Optakt: 4. etape af Tour Down Under

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Ruten

Selvom Tour Down Under altid har været kendt som lidt af en sprinterfest, har etaperne faktisk typisk ganske mange højdemeter. Det gælder imidlertid ikke for løbets anden nyskabelse, når den nye løbsdirektør Stuart O’Grady giver sprinterne deres tredje og sidste chance, inden klassementsrytterne tager over i weekenden. Her skal der for første gang sluttes i havnebyen Port Elliot, der ligger i en næsten helt flad del af regionen, og dermed bydes der på en profil, der bør kunne få enhver sprinter til at slikke sig om munden. Alligevel kan der gemme sig en ubehagelig overraskelse, for målbyen er naboby til Victor Harbor, der har været mål for løbets eneste sidevindsetaper, og selvom det har hørt til sjældenhederne i løbet, kan det derfor ikke udelukkes, at et sidevindsdrama vil stjæle den sidste mulighed fra de hurtige folk.

Med en distance på bare 136,2 km er etapen endnu kortere end de foregående, og den fører feltet fra Murray Bridge til den nye afslutning i Port Elliot. Startbyen ligger i et helt fladt område sydøst for Adelaide, og herfra kører man ad en lang, lige og flad vej ned til byen Jervois, hvor man sætter kursen mod sydøst for at køre igennem fladlandet ned til kystbyen Wellington. Her drejer man efter 33,2 km mod vest at køre ad en helt lige og flad vej, der først skærer ind gennem landet, siden følger kysten og slutteligt igen går væk fra havet for at fortsætte frem til byen Lanthorne Creek, hvor dagens første spurt køres efter 66,7 pandekageflade kilometer.

Læs også

Sidste etape af Tour of Türkiye neutraliseret

Efter spurten fortsætter man mod vest og senere nordvest ad den helt lige vej, der langsomt begynder at stige ganske let, og som fører frem til byen Strathalbyn, hvor dagens anden spurt køres efter 82,2 stadig meget flade kilometer. Umiddelbart herefter får det flade terræn dog en ende, når man drejer mod sydvest for at køre op ad kategori 3-stigningen Gemmell Hill (4,1 km, 3,9%, max. 10,0%), der er en ganske jævn stigning. Toppen rundes efter 88,3 km og leder op til et let kuperet, men generelt faldende plateau, der følges mod først sydvest og siden syd, og som går ad lige veje hele vejen ud til kysten, idet det flader ud på det sidste stykke.

Kysten nås efter 124,5 km i byen Goolwa, hvor man med 11,5 km igen drejer mod vest. Nu går det ad den store hovedvej, der er helt flad og løber langs vandet, mod vest og sydvest hele vejen ind til målbyen, hvor der venter en flad finale. Man kører ad den store vej, der kun bugter sig ganske let frem til et sidste skarpt sving, der med 600 m igen leder ind på opløbsstrækningen. Den sidste kilometer stiger ganske let.

Etapen byder på i alt 537 højdemeter.

Port Elliot har ikke tidligere i dette årtusinde været mål for et stort cykelløb.

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN

Læs også

Ineos-profil reagerer på samlet sejr og ser frem mod Tour de France

Vejret

Hvis der er en dag, hvor vejrudsigten vil blive særligt studeret er det til denne potentielt vindblæste etape. Den ser dog ikke alt for slem ud. Den kraftige vind, der har præget de første tre etaper, slipper nemlig sit greb, og der venter i stedet en flot dag med kun få skyer, men også stadig halvkølige temperaturer. Ved starten vil det således blot være 20 grader, og selvom temperaturen vil stige til 25 grader inde i landet, vil det i finalen ved kysten være beskedne 21 grader. Vinden vil starte i østnordøst og undervejs dreje til sydsydøst, samtidig med at den tiltager fra en styrke på 12 km/t til 20 km/t ved kysten. Det giver indledende sidemodvind, men derefter et langt stykke med generel sidemodvind, indtil man kort efter stigningen får sidemodvind på stykket ud mod kysten. Slutteligt får man næsten direkte sidevind, når de rammer kysten med 11,5 km igen. Med ca. 4 km igen får man sidemodvind, indtil man får næsten direkte modvind på den 600 m lange opløbsstrækning.

Analyse af 3. etape

Her kan du læse min analyse af, hvordan Sam Welsford senest med sin sejr på 3. etape har givet sit første bidrag til at bringe Bora-mandskabet tilbage til fordums storhed.

Favoritterne

Nok er årets udgave af Tour Down Under som så ofte før ganske sprintervenlig, men sprinteretaperne kommer mere koncentreret, end de plejer. Med beslutningen om at lave hele weekenden til en klassementsweekend, misser sprinterne den mulighed, de plejer at have enten lørdag eller søndag, og derfor er de allerede ved at løbe tør for tid. Når feltet i nat har nået målet i Port Elliot, står den på overlevelse herfra, mens klassementsrytterne stjæler rampelyset.

Derfor er det ikke uden pres, de vil rulle til starten i Murray Bridge om nogle timer, for indtil nu er det kun Sam Welsford, der kan være tilfreds med udkommet. Til gengæld kan de så glæde sig over, at de ikke kan få mange bedre forudsætninger for at få den forløsende sejr. Det er nemlig sjældent, at Tour Down Under-etaper er så flad som denne, og det ligner derfor på papiret løbets mest sikre sprinteretape.

Helt så enkelt er det dog ikke. Området omkring Adelaide er typisk ret blæsende, men sidevind spiller stort set aldrig en rolle. Vi har dog set det ved én bestemt lejlighed, nemlig på de etaper, der har haft mål i Victor Harbor, der er naboby til Port Elliot, som agerer målby for første gang. Dermed skal vi altså på denne etape ned til det område, hvor vinden før har spillet en rolle.

Desværre for alle fans - men heldigvis for sprinterne - spiller vinden ikke rigtigt med. Vi siger nemlig farvel til det kølige og blæsende vejr fra de seneste dage, og mens det kun bliver en anelse lunere, lægger vinden sig ganske markant. Det er i hvert fald ganske utænkeligt, at den ville spille en rolle på første del af etapen, hvor den vil være alt for beskeden, men efterhånden som vi nærmer os kysten vil den tage til.

Når vi nærmer os mål, når vi en styrke på 20 km/t, og det er lige på grænsen til, at det kan blive til noget. Problemet er bare, at der er næsten direkte modvind hele vejen ud til vandet, og dermed vil den tiltagende vind i første omgang bare have en dræbende effekt. Det ændrer sig dog, når de med 11,5 km drejer hen langs kysten, for her vil vinden over 7-8 km stå næsten direkte i siden.

Er det så nok til at skabe splittelse? Jeg har nok min tvivl. Det hører bestemt til sjældenhederne, at vi har haft sidevindskørsel også i dette område, og denne gang tror jeg, at vinden er for svag. Dertil skal lægges, at der vil være byzone på en stor del af sidevindsstykket, når man først kører igennem Goolwa og siden Middleton, og derefter får man igen forskellige former for modvind over de sidste 4 km. Der er ingen tvivl om, at det vil blive rasende nervøst til sidst, og at vi vil se en vild positionskamp frem mod svinget med 11,5 km igen, men jeg tror, at det vil blive ved det.

Dermed lugter det af endnu en massespurt. Igen i dag kørte udbruddet med det samme, og det vil det formentlig gøre igen i morgen. Israel-PT viste ingen interesse i at gå efter de bonussekunder, der ellers kunne sende Corbin Strong i trøjen, og i morgen kommer den første spurt meget sent. Hvis de har ambitioner om at gå efter trøjen, skal de snarere forsøge at indhente udbruddet inden de to spurter, der kommer midtvejs på etapen. Man kan ikke udelukke, at det vil ske, men når de lod dagens spurter sejle, taler meget for, at de har planer om at spare sig til weekenden.

Læs også

Endnu en dansk junior-sejr i udlandet

Gør de det, vil der næppe ske meget. Udbruddet kan køre fra km 0, og hvis det består af flere end to mand, vil der heller ikke være sekunder at gå efter i feltet. Derfor venter der formentlig en stilfærdig dag, hvor det dog er muligt, at Bora kan blive efterladt med en stor del af arbejdet. Hvis udbruddet truer trøjen, skal UAE dog nok komme frem, og skulle det mod forventning blive kritisk, vil vi også se Jayco og Bahrain jagte. Det kan godt være, at de vil spille poker for at lægge pres på tyskerne, men kommer spurten i fare, er de nødt til at træde til. Særligt Jayco har ikke råd til at spilde en chance for at få succes i et hjemmebaneløb, der midtvejs har været en fiasko.

Det første højdepunkt bliver derfor positionskampen frem mod svinget med 11,5 km igen, men som sagt tror jeg, at det bliver ved nervøsiteten. Mit gæt vil således være, at vi får en massespurt, hvor alle vil være friske efter det, der ligner en kort og let dag i fladt terræn, hvor modvinden på etapens anden del vil gøre det endnu lettere.

Spurten er dog anderledes, end vi har set de foregående dage. Denne gang er der et sent sving med bare 600 m igen, og det stiller helt anderledes krav til positioneringen, end vi har set det indtil nu. Dertil skal lægges, at der igen vil være en ret kraftig modvind over de sidste ca. 4 km, og dermed kan vi se en gentagelse af dagens rod, hvor timingen bliver pokkers tricky at få til at sidde i skabet. En udfordring er det også, at der er 600 m efter sidste sving. Med en pæn modvind kan det være for lidt - særligt fordi det stiger let - hvis man kun er to mand, og spørgsmålet er, om der er ét hold, der har styrken til at sidde med hele tre mand, når de rammer svinget. Det øger sandsynligheden for, at det vil være en fordel at komme bagfra, men akkurat som i dag er det også en risikabel strategi, for som Caleb Ewan og Phil Bauhaus erfarede, bliver man pokkers let lukket inde.

Jeg går naturligvis med Sam Welsford igen, men måske bliver det den vanskeligste spurt at vinde. Bora-toget har indtil nu fungeret til UG med kryds og slange, men det kan blive meget svært at ramme svinget med både Ryan Mullen og Danny van Poppel foran den australske kanonkugle. Meget kunne tale for, at det vil være Van Poppel og Welsford først igennem svinget, og så er 600 m nok for langt i en stigende finale. Allerede i dag så vi, at spurten var ved at blive en anelse for lang, selvom Welsford viste imponerende styrke ved at sætte rivalerne til vægs i den benhårde modvind, og da et stigende opløb i forvejen stiller ham ringere end folk som Ewan og Bauhaus, er der pokkers meget, der kan gå galt.

Derfor tror jeg faktisk, at der er en god chance for, at han bliver slået, men det kræver, at det er de rette folk, der sidder i hans hjul. Det er ikke hvem som helst, der kan slå Welsford, selv hvis spurten bliver for lang, og derfor skal det altså flaske sig for rivalerne i positionskampen, hvis Bora igen viser sig så dominerende, som de har været hidtil. Derfor tror jeg på, at toget i en finale, hvor positionering bliver afgørende, atter er nok til at føre Welsford til sejr, selvom jeg anser ham som mere sårbar, end han har været de foregående dage. Igen er man også nødt til at have Van Poppel som et af de gode vinderbud. Taber Welsford som så ofte før sit hold, er hollænderen i en stigende spurt en af de allerhurtigste i dette felt.

Jeg tror i hvert fald ikke, at han skal have Caleb Ewan i sit hjul. Den lille australier er formentlig stadig løbets næsthurtigste, nu hvor han i går fik vist, at han efter sin sygdom har en stigende formkurve. En stigende modvindsspurt er også helt, helt perfekt for lille, aerodynamiske Ewan, og skal han slå Welsford på fart, skal det være i en afslutning som denne. Udfordringen er naturligvis det sene sving, der stiller store krav til positioneringen, og som vi så i dag er toget med Michale Hepburn, Kelland O’Brien og Campbell Stewart slet ikke så stærkt som Boras. Nu er de endda yderligere svækket, hvis Luke Plapp er for forslået til at bidrage, hvad han heller ikke kunne i dag, og vi ved også, at Ewans egen positionering kan være svingende. Til gengæld sad han også helt rigtigt på 1. etape, og gør han det igen i morgen, er denne stigende modvindsspurt hans helt store chance for at få den forløsende sejr. Også her er jeg igen nødt til at fremhæve Stewart som et af de bedre vinderbud, for skulle der gå noget galt med Ewan, så vi i Kroatien, at hans fart fører meget, meget langt, hvis han mod forventning skulle klare positionskampen.

Det er også en god chance for Phil Bauhaus. Som jeg fremhævede i optakten til 1. etape, er det i denne slags ganske let stigende spurter, den store tysker har virket stærkest, og selvom han blev slået af Welsford på 1. etape, var han ikke alt for langt fra. Denne gang hjælpes han tillige af modvinden, der vil gøre det lettere at komme bagfra, og han ligner en af de ryttere, der kan slå Welsford, hvis Bora skulle mistime deres lead-out. Vi ved også, at Bauhaus er et af de mest sikre kort i positionskampen, men som vi så i dag, kan det gå galt. Som fremhævet i analysen var han imidlertid efterladt med bare Nicolo Buratti til at køre lead-out, mens hans sidste mand, Cameron Scott, smed mere end 11 minutter. Jeg formoder, at sidstnævnte var involveret i styrtet, selvom jeg ikke har fået det bekræftet, og hvis han er ukampdygtig, vil Bauhaus være voldsomt svækket. Det gør ham til et mere usikkert kort end vanligt, men heldigvis er han normalt så god i positionskampen, at han stadig har en god chance for at sidde så godt, at han vil give sig selv den bedste chance for at slå Welsford.

Denne let stigende spurt er også perfekt for Biniam Girmay. Særligt på 1. etape, hvor den stigende spurt mindede om denne, lignede han en mand, der måske kunne have slået Welsford. Udfordringen er det sene sving, for vi har nu tre gange i træk set, at han har siddet for langt tilbage. Når det er sagt, har hans positionering ikke været katastrofal, og på 1. etape sad han jo faktisk fint, indtil Mathias Vacek åbnede et hul. Toget med Dion Smith og Madis Mihkels, der som på 1. etape godt kan ende i top 10 i en stigende spurt, der passer ham som fod i hose, er altså også på papiret ganske stærkt, men dominerende vil de ikke være. Girmay er igen afhængig af lidt held i positionskampen, men har han det, bør dette være en spurt, han kan vinde.

Som nævnt i analysen var det opløftende at se Elia Viviani på dagens etape, men sjovt nok var det samtidig lidt bekymrende. Det ser nemlig ud til, at Jhonatan Narvaez ikke kører lead-out, og at Filippo Ganna bruges tidligere. Dermed er han efterladt med Josh Tarling og Ben Swift, og selvom de i dag gjorde det fremragende, er det ikke det suverænt tog, det kunne have været. Samtidig så vi, at Viviani selv fra Welsfords hjul havde sit hyr med bare at holde fast - selvom der var benhård modvind - men mod slutningen kom han til gengæld stærkt, da først Welsfords spurt alligevel var ved at blive for langt. Det vidner om, at Viviani bør kunne vinde fra samme position, hvis Welsfords timing bliver en smule ringere, og det er ganske sandsynligt i denne stigende finale med et sent sving - to elementer, der stiller Viviani bedre end Welsford. Gør toget det lige så godt som i dag, er det ikke umuligt, at Narvaez kan vinde. Samtidig har vi i begge massespurter set, at Narvaez med sin eminente positionering sagtens kan ende langt fremme - særligt i en finale med et sent sving og et stigende opløb - men vinde kan han næppe. Noget tyder dog på, at han vil deltage i spurten, formentlig for at kunne sikre sig så få placeringspoint som muligt i et løb, hvor man sagtens kan ende i samme tid.

Læs også

Efter dansk sejrsstime: Vi tog store skridt og kan være stolte

I dag lykkedes det også endelig for Laurence Pithie at vise det potentiale, jeg har fremhævet. Både farten og positioneringen så lovende ud, og det lover godt forud for et stigende opløb, der burde passe ham endnu bedre. Vi så på 1. etape, at hans svage tog med kun Fabian Lienhard gør ham til et knap så sikkert kort, men hans evner i positionskampen er altså opløftende. Noget sikkert kort bliver han ikke, men chancen for en fin position er god. Får han den, skal de andre ikke mistime alt for meget i modvinden, inden han vil ende endnu længere fremme, når det stiger kraftigere, end det gjorde i dag.

Dan McLay havde derimod nok foretrukket en helt flad finale, men disse beskedne procenter er naturligvis ikke noget, der kan slå ham ud. I dag fik han bevist, at han i Kevin Ledanois og ikke mindst Miles Scotson har et af løbets bedre tog, og vi fik også bekræftet, at han er blevet bedre i den positionskamp, der tidligere var hans svaghed. I lyset af den meget lange modvindsspurt, han kørte, var resultatet også ganske opløftende, men jeg kan godt tvivle på, om han vitterligt har farten til at vinde en stigende spurt som denne. Han synes nemlig stadig ikke helt at have den fart, han havde, da han var bedst.

Jeg vælger at stole på Emils Liepins, når han hævder, at det var et gearproblem, der fik dagens spurt til at se så enormt bekymrende ud. Det var i hvert fald ikke megen fart, han havde, men til gengæld sad han helt perfekt. Det viser igen, at han er blandt de bedste i postionskampen, selvom hans tog med Sean Flynn, Patrick Bevin og Pavel Bittner mangler noget rutine. Den slags er vigtig i en finale med så sent et sving, men det er til gengæld nok tvivlsomt, om farten rækker hele vejen i et stigende opløb som dette. Omvendt er det netop i tekniske finaler med modvind, at det lettest kan gå galt for løbets favoritter, og er man god i positionskampen, har man givet sig selv chancen for at profitere deraf.

Som nævnt i analysen led Max Kanter et gevaldigt nederlag i dag. Hans på papiret så stærke tog mistede i hvert fald Christian Scaroni, Samuele Battistella og Michele Gazzoli i et styrt, og selvom ingen af dem har slået sig alvorligt, skaber det usikkerhed om, hvor meget hjælp han kan få. Heldigvis har han stadig sin vigtigste mand, Rüdiger Selig, samt Gianmarco Garofoli, men som vi så det i dag, var det ikke helt nok. Meget vil derfor nok afhænge af, hvor meget af toget der er intakt, men hvis det nærmer sig fuld styrke, er det et af de stærkeste, hvad vi også så, da Selig kom frem på 1. etape. Som vi har set i Occitanie, er et stigende opløb også godt for Kanter, men selvom han kørte en hæderlig spurt i dag, tvivler jeg på, at farten rækker til at vinde.

Det burde den til gengæld gøre for Alvaro Hodeg - i hvert fald hvis han genfinder fordums styrke. Som nævnt i analysen var dagens resultat et lyspunkt, men vi måtte også sande, at han igen sad for langt tilbage. Toget med Finn Fisher-Black og Alessandro Covi er dog slet ikke så ringe, selvom det er klart, at der nu vil være ekstra fokus på at holde Isaac Del Toro ude af problemer, og de bør have potentiale til at levere ham bedre. Lykkes det, skal det blive interessant at se, hvor hurtig han stadig er, for det er svært helt at blive klog på, når han altid sidder for langt tilbage. Denne gang hjælpes han dog ikke af det stigende opløb, men i det mindste bliver der formentlig tale om en meget let etape. Skulle han tabe Covis hjul, er det i denne slags stigende spurter, italieneren selv kan gøre det godt, som vi så det på 1. etape for et år siden.

I dag gik det galt for Milan Fretin, men potentialet er til mere. Axel Mariault havde nemlig været i udbrud, og han var i den grad manglet i toget. På papiret er et tog med Eddy Finé, Mariault og ikke mindst Piet Allegaert, der normalt selv kan gøre det godt i stigende spurter, altså et af de bedre, og vi så sidste år, at Fretin også viste markant fremgang i positionskampen. Til gengæld har vi også til gode at se, at farten skulle række til en spurt på dette niveau, men han kom altså overraskende tæt på flere gange sidste år. I en teknisk finale som denne bør toget kunne bringe ham langt.

Det stigende opløb burde tiltale Ivan Garcia Cortina, men det gør det sene sving slet ikke. Vi har set - både her og i Vueltaen - at han har det svært i positionskampen, og selvom der noget fart i typer som Ruben Guerreiro, Manlio Moro og Gonzalo Serrano, er de kommet til kort over for mere veletablerede tog. Omvendt har vi også før set, at Garcia Cortina af og til lykkes med at ramme rigtigt i positionskampen, og selvom det nok ikke stiger nok til, at han kan vinde, vil han i et stigende opløb være betydeligt mere konkurrencedygtig end på flad vej.

Det stigende opløb giver Corbin Strong en bedre chance. Det så vi på 1. etape, hvor han leverede et af sine bedre resultater i klassiske massespurter på dette niveau. Til gengæld fik vi igen i dag også bekræftet det, vi så i Touren, nemlig at han har det meget svært i positionskampen. Hans hold af klatrere er i den sammenhæng bestemt heller ikke det stærkeste, men Simon Clarke og Guillaume Boivin kan trods alt yde en vis støtte. Vi så også på 1. etape, at det kan lykkes at sidde rigtigt, men sandsynligheden derfor er nok ikke alt for stor - og selvom det stiger, bør farten heller ikke række hele vejen på så let en etape som denne.

I dag lykkes det endelig for Soudal at lancere Casper Pedersen, men som beskrevet i analysen sad timingen slet ikke i skabet. Modvinden slog dem ihjel langt fra mål, og det blev nok engang åbenbart, at belgierne ikke har holdet til for alvor at blande sig i massespurterne. Det er nok også tvivlsomt, om Pedersens fart rækker hele vejen i dette selskab, men det stigende opløb bør dog i hvert fald tiltale ham. Dagens forsøg på et lead-out giver også et vist håb, men når holdet har mangler, og danskeren også selv synes at have visse vanskeligheder med at positionere sig, skal der formentlig lidt held til, hvis det skal blive rigtigt godt. Vi har også set, at holdets klatrer, Antoine Huby, har holdt sig uventet godt til, selvom det altså fortsat er Pedersen, de kører, og Huby måske mest af alt spurter af hensyn til de ovenfor omtalte placeringspoint.

Læs også

Trek trækker sig fra sponsorat

Endelig er der Mathias Vacek. Som vi så på 1. etape har han slet ikke farten til at blande sig helt fremme - heller ikke selvom det stiger - og i dag så vi også, at positionskampen ikke fungerede. Det gjorde den imidlertid på 1. etape, hvor Quinn Simmons leverede et forbilledligt arbejde, og kan de gentage det i morgen, kan det godt blive til et pænt resultat. Sådan er det nemlig i en finale med et sent sving - også selvom tjekken nok igen vil glide baglæns i selve spurten.

De øvrige hold får det svært. Jeg formoder, at Alpecin fortsat kører for Maurice Ballerstedt, selvom de også har Stan Van Tricht, Tobias Bayer og Lars Boven, der spurtede godt i går, men trods toget potentiale har det slet ikke fungeret. Hos Visma ved vi nu, at deres eneste mission er, at Milan Vader med hjælp fra Mick van Dijke skal holde sig til og minimere antallet af placeringspoint, og han har derfor god chance for at gå i top 20 - men næppe mere end det. Hos landsholdet er svært for Liam Walsh at positionere sig, når han er næsten uden støtte, og det ser ikke ud til, at Ag2r og EF for alvor blander sig i spurten - hverken med Bastien Tronchon, Paul Lapeira eller Owain Doull .

BEMÆRK: Igen minder jeg om, at der rangeres efter vinder- og ikke top 10-potentiale.

Feltet.dks vinderbud: Sam Welsford

Øvrige vinderkandidater: Caleb Ewan, Phil Bauhaus

Outsidere: Biniam Girmay, Elia Viviani, Danny van Poppel, Laurence Pithie, Dan McLay

Jokers: Emils Liepins, Max Kanter, Campbell Stewart, Alvaro Hodeg, Madis Mihkels, Milan Fretin, Ivan Garcia Cortina, Jhonatan Narvaez, Corbin Strong, Casper Pedersen, Mathias Vacek

DELTAG I SÆSONSPILLET MED KAPTAJN

DELTAG I SÆSONSPILLET UDEN KAPTAJN