Optakt: 4. etape af Vuelta al Pais Vasco

Ruten

Det har været en fast tradition i mange, mange år, at Baskerlandet Rundt altid er sluttet med en enkeltstart, der meget ofte har vist sig som løbets klart vigtigste etape. Ofte har der imidlertid været tale om en meget kuperet sag, endda gerne med flere af de brutalt stejle basiske mure. I år brydes alle traditionerne imidlertid fuldstændig, idet enkeltstarten for første gang i umindelige tider er flyttet væk fra sidstedagen og i stedet er placeret allerede torsdag. Samtidig er rutedesignet helt usædvanligt for det basiske etapeløb, idet der er tale om en helt flad sag for de sande specialister, hvilket kun sjældent har været tilfældet i løbet.

Med sine 19,4 km er distancen ganske typisk For løbet, og enkeltstarten finder denne gang sted i det flade område syd for byen Lodosa. Terrænet er helt fladt, og den væsentligste udfordring er derfor de betydelige tekniske vanskeligheder, der præger første del af ruten. Fra starten kører man nemlig en lille runde i byens centrum, hvilket betyder, at der venter utallige sving på de første kilometer, inden man krydser Ebro-floden via en bro. Den følger man et stykke mod vest, inden man vender rundt for at slå en lille sløje og køre tilbage til broen.

Etapen bliver herefter enklere, idet man nu følger en lang, lige og flad vej mod syd ned til byen Sartaguda. Her drejer man til venstre for atter at krydse floden, og derefter venter et par sving i byens centrum. Nu kører man tilbage nordvest ad en lang, lige og flad vej, der leder direkte tilbage til centrum af Lodosa. Denne del af etapen er helt ukompliceret og byder blot på en enkelt skarp sving bare 300 m fra stregen.

Læs også

Giro d'Italia: Hovedudfordrerne (****)

Lodosa har ikke været målby for et stort cykelløb tidligere i dette årtusinde.

Vejret

Det kedelige vejr, der prægede dagens etape, forsvinder forud for enkeltstarten. Torsdag vil kun byde på enkelte skyer og en temperatur på 20 grader. Vinden vil også lægge sig, idet der vil være en ret konstant jævn vind fra nordøst. Efter den tekniske indledning vil der derfor være modvind på turen ud til vendepunktet og medvind på hjemturen.

Analyse af 3. etape

Endelig! Enhver, der har set Tour Down Under i de seneste sæsoner, må have været dybt frustreret over at se, hvordan Jay McCarthy i nu flere år hver gang har skabt store forventninger forud for forårssæsonen for siden at forsvinde fuldstændigt i anonymitet, så snart han ankom til Europa. Talentet har der aldrig været tvivl om - ellers kan man ikke vinde etapesejre og slutte på podiet i et WorldTour-løb - men af en eller anden grund har ha altid trådt nærmest helt firkantet, så snart han er ankommet til sportens hovedkontinent og de største løb.

Nu ser det endelig ud til, at han har taget formen med sig fra hjemlandet, og egentlig kan det ikke komme som den helt store overraskelse. I år var han nemlig endnu stærkere end tidligere i sine hjemlands løb, og det blev hurtigt tydeligt, at han havde taget endnu et markant skridt frem. Det kan godt være, at Tour Down Under endte lidt som en fiasko, men det skyldtes udelukkende, at han gamblede alt på at følge Richie Porte på kongeetapen. Alene det, at han næsten kunne følge den australske stjerne på Willunga Hill, var udtryk for et helt nyt niveau, som han en uge senere bekræftede, da han tog den helt store sejr på WorldTour-niveau i et stærkt besat Cadel Evans Great Ocean Road Race.

Alligevel var der som altid tvivl og usikkerhed, da han efter en lang pause ankom til Europa. Ville det være i år, at han endelig indfriede forventningerne? Eller ville det atter ende i fiasko? I Catalonien Rundt gav han heldigvis en klar indikation af, at der kunne være noget stort i vente. Selvom han for det meste kørte for Sam Bennett, viste han så stor styrke i sine lead-outs, at det alligevel blev til et par topresultater. Og han sluttede løbet godt af med at sidde helt fremme på den svære afsluttende etape i Barcelona.

I dag kom så endelig den første store sejr i Europa. Efter et flot holdarbejde af Bora, der tog ansvar for at jagte det farlige udbrud med en truende David De La Cruz i finalen, og et godt led-out fra Gregor Mühlberger, kørte han endnu en fremragende spurt, der igen bekræfter, at han både er stærkere og hurtigere end tidligere. Da han i Cadel Evans’ løb spurtede fra meget formstærke Daryl Impey og holdet feltet med Elia Viviani bag sig, viste han allerede de forbedrede afslutterevner, og med dagens sejr har han cementeret sin status som en rytter, der fremover kan vinde massespurter i disse hårde ugelange etapeløb, hvor de bedste sprintere er fraværende.

Læs også

Giro d’Italia: Ruten, etaper og etapeprofiler

Det er dog i klassikerne, at han har sit store potentiale, og her venter vi stadig på at se, hvad han kan. Svaret får vi om et par uger, men det er stadig et åbent spørgsmål, hvor mange muligheder han får. Liege-Bastogne-Liege og Fleche Wallonne er nemlig umiddelbart for svære for australieren, og det er særligt Amstel Gold Race, han kan drømme om. Her har Bora imidlertid for nylig åbnet en dør for, at Peter Sagan måske alligevel vil stille til start, og det vil naturligvis fuldstændig forandre McCarthys muligheder. Hvis han får chancen, har han imidlertid alle de rette egenskaber til at gå efter et topresultat i den hollandske klassiker.

McCarthy var ikke den eneste rytter, der havde grund til at glæde sig. Også det lovende talent Aliaksandr Riabushenko fik endelig vist sig frem på højeste niveau. Den tidligere U23- europamester og vinder af U23-udgaven af Il Lombardia havde skabt ganske høje forventninger forud for sin debut i UAE-trøjen, men de første måneder har været svære for den lovende hviderusser. Selvom han i dag ikke var i nærheden af at true McCarthy, er en andenplads i et WorldTour-løb dog et stort resultat for så ung en rytter - og dermed gav han et lille lys i mørket for de ambitiøse UAE-mandskab, der med Alexander Kristoffs og Dan Martins fiaskoer har fået en katastrofestart, også i dette løb, hvor Rui Costa og Diego Ulissi har været helt bag om dansen.

Nedtur var der til gengæld for Michael Matthews, der havde udset sig denne etape som hans mulighed for at holde sin stime af sejre i Baskerlandet gående. Sunweb tog det store ansvar hele dagen - med god hjælp fra Astana, der med deres hårde føringsarbejde benyttede sig af en på alle måder totalt uforståelig taktik - men i sidste ende var australieren ikke i nærheden af sejren. Sunweb har mange topryttere, men de er stadig et temmelig smalt mandskab med mange unge ryttere, der fortsat har det svært på højeste niveau. Det blev særligt tydeligt i dag, hvor Matthews var helt alene til slut, og uden hjælp var han chanceløs mod det velorganiserede Bora-mandskab.

Mere opløftende var det for Sky, som man må nikke anerkendende til. Holdet er stort set altid en afgørende faktor i klassementerne i de store etapeløb, men i dette løb er de ude af kampen om den samlede sejr. Alligevel har de holdt hovedet højt og i de seneste to dage angrebet utrætteligt. I går var det David Lopez og Tao Geoghegan Hart, og i dag var det et stærkt fremstød fra Michal Kwiatkowski og De La Cruz, der forsøgte at komme tilbage i klassementet. Det løb i sidste ende ud i sandet, men forsøget var al ære værd - og da Kwiatkowski på imponerende vis stadig havde kræfter til at spurte sig en 3. plads trods de risici, det indebar så tæt på klassikerne, kom man ikke helt tomhændede hjem.

Kwiatkowski ødelagde det til gengæld for sin gamle holdkammerat Julian Alaphilippe. Den evigt ærgerrige franskmand med det store vindergen forsøgte naturligvis at gå efter bonussekunder og lå længe i en god position. Han kunne dog ikke komme forbi polakken og måtte til sidst resignerende stoppe med at træde. Dermed gik han glip af en god mulighed for at øge afstanden til Primoz Roglic, og med tanke på morgendagens forventede tidstab bliver det svært for franskmanden at vinde samlet. Skal han holde Roglic bag sig, skal han score alle de bonussekunder, han kan, og i dag gik han glip af en vigtig chance.

Roglic og de øvrige klassementsryttere kom imidlertid relativt let igennem etapen, der dog blev hårdere end forudset, først og fremmest fordi Astana førte så hårdt det meste af dagen - i øvrigt med en 7. plads til Pello Bilbao som resultat af de spildte kræfter. Dermed er det status quo inden løbets vigtigste etape, hvor alle går ind til enkeltstarten med ét mål: at tabe så lidt tid til storfavoritten Roglic som muligt.

Favoritterne

Enkeltstarten har traditionelt altid været den suverænt vigtigste etape i Baskerlandet Rundt, hvor de relativt korte stigninger har betydet, at afstandene mellem de bedste på linjeløbsetaperne altid har skullet tælles i sekunder. I år betyder den usædvanligt hårde rute dog, at klatrerne har bedre muligheder end tidligere for at vinde sig tid både før og efter for tidskørslen. Det ændrer dog ikke på, at enkeltstarten utvivlsomt er den etape, der vil skabe de største forskelle, og derfor er torsdag den vigtigste dag for de ryttere, der drømmer om at vinde samlet.

Denne gang er der samtidig tale om en helt atypisk rute. I de seneste tre år har der hver gang været meget voldsomme stigninger på programmet på den baskiske enkeltstart, og det er derfor meget længe siden, at løbet senest har budt på så flad en affære. Klatrerne får det svært på de flade veje, og de vil uundgåeligt tabe tid til de mere kraftfulde ryttere, der særligt efter den indledende del kan træde de store watt på de lange, lige veje. De fleste af de helt tunge drenge er dog samlet i Nordeuropa til klassikerne, og antallet af specialister på en powerrute som denne kan derfor tælles på én hånd. På forhånd er der derfor tre navne, der skiller sig ud, Primoz Roglic, Jonathan Castroviejo og Vasil Kiryienka - med Michal Kwiatkowski som en farlig outsider - og det vil være en overraskelse, hvis ikke vinderen er at finde blande de fire ryttere.

I Tirreno-Adriatico blev enkeltstarten desværre ødelagt af regnen, som gav ulige vilkår for rytterne. Heldigvis er der denne gang tale om flot vejr, der umiddelbart burde give ens betingelser for alle. Derfor får vi en reel udmåling af styrken på en rute, hvor det handler om at kunne træde mange watt på de lange, flade veje samt at håndtere de mange sving i den tekniske indledning.

Det bliver formentlig en ret tæt dyst mellem de tre nævnte ryttere, der alle har en reel chance for at vinde. Med nogen tøven peger vi dog på Primoz Roglic som vores favorit. Sloveneren har i de seneste to år etableret sig som en af verdens førende temporyttere, særligt sidste år, hvor han sejrede i både Baskerlandet og Romandiet samt vandt sølv ved VM. Alle disse resultater blev imidlertid opnået på stærkt kuperede ruter, og han har endnu ikke vundet en helt flad enkeltstart. Andenpladsen på den første enkeltstart i Giroen i 2016 og fjerdepladsen i Tirreno sidste år vidner dog om, at han sagtens kan blande sig fladt terræn også.

Læs også

Tidligere Tour de France-vinder vender tilbage

Når vi alligevel peger på Roglic som vores favorit, skyldes det hans form. LottoNL-rytteren har været nærmest skræmmende stærk på de første etaper, og han synes at have timet formen helt perfekt. Det er nu ikke uventet. Dette løb er nemlig sammen med Tour de Romandie nogle af de allerstørste mål på hele året, og derfor har han gjort alt for at ramme sit højeste niveau. Det synes at være lykkedes til UG med kryds og slange, og den gode form gør, at vi tror, at han akkurat slår de to Sky-ryttere, der ellers som udgangspunkt er bedre på en flad rute som denne.

Hans værste rival er i vores øjne Jonathan Castroviejo. I 2016 tog spanieren med bronzemedaljen ved VM og sejren ved EM det sidste skridt helt op i den absolutte verdenselite, også på flade ruter, selvom også han foretrækker mere kuperet terræn. Desværre faldt han helt sammen i 2017, hvor han leverede en ene katastrofepræstation efter den anden, og derfor var der usikkerhed forud for denne sæson. Heldigvis har skiftet til Sky gjort ham godt. Han blev hhv. nr. 2 og 3 på de helt flade ruter i Abu Dhabi og Tirreno, hvor der begge steder var samlet et hav af specialister. Det viser med al tydelighed, at den aerodynamiske basker er tilbage på sit topniveau, og det gør ham livsfarlig på en flad powerrute som denne. Kan han virkelig finde benene fra 2016, skal Roglic køre op til sit absolut bedste for at slå ham.

Vasil Kiryienka er ikke altid til at blive klog på. Han har nu i syv år i træk været i top 5 ved VM, men han har primært gjort det godt på lange enkelstarter. Derfor er hans bedste resultater leveret i grand tours og ved VM, mens det har knebet i de ugelange etapeløb. I de seneste to år er han dog blevet langt mere konkurrencedygtig også over relativt korte distancer, hvad han bl.a. viste i Tour of Britain og Romandiet Rundt sidste år. Denne enkeltstart er endda mellemlang, og det flade terræn uden mange sving passer ham ganske godt. Han viste storform i Tirreno og også med en god præstation i går og synes generelt at være velkørende. Derfor har han en ganske fin chance for endelig at vinde en enkeltstart i et ugelangt etapeløb.

Skys tredje kandidat er Michal Kwiatkowski. Polakken skuffede ganske vist i Flandern Rundt, men så tæt på ardennerklassikerne kan den gode form fra Tirreno ikke være forsvundet. Polakken har hidtil i år været flyvende og var i marts formentlig bedre end tidligere. I forhold til denne etape er det vigtigere, at han i de seneste to år har kørt bedre enkeltstarter end tidligere. Sidste år knuste han en vis Maciej Bodnar ved de polske mesterskaber og blev nr. 2 bag netop Bodnar på enkeltstarten i Touren. I år kørte han stærkt i Algarve og imponerede trods de regnvåde veje i Tirreno, hvor han var klart bedst af de sidste startende. Desværre har han endnu aldrig kunnet matche de mest kraftfulde ryttere på en helt flad rute som denne, og derfor er han kun en outsider i forhold til de tre topfavoritter. Til gengæld taler den tekniske start til hans fordel, og det kan måske give ham muligheder.

Michael Matthews har i de seneste år fokuseret meget mere på tidskørsler, og det har givet resultater. Sidste år blev han eksempelvis nr. 7 i Paris-Nice - selvom han måtte køre hele den stejle stigning til sidst i et alt for stort gear - og nr. 6 på enkeltstarten i dette løb. Det var endda på kuperede ruter, og i teorien burde han have endnu bedre chancer på en flad rute som denne, i hvert fald i dette selskab. Han har dog gjort det bedst på korte enkeltstarter, og man kan derfor frygte, at denne er en anelse for lang for australieren.

Hans holdkammerat Chad Haga har fået et lille gennembrud som temporytter i det seneste års tid og leverede blandt andet en fremragende præstation i Dauphiné sidste år. I år er det ikke blevet til helt samme resultater i årets første løb, men her har formen også været skuffende. Nu synes han at have fundet bedre ben, og i teorien burde han være en af de bedste temporyttere i et felt som dette.

Patrick Bevin fandt i 2016 pludselig ud af, at han kunne køre enkeltstart, og en af grundene til skiftet til BMC var netop, at han ville arbejde mere med disciplinen. Det har givet gode resultater med flotte præstationer i både Abu Dhabi og Tirreno, hvor niveauet som sagt var tårnhøjt. Her er feltet svagere, og han burde derfor i teorien være en af de bedste på en flad rute som denne. Han har dog været bedste over kortere distancer, og denne rute kan være en anelse for lang for ham.

Gorka Izagirre bliver bare ved med at imponere i år. På de første to etaper har han endda været endnu stærkere end tidligere, og han har formentlig aldrig været bedre. I de senere år har han også forbedret sine tempoevner betragteligt, og han er bare blevet stærkere, siden han for efterhånden mange år siden pludselig overraskede med et topresultat i Polen Rundt. Det skete på en flad rute, og selvom hans bror Ion hidtil har været den bedste af de to, har Gorka faktisk haft et lille overtag i fladt terræn. Med den nuværende form har han gode muligheder for at vinde tid her.

En af løbets få specialister er stortalentet Remi Cavagna, der har været brølstærk i år. Alle, der så, hvordan han kørte sig til en solosejr i Vestflandern, vil skrive under på, at han har en stor motor. Han er samtidig en god temporytter i fladt terræn, hvilket han sidste år viste med topplaceringer i Belgium Tour og San Juan. Når vi alligevel tøver lidt forud for denne etape, skyldes det, at han virkelig har lidt bagerst i feltet de første dage og ikke synes at være helt på toppen.

Læs også

Giro d’Italia: Favoritten (*****)

Bahrain-Merida har naturligvis også Ion Izagirre, der som bekendt er en fremragende temporytter. Hans resultater er imidlertid alle opnået i kuperet terræn, og han har altid haft det meget sværere på flade ruter. Det blev senest tydeligt i Abu Dhabi, hvor han kørte en katastrofal enkeltstart. Han bør stadig være en af de bedste klassementsryttere, men da han heller ikke har vist storform hidtil, er vi lidt usikre på hans muligheder.

Julian Alaphilippe har før i Paris-Nice og Californien kørt fremragende enkeltstarter, men altid på enten meget tekniske eller meget kuperede ruter. Denne etape har ganske vist en teknisk indledning, men hovedparten af etapen kræver formentlig for meget power for den lille franskmand. Man skal imidlertid passe på med et talent som Alaphilippe, for hvem intet er umuligt, når han er i storform - og det er han med al tydelighed i øjeblikket.

Det kom som et chok for de fleste, at Pierre Latour sidste år vandt det franske mesterskab, men det har givet ham ny smag for denne disciplin, som han nu har arbejdet målrettet på. I morgen får vi den første indikation på, hvor langt han er kommet, og han vil helt sikkert give den gas, selvom han er her for at hjælpe Bardet. Ruten passer ham ikke, men den gode form fra Catalonien kan ikke være forsvundet.

David De La Cruz chokerede hele cykelverdenen, da han ud af det blå vandt enkeltstarten i Ruta del Sol. I Paris-Nice kom han imidlertid ned på jorden igen, og præstationen her var nok mere udtryk for hans reelle niveau. Selvom enkelstarten i Andalusien også var relativt flad, er denne rute nok også lidt for nem til, at han kan matche de virkelige specialister, men det skal blive spændende at se, hvor meget Sky har løftet hans niveau.

Felix Grossschartner har ikke været kendt som tempospecialist, men han har løftet sig helt enormt. Han kørte stærkt allerede i Algarve, men særligt hans chokerende 4. plads i Paris-Nice var imponerende. Det var imidlertid på en helt anden rute end denne, der nok er for let for den østrigske klatrer, der heller ikke synes at være i samme form som tidligere på sæsonen.

Fabio Felline har før vundet flade enkeltstarter, senest i Tour de Romandie sidste år, men det har altid været på tekniske ruter. Denne her er nok en anelse for enkel for italieneren, der trods alt ikke er så kraftfuld som de virkelige maskiner. Samtidig jagter han efter sin sygdom sidste år fortsat sin bedste form, og selvom han har set meget bedre ud de seneste dage, er han næppe god nok endnu til at blande sig med de allerbedste.

På papiret er dette en fremragende rute for Stephen Cummings, der er specialist i powerenkeltstarter som denne. Briten har imidlertid været i katastrofal form i år og har også i dette løb lidt bagerst i feltet, hvor han er blevet sat som en af de første. I teorien burde han køre i top 5 her, men vi tvivler på, at formen rækker til det - på samme måde, som han har skuffet i årets første enkelstarter.

Thomas De Gendt har før hevet forrygende enkeltstarter op af hatten, men det er efterhånden længe siden. Samtidig brugte han ufatteligt mange kræfter i dag, og han er næppe kommet sig tilstrækkeligt. De Gendt er dog typen, der overrasker igen og igen, og derfor er man næsten altid nødt til at nævne ham som en outsider.

Victor De La Parte har i de senere år været relativt stabilt i top 20 på de fleste enkeltstarter, men i år har han været temmelig skuffende. Nu synes formen imidlertid at være fundet, hvilket han viste med 3. pladsen på enkeltstarten i Coppi e Bartali. Han er næppe god nok til at vinde, men burde kunne levere et fint resultat - hvis Movistar altså giver ham lov til at give den fuld gas.

Endelig vil vi pege på stortalentet Neilson Powless . Han har stabilt været en af de bedste U23-ryttere i kampen mod uret i de senere år, hvor han også har vist sig frem i Californien. Det kneb lidt i Coppi e Bartali, hvor han ”kun” blev nr. 6, men vi glæder os til at se ham i sin første chance på WorldTour-niveau. Der er dog en risiko for, at han bliver bedt om at spare sig, da han kommer på hårdt arbejde for Roglic de kommende dage.

Feltet.dks vinderbud: Primoz Roglic

Øvrige vinderkandidater: Jonathan Castroviejo, Vasil Kiryienka

Outsidere: Michal Kwiatkowski, Michael Matthews, Patrick Bevin, Chad Haga, Gorka Izagirre, Remi Cavagna

Jokers: Ion Izagirre, Julian Alaphilippe, Pierre Latour, David De La Cruz, Felix Grossschartner, Fabio Felline, Stehen Cummings, Thomas De Gendt, Victor De La Parte, Neilson Powless