Tak for dit besøg, det er vi rigtigt glade for!

Vi er dog knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer, som gør det muligt for os at tilbyde vores indhold – helt GRATIS. Hvis du tillader annoncer fra Feltet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

På forhånd tak!
Feltet.dk

Fjern min adblock - og støt Feltet.dk
Fortsæt uden at deaktivere
Optakt: 4. etape af PostNord Danmark Rundt

Optakt: 4. etape af PostNord Danmark Rundt

04. august 2018 09:14Foto: Feltet.dk

Med karrierens hidtil største sejr fortsatte Tim Merlier drømmeløbet for Veranda’s Willems på dagens 3. etape, og de har endda en chance for at lave hattrick, når det lørdag gælder løbets helt afgørende etape på den 19 km lange enkeltstart i Nykøbing Falster. Her er Wout Van Aert nemlig en af favoritterne til etapesejren, men den belgiske crossstjerne skal tage sig i agt forud for den neglebidende etape, da han jagtes af flere ganske kapable temporyttere.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Ruten

Løbets vigtigste etape har altid været enkeltstarten, der som regel har ligget som en sen halvetape på næstsidste dag. I 2016 droppede man formiddagsetapen og forlængede i stedet tidskørslen, og den model har man fastholdt siden da. I år er der hele 19,1 km kamp mod uret på menuen, og det er dermed kun enkeltstarten for to år siden, der overgår årets udfordring i distance. Ruten er imidlertid ganske klassisk i Danmark Rundt-sammenhæng, idet der er tale om en relativt flad sag, der er skabt til specialister.

 

Årets enkeltstart er henlagt til Nykøbing Falster og er altså 19,1 km lang. Fra start kører man ad en lang, lige og helt flad vej mod nordøst ud til den første mellemtid, der tages i Nørre Ørslev efter 6,3 km. Herfra går det mod syd, inden man drejer mod sydvest for atter at køre tilbage mod Nykøbing Falster. Man slår en lille sløjfe ved at køre mod nord op til den anden mellemtid, der tages efter 13,9 km. Herefter kører man stik vest ind til Nykøbing Falster, hvor man slår en lille sløjfe mod syd, inden man med 300 m igen drejer ind på opløbsstrækningen foran byens stadion.

 

Etapen byder på bare 47 højdemeter.

 

Læs også
Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

 

Nykøbing Falster blev senest besøgt helt tilbage i 2000, hvor Arturas Kasputis slog Michael Rich og Andreas Klöden på enkeltstarten. For et par uger siden blev Martin Toft Madsen dansk enkeltstartsmester i byen.

 

 

 

 

 

Vejret

Efter nogle meget varme dage venter der en mere skyet lørdag, hvor temperaturen ”kun” vil nå 25 grader. Det vil også være en smule mere blæsende med en let til jævn vind fra nordvest. Der giver sidemedvind på første halvdel og sidemodvind på anden halvdel af ruten.

 

Favoritterne

Som ventet betød manglen på vind, at 3. etape ingen forskel kunne gøre, selvom der blev forsøgt. Særligt landsholdet og Waoo viste vilje til at gøre forsøget, men omstændighederne tillod det ikke. Derfor endte det i den forudsigelige massespurt, hvor de rene sprinter stjal bonussekunderne, og derfor blev det eneste mærkbare aftryk af etapen, at vinderkandidaten Robin Carpenter temmelig hovedløst brugte en del kræfter på et meningsløst udbrud.

 

Scenen er dermed sat til, at det hele formentlig skal afgøres på morgendagens enkeltstart. Det er ikke uden grund, at tempospecialister ofte sætter pris på Danmark Rundt. Ikke blot har de her ofte en chance for at køre klassementet, enkeltstarten er som regel også en sand lækkerbisken for dem. Det bestemt også tilfældet denne gang. Terrænet omkring Nykøbing Falster er stort set helt fladt, og de ganske få højdemeter vil næppe spille den store rolle. Grundlæggende er der tale om en relativt enkel tidskørsel, der hverken byder på mange terrænmæssige eller tekniske udfordringer. Med andre ord er det en sag for de store specialister, der kan træde de store watt og holde høj fart over den mellemlange distance.

 

Sidste år spillede vejret en stor rolle på enkeltstarten i Randers, hvor blandt andre Martin Toft Madsen kørte i det mest forfærdelige regnvejr, men det vil ikke være tilfældet i år. Tværtimod vil betingelserne denne gang være helt ideelle, og alle ryttere burde have lige vilkår. Med andre ord burde vi få en helt regulær styrkeudmåling.

 

Læs også
Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

 

Feltet tæller flere store specialister, og der er tale om en relativt åben konkurrence. På papiret ligner Martin Toft Madsen imidlertid favoritten. Den danske mester er blevet hhv. nr. 20, 3 og senest 2 på enkeltstarten i løbet, men den forløsende sejr er endnu udeblevet Sidste år blev han slået ganske klart af specialisten Mathias Brändle, men han var kraftigt hæmmet af at køre midt i et veritabelt uvejr. I de senere år har han imidlertid været Danmarks klart bedste temporytter og har særligt med 13. pladsen ved VM for to år siden vist, at han også kan begå sig på internationalt niveau på flade tonserruter som denne. Hans timerekordforsøg var måske ikke ideel forberedelse til de øvrige etaper, men til hans store mål i løbet er det ganske glimrende. Med andre ord synes både form og rute at ligge perfekt til danskeren, der næppe heller er ked af, at distancen er relativt lang. Han var ganske suveræn ved DM, og i et felt, hvor antallet af udenlandske specialister er begrænset, må han være manden, der skal slås.

 

Wout Van Aert har ikke kørt mange enkeltstarter på internationalt niveau, og derfor kom det som et chok for de fleste, da han for to år siden besejrede Tony Martin på enkeltstarten i Belgium Tour. Den etape var imidlertid i kraft af en distance på bare 6 km samt en betydeligt mere teknisk rute, og det er helt oplagt lagt bedre for crossstjernen. Efter chokoplevelsen satte han sig som mål i 2017 at blive belgisk enkeltstartsmester, men her måtte han indse, at der er stor forskel på at vinde en kort prologagtig enkeltstart og at køre op med de store specialister på en lang tonserrute. Siden dengang er det kun blevet til en 14. plads ved sidste års enkeltstart i BinckBank Tour, men det betyder ikke, at han ikke vil være konkurrencedygtig i morgen. Distancen er til at overse, og Van Aert har i årets klassikere vist, at han i dag er en helt anden rytter. Formen synes ganske god op til EM, der er det sidste store landevejsmål, og hans motivation til at tage karrierens første store etapeløbssejr vil være i top. Derfor forventer vi, at det alsidige supertalent også her kører med om sejren.

 

Mads Pedersen er løbets helt store joker. Forud for løbet lignede han et oplagt vinderbud på denne etape, efter at han med sejren i Poitou-Charentes sidste år og senest 4. plads på den flade rute i Tirreno-Adriatico har vist sine evner i disciplinen. Kollapset på Kiddesvej stiller imidlertid i den grad spørgsmålstegn ved formen, og det er uklart, om vi kan forvente en toppræstation af Pedersen. I forvejen har han ikke været voldsomt stabil på enkeltstarterne og leverede blandt andet halvskuffende præstationer i Randers sidste år og på enkeltstarterne i Giroen. Pedersen har imidlertid også vist, at han kan være skræmmende, når han rammer sine feberdage, og gør han det, er han en meget reel vinderkandidat lørdag eftermiddag.

 

En anden lottokupon er altid uforudsigelige Johan Le Bon. Den franske specialist kører ca. en god enkeltstart for hver to dårlige, og det er meget svært at forudsige, hvornår han rammer sine gode dage. Særligt den fabelagtige andenplads i det stærkt besatte tempofelt i Tirreno for et par år siden samt de mange topresultater på den flade rute i De Panne vidner imidlertid om, at Le Bon er en klasserytter på netop denne type enkeltstarter, når han rammer dagen. Han foretrækker som regel lidt kortere og mere tekniske ruter og har alle sine topresultater over kortere distancer. Til gengæld vidner hans chokerende gode indsats på Kiddesvej om topform, og derfor er den franske specialist en helt oplagt vinderkandidat.

 

Et af de mest spændende elementer bliver at følge Mikkel Bjerg. Den danske U23-verdensmester er helt oplagt et tempofænomen med et kolossalt potentiale, og hans præstationer i Baby-Giroen og Tour of California har til fulde bekræftet formatet. Toft Madsen har imidlertid ved både DM og Chrono des Nations slået ham ganske klart, og han synes fortsat at være et niveau under den danske mester. Ruten burde imidlertid passe ham fint, og en god præstation på Kiddesvej vidner om form. Man skal passe på med sportens supertalenter, der altid har potentiale til at overraske, og det vil ikke være en sensation, hvis Bjerg faktisk ender med at vinde.

 

Et andet tempofænomen er Lennard Kämna. Den unge tysker var formentlig blevet U23-verdensmester i 2015, hvis han ikke var blevet ramt af regnvejr. Siden er han som temporytter gået lidt i stå, men han kørte fornemt på enkeltstarten i Vueltaen sidste år, ligesom han var en del af Sunwebs VM-vindende holdløbsmandskab. Når han er mere outsider end favorit, skyldes det snarere usikkerheden om formen efter en lang pause, der skyldte først skades- og siden motivationsproblemer. Kiddesvej viste, at han fortsat mangler en del, men man skal passe på med at undervurdere Kämna i et felt, der ikke er alt for stærkt.

 

Andriy Grivko kan efter en fornuftig præstation på Kiddesvej lugte et podium, og han vil være motiveret efter at jagte det i en disciplin, han altid har klaret sig hæderligt i. Han er slet ikke den rytter, han var for år tilbage, heller ikke i tempodisciplinen, men andenpladsen i Belgium Tour - hvor enkeltstartsfeltet dog var rystende svagt - vidner dog om, at han stadig er en habil enkeltstartsrytter. Han har aldrig været decideret specialist, men de mange samlede topresultater i Eneco Tour er et klart vidnesbyrd om, at han sagtens kan begå sig, også på en tonserrute som denne.

 

Forud for løbet pegede vi på Robin Carpenter som den tredjestørste favorit til den samlede sejr, og den status har han med en fornem indsats på Kiddesvej til fulde bekræftet. Derfor kører han i morgen for den samlede sejr, og han vil helt sikkert være topmotiveret. Hans enkeltstarter har været temmelig blandede, men hans mange topresultater i korte amerikanske etapeløb har ofte været grundlagt på en solid tidskørsel. I europæisk sammenhæng er han til gengæld ganske uprøvet. Motoren, formen og motivationen er der. I morgen finder vi ud af, hvor langt evnerne rækker mod europæiske professionelle.

 

Er Rasmus Quaade på vej tilbage? Tidligere var han kendt som en tempomaskine, men det er efterhånden længe siden. I de senere år har der været ganske langt mellem snapsene, men 3. pladsen ved DM kunne indikere en form for genrejsning. Den fremragende præstation på Kiddesvej vidner samtidig om fremragende form. Er det i morgen, at vi endelig skal se Quaade igen vise det tempotalent, der nær havde givet ham en VM-titel for nu efterhånden et lille årti siden?

 

Læs også
Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

 

Christopher Juul-Jensen er tidligere blevet både nr. 2 og 3 på enkeltstarten i løbet, men det er efterhånden mange år siden. Nu om dage er han slet ikke så tempostærk, men til gengæld har han en stor motor. Den relativt lange distance i tonserterræn burde derfor passe ham nogenlunde, og hans form synes også at være glimrende. I et stærkere felt ville han få det svært, men her burde han være med i kampen om den sjove placeringer.

 

Unge Mathias Norsgaard har vist, at der er yderligere et dansk tempotalent på vej. Til DM måtte han imidlertid indse, at der fortsat er et stykke vej op til de bedste, og det er formentlig endnu for tidligt at blande sig i kampen om sejren på dette niveau. Ruten og terrænet burde imidlertid passe ham ganske fremragende.

 

Tidligere blev Lasse Norman Hansen regnet som et stort enkeltstartstalent, men siden den flotte debut som professionel i Dubai for efterhånden mange år siden har det været småt med de internationale resultater. I år det også kun blevet til skuffende resultater på den svagt besatte enkeltstart i Belgium Tour samt ved DM, og der er ikke meget, der tyder på, at han kan rejse sig og køre med om sejren. På den anden side ser han ud til at være i sit livs landevejsform, og motivationen kan næppe være større. Sejr bliver det nok ikke til, men en god indsats kan bringe ham langt i klassementet.

 

I de senere år har det knebet lidt for Niklas Larsen at leve op til sit potentiale i disciplinen. Hans 6. plads i Randers sidste år viste imidlertid, at han fortsat kører en god enkeltstart, og de fremskridt, han har gjort i år, vidner om, at han nu er langt stærkere. Desværre skuffede han en anelse i Vejle, og efter en længere løbspause hersker der en del usikkerhed om formen. Logikken siger imidlertid, at han efter en sæson som denne burde kunne gøre det endnu bedre end sidste år.

 

Astanas Hugo Houle lever en anonym tilværelse som hjælperytter, men i år har han vist sig flot frem med øget holdbarhed. Det blev bekræftet med den fine præstation på Kiddesvej, og han har nu gode chancer for at levere et topresultat i klassement. Enkeltstarten er hans favoritdisciplin, men han har endnu til gode for alvor at imponere på internationalt niveau. I dette felt og med en solid klassementsgulerod hængende som lokkemad burde han dog gøre det godt.

 

Endelig er der stortalentet Julius Johansen. Danskerens fornemme kørsel på Kiddesvej var blot det seneste vidnesbyrd om det store potentiale, og nu har han endda en reel chance for at køre med om podiet. Det kræver en god enkeltstart, som altid har været en god disciplin for stortalentet. Desværre er det blevet til nogle halvskuffende præstationer i kampen mod uret i det seneste lille års tid, og derfor kan man have lidt tvivl om, hvor langt mulighederne rækker i det hidtil skrappeste selskab, han har været oppe imod. Det ligner en svær opgave at være med helt i front. På den anden side var det samme tilfældet i Vejle, så hvorfor skulle han ikke kunne overraske igen?

 

Andre kandidater til et godt resultat er - i prioriteret rækkefølge - Sean De Bie, Casper Pedersen, Max Kanter, Asbjørn Kragh, Torkil Veyhe, Elmar Reinders, Oscar Riesebeek, Senne Leysen, Colin Joyce og Vitaliy Buts.

 

Feltet.dks vinderbud: Martin Toft Madsen

Øvrige vinderkandidater: Wout Van Aert, Mads Pedersen

Outsidere: Johan Le Bon, Mikkel Bjerg, Lennard Kämna, Andriy Grivko, Robin Carpenter

Jokers: Rasmus Quaade, Christopher Juul-Jensen, Mathias Norsgaard, Lasse Norman Hansen, Niklas Larsen, Hugo Houle, Julius Johansen

DEL
INFO
Optakter
Nyheder
PostNord Danmark Rundt
Nyheder Profil Resultater
KOMMENTARER

Annonce

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST:

Annonce

Annonce

/var/www/vhosts/feltet.dk/httpdocs/octo_data/Feltet/layouts/default_front/data/boxes/box_417.data.json

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Eschborn-Frankfurt(1.UWT) 01/05

Tour du Gévaudan Occitanie(2.NCUPJW) 04/05-05/05

Giro d'Italia(2.UWT) 04/05-26/05

Elfstedenronde Brugge(1.1) 05/05

Circuit de Wallonie(1.1) 09/05

Annonce

Annonce

Alpecin-Deceuninck

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Arkéa - B&B Hotels

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Astana Qazaqstan

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bahrain Victorious

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Bora-Hansgrohe

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Cofidis

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Decathlon AG2R La Mondiale

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

EF Education - EasyPost

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Groupama-FDJ

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

INEOS Grenadiers

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Intermarché - Wanty

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Lidl - Trek

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Movistar Team

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Soudal - Quick Step

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team DSM-Firmenich PostNL

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Jayco AlUla

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Team Visma | Lease a Bike

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

UAE Team Emirates

Profil »

Nyheder »

Ryttere og stab »

Resultater »

Statistik »

Annonce

Log ind

Husk mig. Glemt kodeord?

Har du ikke en bruger?

Opret bruger

VIL DU HJÆLPE OS MED AT LAVE DANMARKS BEDSTE CYKELMAGASIN?