad kan udnyttes af folk som Tim Wellens, Sep Vanmarcke, Jasper Stuyven og Niki Terpstra, der alle har næse for angreb i den slags terræn. Insisterer alle på, at det må være op til Mohroic at lukke hullerne - som Kwiatkowski måtte det i Polen - kan det nu ikke længere udelukkes, at en gruppe af stærke klassikerryttere med god timing kan udnytte manglen på kontrol til igen at vende løbet totalt på hovedet.

 

Og derfor er der måske mange, der ikke er helt utilfredse med dagens udfald. For 24 timer så det nemlig ud til at blive ganske svært at knække det stærke BMC-hold, der med Greg Van Avermaet som luksusløjtnant for Küng havde alle remedier til at kontrollere de to sidste etaper. Det har Bahrain-Merida ikke, og for mange er det langt, langt sjovere at være oppe mod araberne end mod de stærke amerikanere. Der er i hvert fald blevet åbnet for et anarki, der må være en godbid for en type som eksempelvis den dobbelte vinder Wellens, der historisk set har været svær at styre i dette terræn.

 

Og derfor er det også først og fremmest BMC, der står som de store tabere. For andre hold kan den nye situation skabe muligheder, men for Küng og hans amerikanske mandskab ligner det en spildt mulighed. Som sagt er schweizeren ikke just typen, der vinder et hav af bonussekunder, og da han får svært ved at køre fra Mohoric i dette terræn, ligner det en tabt gylden mulighed for at vinde løbet.

 

Det kan da også virke ganske uforståeligt, at BMC ikke tog mere initiativ i finalen, hvor de i alt væsentligt overlod det hele til sprinterholdene. Det bliver interessant at høre forklaringen på den store passivitet, der betød, at de kun momentvist førte med Nathan Van Hooydonck i finalen, men ellers stort set forholdt sig i ro. Eneste oplagte forklaring er, at man har været meget forsigtige med at bruge kræfterne inden weekenden, hvor man kunne se frem til at skulle forsvare sig mod et hav af angreb, men den gambling ser altså nu ud til at have kostet dem en sandsynlig samlet sejr.

 

Sunweb må også sidde med en lidt blandt smag, for de stod stadig inden etapen i en situation, hvor de med eksplosive folk som Kragh og Matthews sagtens kunne vinde. Det ser betydeligt sværere ud nu, hvor bonussekunder og huller på søndagens Mur næppe rækker alene, og derfor skal også de nu ud at køre offensivt. Det har de heldigvis også styrken og ressourcerne til, men det er ikke længere på samme måde givet, at det nødvendigvis skal være Kragh eller Matthews, der kan udnytte manglen på kontrol til måske at vinde. Derfor er de danske sejrschancer i dag blevet betydeligt mindre, især fordi den ændrede og nu mere offensive strategi formentlig betyder, at Matthews og Kragh skal være mere ligestillede kaptajner.

 

Endelig fortjener van der Hoorn naturligvis også applaus, for det er egentlig lidt synd, at hans sejr let går i glemmebogen i den store forundring over, hvordan BMC kunne smide en sandsynlig samlet sejr væk. Dagens triumf markerer nemlig et foreløbigt højdepunkt og en kærkommen revanche for den unge hollænder, der bestemt ikke har haft en let sæson.

 

Sidste år viste han nemlig et fantastisk potentiale i klassikerne med den ene flotte præstation efter den anden. I grusvejsløbet Dwars door het Hageland spurtede ham om sejren mod fænomenerne Wout Van Aert og Mathieu van der Poel, og han var igen oppe mod Van Aert, da han senere tog karrierens første store sejr i et andet grusvejsløb, Schaal Sels. Dermed havde han allerede inden sæsonen markeret, at han i den grad var værd at holde øje med, men en grim skade har ødelagt hele 2018 for ham. Faktisk kørte han først sit allerførste løb i sidste weekend, hvor han endda blev nr. 10 på - selvfølgelig - grusvejen i Slag om Norg, og i dag tog han så sin første WorldTour-sejr på bare sine fjerde løbsdag. Det vidner om klasse!

 

Den sejr kom på bekostning af alle de mange supersprintere, der missede en oplagt chance. Heldigvis byder årets usædvanligt lette rute på yderligere to muligheder for de hurtige folk, og efter dagens blunder tages der næppe samme chancer igen. Derfor kan Mohoric og det svage Bahrain-mandskab nok se frem til en del støtte de kommende dage, og den vil være kærkommen. De får nemlig brug for alle mand, når Quick-Step og løbets mange klassikerstjerner blæser til angreb i det, der ligner det rene anarki i en weekend, som pludselig er blevet meget mere interessant.

 

Der kan godt blive brug for endnu et mirakel fra den slovenske mirakelmand.

 

Favoritterne

Som sagt er der lagt op til lidt af en angrebsfest i weekenden, hvor det svage Bahrain-mandskab virkelig skal testes, men det vil næppe ske allerede i morgen. Der er nemlig et sprinterhold eller to, der fik sig lidt af et wake-up call i dag, og med tanke på, at der nu blot er to skud tilbage i bøssen, vil der næppe blive taget mange chancer torsdag. Som regel ser man en ret stærk reaktion efter en udbrudssejr, for sprinterholdene har med jævne mellemrum brug for at blive mindet om, at udbrud faktisk godt kan holde hjem, og når de har fået sig en sådan lærestreg, reagerer de ofte ret prompte.

 

Derfor ser det da heller ikke umiddelbart ud til, at vi i morgen vil se en gentagelse af dagens overraskelse. I stedet ligner det en ret klassisk sprinteretape, og derfor vil et udbrud formentlig blive etableret ret tidligt. Måske er der flere lykkeriddere, der har ladet sig inspirere af dagens overraskelse, og derfor kan der være lidt hårdere kamp om at komme afsted, ikke mindst fordi wildcard-holdene også fortsat kæmper om spurttrøjen, men relativt tidligt forventer vi, at en gruppe kan etableres.

 

Derefter forventet vi, at Bahrain-Merida tager kontrol, men modsat i dag, hvor sprinterholdene længe overlod alt initiativet til BMC, tager de næppe chancer i morgen. Vi forventet, at Quick-Step, Mitchelton-Scott, Katusha og Quick-Step alle tidligt sender en mand frem, og derfor får udbruddet næppe noget stort forspring. De bør derfor denne gang være stærke nok til at køre udbruddet ind, og det ligner derfor den massespurt, de missede i dag.

 

Vinden er i morgen lidt kraftigere, og denne gang vil den være i siden det meste af dagen. I dag viste Ag2r, at de i hvert fald ikke er bange for at tage lidt initiativ og forsøge at skabe splittelse, og det er derfor bestemt ikke utænkeligt, at vi vil se lignende forsøg i morgen. Som skrevet i tidligere optakter skal der imidlertid ganske meget til at skabe ravage i et stærkt klassikerfelt som dette, og vi tvivler på, at vinden vil være stærk nok til dette, ikke mindst fordi der stort set ikke vil være sidevind på rundstrækningen. Derfor vil det formentlig kun bidrage til at skabe stress og nervøsitet, som vi altid ser det i dette løb.

 

Det bliver lidt interessant at se, hvad der sker med den gyldne kilometer. I dag var BMC meget bevidste om, at udbruddet i hvert fald ikke skulle hentes inden bonusspurterne - det var en af årsagerne til, at de gav udbruddet lang snor - og derfor kom den ikke i spil. Umiddelbart kommer den i morgen for tidligt til, at feltet vil gå efter den, ikke mindst fordi den nye situation betyder, at man næppe nu kan vinde løbet alene ved at gå efter bonussekunder. Den store joker er Veranda’s Willems, der kan øjne en chance for at bringe De Bie i trøjen, men hvis ikke belgierne tager et tidligt initiativ, regner vi med, at udbruddet først vil blive hentet efter spurterne.

 

Til sidst egner vi altså med en massespurt i en finale, vi kender. Afslutningen i Ardooie er en klassiker med en ganske teknisk del med bare én kilometer til mål. Her er det altid helt afgørende at være fremme, for feltet trækkes som regel helt ud igennem de sidste sving, og selvom opløbet er langt, kan det være svært at komme tilbage fra en dårlig position. I 2013 så vi endda, hvordan Belkin lavede et hul bag Mark Renshaw i svingene, så den snu australier kunne stikke af med sejren.

 

Det betyder også, at det er en finale, hvor et godt hold er vigtigt, især hvis vejene grundet de varslede byger skulle vise sig at være våde. Det gør også, at det kan blive lidt af et anarki, for som nævnt flere gange mangler der et supertog, der med sikkerhed kan kontrollere finalen. Derfor vil det blive hektisk, og evnen til at manøvrere på egen hånd kan være afgørende.

 

Det får os til denne gang at pege på Dylan Groenewegen som vores favorit. Den stærke hollænder har i dette løb fået sin status som verdens hurtigste udfordret af en genfødt Marcel Kittel, og det er ikke blevet lettere af, at han er kommet til løbet i alt andet end topform efter en lille træningspause som følge af styrtet på Tourens brostensetape. Alligevel viste han i dag med en overbevisende spurtsejr i feltet, at han er ganske glimrende kørende, og at det formentlig kun er Kittel, der på ren topfart kan matche ham. Samtidig bliver han som regel bedre og bedre efter et par dage, og det vil sandsynligvis også gøre sig gælden her, hvor forberedelsen ikke har været optimal.

 

Groenewegens største fordel i forhold til Kittel er imidlertid hans relativt gode positioneringsevne. Hans tog er ikke stærkt nok til at dominere, ikke mindst nu hvor Amund Grøndahl Jansen er halvskadet, men de kan holde deres hollandske sprinter fremme. Det er vigtigt i den tekniske finale, og herefter plejer han at være god nok til at klare den på egen hånd. Opløbsstrækningen er lang nok til, at han kan sætte sig igennem med sin hurtighed, og derfor tror vi, at Groenewegen i kraft af sin fine positionering og gode fart vinder etapen.

 

I går pegede vi på Marcel Kittel som vores favorit, men i dag glider han ned på pladsen som førsteudfordrer. Det skyldes, at den store tysker hader tekniske finaler, især på regnvåde veje, og derfor er denne afslutning ikke just hans kop te. Hans positionering har været forfærdelig hele året og var heller ikke god på 1. etape. Her viste han imidlertid, at han i den grad har fundet sin topfart igen, og at det formentlig kun er Groenwegen, der kan true ham på den parameter. Derfor handler det hele for Kittel som så ofte før om at være i god position til slut, og det bliver ikke let. Heldigvis har han her et bedre tog end tidligere, og med tanke på, at han på 1. etape havde tabt alle sine tre vigtigste folk, Rick Zabel, Viacheslav Kuznetsov og Baptiste Planckaert, er der grund til at have et vist håb om, at han denne gang ikke skal starte sin spurt alt for langt tilbage. Lykkes det, har han i hvert fald vist, at han på den rette lange opløbsstrækning har en skræmmende topfart, som er meget svær at matche.

 

Fabio Jakobsen vandt første etape, og det skyldtes ikke uventet først og fremmest hans hold. Både Caleb Ewan og Kittel kom nemlig bagfra og viste sig ikke uventet hurtigere end den unge hollænder, men et sublimt lead-out af Florian Senechal gav Jakobsen den position, der skulle til for at vinde. Det mønster gentog sig i dag, hvor Senechal igen afleverede hollænderen perfekt, men igen blev det tydeligt, at der er ryttere, der er hurtigere end ham. Derfor er morgendagens mere tekniske finale imidlertid til hans fordel, for det betyder, at det hele handler meget om positionering. Her står han med sit gode tog langt bedre end de fleste af rivalerne, og kan han igen starte sin spurt fra den perfekte position, har han vist, at han er hurtig nok til at vinde.

 

Caleb Ewan er ligesom Kittel på jagt efter revanche efter en skuffende sommer, hvor han ikke blev udtaget til Touren, og han viste med en flot spurt på 1. etape, at han ikke har tænkt sig at lægge sig ned frivilligt. Desværre mangler han i den grad Luka Mezgec i dette løb, og da Alexander Edmondson blev sat tilbage af en punktering, havde han kun Roger Kluge til at støtte sig. Det skulle vise sig at være for lidt, for Ewan var ligesom Kittel nødt til at køre en lang spurt fra en dårlig position. Her viste han, at han formentlig er en af feltets hurtigste - også selvom Kittel var klart hurtigere - og har han i morgen Edmondson til sin rådughed, burde han kunne komme længere frem. I dag gik vi glip af chancen for at se ham i aktion, da han punkterede i finalen, og det gør ham formentlig blot endnu mere sulten. Manglen på Mezgec gør, at finalen ikke er helt ideel for ham, men har han en god position, er han svær at slå.

 

Den tekniske finale er en gave til Matteo Pelucchi. Pelucchi har nemlig i Rudiger Selig feltets bedste lead-out man, og efter på 1. etape at have begået den fejl at holde sig til Groenwegens hjul satser han forhåbentlig denne gang på at følge Selig. Den tyske lead-out man overspurtede endda i dag Jakobsen, da han havde tabt Pelucchi i finalen, og det viser, at han både har form og fart. Pelucchi er ikke så hurtig som tidligere, men han har i Slovenien vist, at han nærmer sig fordums styrke. Selvom der er hurtigere folk end ham, kan han med endnu et flot lead-out af Selig sagtens slå til i en teknisk finale som denne.

 

Igen i dag viste Max Walscheid, at han er en af feltets hurtigste. På papiret har han også et ganske godt tog, men da Michael Matthews og Søren Kragh måske nu begge skal beskyttes, skal han formentlig klare sig alene med Edward Theuns. Det kan gøre det svært mod stærkere hold i en teknisk finale, men Walscheid har vist, at han positionerer sig ganske fint. Desværre har han ikke haft samme superfart som i Californien, hvor han var ganske suveræn på sidste etape, men rammer han igen sådan en dag, og kan Theuns føre ham sikkert frem, er han en af de ryttere, der har en reel chance for at vinde.

 

Det var opløftende at se Kristoffer Halvorsen på 1. etape, for det norske supertalent har bestemt ikke haft en god sæson. Uden støtte fra et stærkt tog har han været alt for alene, og han har ikke opnået mange resultater. Det fik han med sin fjerdeplads rettet op på, og det endda selvom han igen var på egen hånd. Han viste imidlertid stor styrke i positionskampen, da han boksede Groenewegen væk i kampen om Jakobsens hjul, og det vidner om både næse og form. Vi ved fra tidligere, at han har hurtigheden til at slå Jakobsen, så kan han igen overvinde manglen på støtte til at komme frem, kan det blive til det store WorldTour-gennembrud for Halvorsen. Det kræver dog en del held i en teknisk finale som denne.

 

Med endnu en god spurt i dag bekræftede Timothy Dupont for anden gang, at han er kommet ud af Touren i god form. På 1. etape måtte han bruge mange kræfter i vinden, men alligevel blev nr. 8. Han var efterfølgende selv ganske begejstret for formen, og noget kunne tyde på, at hans første grand tour har gjort ham godt. I hvert fald har det i de senere år knebet lidt med den positionering, der tidligere var hans styrke, men det er her gået fint. Kan han gentage det igen i morgen, vil en teknisk afslutning som denne passe ham ganske fint.

 

Modsat forholder det sig for Riccardo Minali. Den unge italiener har før vist, at han er farlig i helt rene boulevardspurter, og på 1. etape gjorde han det endda fint i den positionskamp, der altid har været hans svaghed. Med tanke på, at han endda mistede Magnus Cort i et dumt styrt, lover det ganske godt, inden morgendagens etape. Problemet er, at finalen er lidt for teknisk for ham, og da hans tog fortsat ikke er det bedste, og hans positionering lader meget tilbage at ønske, kræver det en del held for ham at blande sig fremme. Hurtigheden burde han imidlertid have.

 

Jasper Stuyven er bestemt ikke en ren sprinter, og normalt er han ikke hurtig nok til at blande sig i rene massespurter som disse. Lige netop på denne etape kan han imidlertid overraske, for her er den tekniske finale til hans fordel. Han er nemlig selv god til at positionere sig, og han har en stor fordel i et tog med Mads Pedersen og Boy Van Poppel. De har i princippet styrken til at dominere finalen, og selvom Stuyven måske mangler farten til at vinde, kan det sagtens blive til et topresultat.

 

Som sædvanlig gik det helt galt for Jens Debusschere på 1. etape, og dermed fortsatte rækken af nedture for belgieren. Igen var det dårlig positionering, der ødelagde det, og det er meget sandsynligt, at det sker igen i morgen, hvor den tekniske finale ikke passer ham. Alligevel er det værd at fremhæve belgieren, for hans meget flotte spurtsejr i Vallonien var en indikation på en form for genfødsel. Debusschere synes at være stærkere end længe - nu skal han bare finde en position, hvor han kan vise det.

 

Endelig vil vi pege på Ryan Gibbons. På 1. etape lykkedes det faktisk trods en sen punktering Reinardt van Rensburg at ramme fronten på den sidste kilometer, men desværre havde han ikke sin unge sydafrikaner med sig. Det viser imidlertid, at Dimension Data har styrken til at spille en rolle i finalen, og Gibbons selv er som regel god til at positionere sig. Han vinder næppe, men kan van Rensburg gøre som i går, kan det blive ganske godt i en teknisk finale, der burde passe det resultathungrende sydafrikanske hold.

 

De øvrige sprintere Jempy Drucker, Ramunas Navardauskas, Rudy Barbier, Ben Swift, Tom Van Asbroeck. Daniel Hoelgaard, Milan Menten, Edward Planckaert, Coen Vermeltfoort, Kenny Dehaes, Aidis Kruopis og Zico Waeytens får svært ved at køre med om sejren.

.

Feltet.dks vinderbud: Dylan Groenewegen

Øvrige vinderkandidater: Marcel Kittel, Fabio Jakobsen

Outsidere: Caleb Ewan, Matteo Pelucchi, Max Walscheid, Kristoffer Halvorsen,

Jokers: Timothy Dupont, Riccardo Minali, Jasper Stuyven, Jens Debusschere, Ryan Gibbons

 

Tidligere udgaver af etapen

Du kan gense Peter Sagans sejre fra 2017 og 2016, Tom Boonens sejr fra 2015, Nacer Bouhannis sejr fra 2014 og Mark Renshaws sejr fra 2013.

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Pro Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain-Merida

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

BMC Racing Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lotto Soudal

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Mitchelton-Scott

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Quick-Step Floors

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Dimension Data

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team EF Education First-Drapac

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Katusha Alpecin

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team LottoNL-Jumbo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sky

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Sunweb

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Trek-Segafredo

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Log ind

Husk mig.

Glemt kodeord?

Opret bruger